Visioner

Rundspørge 1977

Fra en rundspørge i Lejren om hvad der var vigtigt for beboerne i "Overlevelseskollektivet Nordlyset" i 1977 i forhold til samfundet udenfor!

RETTEN TIL:
* At leve i omgivelser hvor det er muligt at nå en balance mellem inde og ude.
* At bygge eget hus frem for at bo i hus bygget af andre.
* At leve et sted hvor gadelys ikke blænder for stjernerne.
* Ikke at blive tvunget ind i psykiatriske klinikker eller andre hospitaler så længe der er alternativer.
* At gå rundt i det modsatte køns tøj uden at blive latterliggjort.
* Ikke at få frastjålet sine tanker.
* At føde børn på et psykisk og fysisk rent sted.
* At være lige så klog som man er.
* At leve eller dø så længe det ikke er på andres bekostning.
* At indånde ren luft og spise sund mad.
* At stille dumme spørgsmål.
* At elske hvem som helst hvor som helst.
* At gå med eller uden det tøj man har lyst til.
* At opføre sig skørt uden at være det.
* At være skør.
* At finde balancen mellem at elske sig selv og andre.
* At leve i omgivelser hvor man ikke er tvunget til at tro på ejendomsret.
* At leve på en måde, hvor der ikke er nogen modsætning mellem følelsen af at være en del af Jorden, og praksis som smadrer den.
* At være individuel uden at være alene.
* At danse uden musik.
* At bo og arbejde på landet.
* At specialisere sig så lidt som muligt.
* At tænke med hjertet.
* At være fri for kommercielle reklamer og motorstøj i naturen.

- Det var dengang!