Tømmertræk 27/5-18

Det har været en rigtig dejlig dag i selskab med en masse glade mennesker. Det blev til hele 59 på pladsen, evt plus, da vi var et par der var " blæksprutter" og måske ikke fik det hele med. Der var 11 deltagere i træningsstævne i tømmertræk og vejret var helt med os. Dagen startede med morgenbrød og herefter bød Anker Johansen velkommen, Calle Jonasen forklarede lidt om dagen og banens forløb og så gik dommer Bodil Rebbe med kuske og hjælpere banen rundt. Dagen forløb helt som det skulle og der var god stemning. Efter frokost fortsatte gennemkørslen og til slut var der præmieoverrækkelse af Anker og Calle. En stor tak til alle for, at gøre denne dag så god.