Balîm von Frankenthal dk
Hans nye ejer ville helst have en killing, men sagde, at hun var velkommen til at besøge mit katteri og se på mine 2 sort/hvide ungdyr af van hanner, jeg havde tilbage. Køber skulle alligevel den lange vej til Nordjylland fra københavn.
Skulle hun vælge Balîm eller Balaban? Jeg foreslog Balîm, da han skal være ene kat. Han er både stærk, dominerende, legesyg og kælen. Han elsker at lege med bold. Han kan blive ved i timevis og man bliver træt i armen af at kaste bolden, for at han kommer med den tilbage til dig, igen og igen.
Der blev ringet frem og tilbage og jeg havde lovet hende at komme med ham til København med toget, hvis hun besluttede sig for ham. Fredag aften blev jeg ringet op. Lørdag var jeg til Genralforsamling i JYRAK, med spisende gæster (andre van opdrætter) efter mødet. Søndag morgen meget tidlig, var Balîm og jeg i toget mod KBH. Så det hele meget gik stærkt.
Jeg er sikker på at Balîm får det godt, hos sin nye ejer. Jeg tror, at han er blevet manden i huset og synder hende for at få sin vilje.
Her har vi også kontakt til hans nye ejer og vi håber, at vi engang kommer forbi en dag og hilser på ham igen, ligesom Makralen (Mis Mads). Men der er langt fra Nordjylland til Sjælland. Hans søster bor i Havdrup uden for Roskilde. Det ser ud til, at kuldet flytter langt væk denne gang.
Vi nåede også forbi Mr. Bâlim Langfredag og hilste på ham. Men han ville ikke snakke med mig. Dårlig samvitighed? Han styrre nemlig sit nye hjem og klager over kosten, hvis det ikke passer "herren". Her fik vi som sædvanlig en varm velkomst af hans ejer og der manglede ikke noget andet end tid.
Vi håber at vi ser MR: Balîm her til sommer. Sidst vi så ham, var til Ankara Kedis sommerfest i Havdrup august 2007.
Balîm von Frankenthal dk søndag morgen den 19 februar 2006 før afgang til København