Cecilie Mærsk bygget på Kockums 1967.
Efter en ferie, fik jeg besked på at jeg som ma-skinassistent skulle have en nybygning fra Koc-kum. Cecilie Mærsk, en af de nye moderne og hurtigsejlende C-både. Efter et nybygningskursus på Kgs.
Nytorv og en periode på værftet, blev vi mønstret ombord i november 1967. Og efter godt 10 måneder ombord afmønstrede jeg i september 1968 i New York, da jeg skulle hjem for at læse til maskinmester på Odense
Maskinmesterskole. Perioden ombord var præget af mange uheld. Først en revne i bunden af skroget på jomfru-rejsen og sidst en kollision i Nagoya, hvor Cecilie Mærsk kolliderede med et Fillipinsk skib. For ikke at tale om de mange problemer
med specielt hovedmotoren.
I 1970, var jeg tilbage i Cecilie Mærsk igen, denne gang som 2. maskinmester. Jeg var undet studiet blevet gift og min kone Birgit var med på hustrumedrejse. Vi mønstrede
i New York i maj 1970, på grund af en graviditet måtte hun er tur på hospitalet i Japan og derefter hjem. Jeg selv mønstrede af i New York i april 1971 og skulle så for første gang se vores søn, der nu var næsten
6 måneder gammel.
Efter min ferie var jeg så tilbage i Cecilie Mærsk, nu for tredje gang. Mønstrede i Cristobal, efter en uges ophold i Panama City. På vej op til New York, fik jeg besked om
at jeg skulle over i Chastine Mærsk, som 1. maskinmester. Jeg afmønstrede i Newport News, efter et par uger i skibet.