Farvning med frisk vajd og urin

Vajdplante - 2. års

1. års plante, det er den der bruges og den kan høstes hele sommeren

Friskhakket masse ovenpå 1 måned gammel masse

Denne kype er 1 år gammel og helt flydende

Er der ikke varmt nok i rummet hvor kypen skal stå kan man lave en varmekasser foret med flamingoplader og en 25 w pære

Denne kype er sat op i 2011 i en firkantet plastkasse pakket ind i en gammel plantekasse. Under låget skal der ligge et stykke stof til opsamling af kondensvand

Farveprøve - stoffet har ligget 2 x 1 døgn i kypen

Træbaljen bruger jeg til at lave vandbad i når jeg formidler metoden på jernalder- og vikingemarkeder, stenen har ligget i bålet og opvarmer vandet

Jeg lærte at anvende urin-kypen på Susanne Nielsens plantefarvningskursus i 2009.

Den er forskellig fra alle andre måder at farve på fordi det blå farvestof ikke kan opløses i vand. Man skal bruge urin og det skal være fra 'mænd der har spist og drukket godt' som myterne siger.

På kurset anvendte vi pulveriseret indigo men indigoen kom først til Danmark i 1500-tallet. Før den tid anvendte man vajd-planten og da jeg er interesseret i hvordan jernalder- og vikingekvinderne farvede deres tøj blåt måtte jeg finde en opskrift på en vajd og urinkype. Den fandt jeg i Ingeborg Mule Henningsens bog om plantefarvning, men når jeg fulgte hendes opskrift blev garnet ikke blåt men brunligt, altså måtte jeg i gang med mine egne forsøg.

Vajdplanten vokser stadig vildt mange steder bl.a. i min have hvor jeg for nogle år siden satte en enkelt plante som nu har spredt sig, men det er fint for der skal bruges meget til en farvning.

Jeg indsamler urin på vikinge- og jernalder markeder hvor jeg formidler oldtidstekstiler og det er nemt at få mændene til at anvende mine beholdere i stedet for toilettet, for som seriøse håndværkere ved de at jeg ikke kan udføre mit håndværk uden deres medvirken.

Når urinen er indsamlet skal den stå og gære og urenheder skal bundfældes. Når den er klar til brug fremstilles en kype af:

1 kg finthakket vajdblade fra førsteårsplanten
3 l urin

Bladene finthakkes bedst ved at bruge en foodprocesser. Jeg har en som kun bruges til dette formål fordi bladene skal blendes med urin. Derefter sættes blandingen i en varmekasse eller et sted hvor temperaturen er jævn og ca 25 grader. Efter nogle måneder er bladmassen helt opløst, man må så prøve sig frem og finde ud af hvornår kypen er klar til at farve med ved at lægge lidt garn i krukken og tage den op efter nogle timer. Den skal være grøn når den tages op. Når den så hænges til iltning vil farven langsomt ændre sig til blå.

Før i tiden satte man farvekrukken i møddingen fordi dér var den rigtige temperatur.

Det smukkeste resultat har jeg fået ved at lægge garn/stof i kypen i 2 x 1døgn med en dags iltning imellem.

Årsagen til at jeg blev nysgerrig på den blå farve er den smukke blå kvindedragt fra Lønne Hede (ca. år 200)

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

anette mandahl-barth | Svar 31.08.2015 15.05

Hej Tove jeg skal plukke Vajd på torsdag, men skal først lave kybe 2 til januar, skal jeg fryse eller tørre bladene? Hvis der er nogle der mangler Vajd-frø har

Tove Lodal 31.08.2015 15.20

Hej Anette
Gå ind på VAJD siden på Facebook. Der står noget om hvordan du skal.gøre.
Vh
Tove

Dorthe Kibsgård | Svar 22.06.2015 23.54

Hej Tove. Tak for det, men er det mulig, at jeg kan få lidt af planten i år, da jeg vil bruge det i forbindelse pædagoguddannelsen. Hvor bor du ?

Tove Lodal 23.06.2015 00.14

Det er ikke så nemt. Den sætter en pælerod og graves den op visner den.
Skriv til mig på lodal@lodal.net
vh
Tove

Dorthe | Svar 19.06.2015 00.14

Hej. hvor kan jeg få fadt i vajd planten MVH Dorthe

Tove Lodal 19.06.2015 13.23

Hej Dorthe
Når mine planter har sat frø, kan jeg sende dig nogle stykker.
vh
Tove

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

04.11 | 07:57

Kan jeg købe en mørk : gul, brun rød og grøn i en tykkelse der kan syes dragt med. Mit indkøbte hørgarn passer ikke i plabtefarveregi?

...
04.11 | 07:55

Kommer der opslag op om vajd kursus i efteråret 2018? Eller hvordan

...
16.07 | 13:01

Hej.
Hvornår afholder du kurser, og hvad koster det at deltage. VH Annette

...
22.03 | 16:42

No, sorry, only if you can use Goggle translate.

...
Du kan lide denne side