Talentudvikling
Lena

Talentudviklingsprogram – Vindinge Rideklub

Her hos Vindinge Rideklub har vi både plads til bredden og den kommende elite! Derfor har vi udarbejdet et talentudviklingsprogram.

 

Formål

Formålet med talentudviklingsprogrammet er at støtte klubbens ryttere i at opnå deres mål. Det kan både være en hård og svær rejse, samt en bekostelig affære at opnå resultater på højt niveau.

Deltagelse i Mesterskaber og andre større stævner, kræver ofte at der meldes til stævner langt væk hjemmefra. Dette indebærer lang transport, broafgift, opstaldning til hesten samt overnatning til rytteren og pårørende.

Herudover kræver det hård træning af såvel hesten som rytteren at holde sig i form og udvikle sig frem mod et mål. Nogle har brug for at få finpudset den fysiske form, andre har brug for hjælp til den mentale ro der kræves for at arbejde systematisk mod et mål.

 

Hvem kan deltage?

Programmet er tilgængeligt for ryttere, der på egen hånd har kvalificeret sig til B stævner, samt startet stævner for klubben i mindst 12 måneder.

 

Det er åbent for både ponyryttere og hesteryttere. Programmet oprettes i første omgang i spring, dressur og military. Vindinge Rideklub er dog åben for at oprette et program for yderligere discipliner i fremtiden, hvis der er interesse for det. 

 

Hvad støtter vi med?

Støtten vil typisk gå til ekstra undervisning, til deltagelse i kurser og cliniqs, men der kan også være tale om mentaltræning eller ryttergymnastik. Der kan også ydes tilskud til deltagelse i stævner eller transport til stævner der ligger langt væk. Herudover kan der gives tilskud til udstyr m.v.

 

Støtten kan både gives som økonomisk tilskud, som sponseret udstyr og gaver eller som aktiviteter der tilbydes til programmets ryttere. 

 

 

Hvordan drives programmet?

Talentudviklingsprogrammet drives af Lena Aagaard i samarbejde med en tilknyttet toprytter i de forskellige discipliner. Disse topryttere indtager en mentor rolle for programmets deltagere og vil bistå med træning og gode råd. De skal ikke erstatte rytternes egen træner, men være et supplement og en støtte på vejen mod at opnå de mål som den enkelte rytter har sat sig.