Dagbog

Siden sidst ......

Tirsdag d. 11. juli 2006

Den 8. juli 2002 kl. 8:30 prikkede en jordmoder hul på vandet, da jeg på det tidspunkt var 42 uger henne i min graviditet uden nogle tegn på snarlig fødsel. Jeg skal undlade at udpensle hele fødselsforløbet, da det måske vil vække ubehag hos nogle, men jeg kan fortælle at efter mange mange timers veer, hvoraf de to sidste var med presseveer, blev Christian født kl. 23:22 ved akut kejsersnit. Christian ville aldrig være blevet født af naturlig vej viste det sig, han stod al for skævt i bækkenet.

Fødslen tog hårdt på både Christian og jeg, men heldigvis er jeg gift med den mest fantastiske mand i verden. En mand der virkelig viste at han var skabt til at være far. Han tog hånd om vores søn, da jeg meget dårligt kunne gå efter fødslen, og lærte at tage hånd om vores søn, så han senere kunne lære mig hvordan vi skulle gøre.

Christian var og er et smukt barn. Han er nu som 4 årig en dreng med krudt i numsen, og en stor portion frækhed. Han er en kærlig dreng der hver dag fortæller både sin søster og sine forældre at han elsker os, og hver dag aer han maven og fortæller, at han glæder sig til at lillebror kommer. Han er også en dreng, der nægter at høre efter hvad man siger, som skubber sin søster, og kommer hjem og spørger hvad f**k you tegnet betyder. Yndlingsordet pt. hos både ham og hans søster når de rigtig skal provokere er lort ………. så bliver mor og far nemlig så sjove i hovederne. Alt i alt er han nok som børn er flest, og alligevel ikke. Han er jo min søn, og min søn er jo altså den klogeste, smukkeste og mest vidunderlige knægt her på jord 🙂.

Som mor har jeg nok følt alt hvad de fleste mødre føler. Fuldstændig uforbeholden kærlighed, total overgivelse, dyb frustration, dyb fortvivlelse, voldsom angst for at miste, og uendelig stolthed over at have været med til at skabe et sådan vidunder. Alle følelser er blevet forstærkede i uanede grader, aldrig har jeg oplevet noget så voldsomt, men heller aldrig har jeg oplevet at noget i den grad var vigtigere end mig selv. Nu er intet vigtigere for min trivsel, end at mine børn har det godt, og i dag forstår jeg forældre der giver deres liv, for at deres børn kan leve.

Tillykke min store dreng. Du er nu 4 år, og allerede nu i fuld gang med at løsrive dig fra dine forældre. Heldigvis går der mange år endnu før du helt kan klare dig selv, og selv når den dag kommer vil jeg være stolt og fuld af kærlighed, selvom jeg nok også kniber en tåre .

Tirsdag d. 16. maj 2006

Vi har haft en vidunderlig ferie. Sidste lørdag aften satte vi os alle 4(½) ind i YB, og satte kursen mod Rødby. Ungerne vidste bare, at vi skulle ud og køre en lang tur, og det accepterede de så ;). Henrik og jeg skiftedes til at køre hele natten med undtagelse af et 3 timers stop på en rasteplads.

Søndag morgen kørte jeg, og jeg så den smukkeste solopgang. På det tidspunkt var vi langt nede i Tyskland. Ungerne vågnede og accepterede stadig, at vi bare var ude og køre tur. Dog synes Christian, at hans egen seng klart var at foretrække frem for autostolen 😀.

Fredag over middag begyndte vi at se hints til hvor vi var på vej hen, men ungerne lagde ikke mærke til noget. Vi blev dog enige om at hjælpe dem lidt på vej, så vi sagde til dem at de skulle kigge ud på vejen og på skiltene. Aldrig har jeg hørt så højt et skrig, som da loppen så skiltet med selveste Mickey Mouse på. ”SKAL VI TIL DISNEYLAND ????” skreg han, hvorefter han 20 gange sagde ”TAK mor og far, fordi I tager os med til Disneyland”, se det kan man da kalde taknemmelighed 😀🙃.

Vel ankommet blev vi indlogerede på Sequoia Lodge. Vældig fint og hyggeligt, og efter vi havde forsøgt os at hvile lidt, vandt ungerne dog, og vi drog af sted mod parken, hvor ungerne gjorde store øjne. Rebecca kunne helt sikkert ikke huske hun havde været der før, og jeg tror også det er tvivlsomt om loppen kunne, men de nød det i hvert fald til fulde.

Resten af ugen blev brugt i de 2 parker, og det hele gik over al forventning. Ungerne hyggede sig, og nød at more sig fra morgen til aften. De fik knust og krammet alle figurer de mødte på deres vej, og hver eneste aften faldt de i søvn hurtigere end de kunne ramme puderne.

Jeg havde gemt nogle penge Beksen fik i fødselsdagsgave, og det viste sig at være den helt rigtige beslutning. Hun fik et komplet prinsesse Askepot udstyr, med kjole, slag, smykker og hele pivetøjet, og hendes øjne funklede den morgen hun vågnede og opdagede, at vi havde købt det til hende. Siden da virker det nærmest som om hun har levet og åndet for at pamsesseoutfittet på, og hun er SÅ stolt når hun drejer rundt og rundt om sig selv iført klæd-ud tøjet.

Christian blev skam også begavet, med både Buzz Lightyear dukke og gribearm. Armen er nu nærmest blevet en forlængelse af hans egen, han lægger den MEGET nødigt fra sig 😀.

Hele turen var så fantastisk, og gik over al forventning. Christian græd flere gange, da vi skulle hjem lørdag, efter næsten en uge i paradis, men vi har lovet, at vi nok skal komme igen.

Hjemturen gik fint, vi var hjemme søndag morgen kl. 04, så det var en hård omgang. Vi fik dog lokket farmor og bedstefar til at kigge forbi, og lege lidt med ungerne, så Henrik og jeg fik os en middagslur 😀.

Eneste minus var, at vi mandag blev ringet op af børnehaven. Der har været et tilfælde af lussingesyge derovre, så i dag har jeg fået taget en blodprøve, der så skal vise om jeg allerede har haft sygdommen. Hvis jeg har, er der ingen ko på isen, men hvis ikke, må børnene ikke komme i institution i minimum 6 uger 😲. Skulle uheldet være ude, er det dog den bedste årstid vi går i møde. Vi kan tage på ture, og fylde dagene med gode oplevelser, men jeg håber dog alligevel, at jeg har haft sygdommen, så vil jeg være meget mere rolig.

P.S. et smukt minde fra vores tur, var da ungerne fredag aften slap deres Minnie og Mickey balloner fri, for så kunne de flyve op til mormor og fortælle hende hvor vi havde været på ferie 🙂.

Tirsdag den 23. august 2005


Vi har haft gæster ......... Helt ovre fra England ankom vores nye venner Rebecca og Mark med deres dejlige datter Olivia der er et halvt år ældre end Rebecca. De kom sidste mandag og tog hjem i lørdags, og det er gået over AL forventning. Vi har haft det SKØNT, og det har på intet tidspunkt været hårdt at have overnattende gæster🙂. De fik det nye gæsteværelse i kælderen hvor der er også er bad og toilet, så lidt privatliv havde de da 🙂.

Vi fik besøgt både Bakken, Tivoli og Bon Bon land, så vi fik da styret vores forlystelsesgen (vores gæster's gen hvad det angår er lige så stort som vores).

Vejret var også med os, endelig blev det lidt sommer igen i Danmark, så det har været skønt at være udendørs, og Olivia har moret sig sammen med Christian og Rebecca nede på gyngerne og rutchebanen.

Ellers er det jo meget længe siden jeg har skrevet, og vi ER flyttet ind i vores lækre hus. Vi elsker simpelthen at bo her. Rebecca gik fra at være powernapper til at kunne sove 2 x 2-3 timer om dagen, og Christian nyder i den grad at kunne løbe rundt ude i haven.

Vi havde valgt at få bygget badeværelset i stueplan om, da det ikke var særlig stort, og jeg meget gerne ville have et badekar til ungerne. Det er i skrivende stund stadig ikke helt færdigt, men vi nærmer os dog. Det har været en utrolig langsommelig proces, og det er kun gået fordi vi har haft bad/toilet i kælderen, ellers tror jeg vi var blevet tossede af det.

Af morfar har vi fået en utrolig flot træterrasse som vi allerede nu ikke synes vi kan leve foruden. Det er utrolig dejligt at have den mulighed, og ungerne nyder at kunne rende ud og ind som det passer dem. Vi har allerede brugt den en del, og synes faktisk at huset har fået yderligere værdi for os.

Desværre havde vi noget af et malerevent(h)yr da vi flyttede ind. Efter at Marianne og Mark havde gået og hjulpet herude i noget nær døgndrift de sidste 2 dage før indflytningen, skulle jeg selv lige ud og give stuen det sidste gule lag kl. 04.30 lørdag hvor vi skulle flytte ind. Vi havde brugt tape, da jeg meget gerne ville have hvide kanter hele vejen rundt i stuen, og da jeg der meget tidligt om morgenen, havde malet den ene endevæg, ville jeg lige tage tapen ned. Resultatet var at en stor del af den gule maling fulgte med . Jeg anede simpelthen ikke mine levende råd, men til sidst besluttede jeg mig simpelthen for at rydde op, og køre til Elbagade for at gøre klar til flytningen. Det var en MEGET slukøret mig der kom til lejligheden, og jeg tror at jeg fik fældet en tåre eller 2 .

MEN når nøden er størst er hjælpen som regel nærmest, og hvis ikke I allerede ved det tør jeg godt sige det her. Jeg har noget nær VERDENS bedste svigerfar. Han kom lige riddende forbi, og reddede ALT. Han gjorde, at vi fik en beboelig stueetage, og for det vil jeg altid være ham meget taknemmelig. Jeg har nemlig ingen anelse om hvordan vi ellers skulle have klaret den. Se, SÅ heldig har man altså også lov at være.

Nu må jeg slutte, men nu kan jeg forhåbentlig overskue at skrive lidt oftere, nu hvor hverdagen er ved at indfinde sig.

Jeanette
 

Søndag den 3. april 2005 (kl. 00:20)


Ja, her sidder jeg så klokken kvart i kvalme, og føler endelig jeg har tid til at skrive lidt.

Min blærbare er GÅET ITU 😠😥😲. Hvordan klarer man så lige det ???? Jeg ved det ikke, men forfærdeligt er det altså. Jeg får ikke rigtig svaret på mails eller opdateret hjemmesiden, simpelthen fordi det er SKOD at sidde i arbejdsværelset ved den stationære (ja undskyld at jeg lyder en kende forkælet). En meget venlig herre på Henrik's job har for et mindre beløb dog reddet billederne af ungerne, samt alt det andet jeg havde liggende, så nu skal maskinen så bare til rep.

Det har været påske, og den startede ret hyggeligt onsdag aften med at jeg fik noget af min fødselsdagsgave fra Henrik, nemlig en tur i Det Ny Teater og se "Skønheden og udyret". Desværre var vi lidt småpressede rent tidsmæssigt, så middagen har jeg til gode 🙂. Det var en fantastisk oplevelse, det hele var utroligt, lige fra kostumer/kulisser til selve skuespillet. SKØN aften. Påsken bød også på påskefrokost, fødselsdag og gæster, så vi var lidt småtrætte, da den var overstået 😉. Christian har spist sig en PUKKEL til i påskeæg, og tror nu at vingummi er noget man spiser HVER dag, men næhh nej, onde moar siger nej 🙃.

Fredag var så STORE NØGLEDAG !!!!!!! Vi skulle have nøgleoverdragelse kl. 12:00 ude i vores nyindkøbte hus, og det glædede vi os selvfølgelig til. Morfar skulle også være med, så vi skulle alle mødes ved huset. Kl. 11:20 ringer Home så og siger "Sagen er ikke afsluttet, vi kan ikke overdrage nøglerne kl. 12:00".
Nu har jeg jo en lille bitte mikro makro smule temperament, så jeg stjernede fuldstændig, og skældte og smældte, mest fordi jeg synes det var fuldstændig UACCEPTABELT at ringe 40 minutter før en så vigtig aftale og aflyse. Henrik havde taget fra fra job, og min far var allerede på vej, så jeg blev så hidsig, at jeg kunne tude. Da Henrik kort efter kom hjem, troede han at det var en aprilsnar, men næhhh nej, den var skam god nok. Han ringede så til Home, og det blev til så lang en samtale, at det endte med at jeg (og mit raseri) kørte ud til huset for at mødes med min far. Lige så snart jeg så ham begyndte jeg at tude, og så fik jeg en krammer ............ det hjalp lidt 🤭.

Henrik ringede så til os mens vi gik en tur i haven. Han havde nu fået tingene på plads med Home, så nu skulle vi bare lige 2 steder hen, så kunne vi mødes med Home ved huset, og få nøglerne. Desværre måtte min far så køre igen, men historien endte da med at vi fik nøglerne, og nu kan vi komme, og gå ligesom vi har lyst i vores nye hus 😀😀😀.

Her til aften skulle Henrik, mostersovs, morfar og jeg have været inde og se "Den eneste ene" som musical. Henrik har købt billetterne for 100 år siden igennem arbejdet, så det er noget vi har glædet os til i lang tid. "Desværre" fik mostersovs tilbudt at komme med til San Francisco, og det sagde hun sørme ja til (stride mostersovs 😉😉😉). De sidste dage har Beksen hostet rigtig meget, og nu er hun begyndt at hoste slim op, så jeg var ikke tryg ved at gå fra hende, så det endte med at farmor og bedstefar, der ellers skulle have været babysittere, tog med Henrik og morfar til forestilling og afterparty ØV ØV ØV, så er jeg gået glip af det. På den anden side vil jeg ikke gå fra et sygt barn, det er trods alt mig der kender hende bedst, og kan mærke det hurtigst hvis hun får det værre.

Nu vil jeg snart gå i seng. Ungerne har sovet siden kl. 21:00, så de vågner nok tidligt imorgen.

Jeanette

 


Mandag den 28. februar 2005


Er jeg den eneste i dette land der bare synes at ordet tungebørste er noget af det grimmeste ord nogensinde ? Igen og igen ser vi disse reklamer i tv, hvor en eller anden gummianordning på bagsiden af tandbørsten gør det ud for en tungebørste. Når jeg hører det ord forestiller jeg mig, at en eller anden åbner munden og ud vælter den vildeste paryk med sideskildning og pandehår. ALTSÅ det er da ulækkert at få hår i munden !

Her er stadig sygdom i det lille hjem. Henrik har fuldstændig mistet stemmen (hvilket jo nok har sin fordel synes jeg), og har måtte have hostehæmmende medicin af lægevagten. Rebecca havde feber igår, og virker noget pyldret, måske der også er noget seperationsangst indblandet. Undertegnede har lige ligget hele ugen IGEN med feber og kæmpeforkølelse. Faktisk er den eneste der er gået fri denne anden omgang Christian, så han er efterhånden svært utilfreds med tingenes tilstand. Det er jo ikke fordi han ligefrem bliver overstimuleret, når vi sådan ligger syge alle sammen.

Vi har jo købt hus, og hold op, vi kan næsten ikke fatte det. Tænk at vi ENDELIG skal have vores egen have, at være i hele sommeren (som selvfølgelig bliver helt ubeskrivelig vidunderlig). Der er også en anden ting som specielt jeg glæder mig meget til. Tænk engang at jeg kan gå og male og gøre istand FØR vi flytter ind. De to sidste gange vi er flyttet har det jo været ved lejlighedsbytte, så der er vi flyttet ind med over 100 flyttekasser, og så skulle der først til at gøres i stand og males derefter. Når jeg skriver "jeg kan gå og male" er det fordi at Henrik har udvist utrolige ringe evner udi i malerkunsten (ikke at jeg er expert), så jeg tror nok han satser lidt på at det der malerarbejde, det klarer "krævinden". Dette skal dog ikke opfattes, som om jeg ikke gerne modtager hjælp med opgaven, I skal være så hjertelig velkomne til at komme og svinge kosten.

Nu tror jeg vil dagdrømme lidt om alle de store bøffer der skal grilles til sommer 😀

Jeanette

Onsdag den 16. februar 2005


Sygdommen er over os 🤒

Vi har alle fire været syge. Henrik er nu på benene igen og har været på arbejde hele denne uge (efter at have været hjemme man-tors i sidste uge), men vi andre 3 kan ikke rigtig komme ovenpå.

Christian fik konstateret mellemørebetændelse 😥, og han er nu på penicillin 🤔

Rebecca startede med en monsterforkølelse der nu også er gået over i en betændelsestilstand så nu er hun også startet på penicillin

Jeg er megasnottet, og kan ikke rigtig komme ovenpå igen. Føler mig drænet og udkørt, men det kommer vel tilbage 🤨

Bortset fra det har Christian og jeg jo været til fastelavnsfest sammen med Anne Mette og Louise. Christian og Louise var klædt ud som Kaj og Andrea og de var supersøde at se på . Om søndagen skulle Christian også have været til fastelavnsfest, denne gang som spiderman, men han var blevet syg, så der var ingen fest 😥

I week-enden havde jeg så fødselsdag, og selvom vi ikke var helt ovenpå endnu valgte vi at holde fødselsdagsmiddag alligevel. Det var rigtig hyggeligt, men gav bagslag, så jeg måtte igen ligge i sengen hele søndagen ØV ØV ØV.

Hvis ellers jeg når at blive rask skal vi til Fyn til kobberbryllup på lørdag, men nu må vi se om jeg kan hænge sammen til det.

Mere bliver det ikke til denne gang.

Jeanette

P.S. Har iøvrigt tabt 6,8 kilo siden 3. januar 😀

Fredag den 28. januar 2005


Ja, så har vi taget hul på et nyt år.
Selve nytårsaften gik stille og roligt, vi havde vores nabo på besøg, så det var rigtig hyggeligt. Ungerne sov fra al balladen, så de var meget veloplagte 1. januar da Max, Sarah og Hjalte kom forbi.

Jeg har jo besluttet at jeg skal tabe mig iår og det går rigtig godt. Indtil videre har jeg tabt 7 kilo, så det er helt fantastisk .

Ungerne bliver jo som bekendt større og større. Rebecca rejser sig nu op af alting, vinker når man vinker til hende og klapper når hun ser sit snit til det 🙂. Christian's sprog er helt utroligt. Vi tror snart at han kan sige alt, han er utrolig god til at tale. HA de dumme læger, han skulle jo bare have tid den stakkels dreng.

Vil slutte for nu, har ikke så meget tid, kom bare i tanke om at det vist var MEGET længe siden sidst

Jeanette

Fredag den 24. december 2004


Klokken er nu 02.32, natten mellem lillejuleaften og juleaftensdag.

Jeg er lige blevet færdig med at pynte juletræet, vi har ikke ville gøre det før nu, da Rebecca er så mobil.

Igår blev kl. 03.30, men så var alle gaver også pakket ind, da jeg gik i seng. 

Det der er mest frustrende er, at jeg intet når i løbet af dagen pga. ungerne. Selvfølgelig går jeg heller ikke hjemme for at være rengøringsdame, men nogle gange kunne lidt tid til at hellige sig en opgave være rart.

Den anden dag var vi ovre og kigge på en halvdagsbørnehave sammen med loppen. Den ligger lige her ved siden af, så beliggenheden er perfekt for os, vi er bare ikke sikre på at det lige er den institution vi ønsker at bruge, men nu vil vi kigge lidt mere på det efter nytår.

Christian har også været til kontrol på hospitalet da han jo fik spacer en kort overgang i foråret. Der var heldigvis intet at høre overhovedet, så ingen grund til panik.

Sidst jeg skrev glemte jeg at Rebecca havde haft sundhedsplejerske. Hun kom til 8 mdr. tjek og boelprøve. Boelprøven har jeg ikke den store tillid til, men Beksen bestod, og så er det jo fint. Det der var mere interessant var hvor stor hun var blevet, og nu vejer hun altså 10 kg. !!! Hun ligger sig godt i skyggen af storebror, men de er altså også nogle madører begge to ;o).

Oldemor er blevet 80 og Rebecca og jeg var inde og sige tillykke. Det var rigtig dejligt at være på besøg og Rebecca blev behørigt beundret (som hun jo også har fortjent ;o))

Vi skal afholde juleaften for første gang, og vi er meget spændte. Vores familier skal fejre jul sammen for første gang, så det skal nok blive rigtig hyggeligt, og så kan alle jo være sammen med ungerne :o). Moster kommer dog lidt senere da hun tager ind forbi olderne først.

Nu vil jeg gå i seng, imorgen venter en ny lang og dejlig dag. Rigtig glædelig jul og godt og lykkeligt nyt år til dig der nåede så langt :o).

Jeanette 

Onsdag den 8. december 2004


SÅ skete det. Rebecca kan nu komme fremad. Hun kravler ikke, næh nej, kravleri er for svæklinge. Hun tager den i strakte arme og så trækker hun sig hen over gulvet. Det der gjorde udfaldet var Christian's små biler. De var bare ALT ALT for spændende, og så måtte hun jo finde på råd. At så moar'en tog bilen fra hende da hun nåede målet, ja det var bare ondt ..... onde onde moar, men de er altså ikke beregnet til små piger på 8 måneder.

Igår fik Christian sin nye supersmukke stordrenge Mickey Mouse seng. Han var bare SÅ stolt, og han sov fint i den hele natten. Idag har han flere gange været inde og kigge på den, og indimellem MÅTTE han altså lige op og ligge lidt i den. Skønt at han blev så glad for den.

Idag er moster Helle så rejst til Costa Rica igen ØV ØV ØV, hun er allerede meget savnet. Vi håber at vi snart hører fra hende, og måske får vi også et lækkert postkort eller 2 i år :o).

Imorgen har oldefar fødselsdag, så vi skal huske at ringe og synge for ham. Det eneste af fødselsdagssangen Christian kan er HURRA HURRA HURRA, men i Christian's udgave bliver det til AJA AJA AJA, men så må vi jo synge det :oD.

Jeanette

Torsdag den 2. december 2004


Så er der igen gået alt alt for lang tid :o(.

Den 23. oktober blev Rebecca døbt, og det var en meget bevægende begivenhed. Hun kom til at hedde Rebecca Elisabeth Theim Wulff Vexby. Elisabeth kom hun til at hedde efter sin mormor som vi jo desværre mistede den 18. juni :ó(. Der er billeder og mere tekst på siden "Rebecca's dåb".

Den 19. november rejste vi med tog til Paris. Vi skulle til Disneyland Resort Paris igen, vi havde jo en god tur i sommer. Pga. min flyskræk ville vi denne gang tage med toget, og da det jo skulle være rigtig godt, bestilte jeg 1. klasse i toget herfra og til Hamborg og i nattoget fra Hamborg til Paris. Derudover havde vi bestilt en minibus til at hente os på Gare Du Nord for ikke at skulle skifte tog mere. Da jeg bestilte billetterne talte jeg med DSB om at vi rejste 2 voksne og 2 små børn, og det derfor mest hensigtsmæssigt at vi rejste mest muligt om natten.

Da vi kom ombord på København havde DSB tildelt os 3 sammenhængende sæder og så 1 sæde på den anden side af mellemgangen ??? Hvem var det lige der skulle sidde der ??? Nå med Beksen sad så på skødet af os hele vejen til Hamborg, men det var jo heldigvis den korteste del af turen, så vi var meget fortrøstningsfulde, snart skulle vi jo over i vores 1. klasses sovekupé.

Vel ankommet til Hamborg havde vi lige et par timer at slå ihjel, men de gik okay, med lidt McD. mad og pusleri af begge unger. Glade var vi da toget til Paris endelig kom. Vi fik stuvet al vores bagage ind i toget, og skulle så finde vores fine kupé ............................ nedtur ................... Måske det ville være fedt hvis det havde været i tiden med Østblokken og man så kom derfra ?!?!? Men 1. klasse ???? min bare .......... Vi kom ind i en kupé med seks køjer af temmelig hård og kedelig karakter :o(. Det peb ind og trak alle steder fra. Gardinerne var fra en ubestemmelig tidsalder og blev holdt sammen af velcro. Uden på kupéen stod der 2. klasse, så med dette stærke argument fandt jeg en konduktør, der desværre kun talte et meget mangelfuldt engelsk, men jeg fik ham dog forklaret at jeg havde betalt for 1. klasse, og det mente jeg ikke at vi havde fået. Ohhhh jo, sagde han, der er nemlig 6 køjer og I er kun 4 personer. Når der ikke kommer nogen og ligger i de sidste 2 køjer, er det 1. klasse .................... Tror lige at jeg tabte underkæben !!!!. Nu havde jeg bemærket da vi kom ombord at den første sovevogn så temmelig meget bedre ud, så der gik jeg op, for at kigge. Der var de lækreste kupéer med adgang til eget toilet og vask, rigtig dør, lækre køjer osv. Der ville jeg gerne hen og jeg fandt ud af at der var en enkelt kupé ledig. Om vi ikke kunne få lov at betale forskellen og så flytte derop ??? Jo, det kunne vi da godt, konduktøren skulle bare lige have fat i en overordnet, så det kunne regnes ud. Pga. deres mangelfulde engelsk og mit MEGET mangelfulde tyske, gik Henrik med konduktøren for at orden formalia inden flytningen. Den overordnede kom, og konduktøren fortalte hvad vi ville. Nej, det kunne ikke lade sig gøre sagde hun. Deres system var nede og hun kunne ikke regne forskellen ud. Henrik spurgte så om vi ikke måtte have lov til at flytte alligevel, det ville være betydelig mere praktisk for os med ungerne, hvis vi havde toilet og vask, men nej det kunne vi heller ikke. Henrik spurgte hende så, om hun talte engelsk, da det også for Henrik er noget nemmere at forklare sig, hvortil hun vendte sig om mod konduktøren og sagde på tysk "Nu prøver han at give mig penge under bordet for at flytte". Henrik sagde selvfølgelig med det samme at det ikke var det han havde i sinde, og så gik han tilbage til kupéen ........... møgk......

Lørdag morgen ankom vi til Paris. Vi var noget spændte på at se den minibus vi havde bestilt igennem Elite Limousine's for det var jo ikke ligefrem luksus der havde præget vores rejse. Da vi kom ud af toget, gik Henrik ud for at finde chaufføren, og han kom retur med en meget venlig mand, der hilste og præsenterede sig som Stephane. Han tog derefter begge de to tunge kufferter, og gik ud til den fedeste minivan jeg har set :oP. Efter 40 minutters kørsel ankom vi standsmæssigt til Disney.

Vi fik et værelse der var lidt større end i sommer, så det var ret fedt, men hvis vi syntes at vi havde en hård start på ferien var det vand i forhold til hvad der var i vente. Christian materialiserede sig som være ungen fra helvede, og opførte sig mildest talt ufattelig dårligt. Han begyndte pludselig at slå både os og ikke mindst Rebecca, vælte drikkevarer ud på bordene, råbe og skrige og te sig som en sindsyg. Den eneste forklaring vi kan give er, at han havde vokseværk og ikke fik nok søvn i den forbindelse, og så har han aldrig været god til for meget ståhej ad gangen. Det har stået på lige siden han blev født, hvor han på 3. dagen på hospitalet græd helt vildt, simpelthen fordi han ikke kunne lide al det gåen arm til arm. Nå, det lykkedes ham stort set at sabortere hele ferien, så vi er nu enige om at vente nogle år før vi tager på større ture med ungerne igen. De gode øjeblikke vi havde på ferien var til gengæld rigtig gode. Vi lærte Olivia, Rebecca og Mark at kende. Et par og deres datter fra England. Vi nåede desværre kun at få en dag sammen inden de skulle med toget retur, men det kan jo være at vi kan mødes en dag igen, ude i den store verden :o).

Hjemturen gik okay, stort set som udturen, og lige så snart vi kom hjem igen, var Christian igen sit eget jeg, og har været sød og dejlig lige siden :o).

Det var et fedt tidspunkt at være i Disney på. Der var pyntet op til jul, og i alle hverdagene var der ikke ret mange mennesker, hvilket gjorde at der stort set ikke var kø til attraktionerne. Christian opnåede sågar, at tage 6 ture i træk i Alladin's flyvende tæppe :oD. Han fik også hilst på en masse figurer, men vi kunne godt mærke at han var blevet meget bevidst på det lille halve år, han er blevet mere bange af sig, men det går jo nok væk igen :o).

Nu er vi så hjemme, og her er ikke sket ret meget de sidste dage. Vi ankom mandag eftermiddag, og vi var alle fuldstændig færdige af træthed, så vi foretog absolut ingen verdens ting. Tirsdag kom moster Helle forbi. Hun og Anders rejser til Costa Rica igen onsdag d. 8. december så hun ville lige sige farvel :ó(. Om aftenen kom farmor forbi med en pakkekalender til Christian og en adventskalender til Beksen, så det var rigtig fint. Igår havde mostersovs fødselsdag, så vi fik ringet og sunget (harre, harre, harre = hurra, hurra, hurra), og nu må vi se at finde hende en god gave.

I dag har Jonna været inde og kigge efter ungerne. Det var min mening at jeg ville se at få ryddet ordentlig op, og gjort lidt rent her inden julepyntningen, men jeg har forstrukket et eller andet oppe ved venstre armhule, og det gør s.... ondt :o(. Nå det forsvinder jo nok, og det gør skidtet jo desværre ikke, så det ligger der nok til jeg er klar :o).

Det var lidt nyt herfra.

Jeanette

Fredag den 15. oktober 2004


Her er jeg igen. Vi er alle 4 syge, ren ynk. Desværre ser det ud til at Beksen er den der er hårdest ramt. Hun måtte en tur forbi børneafdelingen sent igår, og det endte med at hun måtte have en enkelt tur med masken. Til gengæld sov hun så godt hele natten, hvilken moaren ikke gjorde. Hun skulle selvfølgelig hele tiden tjekke om pamsessen var okay :(. Idag er det gået okay, men her til aften er hun dog begyndt at hoste lidt igen ØV ØV ØV.

Henrik var en uge i London (mandag-fredag). Det gik faktisk fint, men jeg er sørme glad for at jeg ikke er enlig mor. Heldigvis kom både mostersovs og moster Helle på besøg, så det var rigtig dejligt.

Min søster (mostersovs) ringede og sagde at hun da lige havde 2 biografbilletter. Om ikke vi lige ville have dem, for så kunne hun jo liiiige passe ungerne ......... JO TAK, så vi gik på Hard Rock og bagefter i biffen ........ rigtig hyggeligt :).

Jeg har været på kagekursus. Kurset gik i al sin enkelthed ud på at pynte fest og bryllupskager. Det var rigtig sjov, og det er helt sikkert noget jeg engang godt kunne tænke mig at kaste mig lidt mere seriøst ud i.

Nu går vi så bare og glæder os rigtig meget til på lørdag. Det bliver rart at få Beksen døbt, og vi glæder os meget til at se familie og venner.

Jeanette

Torsdag den 2. september 2004


Der er igen gået lidt tid siden sidst jeg skrev. Ungerne bliver større og større, tiden går alt for stærkt. Vi var ude og gå Ecco Walkathon og det var en sjov oplevelse. 20.000 deltog og 20.000 på kastellet er altså rigtig mange mennesker .........

Barnedåben er ved at være på plads, nu skal jeg bare have sendt invitationerne ud, så skulle den være klaret. Det bliver dejligt at få Rebecca døbt og at få set familie og venner.

Ferien er også faldet på plads. Igår bestilte jeg både hotel og tog, så nu går turen igen til Disneyland. Vi glæder os rigtig meget, og Christian siger tog og laver snorkelyde hver gang vi taler om det.

Christian er iøvrigt blevet rigtig dygtig. Nu kan han klatre via varmerørene op i vindueskarmen ........ BISSE. Han er total vild med sin lillesøster som må få ALT og vi andre ingenting ..........

Igår talte Christian og jeg lidt om det at blive straffet. Når man bliver straffet herhjemme kommer man ud og sidde i gangen (til mostersovs store fortrydelse). Det er absolut ikke noget Christian kan lide, så jeg spurgte ham for sjov hvad han så ville mene en passende straf ville være. Han stod så og tænkte sig lidt om, og lige pludselig tændtes der et sagligt lys i hans øjne. Han åbnede munden og ud kom ordet .......... KAGE. Hmmmm, det kan nok være at Christian synes han skal have kage hver gang han er uartig, men det bliver altså ikke her på matriklen.

Jeanette

Onsdag den 18. august 2004


Idag er det præcis 2 måneder siden min mor døde. På en eller anden måde føles det som om det er meget længere tid siden. Det er blevet alt for hurtigt hverdag igen, og alligevel savner jeg hende hver dag.

Christian siger stadig at han og mormor har kørt i tog hver morgen når han vågner, nu er bare kommet det ekstra på at morfar også er med, og så er de i legeland (disneyland) med toget.

Omkring Disneyland, har vi nu besluttet os for at tage afsted igen i november. Denne gang bliver det så med toget, og da jeg ringede til DSB i dag for at forhøre mig om priserne blev jeg meget positiv overrasket over at erfare at det faktisk ikke er dyrere end at flyve, SKØNT. Nu skal vi så bare beslutte hvor vi vil bo denne gang og så se at få bestilt det hele.

Idag har jeg bestilt barnedåb. Det bliver spændende. Rebecca når godt nok at runde de 6 måneder men det gør ikke noget når bare dåben er bestilt. Nu skal vi finde ud af hvor vi skal holde festen og hvad der skal laves, så vi får travlt :o). Jeg kan huske til Christian's dåb. Det var superhyggeligt at planlægge det hele, men der er ikke helt den samme tid til at hengive sig til planlægningen denne gang, men det går nok :o).

Det var lige lidt kort nyt herfra.

Jeanette

Søndag den 8. august 2004


Så er vi hjemme igen fra Disneyland, og vi er kommet lige hjem i den danske sommer skal jeg love for.

Turen til Paris gik fint, men min flyskræk har aldrig været værre, så nu er det slut. Hvis ikke jeg finder en effektiv kur er det altså toget fremover. Det har været så slemt at jeg valgte at trappe amningen ned i den uge vi var der, således at jeg kunne få udskrevet nogle beroligende piller af en meget venlig fransk læge, der gerne besøgte mig på hotellet for 40 €, men så fik jeg også 1½ pille af ham gratis  *sss*

Nå pyt, vi er hjemme igen i god behold, og dagene dernede gik rigtig fint. Det er MEGET anderledes at rejse med 2 børn, men forunderligt vidunderligt at opleve det hele igennem særlig Christian's øjne (Rebecca var vist ligeglad).

Christian var total tillidsfuld, og han krammede bare løs på samtlige figurer, også selvom en del af dem er temmelig meget større end ham selv, men hvad, de lignede jo bamser, ergo skulle de krammes :o).

Alt hvad han kunne prøve, skulle så absolut også prøves, og han græd og holdt fast i forlystelserne når turen var slut, så heller ikke her var han til at vælte af pinden. Faktisk var det eneste der slog ham ud, den voldsomme varme, så det er sidste gang vi har besøgte legeland i august. Imens vi var der fik jeg massage 2 gange, og massøren fortalte mig at november var en perfekt måned at kommer der. Det er absolut lavsæson og så er det pyntet op til jul, så det skulle være meget smukt.
 
Varmen gjorde desværre også, at vi ikke fik så meget ud af opholdet som vi gerne ville. Herhjemme sover ungerne jo normalt til middag i klapvognen, når jeg går tur med dem, men det var simpelthen for varmt, så vi var nødt til at gå tilbage til hotellet hver eftermiddag, men pyt, vi fik set det meste af det vi ville, og vi havde jo heldigvis valgt at have lang tid dernede, så der var ikke noget pres på.

Desværre ser det ud til at priserne har fået et ordentlig hak efter euroen så det var blevet temmelig dyrt at leve dernede, og meget af maden er junk, men det lykkedes os da at finde et par gode steder hvor vi kunne få andet end hot dogs og pommes frites.

Det har været en dejlig tur og det er helt sikkert ikke sidste gang vi rejser med ungerne, men næste gang bliver det altså med TOG :o).

Der er iøvrigt billeder fra turen under Disneyland 2004.

Jeanette

Fredag den 30. juli 2004


Ja, så er jeg ved at have oprettet hjemmesiden, så I kan følge med, særligt i ungerne selvfølgelig :o).

Nu er der ikke mange dage til at vi rejser til Disneyland og det bliver skønt efter alt hvad der er sket det sidste ½ år.

Vi har prøvet at forklare Christian hvad vi skal, men det eneste han siger hver gang er Neh Neh = Disney, så det bliver nok overvældende for ham.

Rebecca er vist glad bare hun er sammen med os, og hun er så nem, at det er lige før vi nogen gange kniber os selv i armen så hende er vi slet ikke nervøse for at rejse med.

Idag har jeg været til hypnose for at få flyskrækken under kontrol. Jeg har prøvet det før, dengang jeg holdt op med at ryge, og der var det jo en stor succés, og indtil videre tyder det på at virke lige så godt denne gang. Det var samme hypnotisør jeg brugte denne gang, og hun er bare alle tiders.

Jeanette

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

23.02 | 15:42
Marts 2007 har modtaget 1
28.01 | 19:48
Christian 4 år har modtaget 3
24.09 | 16:43
September 2004 har modtaget 1
Du kan lide denne side