 |
|
|
 |
|
|
|
 |
 Fabrikken
Skolefest Ulstrup skole
Stenvad havde sin opblomstring i begyndelsen af 1900-tallet. Jernbanen fra Ryomgård til Gjerrild åbnede i 1911, og kort tid derefter byggede Johannes F. la Cour fabrikken, senere kaldet Pindstrup Mosebrug.
Det blev især Pindstrup Mosebrug, ”fabrikken” eller ”mosebruget”, som den kaldtes blandt byens beboere, der med sine mange ansatte kom til at sætte sit præg på byen og dens udvikling. Der var i perioder op mod 100 – 150 ansatte i mosen og på fabrikken, og mosebruget var i mange år byens og områdets største arbejdsplads. Det skabte en god omsætning i byens forretninger og hos de erhvervsdrivende, og der var ikke mange beboere i byen, som ikke på en eller anden måde nød godt af fabrikken.
Og hvem kan ikke huske det daglige fløjt fra fabrikken hver dag klokken 12?
I 1992 afhændede Pindstrup Mosebrug alle bygningerne til Nørre Djurs Kommune. De fungerer i dag som et flot museum til gavn og glæde, ikke kun for byens beboere, men også de mange besøgende, som kommer der hvert år.
De oprindelige stiftere og ejere af Pindstrup Mosebrug, Margrethe og Johannes F. la Cour har stiftet en fond til almennyttige formål. De har været så venlige at støtte vores ide, at samle gamle skoleelever fra Ulstrup Skole, med
25.000 kroner
Det er vi dem meget taknemmelige for, og vi er sikre på, at vi får en god dag den 5. juni 2009, hvor vi mødes på Stenvad Mosebrugscenter og genopfrisker gamle minder.
Luftfoto fra Stenvad omkring 1959 med fabrikken
Billedet er fra den sydlige del af Stenvad, og vi kan se, at ”fabrikken” er den dominerende bygning i bybilledet.
Billedet må være fra omkring 1959. Kirken er færdigbygget, og den blev indviet juni 1959. Lærer Pedersens bolig er færdigbygget og ser beboet ud. Jernbaneskinnerne er fjernet, og der er bygget posthus på en del af området, og det blev taget i brug sommeren 1958. Der er stadig de store skorstene ved fabrikken og mejeriet. Det lille hus i nederste højre hjørne var hvor Rasmus og Grethe Bødker boede gennem flere år, men det eksisterer ikke mere. Købmanden har endnu ikke bygget den nye lagerbygning overfor bageren, og der er stadig åbne marker ved Stendyssevej øst for kirken.
Fabrikken før branden i 1940 Det er den oprindelige gamle fabriksbygning fra før den brændte i 1940. Jeg har ikke nogle navne på personerne på billedet.
Fabrikken set fra bagsiden Fabriksbygningen set fra nord (bagsiden), og man kan se, at der er 2 opkørselsramper til fabrikken.
Arbejdere på fabrikken
Her benytter 13 arbejdere sig af pausen til at lade sig fotografere.
De har taget opstilling foran maskinbygningen, hvor der var dampmaskine i den ene ende og smedeværksted i den anden ende, og ovenpå boede værkfører Anker Mønster med sin kone Marie og deres fælles 12 børn. Inde bag den åbne dør var der fælles frokoststue og baderum.
Personerne på billedet er forrest fra venstre: værkfører Anker Mønster, karetmager Peter Møller, Jens Smed, Peder Pedersen, smed Hartvig, Vilhelm Christensen, Thorvald Petersen, Anker Lauersen, Christian Andersen (bette Christian) og Anders (Moten) Nielsen. De tre bagerste til højre i billedet er: Laurids Severinsen, Robert Bødker og Viggo Schou.
Arbejdere laver tørv i mosen
4 arbejdere i mosen (+ 2 hårdtarbejdende heste) er ved at rulle tørvedynd ud på en åben mark. Når tromlen med hesteforspand trillede hen over mosedyndet, blev der aftegnet tørv i dyndet. For hver gang tromlen kørte en omgang (se tromlen), så blev der afsat 1.000 tørv. Tromlen var så snedig indrettet, at der var afsat en lidt mindre tørv, for hver omgang tromlen kørte. Den kaldtes ”lilletørven”. Den var vigtig. Når tørvene senere skulle rejses på højkant for at tørre og senere igen sælges, var alt afregning pr. 1.000 tørv. At rejse tørv var akkordarbejde, og det var et hårdt arbejde (jeg har selv prøvet det), og betalingen var kun nogle få ører pr. 1.000 tørv, men som dreng kunne vi tjene lidt lommepenge ved det. Når tørvene senere blev solgt, så var salgsprisen også pr. 1.000 tørv – jeg husker ikke hvad salgsprisen var.
De fire personer på billedet fra venstre er: Henry Sørensen, Gunnar Nielsen, Christian Andersen (bette Christian) og vist nok Anker Mikkelsen. Hvad hestene hed fortæller historien ikke noget om!
Billede og navne er fra Grethe Andersen datter af en af arbejderne, nemlig Christian Andersen.
Et par mosearbejdere, fra venstre Carl Sand og Legård.
Arbejdere fra mosen, fra venstre formand Max Andersen, Christian Andersen (bette Christian) og en ukendt.
I 1950erne var der mange brande i mosen, og der blev på et tidspunkt bygget et ”udsigtstårn”, så man bedre kunne holde øje med, om der var brande nogle steder.
Pigen i den lyse kjole øverst i tårnet er Grethe Andersen (også kaldet moster).
I dag hedder hun Grethe Henriksen, og hun har sendt en hilsen i hjemmesidens gæstebog i november og forventer at møde op til skolefesten grundlovsdag.
|
|
|
|
|
|
|