Billedsamling fra årene 1968 og frem...

Samme fest hos Ole, her er det Kaj, jeg selv, Eric Saxling med ryggen til og min daværende superkone Gitte i den røde trøje.

Fra træf i Bankaryd, Sverige, i 1979

Her er min HD Servicar, jeg her kørte på til træffet i Bankaryd 1979.

Her er min WLC ved træffet i Karrebæksminde 1981.

Til træf i Furuvik, ved Gävle nord for Stockholm. Høhø, her røg jeg i armene på nogle Finner, der ville indvie mig i Saunaen lyksagligheder. Hold da op! Det var dælemig varmt når de først gik igang - flere Svenskere forlod saunaen men jeg holdt ud og var vistnok 10 kilo lettere af bar svederi. Men ret lækkert bagefter med det kolde gys i bruseren.

Sidder pænt og stritter med figuren og den evige smøg i hånden til Midsommertræf på Gotland 1981. Det er da ikke kalorier der mangler i kosten, hva ?

Lidt af træfpladsen til Midsommertræffet, Gotland 1981. Et supertræf med godt vejr, en restaurant med god mad 100 meter væk og havet kun 50 meter væk (kan man forlange mere?). Det var Leif Persson og Co der arrangerede dette fine træf.

På vej til "Run to the Sun" træffet i Skelleffteå, ved polarcirklen i 1981. Det var en lang tur på WLCen, men den spandt fortrinligt hele vejen, lige på nær de sidste 20 kilometer i Sverige og turen hjem i Danmark. Bagkæden mistede smøringen, så kæden blev på det nærmeste svejst sammen i leddende.

Alle regn- og vejrguder havde rottet sig sammen og prøvede at vaske "Run to the Sun" træffet væk i Skelleffteå i 1981. Så der blev nok drukket mere end godt er.

Her står jeg sammen med Knut, på een af vore mange ture sammen ude på landevejene.

Fra Dokkedal træffet 1990. Her står jeg sammen med min gamle ven Knut Jureen fra Sverige. Og bare rolig, Knut tørstede bestemt heller ikke, så han blev også rasende klog som alle andre. HæHæ, han delte en flaske Whisky med min Lisa så der var sang på flåden den aften. Jeg var selvfølgelig tørstig nok til at søppe min egen flaske den aften.

Fra Dokkedal 1989

Ren hygge i eftermiddagssolen i Dokkedal 1989.

Et klubmærke jeg fabrikerede på USA-basen ved Søndre Strømfjord i Grønland. Vi var er par stykker der så havde en gyldig grund til at sige skål (beklager gutter, men Jeres navne er gået i glemmebogen). Det samme lavede jeg på Thulebasen, hvor Per "Holmes", Torben "POW" og jeg ofte lige fandt tid til at dele noget gylden drik og fortælle lidt løgnhistorier til den der gad høre på dem .

Her står jeg ved min FXer ved "Toyrun" på Axeltorv i København i år 2000.

Her er Lotta & Knut Jureen ved Nostalgi-träffet i Osby.

Fra Nostalgiträffet i Osby, Sverige.

Og et sidste billede fra Nostalgiträffet i Osby, Sverige.

Jeg selv, Ingvar, Knut "Valnød" og Rolf "Dala" ved det sidste Grottträff i Jularp. Ved Grott träffen mødtes rigtig mange af de "gamle" fra tiden før, men desværre ikke nok til at træffet kunne fortsætte, meget ærgeligt. Alt for mange hyggetræf er stoppet til fordel for nye højtlarmende af slagsen. Eller også er vores ører ved at være for gamle så en hel generation er ved at slutte af, fordi pladsen er ved at være for lille til os - Hygge fra Sven .

Samme træfplads Lørdag formiddag

Gullabo 2011

Her sidder bla Jan fra Lund, een af de gamle i HDCS

Stemning og hygge på pladsen

Og Lars-Uno er krøbet i kilten og hygger på Skotsk

Fra Fyns Harley Meeting 2011. Her tvillingerne Ib og Bo fra København, der begge har været med i klubben helt fra begyndelsen og delt rundhåndet ud af deres varme personligheder og altid rare væsen. (Har haft et lånt billede af brødrene fra de tidlige klubdage, men det blev forlangt fjernet 3. Aug 2011)

Masser af Harleyer ved Fyns Harley Meeting 2011

Jørgen Laurvig byder velkommen og præsenterer os grundlæggere af klubben, på scenen i Marslev på 35-Års dagen siden Harley-Davidson Club Denmark blev grundlagt i Bagsværd på ved København.

NÆSTE BILLEDER ER FRA HDCofDK 35-ÅRS JUBILÆUM 23/9-2011. Her er 5 af de 7 grundlæggere af Harley-Davidson Club Denmark. Fra venstre ses: Ib Johansen, Flemming Thaysen, Peter Hansen, Jeg selv, Jan Koch og Jørgen Hoff Olsen. Desværre kom Brigitte og Knut ikke hvilket var superærgeligt på denne store dag. Billedet er venligt stillet til rådighed af Hans Christian Besendahl fra klubben.

Fra forpladsen, her er det Ib Johansen der også er een af de allerførste i klubben som var med fra Dag 1 den 23. September 1976

Og her er Leif Persson i hyggesnak med tvillingerne Bo og Ib, der også har været med i klubben helt fra de tidlige dage og har sat mange fingeraftryk på klubbens historie.

Et par af de mange cykler der kom til Jubilæet i Marslev på Fyn

Mere hygge på Forpladsen ved HDCDKs klubhus i Marslev

Her er fra venstre, Jørgen Hoff, Jan Koch, Peter Hansen, jeg selv og bagerst Ib Johansen, stående ved een af Jans limosiner, på dagen hvor vi gamle fra klubbens start var samlet for at snakke gamle klubdage hos Jan og Bente.

Og her er Flemming Thaysen ved at slukke tørsten ved baren sammen med vennerne.

Her er min gamle ven Knut "Valnød" efterår 2011 (foto stjålet fra Knuts Hannes FB-side) jeg har kendt tilbage fra 1972 i de glade Vejlesødage (Holte). Knut var medgrundlægger af Harley-Davidson Club Denmark og var formand i mange år. Vi har sammen delt rigtig mange timer og nært venskab gennem årene.

Et hurtigt billede taget af Hollænderen Gerard Streefkerk. Her sidder jeg med bla. Jan fra Lund og tørstige Siv fra Kalmar. Billedet er fra Gullarboträffen, Maj 2011.

2 navne glemt plus Jan Persson fra Lund og jeg ved tøndebålet hvos vi varmede os. Skal huske at sige der var p....koldt den weekend i Gullabo 2012.

Og lidt flere telte ved Enuddetræffet på Öland 2012 6-8 Juli

Så er det madtid ved madgryder ved Enuddetræffet på Öland 2012

Her er Jan Persson og LG (Lars-Göran) igang med lidt hyggesnak ved Enuddetræffet 2012. Begge to er et par gamle drenge i den Svenske Harleyverden som jeg har været så heldige at kende dem begge i mange år.

Indgangen til Gullaboträffet 2013

Træfpladsen i Gullabo 2013

Min gamle ven Calle fra Fågelmara som er blandt træfarrangørerne til Gullaboträffet

Hermann fra Holland og jeg viser tænder til fotografen...

Lars "Lasse" Larsen fra Kalmar nyder solen i Gullabo. -- Lasse afgik ved døden i starten af Maj og blev stedt til hvile den 7.Maj 2021.... Hvil i fred min gamle ven <3

Gerard Streffkerk fra Holland, som jeg mødtes med i Brömsebro hos Carina og Bosse der har en stor forretning med røgvarer plus cafeteia hvor de bød på lækker mad til de sultne, tak skal I have for frokosten..

Stille hygge i solen med lidt drikke indenfor rækkevidde

SÅ ER DET BLEVET 2014 og turen gik til Gullabo träffen igen i Sverige. I år er det nu 17. gang jeg deltager her, så det må jo være ganske godt.

8. Maj 2015, hvor mit mellemste barnebarn Caroline (12 år) og jeg kørte til Gullaboträffen i Sverige, her fotograferet ved afgangen af Caros "Bedste", min Lisa.

Her sidder mit mallemste barnebarn Caroline og skutter sig lidt ved Harleytræffet, da det var ret koldt, helt ned til minusgrader om natten, men om dagen nogenlunde...

Her er mine gamle Ulla og Sigurd, som vi mødtes med lige efter Øresundsbroen og kørte sammen, først til Brömsebro hvor vi blev budt på og spiste lækker "røg" frokost hos Carina og Bosse, der ejer og driver "Blomlöffs Rökeri". Tak for mad, kære Carina og Bosse...

Et kig ud over träffpladsen i Gullabo Maj 2015

10. Maj under et lille snakkestop, på vej hjemad, efter en dejlig weekend ved Gullabo träffen i Sverige

Min 1974 FLH Electra Glide på Gullaboträffen

Fra Gullaboträffen 2015

Her er min gamle nære Harleyven Ib Johansen.. Vi har kendt hinanden i en menneskealder.. Mærket vi står med, er helt fra sidst i 1970erne hvor jeg oprettede Klubshoppen og fik mærket broderet specielt.

OBS !!   For billeder med tekst, klik på det første billede forneden på siden her og skift så billeder  manuelt.    Så kan Du nå både at læse og kigge.




Há en god dag derude.....

Harleyhilsener
Sven
  
.
     

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Boie | Svar 18.04.2016 16:37

Hej Sven var inde på din hjemmeside, lækkert at se mange billede fra The old days, jeg ser du også har et link til Free trikers, overvejer du en?

Sven 19.04.2016 19:30

Hej Boie.. En trike?, Ååhja, det kunne da være rart og det har også tidligere været meget i tankerne. MEN overgangen til Folkepension har siger nej til det...

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

17.05 | 14:55

Hej Jenskarl... Ikke efter hvad jeg kan huske. Eli var Superintendent, Torben Kristensen var nr. 2 og Erik Lisner var Crewchief som jeg var på havneværkstedet

...
17.05 | 10:11

var der en på værkstedet som skrev workorder ud ved navn BENT var han der da du var der

...
23.04 | 17:33

Har sendt Dig en Email Allan

...
22.04 | 19:00

Sven- til Du og Lisa..Far din storebror gik bort 18/7-20 efter lang tids lungebetændelse,mor herefter18/11 -20 pga kræft i 12år...savner Jer Allan Hansen

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE