SÅDAN PASSES DUERNE ÅRET RUNDT.

05-5461 u, tidligere god flyver, her på reden.

Sådan bliver duerne passet året rundt :

Oktober-november-december-januar-februar:  Der holdes duerne inde, hvilket især skyldes høgeplagen, da vi her i kolonien dagligt er udsat for flere angreb, samt flere duer bliver taget.
Jeg fodrer duerne med resterne fra i sommers samt hvis jeg har fået fat i byg så kommer der ca 50% af dette blandet i, jeg bruger varmeplader så vandet holdes frostfrit, dog kun når der bliver lovet frostgrader, vandet skiftes i denne periode hver anden dag, jeg kommer kun til duerne en gang dagligt, hvor jeg så gør rent i alle afdelinger.
der står altid grit og pigsten til rådighed, samt  ca 2-3 gange om ugen putter hvidløgsolie og ølgær iblandet fodret.
Indimellem kommer jeg æbleeddie i drikkevandet.
Duerne er i denne periode skilt fra hinanden d.v.s hanner går for sig, det samme gælder hunnerne.
Så vil de nemlig være lette at sætte sammen når tiden nærmer sig.

Februar-marts-april:

I slutningen af februar eller starten af marts så bliver duerne parret, når alle par er på plads og de begynder at drive så får de friflyvning, men kun når jeg er tilstede, mine duer er kun ude at flyve når jeg er der.
Jeg parrer altid bedst med bedst, og benytter her BS dueprogram så jeg hermed kan prøve parre duerne på papiret.
Ca 14 dage før duerne sættes sammen da bliver de fodret med extra byg eller tilsat diætfoder, for lige at få smidt det sidste fedt.
Når de så er parret så fodres de med en god avlsblanding RL fra Kampol som forhandles af Ove bæk 0196 Vraa.
I denne periode får de forsat frisk vand hver anden dag, samt der gøres rent dagligt, de har forsat grit og pigsten til deres rådighed.
Når så deres æg er lagt og de er ca 7 dage gamle da får alle duerne en 6 dages kur mod gul knob, jeg bruger her ronidasol 10%, derudover gives der ikke duerne noget, da jeg mener naturlig sundhed er det vigtigste.
Når så unger er ruget ud, så kommer jeg til duerne 2xdagligt.
Når ungerne er ringet da bliver de dagligt taget i hånden og hvis der er nogen som ikke trives eller sakker bagud så fjernes de straks, og det uanset hvad de måtte være efter.
Jeg bruger ikke, at flytte æg, da det hele skal foregå så naturligt som muligt.
Duerne får dagligt frisk vand, samt har grit-pigsten og det røde vitamineral pulver til rådighed, desuden får de et tilskud af friske bønnespirer samt salat et gang om ugen.

April-maj-juni-juli-august:

Midt i april begynder jeg træningen af duerne, der bliver kørt ca 8-10 ture samt 5 ture med foreningen, inden sektionsklubben begynder med sin flyveplan.
Når så sæsonen er startet så trænes der hver tirsdag fra ca 18-20 km, der skiftes mellem Stilling og retningen mod Odder.
Duerne flyves til reden på det naturlige system (det samme gjorde berømte De Klak også).
Jeg nyder omgangen med duerne som ligger på reden, men er dog ofte ret udsat hvad angår udsatte flyvninger, samt hvis der sker tab.
Her er det ret vigtigt, at notere sig på hvilken redetilstand den enkelte duer flyver bedst på, da ikke alle duer jo er ens, nogen flyver bedst på en 6-7 dages unge hvor andre måske er bedst på sprægæg.
Min bestand her til sæson 2012 er på 20 flyveduer, 4 avlshunner samt 3  avlspar, hvilket nok er lige lidt nok, da faktisk alle DdB mellemdistance flyvninger har en sværhedsgrad på ca 450 km, hver uge.
Når DdB flyvningerne begynder så får duerne druesukker og honning tilsat vandet når de kommer hjem om lørdagen.
Duerne får lov til, at ligge med en unge til den er ca 10-12 dage gl så bliver den fjernet, og da er hannen så småt begyndt at drive hunnen igen.
Duerne bliver afsendt så tit jeg finder dem i orden dertil, de etårs flyver primært sektionsklubbens flyvninger, enkelte som ikke har vist det store bliver så sat ind på mellemdistancen.
Jeg deltager kun på sprint og mellemdistancen, så er der også mere tid til familien, og med det flyveprogram vi har på mellemdistancen så bliver duerne rigeligt prøvet af.
Straks når flyvesæsonen er slut så fjernes de duer som ikke har levet op til mine krav.
Jeg kræver at duerne viser gode resultater igennem hele sæsonen, de skal gerne være i top 20 og det gerne flere gange, da jeg ikke kan bruge middelmådige resultater til noget, samt de skal vise stabilitet, så man kan regne med dem.
Det er flyveresultaterne som der først og fremmest sorteres efter dernæst deres bygning-vitalitet-sundhed.

August-september:

Duerne bliver snart skilt af, og den store fældning kan begynde, duerne får i denne periode tilsat extra olieholdige småfrø samt solsikker.
De kommer ikke så meget ud, men får dog ugenligt et bad.

Hele året bruger jeg korn fra Kampol, som jeg finder Super, jeg bruge hele sæsonen Rl Avlsfoder samt Super Champinon i 25 kg sække, det hele består af mini majs og mine ærter samt mange andre småfrø, nogle virkelige varierede blandinger.

Til sæson 2012 bliver duerne fodret med Mariman standard flyve/avl samt Rl avl og Junior extra fra Kampol, disse 3 blandinger bliver blandet i forholdet 1-1-1 og det får samtlige duer fremover hele året.
Sådan gjorde Van Limt, alias de Klak også samme blanding til duerne hele året rundt.