Små historier fra Stenvad - www.123hjemmeside.dk/ulstrupskole

Har du små oplevelser fra skolen, fabrikken, mosen, la Cour eller Stenvad i det hele taget, som du gerne vil dele med andre, så kan du skrive din historie her ved at klikke på den blå bjælke med teksten "Skriv en besked - klik her!"

Tilføj billede

Skift billede

Indsæt talebobbel Rediger talebobbel

OK - færdig!

Flyt/placér taleboblen på billedet med din mus

Skriv tekst til din talebobbel

Shape:

OK - Gem talebobbel

Fortryd


	Flyt mig med musen!!

Skrevet af Lars Peter Simonsen, d. 20-11-2010

En meget speciel oplevelse lige pludselig at falde over denne side. Min mormor var Oline Simonsen, og min mor, som desværre ikke er iblandt os længere, hed Mona. At se hende og flere andre familiemedlemmer på skolebillederne, det havde jeg ikke troet jeg skulle opleve. Jeg har besøgt Stenvad en del gange som barn, og jeg kan huske Rasmus Bødker, Gleerup og flere andre, svagt ganske vist, men alligevel. Flot side!

Email:

Skrevet af Deanna Hansen, d. 20-05-2009

Barn af Stenvad

Kære alle!

Sig nærmer tiden, hvor vi skal mødes i Stenvad, min søster Birte og jeg glæder os meget til at deltage i festen.
Som barn af Stenvad læser jeg med glæde, store såvel som små historier på Ulstrup skoles hjemmeside. Alle indlæg kalder glade minder frem, hos mig.

Jeg blev født i 1950, som nr. 3 i en søskendeflok på fem og levede mine første år i byen, indtil vi i 1960 flyttede til Frederiksværk. Mine forældre var Anders og Maria Johansen og vi boede i det røde hus som ligger ved siden af fabrikken. Der var altid mange børn, som vi kunne lege med og ellers kunne vi få en sludder med Kaiser, når han fodrede grisen som gik nede i baghaven. Min far arbejdede på fabrikken og min mor arbejdede bl.a. i mosen, hvor vi børn havde stor glæde af det sociale samvær, som vi havde med andre børn, når vi var med hende derude.

Set i bakspejlet var Stenvad et rigtig dejligt sted at vokse op. Og det værste jeg kan komme i tanke om fra den tid, er dengang der var indbrud på posthuset. ”Røveren” kom om natten og da vi senere fik at vide, at han havde stået med en lommelygte og lyst postmester Inger Svenningsen lige i ansigtet, mens hun sov, var det anledning til megen debat blandt os børn.

Ellers har jeg kun glade minder fra min barndom i Stenvad. Jeg husker det daglige fløjt fra fabrikken, i daglig tale hos os ”nu løjter bikkker” La Cour, Frimer og Mønster var alle en del af vores dagligdag. Det var i hvert fald personer, som der blev talt meget om i vores barndomshjem.

Min søster Jonna var i huset hos fru Frimer, som var en rigtig elskværdig dame. Her lærte hun hvordan man holder hus og da Jonna skulle konfirmeres, havde hun den store glæde, at fru Frimer syede og forærede hende konfirmationskjolen.

Så var der købmand Glerup, som man vel kan sige, var forgangsmand, for begrebet ung i arbejde. Der var Jens i kælderen, som havde den store sorg, ”at det hirle gik til purser” Der var brugsen som havde et udvalg der kunne dække enhver husmors behov og mejeriet hvor vi kunne hente mælk i en spand. På hotellet var der biograf og juletræ. Ja det var tider! Hos Bødker kunne man købe alt, og jeg husker hvordan vi søskende kunne bruge det meste af en dag, til at finde de helt rigtige julegaver til vores forældre.

På skolebilledet 1. og 2 klasse fra 1960, gør jeg reklame for fru Fusager, som var byens frisør. Min onkel ”Anders” var brødkusk hos bageren og lykken var at komme med ham på brødtur i det blå folkevognsrugbrød. Ligeledes var det meget lærerigt og en stor glæde, når jeg kom med min moster Inger, på vaskeriet. Her klarede hun over 3 dage storvasken.

Ja, som jeg husker det, så var der liv i Stenvad på denne tid og som jeg startede med at skrive, så glæder jeg mig til festen. Jeg ser frem til at møde alle disse positive mennesker, ikke mindst dem som har taget initiativ til at lave dette store flotte arrangement, og som gør det muligt for os andre at deltage.

Hilsen Deanna Hansen

Email:
Hjemmeside:	www.asaa-by.dk

Skrevet af Ulla Hald, d. 13-04-2009

Kære Alle.
Det er en rigtig god ide med sådan en skolefest, derfor vil jeg bidrage med et lille indlæg fra min barndom.
Jeg hedder Ulla Hald er født Krogh d. 29-11 1934
Mine forældre Karen og JP Krogh boede på Stendyssevej 30 som vejen jo hedder idag.
Gik i Ulstrup Skole fra d. 1 - 4 41 - 31 - 3 49.
blev konfirmeret i Ørum kirke hvor jeg også er døbt og viet.
Vi havde en rigtig god barndom, kunne roligt lege og cykle på vejen uden, den store fare, for der var ikke meget trafik, og det der var var hestekøretøjer.
Havde små job som det at være barnepige, hvis feks. forældrene skulle i biografen, det foregik på hotellet hvor Edvardt Balcher fra Åbyhøj kom med sin rejsebiograf, eller hvis forældrene skulle til bal i et forsamlingshus, hvortil de enten cyklede eller blev kørt i en lastbil, hvor der var en trækasse på ladet. lastbilen blev egentlig brugt til at køre arbejdere til Tirstrup flyveplads, hvor tyskerne havde landingsbaner.
Vi børn var også med i mosen og rejse tørv, så kunne vi jo tjene lidt penge, de blev udbetalt på kontoret, hvor "kontor" Jensen havde puttet pengene i små brune poser. og så skulle vi kvitere for dem.
Vi har også plukket solbær i Anders Kjær`s frugtplantage, bærene blev kørt til Appella i Odder.
Hjalp også på gårdene i høsten, det foregik med håndkraft, der var ikke mange maskiner dengang.
Vi samlede også kartofler efter plov, lønnen var hver syvende række, de blev kulet derhjemme og det var en god hjælp til husholdningen.
Så blev jeg konfirmeret og fik plads ved Fru Ballegaard på centralen.
Dengang var der ikke så mange af konerne der havde fast job, men de tjente lidt ved bl. andet at tynde roer, rejse tørv, ruske hør, hjælpe i høsten og samle kartofler og senere sy baller.
De haved nu også meget at se til derhjemme.Der skulle bages, slagtes, syltes, og henkoge. Dengang var der ikke noget køleskab eller fryser eller vaskemaskine. Nej, der skulle fyres op under gruekedlen og vaskebrættet var en god ting, desuden skulle vandet pumpes op, det var et slæb.
Deres byrur startede med at komme på mejeriet mens`det var åben, om sommeren fra 7-8 og 17.00 17.30. om vinteren fra 8.00 9.00.
Man kom med sin mælkespand og fik rigtig frisk mælk.
Mælkekusken hentede mælken på gårdene, kørte det til mejeriet, hvor det blev forarbejdet, noget blev solgt til husmødrene og resten blev der lavet smør af, vallen fik landmanden retur, det kunne bruges til dyreføde.
Derefter kunne turen gå til Ras Bødker, den blinde papirhandler, særlig de dage hvor de nye ugeblade var udkommet gik turen derforbi, men han havde også en rigtig god friskmalet Salemons kaffe.
Der var også brugsen, hvor Peder Hansen var uddeler i mange år, og købmand Steffensen, bageren, Frk. Sørensen med manefektur, der var træskohandler Schmidt, barber, maler, tømre, murer, og vognmandsforretningerne var begyndt at skyde op, bl. andre Aage Sørensen med lillebil og turistfart. Der var gartner, smedie karetmager og Søren Bødker der lavede smørdritler til mejeriet(senere overtog Ras Bødker det arbejde)dem bar han på et åg på nakken over på mejeriet.
Der var Gjerrildbanen hvorfra posten gik ud.
Der var Doktor Lorentzen som altid havde vagt og centralen, som med tiden fik mere at lave, efterhånden som flere og flere fik telefon.
Men mest af alt mosebruget, der med rigtig mange arbejdspladser gav næring til byen. På gårdene var der karle og piger, ja, det var tider da der var liv i byen.
Idag kan man ikke købe hverken mælk eller brød.
Der var mange foreninger i byen dengang.Borgerforeningen der bl. andet havde sommerfest i krattet, husmoderforeningen, gymniastikforeningen med opvisninger og bal på hotellet, folkedans og Stenvad boldklub der havde mange aktiviterer, Bendi var formand og lavede bl. andet udflugt til Dollerup bakker i 1950 med Aage Sørensen som vognmand og "Sjøren"med harmonikassen.
Der var også de Grønne Pigespejdere. Den 5-5 1946 var der Flaghejsning og Fredsaften på trekanten. Mon ikke det er en tilfældighed at Anny Laursen går forest, det er Margit Andersen til højre.(Se billederne på "Stenvad før og nu")
Heldigvis har Stenvad fået et flot mosebrugscenter, som de kun kan være stolte af, et flot vartegn for arbejderne der engang var med til at skabe Stenvad.
På det flotte center skal vi så mødes, vi der har gået i Ulstrup skole og sammen glædes os over vores fortid.
På gensyn den 5-6 2009
Fra Ulla.

Skrevet af Trier Svenningsen, d. 24-03-2009

Min far Trier Svenningsen har fortalt lidt fra sin skoletid, som jeg her forsøger at gengive:

Jeg er født i juli 1920 og startede i Ulstrup skole i april 1927, og jeg forlod skolen i september 1934 umiddelbart efter min konfirmation.

Vi gik 2 årgange i samme klasselokale, og de klassekammerater, som jeg kan huske er:
Holger Schou (søn af Anton Schou)
Gudrun Steffensen (senere gift Gleerup)
Ellen Olsen (gift med Hakon Hougaard)
Inger Andersen (datter af Frederik Andersen)
Krista Møller (datter af Johannes Møller)
Karl Ole Simonsen (søn af skrædder Oline Simonsen)
Inger og Eske Madsen (tvillingebørn af skomager og post Madsen)
Svend Åge Petersen (bror til Thorvald Petersen)
Bendi Sørensen (mangeårig formand for Stenvad Boldklub)
Børge Sigvald Andersen (fra Pilegården og senere kaldet BSA i Grenå)
Tage Lund (søn af tidligere mejeribestyrer på Ulstrup Mejeri)
Margit Wester (datter af forvalter Wester)
Knud Lauersen (søn af Karl Lauersen)
og lærerne var lærer Pedersen og frøken Konge.

Vi gik i skole hver anden dag. Dog var det sådan, at de store klasser kun gik 2 dage om ugen i sommerperioden, da de skulle hjælpe til hjemme med forskelligt arbejde, og når der var høst, så havde de store klasser helt fri til at hjælpe med høstarbejdet.

Da vi startede i skolen skulle vi selv betale tavle, grifler og evt. bøger. Griflerne kunne vi købe hos lærer Pedersen for 2 øre pr. stk. Senere, da vi kom i de større klasser, gik vi over til at bruge blyant og skrivehæfter, men vi skulle stadig selv betale for de materialer, som vi brugte.
Vores skolefag var regning, skrivning, læsning, bibelhistorie, geografi og danmarkshistorie.

Når der var en i klassen der havde fødselsdag fik vi historie, men på et tidspunkt syntes lærer Pedersen, at der var for mange, som fyldte år, så han foreslog, at det kun var når der var tvillinger som fyldte år, at vi kunne få historie. Om det blev overholdt husker jeg ikke.

I timerne måtte vi ikke sidde og kigge ud af vinderne, for det forstyrrede vores koncentration sagde lærer Pedersen. Der var dog en undtagelse, det var når der kom en flyvemaskine, og så måtte vi også gerne løbe helt ud i skolegården for at se den. (red. Hvor mange flyvemaskiner mon der egentlig kom dengang?)

På et tidspunkt havde lærer Pedersen investeret i en radio til sin privatbolig. Han fandt så på, at vi også skulle have glæde at dette moderne instrument i skoleklassen. Han fik installeret en højtaler i klasselokalet, og ledninger blev ført gennem de forskellige rum og ind i privatboligen. Når der så var udsendelser for skolebørn, så samledes alle elever fra begge klasselokaler til den helt store oplevelse. For at få bare en lille smule lyd ud af apparatet uden for meget skratten, så løb lærer Pedersen frem og tilbage mellem privatboligen og klasselokalet for at stille på antenne og radio for at få den rette tone frem i højtaleren. Det var et syn for guderne, og mon han nogensinde selv nåede at høre noget fra udsendelsen?

På et andet tidspunkt var der stor interesse blandt eleverne og deres forældre i at samle ind til et filmfremvisningsapparat. Maler Olsen, som var meget interesseret i foto og film, blev taget med på råd, og apparatet blev anskaffet. Maler Olsen stod også for at skaffe de ønskede stumfilm, og det var også ham, der stod for forevisningen. Når der var film samledes elever fra begge klasselokaler, og mørklægningen af lokalet blev foretaget ved fælles hjælp med plader for de store vinduer, og apparatet blev stillet op midt i lokalet. Det var et håndbetjent apparat, så maler Olsen måtte stå og drejede rundt på et håndtag, indtil filmen var slut. Det var en stor begivenhed i byen, når der var film, og om aftenen blev forældrene inviteret til at se filmen, og så måtte Olsen dreje en time mere. Hvor lang tid vi havde apparatet kan jeg ikke huske, men på et tidspunkt blandede myndighederne sig i filmforevisningen. De forbød at vise film i lokalet, og som begrundelse sagde de, at det var brandfarligt med dette apparat midt i lokalet og så mange personer samlet rundt om det. Derefter sluttede det spændende filmeventyr, og apparatet blev sat op på loftet.
Det var min fortælling om skoletiden. Jeg bor stadig i Stenvad, og jeg ser frem til at møde mange gamle elever fra Ulstrup skole Grundlovsdag, den 5. juni.

Fortalt af Trier Svenningsen og genfortalt af Flemming Svenningsen

Skrevet af Anny Larsen, d. 13-03-2009

De første 8 år af min barndom boede vi i Zenta,derfor var området omkring fabrikken vores legeplads.
I lejligheden over smedien boede familien Mønster, Margit(hun havde 11 søskende) og mig var veninder vi havde venindering med navn i. Vi havde mange lykkelige stunder sammen, legede meget med dukker og min mor var god til at fabrikere dukketøj.Der var også godt at overnatte ved Mønsters, for det første havde Margit og Karna eget værelse og så havde de brusebad. det betød, at vi ikke behøvede at bade i arbejdernes badeværelse.
Margit og jeg havde gnedet lidt af kalken af vinduet ind til frokoststuen i håb om, at vi kunne se de bare mænd når de kom ud fra badet, vi glemte bare, at soklen var så høj, så vi ikke kunne nå op til kikhullet.
Da fabrikken brændte i januar 52 var min største bekymring,om Margit og Karna fik reddet deres dukkevogen.Husker også Forvalter Veste og fru Elisa, men ikke nogen vi så ret ofte, skete det så nejede vi, det samme gjore sig gældende hvis vi feks. mødte hotelejer Busk. Og selvfølgelig sa`vi De det faldt helt naturligt.
Skoletiden husker jeg ikke så meget af,kun at jeg sad sammen med Inge Bredgaard i alle årene, det tror jeg vi begge havde det godt med.
Fritiden blev om vinteren brugt til gymniastik,
og når man kom på voksenholdet, så var der en gang om måneden dans, når herregymniastikken var slut. desuden var der folkedans og danseskole med herr og fru Nørager.
En gang om ugen samledes pigerne ved fru Fischer, der var Yolaklub så broderede vi fine bakkeservietter og flakonner til toieletmøblet og mange andre ting, mens vi sad og syede læste fru Fischer en historie og den fortsatte altid næste uge, så det var bare med at møde op hvis vi ville høre slutningen. Det fine håndarbejde blev solgt til sommerbasaren i Ørum præstegård.
Til pinse skulle vi have nye lærredssko og de blev købt ved cigarhandler Schmidt.Søndag formiddag havde vi travlt med at hvidte skoene så de var fine når vi gik på sportspladsen om eftermiddagen, efter at vi havde hørt giro 413.
Højdepunktet sådan en søndag eftermiddag var nå vi købte en is ved fru Ballegård på centralen
Var også med til at spille teater i Lorentzens have, instruktøren var den blinde parpirhandler Rasmus Bødker, det må have kostet noget at overvære så stor en teaterforestilling, for overskudet gik til giro 413 og musikken de spillede var " Den kåde jammerkomode "
Rasmus og hans kone Grete var et par dejlige anderledes mennesker, der holdt jeg meget at at komme, fik lov til at ekspedere og pynte vinduer, så var det jo godt at vi kun gik i skole hver anden dag. Rasmus lavede smørdritler til Ulstrup mejeri og han var også en dygtig radioreperatør. Man tænkte aldrig over, at han var blind.
Fra jeg var 12 år gik jeg med aviser, de skulle hentes i Ørum hver dag kl. 15.40 når jeg kom hjem fik Hanne halvdelen og vi var færdige kl. godt fem For det fik vi 1kr. pr avis pr. måned + 30 kr for at hente dem.
Efter min konfirrmation i 56 blev jeg ansat ved Bager Andersen og frue. Der var jeg så glad for at være, at jeg var der i tre år og de blev vores personlige venner lige til de døde.
Selv om jeg ikke har bevæget mig så meget rundt,så har jeg et godt liv, med masser af udfordringer, en
god Bornholmer- mand, to børn et dejlig barnebarn, tre søskende og en mor som bliver 88 år til maj.
Derfor har jeg også, sammen med Flemming - Karen og Hanne overskud og lyst til at lave århundredes skolefest og ikke mindst fordi i bakker festen 100% op.
Hilsen og på glædelig gensyn den 5 juni 2009
Fra Anny
PS. Omkring 22-3 er Flemming klar med " dagsordnen"

Email:
Hjemmeside:	www.123hjemmeside.dk/vilmer8

Skrevet af Bent Bredgaard, d. 18-02-2009

Hej allesammen!

Jeg vil også gerne fortælle lidt om min skoletid og før den, ude på heden havde vi jo ikke legekammarater lige ved døren, som i havde det i Stenvad, til gengæld havde vi dyr gående af alle mulige forskellige slags, og sommetider havde vi også legekammarater med hjem.

Men jeg husker også sommeren 41, Far fik bygget et nyt stuehus, murerarbejdet stod Jens Peter Krog for, en rigtig fortællertype, når der var pauser blev der også fortalt hisorier, det var ikke alle der var stuerene, der var også murersvend Axel Guld, som gik på jagt med Far, tømrerarbejdet stod Karlo Skov for, her var der især tømrer Rasmussen jeg fulgte med stor interesse når han huggede tømmer til, han startede med at slå en kridtstreg med en snor, og så gik han derhenad med sin store økse som var flad på den ene side, og han ramte kridtstregen hver gang, jeg var meget imponeret. En anden ting jeg var benovet over var når maler Olsen malede årer og knaster på dørene, det er der ikke mange der kan i vore dage.

Hvert år var vi på dyrskue i enten Grenaa eller Kolind, et år ringede de dagen efter dyrskuet og fortalte Mor at jeg havde vundet 1ste præmien et gimmerlam, jamen sagde Mor det var ikke så godt, for jeg havde tabt min pung og der lå lodsedlen i, den har vi fået indleveret og derfor ved vi at han har vundet, lammet voksede op og blev kaldt "Tyltot" hun leverede uld til strømper og vanter under hele krigen, Bedstemor kartede og spandt det.

Om sommeren under hele krigen lavede Far tørv mange tørv, men det var ikke tørv som dem fra Horsemosen eller Fuglsø Mose, det var æltetørv som Far lavede, og der var en del folk ansat, Mor & Far havde da de tjente på Fyn, lært at lave hjemmebrygget øl, det var meget værdsat hos tørvearbejderne, og Birte og Jeg har båret mange 5 L "stakitflasker" øl i mosen.

Men tørvene skulle jo også "rejses", i mange år var det Marie Laursen og hun havde tit børnene med, jeg kan huske Doris har hjulpet sin Mor meget.

Der er nogen der har spurgt om skolen under krigen, jeg mener at kunne huske at i vintern 45 blev skolen lukket, og der kom flygtninge ind og vagter i skolegården, men lærer Petersens og frk. Konge blev boende.

Jeg har været gift med min Mariane i 49 år, i 41 år har vi drevet min kones fødehjem, en gård på vestfyn, er idag overtaget af vores søn, vi har tre dejlige børn, og tre lige så dejlige svirgerbørn, som så har givet os fire vidunderlige børnebørn + lidt på gule plader.

Jeg håber vi ses til grundlovsdag Bent

Email:

Skrevet af Jens Peter Laursen, d. 05-02-2009

Små ting fra skolen!
Der skulle være skolefest og vi skulle lave se min kjole.
Emmy Kahr skulle være blå og havde en yndig blå strutkjole på i skole for vi skulle lave de sidste prøver.
Det var lærer Ørtoft som var vore lærer.
Samme dag havde vi gang i blækhusene og da jeg var duks i denne uge skulle jeg sætte dem på plads. Det var lidt livligt i lokalet for der var lige ringet ud til frikvarter. Emmy kom løbende og lige ind i mig med blækhusene. Så kan i nok tænke jer til resten: Hun fik en meget mørkeblå kjole. Her stod jeg uden skyld og aftrykket af Ørtofts fingre på kinden.

En anden gang, en sommer, spillede vi fodbold i frikvarteret. Ørtoft havde stillet et kæmpe drivhus op af væggen på sydgavlen af den lille skole. Jeg kom til at skyde skævt til bolden, så den røg over tager og ned i huset, hoppede et par gange da den var kommet igennem det første glas. Smæk på kinden igen.

Email:

Skrevet af Kare Margrethe Hansen (Schou), d. 01-02-2009

Mine barndomserindringer:
Efter at have læst om min fætter Bjarnes bedrifter vil jeg også fortælle lidt om hvad vi piger beskæftigede os med.
Jeg kan ikke huske jeg har sejlet på Ramten sø, eller været med til at tæve Ramten knægtene, men ellers har vi piger vist leget mange af de samme lege som Bjarne nævner, vi havde også huler nede i skoven på vej til Ørum, om vi gemte os for Robin Hood husker jeg ikke. Vi spillede meget bold ved Karen Braskes hus, hvem husker ikke vi skulle råbe Antonius, når vi kastede bolden over taget, rund- og langbold på den store græsmark ved fabrikken, vi legede meget med dukker, samlede på og byttede glansbilleder, vi legede med påklædningsdukker som vi havde klippet ud af OTA Solgryn pakkerne, spillede om og med hønseringe og marmorkugler.
Nej jeg kan ikke huske at vi som børn kedede os.
Fra skoletiden, vi gik i skole hver anden dag, hos lærer Petersen husker jeg vi lærte at skrive med blæk, lærte salmevers, og at vi skulle læse og lære udenad fra vores katekismus, jeg kan også huske skolebiblioteket og bogen Lange Peter Madsen.
Vi havde også håndgerning hvor vi lærte at strikke og sy korssting, det var nu ikke lærer Petersen der underviste i det fag, jeg husker ikke hvem der underviste her. Gymnastik havde vi i skolegården hvor der også var ribber og en bom vi skulle kravle i.
Den tragiske drukneulykke i søen gjorde også at alle skolebørn skulle lære at svømme, det foregik i Bønnerup havn, vi cyklede i samlet flok med lærer Andersen til havnen, fik et korkbælte om maven og et korkbræt i hænderne, og så ned i det dybe vand der også lugtede af disel fra fiskekutterne, lærer Andersen gik på kajkanten og fortalte hvordan vi skulle bruge både arme og ben, det var en kold fornøjelse, men vi fik da nogenlunde lært at svømme.
Fra Stenvad by kan jeg huske at jeg på mejeriet købte mælk i en spand, og vi skulle bruge rationeringsmærker når vi købte bl.a. sukker og kaffe ved Glerup, kaffeerstatning, Danmark og Richs med billeder i til vore album.
I bager Andersens garage lærte Karen os at danse ballet, bare at få balletsko på ja det var sjovt. Doktor Lorentzen´s Birgit spillede delitant i haven.
Jeg husker også svagt at jeg var med min mor i mosen, for at stable og vende tørvene sammen med Hanne Lauersen og hendes mor Gerda. I efterårsferien var vi børn ofte med vores mødre med til at samle kartofler på en gård nær hede skolen,vi hjalp også med til at samle og plukkede æbler i Buskes plantage bag hotellet.
I den store sal på hotellet blev der vist film, jeg husker ikke hvor ofte, men den første Far til 4 film så vi her, der var også gymnastik og danseskole i salen.
I Karen Braskes hus var der intet badeværelse, når vi skulle have brusebad foregik det på fabrikken, bag frokoststuen, her var der varme fra smedien, jeg kan også huske lugten af maskinolie og sod fra det rum. Hjemme i den lille lejlighed hørte vi børnetime i radionen, Inge Åsted læste godnat historier.
Mange minder dukker frem, jeg nyder at læse i gæstebogen og se billederne fra gamle Stenvad.
Jeg glæder mig til gensynet med jer alle til sommer.
Venlig hilsen
Karen Margrethe

Email:

Skrevet af Ove Adamsen, d. 30-01-2009

Historier fra Stenvad
Inspireret af bl. andet Bjarnes mange stikord har jeg lyst til at blande mig i historier fra Stenvad.
Jeg har haft det man kan kalde en lykkelig barndom, vi har aldrig sultet eller manglet tøj på kroppen, og det er ikke alle der har været så heldige. Krigen satte sit præg på mulighederne, og jeg kan endnu huske hvordan vi sneg os forbi hotellet klistret op ad mejerimuren hvor den geværbevæbnede soldat stod. De syngende og marcherende tropper der passerede gartneriet var skræmmende for en lille dreng. Heldigvis har jeg senere mødt så mange dejlige tyskere at jeg er kommet fri af frygten for dem.
Vi var ikke vandt til den store luksus, så juleudstillingen i brugsen var årets højdepunkt, vi kunne se i lang tid på en enkelt mekanisk ting i vinduet.
Eet af de første år jeg gik i skole blev afgørende for min store passion, nemlig musikken. Randers Byorkester var inviteret til at give koncert på Stenvad Hotel. Jeg ved ikke om det var i Lawert Friisholms dirigentperiode, men der var demonstration af hvert enkelt instrument, og jeg var himmelfalden, så man skal aldrig undervurdere børns interesser.
Senere var det den frihed der lå i at lege med alle de børn der var i familierne på denne tid. Vi skulle være hjemme til spisetiderne, men ellers var der ingen forældre der var – eller havde grund til - at være bange for trafikken eller børnelokkere. At vi udfordrede skæbnen ved at forcere røret der førte åen under banedæmningen, var en helt anden sag.
Jeg var desværre nok nærmest det John Bødker ville kalde en katastrofe på en boldbane, jeg husker svagt de skældsord der blev brugt da jeg ved en af de få kampe jeg spillede med i, lavede mål – i den forkerte ende af banen - så jeg havde ingen muligheder for at score pigerne der, så jeg måtte ”nøjes” med at sidde og hamre i klaveret nede i salen på hotellet, og her viste Vera stor tålmodighed.
Der er nogle få voksne jeg husker som helt afgørende for vores velbefindende som børn og unge. Allerførst var der Erik og Magda maler. De gjorde et kæmpe arbejde med dillitant. Vi øvede oppe i deres lejlighed oven på maler Ohlsen. Der var ikke megen plads, men et stort hjerterum. Et andet par der var med til at give vi unge et dejligt sted at være, var Dinna og Gunnar på hotellet. Der er set meget fjernsyn i deres dejlige stuer, for ikke at tale om al den herlige musik på den nye radiogrammofon hvor vi spillede Louis Armstrong og Glenn Miller plader, og vi fik altid kaffe. Jeg har næsten aldrig mødt så stor gæstfrihed. Henne på stationen ved Inger og Trier var der også plads – og tid – til en snak og en håndfuld varme.
Jeg har aldrig haft svært ved mine skolelektier, men vi savnede al den viden som de der gik på ”Ryom” fik, engelsk, og måske især fysik og kemi. Det var ting jeg først senere stiftede bekendtskab med på gartnerskolen ”Søhus” på Fyn, hvor jeg også havde den lykke at træffe min kone Asta. Så John Eriksen og jeg gik mange ture nede i kæret og fik snakket meget om uglegylp og hvad det engelske ord ”the” stod for. Senere i mit liv har vi haft 13 praktikanter fra engelsktalende lande, så vi har fået en slags kompensation.
I det hele taget var det en brutal ”skillen får fra bukke” at sende nogle få videre til realskolen, og det er én af de ting der heldigvis er rettet op på, nu kan alle der vil, lære det deres evner rækker til.
Min klasse havde 50 års jubilæum i 2005 hvor vi var samlede hos os. Det var en dejlig dag. Vi manglede Erling Albæk der desværre er død. Men ellers var det som at samles igen efter en sommerferie. Der gik kun få minutter inden stemningen var som dengang. John og jeg var lige slemme til at drille, og vi kunne ikke blive færdige med at snakke i munden på hinanden, så I forstår nok at jeg glæder mig til at vi mødes på ”fabrikken” grundlovsdag.
Masser af hilsner fra Ove Adamsen

Email:

Skrevet af Bjarne Svenningsen, d. 27-01-2009

Kære Barndomsvenner.

Mange af jer er mine barndomsvenner, og nogle af jer har de samme erindringer som jeg, så jeg genopfrisker lige nogle af dem.
Jeg vil fortælle noget om, hvad jeg husker fra en af vores allerbedste legepladser, nemlig Dystrup Sø eller bare ”søen”, som vi kaldte den.
Ofte aftalte vi på vej hjem fra skole at vi skulle ned og fiske. Det var i hvert fald det, vi sagde til vores forældre. Hvad vi lavede fik de vist aldrig at vide.
Når foråret kom og det var fisketid måtte vi først omkring brugsen for at købe en bambusstang og kroge nr 2, derefter ud i haven og grave nogle orm, som kom i en konservesdåse. Støvlerne på, cyklen frem og afsted mod søen.
Vi startede altid med at fiske omme ved ”pælen”. Var heldet med os blev det til nogle aborrer og skaller. Men ofte ”lånte” vi en af de både, som altid lå der og som jeg den dag i dag ikke aner hvem ejede. Med lange stager og brædder, som årer gik det rundt i søen: Ind i ”kanalen” ud til ”holmene” og en gang imellem helt om i Paradiset. Vi var sørøvere, opdagelsesrejsende eller bare sejlere.
Jeg huskeren varm majdag, hvor vi var en flok - jeg husker ikke hvem – der havde ”lånt” 3 både. Det var i mågernes yngletid, så vi skulle selvfølgelig ud og undersøge om de havde lagt æg. Det havde de. De tre både samlede mågeæg – mange! Og pludselig blev vi forvandlet til sørøvere, der udkæmpede voldsomme søslag. Vi skulle tæt på de andre for at kunne ramme dem, men måtte så acceptere at vi selv fik en enkelt kugle i nakken. Det blev et drabeligt slag, hvor vi hele tiden var bange for at nogen skulle komme og standse legen. Men det skete ikke.
Om efteråret passede søen sig selv, men lige så snart den første frost kom, blev der igen liv på søen.
Vi måtte først op på loftet og finde de rustne skøjter, der hang under taget i en snor, derefter igen ned i brugsen for at købe en skøjtenøgle og eventuelt over til ”træsko”- Schmidt for at få et par læderstropper. Så gik turen ned til Egon (smeden), hvor skøjterne fik en tur på hans slibesten. Igen gummistøvlerne frem, et par varme strømper, der altid endte ude i snuden af støvlerne, vanter, trøje, jakke og sidst men ikke mindst: elefanthuen.
Og så ned til søen. Men i første omgang blev det de oversvømmede arealer, hvor der tidligere var fodboldbane, der var skøjtebane. Når søen så var sikker, var det ud på de store vidder. Vi fandt selv ud af, hvornår den var sikker, det kostede ind imellem et par fyldte støvler.
Nu gik det derudaf. Når isen var sort og blank var det rigtigt og når der ind imellem lød nogle store brag fra frostrevnerne, var det allerbedst.
Nu blev der skøjtet, slåsset med dunhamre, stanget ål, spillet ishockey med en sammenpresset blikdåse som puk og træpinde som hockeystave.
Og så er drenge åbenbart altid klar til krig. Vi samlede en stor flok og så skulle ”idioterne” fra Ramten have en gang tæsk. Vi samlede ammunition (dunhamre) og drog i samlet flok mod Ramten. Passagen af kanalen var farlig, der var åbent vand ved vejen. Det ukendte areal på Ramten Sø var lidt uhyggeligt, men vi nåede frem. Vi fandt aldrig fjenderne, men vendte stolte tilbage til vores egen sø. ”De var åbenbart nogle tøsedrenge, der ikke turde slås!”
Så blev det tøvejr og isen ”brød op”.
Det kunne vi også bruge. Vi måtte igen ”låne” bådene, der nu blev døbt Danbjørn, Elbjørn og Isbjørn og isbryderne på søen brød isen og lavede flotte sejlrender til hinanden.
Når isen var helt forsvundet, var der oversvømmelser på de lave arealer tæt ved søen og så måtte de opdagelsesivrige jægere og fiskere igen finde gummistøvlerne frem. Vi vadede gennem de oversvømmede arealer og hvem der blev mest overrasket, når der pludselig lød et kæmpeplask lige for næsen af jægeren ved jeg ikke. Men kæmpegedderne der ”legede” i det lave vand var virkelig et bytte for storvildtjægerne. Trods adskillige forsøg fangede vi aldrig en eneste af de enorme rovfisk.
Så blev det forår og sommer igen.
Nu skulle der sejles.
Arne Fusager og jeg havde lavet en båd ved at sømme noget krydsfiner på et træskelet og malet den i flotte farver. Bevæbnet med et kosteskaft som mast og et lagen som sejl, skulle der ”sejles rigtigt”.
Jeg havde vist en lille mistanke om båden ikke var helt sikker, i hvert fald fik Arne ”lov til” at sejle først. Der gik ca 2 minutter så var båden fyldt med vand og vi vendte slukørede hjem. Men det var her jeg lærte at sejle og har nu sejlet sejlbåd og kapsejlads de sidste 30 år - og gør det stadig.

De glade stunder ved søen fik en brat afslutning en dejlig sommerdag. Vi var igen en flok nede ”og fiske” og ”lånte” som sædvanligt et par både. Olaf og Frode sejlede i den ene og Bente og Gunhild i en anden og vi andre fiskede inde fra land. Uheldigvis tabte Olaf sin fiskestang og i forsøget på at få fat i den, kæntrede båden. Olaf og Frode røg i vandet. Bente og Gunhild roede med elendige træpinde som årer ud til dem. De reddede Frode, men nåede desværre ikke Olaf.
Han druknede!
Det blev for os afslutningen på de glade dage ved Dystrup Sø.
Kærlig hilsen
”stations”- Bjarne

Skrevet af finn r sørensen, d. 20-01-2009

hej med dig bjarne ja det var godt nok en lang ramse du kom med men jeg må erkende at jeg kan genkende mig selv i de fleste stikord og vi har haft det skægt mange gange,jeg kan godt komme med få stikord dannebio på hotellet og slå katten af tønden samme sted så var der spejder/ulve unger,såden sidste nytårs aften,den vil jeg fortælle om vi var en stor flok både piger drenge vi gik fra sted til sted helst til dem som vil løbe efter os så som barberen,vi kom op til hr Pedersen vi lavede meget støj så han kom ud af døren, men der var en som var kommet op på taget han ville ligge en lille kineser op i hans hat, men det gik ikke helt efter planen for proppen som boede lige over for så det og ringede til Pedersen med det samme så han gik ind og tog telefonen lige som han skulle ha kineseren i hatten, heldigvis! men der var en som afslørede den som var på taget for der var en som råbte pas på svend-erik han kommer,så da vi kom i skole efter nytår var der nogle der måtte stå skoleret,det er der vel ikke noget at sige til, bJARNE,der er lige en ting jeg vil spørge dig om var jeg med til et ungdomsgilde oppe hos jer? for der er noget der siger mig et eller andet med et mørkt lokale om det var stationen? nu vil jeg slutte for der må jo komme flere på banen her,så her er en hilsen til alle dem jeg gik i skole med fra finn r sørensen.

Email:
Hjemmeside:	kappelsdal 37 8450 hammel

Skrevet af Bjarne Svenningsen, d. 12-01-2009

Hvorfor skal det kun være historier om mosebruget. Handler siden ikke om Ulstrup skole og Stenvad som det var.
Jeg prøver lige med et par "husker du", så kan andre supplere.
Det bliver selvfølgelig mest fra 50.erne, da jeg er født i 1946.
Husker du:
- salmevers og Luthers Katekismus?
- lærer Pedersens violin?
- duften af blækhus?
- når vi skrev med blæk og der kom klatter?
- hvem du sad ved siden af?
- når vi legede kolumbus og kronetik i frikvartererne?
- høvdingebold og rundbold?
- når der var is på dammen ved Ulstrupgården?
- Svanebogen og Lange Peder Madsen?
- Paster Søndergård
- og når han lavede hovedrulninger i "gymnastiktimen"
- Når vi skulle fyre i kakkelovnen med brænde fra tørvekassen, som lærer Pedersen også brugte til spyttebakke?
o.s.v. fra skoletiden.
Og så lidt fra fritiden.
Husker du:
- fodbold med våde bolde med snøre?
- skøjteløb på søen?
- kronetik i bagerens have?
- Spark til dåsen rundt om stationen?
- når der var sne og mælkekuskene kørte i kane og vi stod på gængerne?
- eller når bønderne havde fået kogt kartofler på mejeriet?
- når vi skulle handle hos Ras Bødker?
- eller hos Jens?
- når vi kørte BMX i skoven (før det var opfundet)?
- når vi byggede sneplove til kælkene?
- Når vi kælkede på "kommodeskufferne" på Fløderasses bakker eller på Søhøjbakken?
- når de store kørte på knallert rundt om "trekanten" - og købmanden blev sur?
- da vi byggede sneborg på vandværksgrunden og "Sorte Hånd" havde krig mod de andre?
- Da vi spærrede for vandet i åen ved at skubbe "kæmpesnedriver" i vandet?
- Når vi fiskede aborrer og skaller - og en enkelt gedde?
- da vi skubbede med togvognene, der var parkeret på stationen?
- da vi trak tipvognene op til toppen af rampen (næsten) og gav slip?
- når vi sejlede med skibe (træstykker) i åen og kom ud til vældgungerne? Det var bestemt farligt!
- når der var fakkeltog Valborgaften eller St. Hans?
- Når vi byggede huler i skoven?
- og klatrede i "det tykke træ".
- da vi samlede gammelt jern og solgte det til "Høgen"?
- røvere og soldater eller piletik?
- børnefødselsdage, dem var der mange gode af?
- fastelavn?
- og så kan jeg huske, da jeg første gang smagte en banan! Jeg fik den af Oline en gang jeg afleverede en pakke til hende.
Sådan kan jeg blive ved, men nu må der andre til.
Hvad lavede pigerne? De var med til noget af det, men ikke det hele. Jeg glæder mig til at høre jeres erindringer.
Kærlig hilsen
Bjarne

Email:

Skrevet af Anny Larsen, d. 21-12-2008

Hvad lavede karetmager Møller mon i sit værksted ?
det fandt jeg aldrig ud af, ved kun, at han havde meget travlt sidst på året, da skulle der nemlig fabrikeres dukkesenge, bondegårde, bilgarager, små stole og skamler og meget mere.Hvad han lavede resten af året må stå hen i det uvisse.
Desuden troede jeg, at hans kone var en mand, hun hed Tina !!!!!! et mærkelig navn og så gik hun i mørkegrønne lange bukser og brun læderjakke og så røg hun cigaretter.
Jeg og mine forældre: klyn Jens og Gerda, min søster Hanne og Jens Peter boede i Zenta fra 42 - 51.
Jeg har mange gode minder dengang. Slut for dennegang fra Anny

Email:

Skrevet af kim landsholt, d. 20-12-2008

I forlængelse af min bror Toms beretning om fabrikken og banelinien som legeplads for os kan jeg suplere med at fortælle, at vi også havde avisturene i Stenvad og omegn. Avisen, vi bragte ud, var "Djursland". Efter skoletid cyklede én af os til Ørum og hentede aviserne kl.16. Derefter til Stenvad, hvor de blev fordelt- den ene tur omfattede Stenvad by og kæret; den anden tur Stenvad hede og Ramten Skov, alt ialt ca. 40 km.
"Hedeturen" gik jo ud til mosen- "Spagnum" og "Negerhytterne" havde som regel også abonnenter. Om efteråret og om vinteren blev der jo fyret med tørv, og den specielle lugt og strålevarme fra komfuret og kakkelovnen, der strømmede en imøde, når døren blev åbnet og avisen afleveret,er stadig klar og lyslevende i erindringen.
Da mosebruget senere gik over til at bruge lastbiler fra mosen og ind til fabrikken med tørv, skete det ofte, at nogle af tørvene blev tabt på vejen. Vi samlede så disse op og tog med hjem i avistasken; vi afregnede derhjemme med 25 øre pr. tørv; vi havde som så mange andre dengang også gammeldags brændekomfur.
Sidst på efteråret var det mørkt, inden vi kom hjem fra avisturen. Dynamolygten var noget af en "landvinding" i forhold til de gamle batterilygter; lyskeglen kunne række længere og var mere stabil.
Vi oplevede nogle gange om efteråret/ vinteren, at mosen "glødede". Dette fænomen skyldtes tidligere brande i tørvelaget, der ikke kunne slukkes. Når så det blæste, kunne man se tørvemarken gløde. Et meget spektakulært syn. Brandvæsenet kunne kun holde ilden under kontrol, slukke branden kunne de som nævnt ikke.
Vores grandfætter Jens Christian Madsen boede i "Mosehuset". Det er jo desværre revet ned nu.Vi havde mange gode oplevelser sammen, både som cykelryttere (den tids seksdagesstjerner, hvem husker ikke Kay Verner og Palle Lykke, Rik Van Steenbergen og Emile Severeyns, Arnold og Terruzzi o.sv.),-og som indianere, pelsjægere m.m. (Her var skoven og mosen jo perfekte kulisser). Fantasien og indlevelsesevnen fejlede jo ikke noget!
Dette indslag må jo have en ende- mange andre historier venter derude- bolden er hermed givet videre.

Email:

Skrevet af finn sørensen, d. 14-12-2008

hej! så vil jeg give et bidrag til denne side jeg er en af dem som har arbejdet i stenvad mosebrug men det var kun i sommervarmen,det var rejning af tørv, det var ca,1957-1958 man fik tildelt nogle stuer som man kaldte dem,det var hårt arbejde for ryk, men mest ens nejlerøder. min far var ansat i en kort tid det var ude iklynerne.jeg var også med nogle gange med vores genbo,børge svenninsen han var vognmand han kørte fra farbrikken med nogle baller af spaunum som var hårt- præset og så var der små trælister omkring sam hejningstråd og de blev hånd-læsset det var hårt arbejde dengang vi kørte dem til ryomgård-banegård der blev de læsset over i banevogne.jeg husker at det var Bendi som fik mig ud at rejse tørv fordi han var min fodboldstræner jeg husker ham som en der hade mange jern i ilden.jeg mener også der var ansat en som hed Kajser.samt en som hed Max,var det ikke SONJAS FAR?.HEJ TOM DET VAR GODT AT SE DIG PÅ BANEN KAN DU HILSE KIM.SÅ VIL SLUTTE MED ET BILLED FRA VORES 40 ÅRS BRYLLUPSREJSE. HEJ ALLE SAMMEN OG GOD JUL.

Email:
Hjemmeside:	kappelsdal37 8450 hammel

Antal besøg: