Slægts nyt
Emil Hansen

Emil Victor Hansen

 

Emil Victor Hansen, var en markant og bemærkelsesværdig mand.

 

Han var født den 24. april 1890 i Hårslev, søn af Lars Hansen og Laventrine Thora Thorsen.

 

Lars var 3. mand i Laventrines liv. Den første Rasmus Jørgensen blev hun ikke gift med, men en datter kom der, da ud af det. Karen Kirstine Jørgensen var fadder til nogle af Emils søskende, men ellers er hun blevet væk, endnu da.

 

Den 2. mand i Laventrines liv var Knud Hansen, de blev gift, den 5. april 1873 i Særslev. Knud Hansen døde den 19. februar 1876 af Brystsygdom.

 

Knuds lillebror ”springer” så til, så Lars Hansen bliver gift med Laventrine den 22. juni 1878.

 

Herfra går det stærkt. Fra 1879 til 1894 får de 9 børn, udover den lidt ældre Karen Kirstine fra 1870.

 

Et af børnene døde som under 1 årig. Af resten var der i alt var 6 drenge, og de fik mange børn hver især, så Hansen navnet er næsten en stor familie på Vestfyn.

 

Emil er næstyngste i rækken.

 

Emil har været ansat et utal af steder og han har boet en rigtig masse steder på Vestfyn.

 

Og hvad skyldes denne flytteaktivitet? Det kan både skyldes at Emil var en kortspiller i stor stil, og der er flere der har fortalt mig at han spillede hans huse væk, gang på gang. En anden grund er jo at man som karl på en gård, skiftede plads en gang pr. år. Det kan også ses i, at næsten alle hans børn er født i hver sit sogn: Asperup, Skovby Sand, Åhøjrup pr. Brenderup, Aabakken pr. Brenderup, Båring Mark, Kærby, Harndrup Mark, Voldbybro pr. Vejlby, Gremmelykke pr. Ejby, og Ronæs pr. Kauslunde.

 

Emil blev gift med Petrine Jørgensen fra Gadstrup ved Nr. Aaby, hun var født 14. dec. 1888. men inden de blev gift den 24. april 1912 havde de fået en søn den 6. feb. 1912. det blev Svend Karlo Hansen, han var født i Asperup, mens Emil og Petrine blev gift i Skovby.

 

 Emil og Petrines liv er hvad jeg har hørt, ikke et økonomisk godt hjem, men Petrines evne til at skaffe mad til familien var stor, nogen gange måtte hun ud og finde Emil, når der var lønningsdag, for at sikre pengene, inden de forsvandt i kortspil.

 

 Selv efter Emil og Petrine var flyttet til Middelfart stoppede flytteriget ikke. De fortsatte med at skifte adresse.

 

Grunden til at min svigerfar boede hos sin farfar og farmor, skyldtes en ulykkelig omstændighed.

 

Svend Karlo Hansen fik som barn noget ind i sit øre, og det kunne ikke komme ud igen. Så i januar 1941 bliver han indlagt på Sgt. Josefs Hospital i Odense. Selve oprationen forløb udmærket, men den risici der er ved, at blive bedøvet, fik en så tragisk udgang. Svend Karlo døde den 6. januar 1941. han efterlod sig Marie Gregersen der var højgravid på det tidspunkt, og de havde kun været gift siden 26. okt. 1940, så det var en hård omgang Marie blev udsat for.

Hun blev enke den 6. januar, Svend Karlo blev begravet den 12. januar og hun nedkom den 16. januar, med en dreng der blev døbt Svend Preben, han fik navnet Svend efter sin far, han blev så i mange år kaldt: Lille Svend.

 

Om Marie selv besluttede at afgive Svend Preben til Emil og Petrine eller det var et ønske fra Petrine, som kunne være en meget bestemmende dame, det lader jeg stå i det uvisse, men når man ser på tiden, (krigen) og den dengang manglende sociallov, der kunne sikre unge mødre bedre i dag end man kunne dengang, så kan man måske godt forstå den skete handling.

 

Jeg mener personlig at det der skete, var bedre, end hvis Svend Preben blev bort aborteret til helt fremmede personer, og derfor at forsvinde ud af familie.

 

 At Marie så var en kvinde der ikke var sen til et nyt liv, det kan man så sin mening om. Hun havde jo en dreng fra 1936, John Eigil Greisen Gregersen, hvor faren er ukendt, og mindre end 2 år efter Svend kom til verden fik hun en dreng, Bill Ruthmann Hansen, han blev født den 30. december 1942. I de sidste dage i 1944 fik hun så en datter, Hjørdis Hansen.

Svend og Bill fik ikke muligheden for at vokse op med deres mor, de blev adopteret af deres fædres familie, Svend hos sin farfar og farmor, Emil og Petrine. Bill kom først på børnehjem, styret af nonner, siden hen kom til at bo hos sin faster og hendes anden mand.

 

 

Emils øvrige børn har også hver deres historie.

 

Christian Mikael fra 14. maj 1914. blev gift med Mary Ingrid Sørensen fra Århus.

Han blev tidlig bedt om at rejse hjemmefra, faktisk så tidlig, at han aldrig er blevet konfirmeret. Denne beslutning fulgte hele hans liv, noget godt forhold til Emil blev der aldrig noget af.

Christian har været Chauffør og Murer.

I dag bor hans søn Bjarne i Christians hus på Brovejen i Middelfart.

 

 

Næste i rækken var Andreas eller blot Dres. Han var født 22. sep. 1915.

Som eneste af søskende blev han aldrig gift og fik ingen børn. Han døde i Salbrovad.

Dres var i koncentrations lejr i Tyskland under krigen. Og han mistede noget af sit højre ben ved en ulykke, da han med knallert kørte in i en motorcykel med sidevogn. Efter som årene gik, blev benet gjort kortere og kortere, altså skåret lidt mere af benet, (kaldet salami metoden), til sidst var det helt væk, skåret af helt oppe ved hoften.

 

Lars Peter fra 12. nov. 1917, født i Aabakken i Brenderup.

Han var ”føl” hos politiet, altså en der fulgte med en rigtig betjent rundt på opgaver. Han blev gift med Aase Gudrun Christensen.

 

I 1919 får Emil og Petrine en datter, mens de boede på Båring Mark, men desværre var pigen dødfødt, hun fik ikke noget navn.

 

Johannes eller Hanse var mere havjæger og lerdue skytte end ægtemand (Ingers egen udtryk) Hanse blev født 8. jan. 1922 i Kærby. Han var ansat på NKT. Men selv om skyderiet var hans interesse, så blev han dog selv ramt at Amors pile, han blev gift med Inger Kirsten Jørgensen, og to piger fik de da. Selv om Inger ønskede flere børn, så skulle hun da ikke få flere, for Hanses skyld (det sagde han faktisk) så måtte Inger så få andres børn, så hun blev dagplejemor. Hanse spillede harmonika, og optrådte ved forskellige lejligheder.

 

Ejner Arne blev født den 16. juni 1924 på Harndrup mark. Han var i mange år på Lydex og Cylindric. Han blev gift med Ketty.

 

 Ellen Marie fra 1926 blev gift med Kaj Verner Kristensen. Ellen var den sidste af søskendeflokken der døde. Den 1. november 2007 døde hun, Kaj og Ellen var flyttet til København i 50’erne, og der inde boede de til de var godt oppe i årene, så flyttede de til Regstrup ved Holbæk, de nåede også at have 60 års bryllupsdag.

 

Jens Jørgen eller Sjøren var født 10. april 1927 i Gremmeløkke ved Ejby. Han var gift med Ruth Pedersen, og sammen har de 4 børn. Sjøren og Ruth blev skilt og Sjøren blev kæreste med Mabel (ikke musikgruppen) og boede i mange år på Bornholm, men han trives ikke på øen, så han rejste tilbage til Fyn igen. Han døde i 2001 i Odense.

 

Anny Thora kaldet Tulle blev født 28. dec. 1928 men døde allerede i 1957.

Hendes tidlige død medførte at hendes og Gerlev Larsens børn blev placeret forskelligt, den ældste Jytte kom også i pleje hos Emil og Petrine, mens de tre øvrige blev sendt på børnehjem, en meget trist beslutning.

 

Petrine døde i 1969 og Emil døde først i 1985 som 95 årig.

 

Når jeg nu køre rundt og besøger nogle af Emils børnebørn så ser jeg noget som ofte går igen. Selvom der findes DNA til at fastlægge om man nu er i familie med nogen, så behøves det ikke i Emils tilfælde.

Mange efterkommere har Emils ansigts form, lidt firkantet, og det kraftige hår, de store øjenbryn. Det går igen hos rigtig mange efterkommere.

 

Jeg kan ej eller lade være med at nævne: Stædighed, egne holdninger, som ingen skal ændre. Desværre kan jeg også se af Emils kropstørrelse også er arvet. Det skulle jo da ikke være nødvendigt at arve alt fra ham, skulle man syntes.  

Petrine og Emil Hansen

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

20.02 | 17:33

Billeder og avis artikler fra tiden omkring nytåret 1969 - 1970. Hvor John Lennon besøgte Danmark.

...
04.03 | 15:50
Lennon i Danmark har modtaget 1
28.02 | 19:48
SJOV har modtaget 1
26.02 | 23:41
JOHN LENNON har modtaget 1
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE