Vajd-kype med urin

Opskrift på en kype med vajd og urin:

5 liter frisk mandeurin

50 gram vajdpulver

5 liter urin til skylning

Der kan farves 200 gram garn ad gangen i denne mængde.

Fremgangsmåde ifølge Ingeborg Mule Henningsen (Plantefarverens ABC, 1974) IMH:

”Frisk urin samles i en lerkrukke der overbindes med stof til opsamling af kondensvandet, derefter sættes et tætsluttende låg over, eller der bindes plastfolie om. Krukken anbringes derefter et varmt og lunt sted. Den tåler ikke træk. Temperaturen skal være 25-30 grader men må ikke overstige 50-60 grader.

Efter 2-3 dage afklares urinen, hvis der er bundfald, idet urinen omhældes og bundfaldet kaldes bort.” IMH s. 72.

Min erfaring er at en temperatur på ca. 35 grader er bedst. Derefter kommes den afvejede vajd i en lille lærredspose på ca. 10x10 cm som fastgøres til en træpind der ikke må være højere end krukken. Træpinden skal holde posen nede i krukken som bindes til og stilles ved samme temperatur som før i 2-3 dage. To-tre gange dagligt klemmes farvestof ud af posen og krukken bindes til igen. Når farvebadet er ved at være klar til farvning dannes der et kobberfarvet lag på overfladen.

Afprøvning af farvebadet:

”En tør, naturfarvet uldtråd fastgøres til en pind og sættes i krukken, der overbindes.
Efter ca. en halv time tages uldtråden op, og har den fået en grøn farve, der skifter til blå, er badet færdig til brug og farvningen kan begynde.

Er farveprøven blå straks den kommer op må farvebadet stå endnu en tid til den rigtige gæringsproces er gået i gang og farveprøven viser grøn. Har den stået for køligt, kan gæringen fremskyndes ved opvarmning i et vandbad, der ikke må være over 50 grader.

Det afgørende for, om tingene lykkes, er krukkens opholdssted. Vore forfædre anbragte den som regel i møddingen hvor der var den rigtige temperatur.” s. 72-73

Den nemmeste måde at opnå en optimal gæring på er at anbringe krukken i en varmekasse fremstillet af en lille flyttekasse foret med 2 cm tykke flamingoplader monteret med en 15-25 w pære til opvarmning.

Inden farvningen skal garnet være vasket i sæbevand, skyllet og tørret. Det er vigtigt at garnet man farver på IKKE er bejdset. – Før farvningen lægges garnet i ren urin (skylleurin) i mindst 1 time for at få ilten ud af garnet og for at undgå skjolder.

Farveprocessen:

”Før farvningen begynder, tager man gummihandsker på, trykker vajdposen ud en ekstra gang og lægger den i en plastpose til senere brug. […] For at undgå skjolder i et så kraftigt farvebad benyttes en lille spand eller krukke med ren urin, hvori det pågældende materiale gennemvædes. Garnet klemmes og rystes ud før det lægges i farvebadet. Garnet vendes nogle gange i farven, så man er sikker på at farven trænger ind overalt.

Et tyndt gennemhullet plastlåg lægges ned over materialet så det hindres i at flyde oven på, og farvekrukken tilbindes.” s. 73.

Herefter skriver IMH at garnet skal tages op efter en halv time. Det er efter min erfaring for lidt. Som med prøven bør garnet ligge mindst en time for at opnå en pæn mellemblå farve. Hvis farven på garnet er grønlig når det tages op er farvningen lykkedes.

”Farvevæsken trykkes af over krukken, og garnet rystes ud i luften, så iltningen kan foregå. Det er spændende at se hvorledes den grønne farve forsvinder og den blå træder mere og mere frem.

Garnet hænges til tørre på et luftigt og skyggefuldt sted, det må ikke skylles i vand. Det vendes ofte så fugtigheden bliver jævnt fordelt. Efter ca. 15 minutter kan farveresultatet vurderes. Ønskes farven mørkere, lægges garnet på ny i krukken i 15-30 minutter, hvorefter det iltes og luftes som før.

Ved skiftevis at ilte og farve materialet opnås der mørkere farver. Mørke farver kan man også få frem ved at lade garnet ligge længere tid i farvebadet f.eks. natten over. Farvebadet har som nævnt ingen skadelige virkninger på garnet.

De lyse farver kan ikke opnås i et så kraftigt farvebad, men efterhånden som materialet ved de første farvninger har opsuget noget af farvestoffet, kan der indfarves i lyse farver.” s. 73-74.

Mellem hver farvning lægges farveposen i krukken mindst 2 timer.

Hvis man vil starte med lyse farver kan man halvere mængden af farvestof. Man kan tilsætte ny urin og farvestof undervejs i processen men så må badet stå en tid før farvningen fortsættes. Tag altid en farveprøve før farvningen.

Personligt fortrækker jeg de mellemblå og mørkeblå farver og lader materialet ligge et døgn i badet inden det luftes ligeså lang tid før næste døgn i badet.

”Det sker at et farvebad bliver uvirksomt, går i stå eller dør. Har det f.eks. været afkølet eller iltet for meget må det stå i ro en dag eller to, hvorefter det som regel liver op igen og er klar til farvning. Har temperaturen derimod været for høj (50-60 grader) er fermenterne (enzymerne) slået ihjel, og farvebadet må kastes bort og erstattes med et nyt gæringsbad.” s. 74.

’Iltet for meget’ betyder at der er kommet ilt ned i farvebadet ved at der er rørt rundt i kypen eller skvulpet for meget når materialet er taget op og vredet. Det undgår men ved at holde materialet ind til kanten af krukken når man klemmer væsken af.

For at undgå at overskudsfarven går til spilde skylles overskudsfarven ud i urin når materialet er tørt. Skylleurinen kan senere anvendes i farvebadet når der skal tilsættes mere urin og farvestof. Efter skylning i urin tørres materialet. Derefter skylles det i eddikesurt vand og vaskes i sæbevand. Sidste hold skyllevand tilsættes eddike dels for at klare farven og dels for at fjerne noget af lugten fra urinen.

Materialet hænges til tørre og luftning. Efter et par uger vil den sidste rest af urinlugt være forsvundet.

Farvebadet kan anvendes til der ikke er mere tilbage. Man skal blot sørge for at det står i ro og er tillukket. Det sidste er også vigtigt af hensyn til lugten.

Under selve farvningen fremkommer der en ubehagelig lugt af ammoniak, men den er for intet at regne i forhold til de smukke blå farver man får ud af denne proces.
Ingeborg Mule Henningsen har i sin opskrift og gennemgang af processen anvendt indigo. Men da jeg formidler tekstiler fra jernalder og vikingetid hvor man brugte vajd planten er det den plante jeg bruger når jeg holder kurser.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

04.11 | 07:57

Kan jeg købe en mørk : gul, brun rød og grøn i en tykkelse der kan syes dragt med. Mit indkøbte hørgarn passer ikke i plabtefarveregi?

...
04.11 | 07:55

Kommer der opslag op om vajd kursus i efteråret 2018? Eller hvordan

...
16.07 | 13:01

Hej.
Hvornår afholder du kurser, og hvad koster det at deltage. VH Annette

...
22.03 | 16:42

No, sorry, only if you can use Goggle translate.

...
Du kan lide denne side