Den smalsporede jernbane mellem Växjö og Västervik.

 

Mellem 1879 og 1922 byggede private selskaber den smalsporede jernbane mellem Växjö og Västervik. Det skete i ikke mindre end fem etaper, og man valgte at bygge banen som smalsporsbane, da det var den billigste løsning i det kuperede terræn. Det gav f.eks. mulighed for skarpere kurver, end det var muligt på en normalsporet jernbane, og krævede ikke så store arealer. Det vigtigste mål for banen var at give egnens erhvervsliv mulighed for at sende sine produkter til andre dele af Sverige, og for de lokale landmænd og skovejere gav det et løft. Men også de mange små virksomheder fik mulighed for at sende sine produkter til større markeder. F. eks. var der omkring 40 møbelfabrikker i omegnen af Virserum, og det oprindelige godsmagasin måtte udvides for at få plads til alle de møbler, der skulle sendes til byerne i hele Sverige.

 

I 1941 og 1949 overtog staten banen fra de små aktieselskaber, som havde drevet den, og statsbanerne (SJ) gennemførte en omfattende modernisering skete. Bilismens vækst betød dog en stigende konkurrence, og på samme tid skete der en afvandring fra de tyndt befolkede egne. De små byer affolkedes, jernbanestationerne blev erstattet af holdepladser, og de dyre damptog blev erstattet af skinnebusser, men lige lidt hjalp det. Underskuddet voksede, men alligevel fortsatte banen til 1984, hvor staten frasagde sig ansvaret for den, og lokale politikere valgte at satse på bustrafik.

 

Egnens befolkning var ikke enig i beslutningen, og i 1987 købte et nystiftet selskab banen fra staten. Formålet var at bevare den som turistbane, og i de følgende år hjalp frivillige med at holde banen i gang. Man uddannede førere og konduktører. En maskinafdeling sørgede for at holde togene i forsvarlig stand, og en baneafdeling sørgede på sporet.

 

Den økonomiske krise i 1992 tvang dog banen i knæ, og trods behjertet indsats fra smalsporsforeningens side lykkedes det ikke at bevare strækningen fra Växjö - Åseda.

 

Med tiden er der heldigvis sket et skifte, så man i dag indser, at jernbanerne udgør en vigtig del af industrisamfundets historie, og smalsporbanen Växjö - Västervik er et godt eksempel på en jernbane, der gennem 100 år var med til at åbne en bygd og skabe en positiv udvikling for egnen. Mellem 1996 og 2005 er størstedelen af banen blevet fredet ("byggnadsminne").

 

Samtidig byder banen på mange gamle miljøer, som nænsomt er blevet restaureret i de senere år, hvor lensstyrelsen i Kalmar län har skaffet bidrag til restaurering, ikke kun af jernbanens bygninger, men også kulturbygninger i nabolaget, som f.eks. Valstad vandmølle.