Artikel vedr. udstillingen

Smedende og svedende vikinger bag kæmpe arbejde med at rekon-st

Smedende og svedende vikinger bag kæmpe rekonstruktionsarbejde

Regin, Smedelauget på Ribe VikingeCenter, er nu færdige med at rekonstruere det legendariske Mästermyrfund, - et stort arkæologisk fund fra Gotland. Mästermyrkisten, der dateres til omkring år 1000, er en værktøjskiste med smede værktøj og et komplet sæt skibsbygningsværktøj, bl.a. tværøkser, naglejern, hamre, smedetænger, filer, raspe, hængelåse, en bismervægt og sågar kobjælder. Noget værktøj var kun halvvejs færdig produceret. Formentlig har kisten tilhørt en af tidens omrejsende smede!

Regin har rekonstrueret langt de fleste fund, - og alt arbejde er udført så autentisk som overhovedet muligt; ved vikingetidens esser og med vikingetidens værktøj, - et kæmpe arbejde.

Der er tændt op i essen, ilden blusser lystigt når jernet stikkes ind i gløderne. Peter Skov fra Regin fortæller at temperaturen skal op på 900 til 1000 grader. Når jernet er smedeklart kan man se det på farven - den skal være let lysende næsten gul glødende - nu starter arbejdet med at forme klumpen af jern til en økse, en hammer, en mejsel eller …

Regin, gruppen af frivillige smede, tæller en blanding af ”gamle” professionelle smede og glade amatører. Smedene har deres base på Ribe VikingeCenter, hvor de i 2002 startede med at fremstille deres eget udstyr; esser, blæsebælge, kister og værktøj, alt sammen en nødvendig forudsætning for at kunne klare rekonstruktionsarbejdet af Mästermyrfundet. Ofte er arbejdet foregået som en del af formidlingen på Centeret, og det er klart, at for et sted som vores, er det er af væsentlig betydning, at have så kompetente og begejstrede formidlere med i levendegørelsen, understreger Karen Nørgaard, en af lederne på Ribe VikingeCenter.

Meget værktøj og mange våben har gennem de sidste år set dages lys på VikingeCenteret, ofte med publikum på, og det er fornøjelse at se, når moderne mennesker også oplever smedning som det fantastiske og levende håndværk det jo er fortæller Peter Skov.

Ribe Jernindustri er valgt som ramme for denne første udstilling, fordi de har en reel interesse i et område som det her. Vi har i flere omgange samarbejdet med Ribe Jernindustri omkring en række jernudvindingsforsøg, - forsøg der har gjort os meget klogere og som har vakt begejstring blandt både smede og fagfolk, og ikke mindst blandt publikum, fortæller Karen Nørgaard.

Nyeste kommentarer

07.09 | 23:06

Hej
Smedning trin for trin kan varmt anbefales !

http://smedjeriet.dk/essesmed-relaterede-boger/3199-smedning-trin-for-trin.html

Mvh. Kim Aarhus Oldermand

...
07.09 | 09:07

Hej jeg vil gerne igang med at tage på marked og smede og skal bruge en rejse esse(viking) men jeg mangler at bygge en blæsebælg er der en der har en tegning

...
09.05 | 15:00

https://youtu.be/Pmyq_c9OC1Y

...
01.09 | 17:22

det er ikke den nye ladby båd med den nye nydams båd

...