Egebo - 6 personer

Egebo er stuehuset til gården, og alt er renoveret. Det er lavloftet, med bjælker og sprossede vinduer. Stuen og køkkenet er i et med skagengule vægge og flisegulv med varme i .

Om sommerhuset

Når sommerbrisen tager i gardinet og det dovent duver fra side til side, med fuglekvidder og summende sommer i haven, lyden af legende børn, så er det dejligt at dovne i liggestolen med den kølige hvidvin indenfor rækkevidde. 

Om lidt skal kantarellerne og de nyfangede rødspætter på grillen i udekøkkenet og der er allerede lyden af klirrende glas, der bæres ud i eftermiddagssolen. 

Børnene har fundet hindbærbuskene og kommer glade ind med munden og hænderne fulde af de røde sommerbær. De har omme i skoven set skyggen af rådyrene, der bor omkring Egebo, og fortæller i munden på hinanden om at de i formiddag så ræven, og at de også har hørt gøgen og set fasanen. Der er nok af vildt og spændende dyr omkring Egebo, og lige henne ad Jegensvej kommer man hen til stranden.

Hvorfor vælge Læsø

Ude på saltet sydes det berømte Læsøsalt. det kan købes i kilovis og børn kan få lov til selv at syde.

Saltet har haft en stor betydning for øen og dens historie, og det er saltets skyld at Egebo har tangtag, ligesom de øvrige tanghuse på Læsø, fordi bønderne var tvungne til at syde salt, måtte de fælde de sidste træer, og således blev øen en bar, gold ø, hvor husene måtte bygges af drivtømmer, og tagene måtte tækkes med tang.

idag er saltet blevet et varemærke, ligesom Læsø's tangtage, og Læsø kuren, hvor ve selv ynder at komme til dejlig velvære, afslapning i saltbadenem dampbadet, saunaen, og det skønne udendørs boblebad, som jeg mest holder af i 10 graders frost, hvor nakkehårene fryser mens man er dejlig varm i boblerne.


Læsø er andet end salt og velvære. Jeg faldt for øen for snart 20 år siden, fordi jeg følte jeg faldt ned i en tidslomme, hvor det var ok at skrue ned for tempoet, og hvor man kan slappe helt af.

soveværelse med ekstra babyseng

Huset indeholder:

entre,


badeværelse med brus


køkken og stue i et, med gaskomfur, microbølgeovn, kaffemaskine køleskab med fryseboks,

brændeovn,

internetforbindelse med TV når du har PC med


tre soveværelser, hvor det ene er en stue, som kan omdannes til soveværelse

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

24.06 | 23:42

Hej Lone
Er en af de to lejligheder ledige i uge 31 (dvs ca 31/7 -7/8).

Venligste hilsner
Jesper og Birgit

...
17.05 | 19:31

Hej Annie - hvis du kikker på siden med priser vil du finde at 5000kr er for Egebo - hvis I gerne vil leje hele husetkoster det 8000kr -
De bedste hilsener
Lo

...
17.05 | 14:10

Hej Lone.

lejen på 5.000kr, er det for det hele, altså til 10 pres.?

...
12.05 | 11:10

Huset/ husene er udlejet indtil og med uge 30. Uge 31 er ledig
Bedste hilsener
Lone

...
Du kan lide denne side