Harmonikaens Historie

Harmonikaens Historie

Harmonikaen er et forholdsvis nyt instrument og patentet på harmonikaen blev taget i 1829, men allerede i år 3000 f.Kr.(nogle kilder siger 2500 f.Kr.)blev grundstenen til harmonikaen lagt. Dengang opfandt kineserne instrumentet Sheng, som blev lavet af bambusrørog et hult græskar. Shengen var det første instrument som brugte ventiler så der kunne fremkomme en tone. Denne Græskar blev brugt som luftkammer, og længden af bambusrørene definerede tonens frekvens. I bambusrørene borede man et hul, så tonen kun fremkom, hvis man tildækkede hullet. Shengen bestod af 13 til 24 bambusrør. I både Det gamle Egyptenog i Grækenlandblev der opfundet instrumenter der brugte samme teknik som i Shengen. I Indienblev kohornopfundet og blev spillet på ved hjælp af bøjeligt metal. Bøjeligt metal er netop, hvad harmonikaen bruger til at frembringe toner. I år 140 f.Kr.blev damporgeletopfundet, orgelet har haft stor betydning for, hvordan tastaturet på harmonikaen ser ud i dag. I 1440byggedes det første maveorgel, som fik navnet Portativ. Den havde en bælgligesom harmonikaen, men i stedet for frit unger havde den orgelpiber. Dette instrument forsvandt dog igen. En af forløberne til harmonikaen var glasharmonikaen og ideen til glasharmonikaen kommer fra at spille på glas. Den blev opfundet i ca. 1762af Benjamin Franklin. Instrumentet består af en række halvkugleformedeglassat oven på hinanden. Christian Gottlieb Kratzenstein som oprindeligt kommer fra København udviklede et nyt instrument efter at have hørt Johann Wildespille på Sheng i Petersborg, da han spillede for Court Society af Petersborg. Wilde havde selv opdaget instrumentet i 1740'erne. Christian Gottlieb Kratzenstein fik inspirationen til instrumentet fra lyden af Shengen og det fik 5 vokale lyde. Han kaldte instrumentet Kratzenstein's lyd maskine. Christian Gottlieb Kratzenstein lavede en del eksperimenter med teknikken bag harmonikaen. En af Kratzenstein hjælpere under disse forsøg Kirsnik lavede selv et instrument som havde form som en aflang kasse. Hvor der på den ene side var orgeltangenter, mens der på den anden side var en bælg. Instrumentet blev kaldt Kirsnik's harmonika. I 1788så Georg Joseph Vogler, på en tur til Petersborg, Kirsniks instrument. Vogler fik svenskeren Rakwitz til at bygge et tilsvarende instrument bare større, så det mere havde form som et orgel. Instrumentet var færdig i 1790og blev kaldt Voglers orchestrion. Det havde 4 klaviaturer, som hvert indeholdt 63 toner, mens man kunne spille 29 toner med fødderne. Omkring år 1810skabte G. J. Greniéfra Paris, med inspiration fra Shengen et instrument der var baseret på metaltunger. Instrumentet havde form som et orgel og ligner det vi i dag kalder en Harmonium. I 1821fik den dengang kun 16-årige Christian Friedrich Ludwig Buschmannpatentet på mundharmonikaen. Han kaldte sit instrument "aura", men blev også kaldt mundaeoline. Buschmanns instrument havde 15 metaltunger og var diatonisk. I praktisk er tone stokkene i harmonikaen store mundharmonikaer. Mange mener at Buschmann var den sande opfinder af harmonikaen i det han satte en bælg på sin aura og derfor lavede en harmonika. Han udviklede instrumentet i 1822i Berlinog kaldte instrumentet for handaeolineInstrumentet havde 5 knapper i diskantsiden. Buschmann tog dog aldrig patent på instrumentet. Patentet på harmonikaen fik den østrigske klaver- og orgalmager Zyrill Demian den 23. juni1829i Vienna. Den harmonika, som Demian tog patent på, blev beskrevet i patentskriftet sådan:"... dette instrument har udseende som en lille kasse med blæsebælg. Bundpladen er forsynet med 5 taster, hver tast frembringer lyden af en akkord. De vibrerende dele er tynde metalplader, der med gennem lånende fjedre laver et "Scnarrwerk"..."Demians harmonika var diatonisk og melodien i venstre hånd, hvor det i dag er omvendt. Han gav den navnet akkordeon efter det tyske ord for akkord, som har samme betydning på dansk. En måned efter at Demian havde fået patent på hans Akkordeon, patentere Charles Wheatstoneconcertinaeni England. Som var et meget mere avanceret instrument end Demians Akkordeon. Herefter kom der en kraftig udvikling af harmonikaen som førte til at instrumentet blev anerkendt som et rigtigt musikinstrument. I 1835var der 6 forskellige typer af harmonikaen til rådighed. Nogle af fabrikanterne bag disse instrumenterkaldte deres instrumenter for "håndharmonika" for at undgå spørgsmålet om patent. Det er herfra at det danske navn harmonika kommer fra. Der var stor modstand mod harmonikaen i dens første leveår. Friedrich Grassler lavede blandt andet følgende udtagelse til Tonekunstens leksikon i 1865. Harmonikaen er det skrækkelige martyrinstrument, hvormed unge hankønsvæsener i lømmelalderen er bevæbnet og gør gaderne usikre. Det er sandt at sige intet andet end et aelodikon til at bære, hvis taster gennem knapper på dækslet, som kan trykkes ned og hvis bevægelighed gennem ud og indtræk af den i midten sig befindende blæsebælg, sættes metalfjedre i vibration. På denne måde skulle en hvilken som helst tone og harmoni derefter være mulig, men det kræver dog stor færdighed og omkostninger. Ved den, som er så ulykkelig at komme i besiddelse af et sådant instrument flygt, tilstop dine øren, så at disse bliver bevaret fra verdens undergang, thi ellers bliver det din ulykke. Det var meget underligt, at der var sådan en stor modstand mod instrumentet, idet man i musikverdenen i mange år havde været på jagt efter et instrument, der kunne spille flerstemmigt og samtidig kunne transporteres rundt. En diatonisk harmonika fra det tidligt i det 20. århundrede. Er fremstillet af firmaet Lester. Registre på harmonikaer blev første gang set i 1845, og i 1850blev harmonikaen et industriprodukt.En af de første ting der blev ændret på harmonikaen var indføring af remme omkring skulderne. På de tidligere harmonikaer skulle harmonikaspilleren holder diskantsiden med tommel- og lillefingeren og nogle gange også med ringfingeren. Dette gjorde at harmonikaspilleren kun havde 2 og 3 finger til at spille diskantsiden med. Man brugte venstre tommelfinger til at holde bas siden for at holde instrumentet og brugte pege- og langfingeren til at spille med. Den første kromatiske harmonika blev lanceret i 1850af Franz Walter, den havde 46 tangenter som var fordelt på 3 rækker, hvor der mellem hver række var lille sekund(en halv tone). Bas siden var dog stadig diatonisk med otte toner, hvor fire af dem var grundtoner og fire var akkorder som indeholdt 2 toner. Patenter på tangentharmonikaen blev taget i 1852i Parisaf Philippe Joseph Bouton. I 1880blev en tangentharmonika med 64 basser af Tessio Jovani i Stradella, som ligger i Italien. I 1890lavede Bauer Matthias en harmonika, som havde lige så mange bastoner, som diskanttaster (taster i højre siden). I samme år blev en deluxe tangentharmonika bygget af Mariano Dallape og Co. i Stradella, som havde tre orkaver i højre hånden og 112 knapper i bassen. Den første harmonika med elektronik indbygget blev først set efter 2. verdenskrig. De første blev ved hjælp af ledninger forbundet til et elektronisk orgel. Senere kom elektronikken til at blive samlet inden i harmonikakassen.