Klubbens vedtægter
Bestyrelsen

Vedtægter for RKV i Roskilde Kommune

Paragraf 1  
Klubbens formål er at fremme interessen for ridesport, ved afholdelse af rideøvelser og ridekonkurrencer af forskellig art, samt arbejde for kendskabet til den ædle hest og oplære navnlig ungdommen i alt vedrørende hestens brug og pleje.

Desuden har klubben det formål, at drive ridecentret Mosegård, Mosegårdsvej, Vindinge med bl. a. rideskole.

Klubbens navn er Vindinge Rideklub med hjemsted i Roskilde Kommune.

Paragraf 2  
Vindinge Rideklub er medlem af Dansk Ride Forbund under Dansk Idræts Forbund, hvorfor klubben og hvert enkelt medlem er forpligtet til at rette sig efter de 2 nævnte forbunds love, reglement og bestemmelser, derunder
de af de pågældende forbund fastsatte voldgiftsbestemmelser.

Paragraf 3  
I klubben kan der optages aktive, passive og juniormedlemmer. Man er juniormedlem til udgangen af det år, man fylder 18 år.

Juniormedlemmer under 12 år har ingen stemmeret Medlemmer under 18 år har ikke stemmeret i økonomiske anliggender.

Et juniormedlem, der fylder 18 år inden årets udgang, kan kun vælges som  seniorbestyrelsesmedlem.  


Paragraf 4  

Kontingentet fastsættes på den ordinære generalforsamling for et år ad gangen.


24/2-88 ordinær generalforsamling.
Generalforsamlingen kan fastsætte et ekstraordinært tillæg til kontingentet for det pågældende år.
Kontingentet betales en gang årligt,  
SENEST   d. 5. januar.
Er kontingentet ikke betalt en måned efter forfaldsdag, slettes vedkommende medlem, der kun kan optages mod betaling af restance.
Medlemmer hæfter økonomisk kun for kontingentet.  


Paragraf 5  



 Klubbens anliggender varetages af en bestyrelse på minimum 5 medlemmer samt eventuelt 2 suppleanter.Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år og således, at der hvert år afgår skiftevis 2 og 3 medlemmer. Eventuelle suppleanter vælges for 1 år.

Der kan højst være 2 passive medlemmer i bestyrelsen. Genvalg kan finde sted.
I tilfælde af vakante pladser supplerer bestyrelsen sig selv, indtil næste ordinære generalforsamling – dog med højst 3 (senior)medlemmer. I tilfælde af yderligere vakante indkaldes der til ekstraordinær generalforsamling.
Bestyrelsen vælger selv formand, næstformand, sekretær og kasserer.
Bestyrelsesarbejdet er ulønnet.
Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsudvalg.          



 

Paragraf 6  

Bestyrelsen sammentræder på forlangende af et bestyrelsesmedlem. Alle bestyrelsesbeslutninger tages ved almindelig stemmeflerhed. Står stemmerne lige, er formandens stemme afgørende og i dennes forfald næstformandens.
For at en gyldig bestyrelsesbeslutning kan tages, må mindst 5 bestyrelsesmedlemmer være til stede og deltage i afstemningen.  
Næstformanden træder under formandens forfald i dennes sted. Sekretæren fører protokol over forhandlingerne på bestyrelsesmøderne.
Protokollen oplæses på nærmeste følgende bestyrelsesmøde.

Paragraf 7  
Bestyrelsen disponerer over klubbens midler og træffer alle beslutninger vedr. dens virksomhed også i kontraktforhold under henvisning til paragraf 1 og i øvrigt i henhold til eventuelle af generalforsamlingen afstukne retningslinjer.

Paragraf 8  
Regnskabsåret følger kalenderåret og afsluttes d. 31. december og forelægges den ordinære generalforsamling blandt valgte revisorer. Revisorerne vælges for et år ad gangen, men kan genvælges. Kasseren afleverer det afsluttede regnskab til revisorerne senest d. 31/1.

Paragraf 9  
Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed.
Beslutninger på generalforsamlingen vedtages ved simpel stemmeflerhed, (se dog paragraf 10 og 14). Afstemningen foregår ved håndsoprækning med mindre et medlem forlanger skriftlig afstemning. Nye medlemmer skal for at opnå stemmeret på generalforsamlingen have betalt kontingent d. 5. januar samme år.

Paragraf 10  
Til forandring af lovene og til eksklusion af et medlem, kræves en majoritet af 2/3 af en generalforsamlings afgivne stemmer, (se dog paragraf 14).

Paragraf 11  
Bestyrelsen kan midlertidig meddele karantæne af nærmere fastsat omfang, dog max 2 måneder, til et medlem, der gør sig skyldig i usportslig optræden, eller på anden måde opfører sig til skade for klubben. For at denne beslutning  
skal være gyldig kræves, af mere end halvdelen af samtlige bestyrelsesmedlemmer stemmer for karantæne. Medlemmet skal have adgang til at udtale sig overfor bestyrelsen, inden afstemningen finder sted.
Denne afgørelse kan indbringes for distriktets forretningsudvalg inden 8 dage. Forretningsudvalgets afgørelse er inappellabel. Et eventuelt forretningsudvalgsmedlem fra den pågældende klub er inhabil.

Paragraf 11 stk.  
B
I særlige tilfælde kan bestyrelsen indstille til generalforsamlingen, at et medlem fra klubben i et nærmere angivet tidsrum på over 2 måneder udelukkes. På generalforsamlingen afgøres sagen ved skriftlig afstemning, og for vedtagelse kræves et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer (blanke stemmer tæller som afgivne). Medlemmet har ret til at være til stede og tage til genmæle. Generalforsamlingens bestemmelser om udelukkelse kan af medlemmet indbringes for Dansk Ride Forbund og/eller Dansk Idræts Forbund (eksklusion).

Paragraf 11 stk.   C
I det af paragraf 11B omhandlede tilfælde kan generalforsamlingen ligeledes ved afstemning, og med et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer, afgøre, at sagen indbringes for Dansk Ride Forbunds Amatør og Ordensudvalg til afgørelse af, om der tillige skal ske udelukkelse fra andre klubber eller organisationer under Dansk Ride Forbund og/eller Dansk Idræts Forbund (eksklusion).  
KOMMENTARER
  : Der betales fuld kontingent i karantæneperioden og medlemmet må ikke deltage i klubbens aktiviteter. Karantænen kan medføre bortvisning fra klubbens områder.  
For paragraf 11 stk. B og paragraf 11 stk. C gælder, at kontingentet for indeværende periode skal betales.

Paragraf 12  
Den ordinære generalforsamling afholdes i første kvartal.
Hertil gælder følgende dagsorden:  
        1) Valg af dirigent.
        2) Formanden aflægger beretning.
        3) Kasseren forelægger det reviderede regnskab.
        4) Indkomne forslag.
        5) Fastsættelse af kontigent
        6) Eventuelt.
Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, må indsendes skriftligt til bestyrelsen senest 4 uger før den ordinære generalforsamlingen. Tiden og stedet for den ordinære generalforsamling skal tillige med dagsordenen skriftligt bringes til medlemmernes kundskab med 8 dages varsel, ved opslag på klubbens hjemmeside.

Paragraf 13  
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen anser det nødvendigt, eller når mindst 1/4 af medlemmerne skriftligt indgiver begæring herom med meddelelse af dagsorden.

Paragraf 14
Klubbens opløsning kan kun foregå, når beslutning herom vedtages på 2 efter hinanden med mindst 14 dages mellemrum afholdte generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær. For at en sådan beslutning skal være gyldig, kræves at opløsning vedtages med 3/4 af de afgivne stemmer.
Eventuelle aktiver skal tilfalde ridesportslige aktiviteter i distrikt 3 ved forhandling med distriktet.  
Lovene er vedtaget på den stiftende generalforsamling den 19. januar 1976 med enkelte ændringer vedtaget på ordinær generalforsamling den 25/11 1980 og ekstraordinær generalforsamling den 5/1 1982, samt ordinær generalforsamling den 24/11 1981. Endvidere er der foretaget ændringer i årene fra 1982-1985, samt 20/3 2013.