18/9-16 Løvfaldstur

 

Tilbage fra en rigtig god tur på vist nok 15 km, for nogle af os 25km, men da det var godt vejr og ikke for varmt, nød hestene også den gode tur. Vi var mange mennesker og heste, der var 10 ryttere med fra Hrimfaxa, som mødte os til pauserne, det var hyggeligt, at de lige kom forbi hver gang. Der var 10 hestevogne af forskellige størrelser, 14 heste i forskellige størrelser, 37 voksne og 3 børn. Vi havde en "ølpause" ved udsigten og efter lidt kørsel gjorde vi holdt og spiste vores frokost  sammen, hvor hestene også fik en lille pause og deres frokost. Efter maden blev der ro på alle fronter og enkelte fik sig en lille middagslur.Ved ca 14 tiden startede vi igen og havde kun en lille kaffepause inden vi skiltes for at køre hjem. Helt igennem en dejlig dag og en stor tak til Margit og Eigil for at tilrettelægge turen og være fortrop.

Lis Prehn