Karen Jørgensen
Karens søskende

Min mormors søskende

 

Karen Kirstine Margrethe Jørgensen, født 3. okt. 1891 i Rue. Hun var ud af en søskende flok på 7 piger og en dreng, der dog døde som 11 årig.

 

De 8 børn med de mange navne:

Peter Gustav Marius

Marie Magdalene Vilhelmine Jørgine Kamilla,

Karen Kirstine Margrethe,

Betty Jensine,

Kamilla Jørgine Marie Hansine,

Maren Petra,

Amanda Rebekka,

og

Syrine Mathilde Efagenia Desille.

 

Ja så mange navne blev der brugt for at navngive de 7 piger, særlig moster Rine (som jeg kaldte hende) har nogle sjove navne, Efagenia Desille, nogen noget mærkelige navne.

Her er et lille udsnit af et svar fra en navneforsker:

 

Citat:

Med hensyn til navnet Syrine er det formentlig en anden stavemåde af pigenavnet Sørine, dannet med endelsen –ine til Søren. Alternativt kan det være en form af et sjældent pigenavn Syrena, der kan være afledt af plantebetegnelsen ’syren’.

Ephagenia er rimeligvis en alternativ form af det græske navn Ifigenia (Iphigenia), som i den græske mytologi er prinsesse og datter af Agamemnon. Ephagenia er vistnok ikke brugt i nyere tid, men Ifigenia/Iphigenia er i det hele taget et meget sjældent navn.

Citat slut.

 

De 7 pigers mor hed Hulda, og hun kom fra Rue. Hendes mor Ane Marie Andersdatter, var gift 2 gange, først med en mand fra Helsingør, Carl Frederik Borgquist, hvordan han endte i Rue, står lidt hen i det uvisse, men de fik 2 drenge, Oskar Carl Marius Borgquist og Gustav Villiam Borgquist.

 

Oscar blev gift med Juliane fra Farstrup, og de fik 6 børn, nu er jeg ved at finde deres efterkommere

 

Carl blev gift med en pige fra Tværskov, og hed Anna Elisabeth Jonsson, og det efternavn lyder svensk, det er det også. Hun er født i Visby på Gotland ud for Sveriges østkyst, jeg må sige at det måtte have været en lang rejse dengang i midten af 1800 tallet.

 

Anne fik en brat afslutning på sit liv. Den 1. januar 1907 døde hun af skudsår, endnu har jeg ikke opklaret hvem der skød, og hvorfor.

 

 Jeg har søgt længe om mere om Borgquisterne, både at finde flere efterkommere, og også noget mere om Carl Frederik, der lige pludselig forsvandt, og da Ane Marie gifter sig anden gang, står hun som enke, men jeg har ikke kunnet finde noget om Carl Frederiks død.

 

Alle søstrene Jørgensen.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

20.02 | 17:33

Billeder og avis artikler fra tiden omkring nytåret 1969 - 1970. Hvor John Lennon besøgte Danmark.

...
04.03 | 15:50
Lennon i Danmark har modtaget 1
28.02 | 19:48
SJOV har modtaget 1
26.02 | 23:41
JOHN LENNON har modtaget 1
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE