Slægts nyt
Hans Rod / Roed

Roed navnets mysterium

 

Her vil jeg skrive lidt om det, ja vi kan vel godt kalde det: ROD med Roed navnet.


Hvorfor hedder vi Roed?

Og ikke Rod?

Hvorfor blev tiptipoldemor aldrig gift?

Hvem var de 3 mænd som tiptipoldemor fik børn med?

Hvorfor blev navnet Rod til Roed?

Hvorfor beholdt nogen Rod/Roed navnet, andre ikke?

Vi starter med Tiptipoldemor.

Ane Margrethe Jensdatter

Hun er født den 10. september 1809. Hun døde i 1901.

Hendes forældre hed: Jens Petersen (31. juli 1774 i Hårslev – 2. marts 1862) og Ane Katrine Andersdatter (15. juni 1788 i Slukefter i Korup sogn– død?) de blev gift den 9. maj 1806.


1. søn: Rasmus Hansen Rod.
Han bliver født den 16. maj 1830 i Taagerod, døde i 1893 i Ubberud.

Da Ane Margrethe Jensdatter blev i 1830 mor for første gang, det var med en mand ved navn, Hans Knudsen, født 22. februar 1808 i Esterbølle ved Særslev. Døbt den 3. april 1808. han arbejder på Vigerslev Præstegård en del år og møder her hans senere kone Maren Rasmussen, født 18. marts 1803 i Rue, Ruesøgård. De bliver gift 31. oktober 1840, de flytter til Harndrup, og køber en gård på Harndrup Mark, Brobjerg, de får tre piger, Maren Rasmine Hansen 7. juli 1841, Anne Marie Hansen, 11. maj 1843 og Jensine Kirstine Hansen 24. april 1946.

Maren og Anne ved jeg med sikkerhed bliver gift, Maren 2 gange, da den første mand dør 11 år efter brylluppet.

De 3 piger er altså halvsøskende til Rasmus Hansen Rod


2. søn: Jens Fritzen Rod

Han bliver født den 03.marts 1834 i Taagerod, døde den 03. februar 1886 i Havrehed pr. Morud

Denne gang Ane Margrethe Jensdatter får en søn, hedder faderen Fritz Zimmermann fra København, (jeg har ikke kunnet finde noget om denne Fritz, ingen voksne personer har dette navn, Fritz kan være en forkortelse af Frederik eller lign.)


3.søn: Hans Rod

Han bliver født den 15. marts 1838 i Taagerod, død i Vædehave den 18.oktober 1920. Denne gang Ane Margrethe får et barn, var det nok ikke meningen at barnet skulle fødes udenfor ægteskab, da Ane Margrethe nok ville giftes med en Rasmus, i kirkebogen står der at han hed Rasmus Hansen, men jeg mener han hed Rasmus Jensen. Men da han var fraskilt så ville præsten ikke ægte ham igen, så derfor fik barnet heller ikke farens navn, kun Rod, opkaldt efter byen Taagerod

 

 

Med disse tre drenge, havde Ane Margrethe jo nok at se til, Rasmus Hansen Rod og Hans Rod kommer i pleje hos deres morfar og mormor, mens Jens komme i pleje hos

En familie i Karhusene ved Vissenbjerg. De hed

Maren Andersdatter* 57 Enke

Anders Hansen 24 Ugift Hendes børn 

Ane Cathrine Hansdatter 26 Ugift Hendes børn 

Jørgen Pedersen 21 Ugift Tjenestekarl 

Jens Fritzen 6 Ugift Plejebarn 

*(jeg kan have en mistanke om at Maren Andersdatter, kan være en søster Jens’ mor)

 

I folketællingerne står både Rasmus og Hans sammen med deres morfar og mormor, nogen gange står Hans Rods navn som Hans Rasmussen, efter farens fornavn.

 

Et eksempel:

I FT i 1840 står der:

Samtlige personer i husstanden

Odense, Skovby, Vigerslev, Taagerod, et Hus,

Jens Pedersen, 67 år, Gift, Husmand og Daglejer 

Anne Katrine Andersdatter 53 år, Gift, hans Kone 

Lars Chr. Jensen, 14 år, Ugift, Deres Barn 

Niels Jensen, 11 år, Ugift, Deres Barn 

Rasmus Rod, 10 år, Ugift, Dattersøn

Hans Rasmussen 2 år, Ugift, Dattersøn

-------------------------------------------------------------------------- 

Rasmus Hansen Rods liv og familie:


Som 14 årig kommer han til Paarup sogn for at tjene hos Hans? Pedersen i Villestofte i 1844. Her i Paarup møder han Ane Katrine Pedersen.

De rejste fra Paarup sogn den 28. juli 1856. han tjente hos Lars David Hansen i Villestofte, og hun tjente hos Hans Knudsens enke i Villestofte.

 

De blev gift dagen før, den 27. juli 1856 i Paarup Kirke.

 

Inden da havde fået en søn ved navn: Rasmus Rasmussen, han er født 25. november 1854.

Kort efter de kom til Ubberud fik flere børn.

Ane Margrete Rasmussen 22. april 1857 

Hans Peder Rasmussen 11. juni 1861

Marie Dorthea Rasmussen 08. juni 1865

Karen Frederikke Kirstine Rasmussen, 10. oktober 1868

 

Her kan ses at Rod navnet forsvinder og de hedder nu Rasmussen.

 

Rasmus blev væver og i alle folketællinger, står han som dette, det er det samme med konen.

 

Ved dåben af Ane Margrethe Rasmussen ses kirkebogen følgende:

Husmand og væver Rasmus Hansen Rod og hustru Ane Kathrine Pedersen, 22 år, Ravnebjerggyde

Pigen Ane Madsen, tj. i Villestofte, husmand Jørgen Jensens kone, Ravnebjerggyde, ungkarl Jens Hansen Rod, Rue, ungkarl Hans Hansen Rod ibid, ungkarl Peder Pedersen ibid

 

(Her er nævnt to faddere ved navn Jens Hansen Rod og Hans Hansen Rod, efter min overbevisning må præsten have troet at Jens og Hans hed det samme som Rasmus til efternavn, han kunne jo ikke vide ”rodet”. Jens er Jens Fritzen Rod og Hans er Hans Rod, min tipoldefar.)

 

Rasmus Hansen Rod dør i 1893, og Ane Kathrine dør mellem 1911 og 1916.

 

Den ældste Rasmus bliver gift med Maren Kirstine Andersen fra Særslev. Rasmus bliver væver. De bosætter sig i Paarup.

Sammen får de en datter,

Marie Kristine Rasmussen 19. april 1891, Rasmus dør tidlig, og Maren gifter sig igen og får flere børn med den nye mand.

 

Ane Margrethe vender jeg tilbage til.

 

Hans Peter Rasmussen bliver gift med Henriette Henriksen, og sammen får de en del børn.

Anna Rasmussen 7. januar 1887

Laurits Rasmussen 13. maj 1890

Karl Marius Rasmussen 8. marts 1900

Edit Kirstense Rasmussen 17. september 1907 er et plejebarn, (og jeg tror måske at det er en niece til Hans Peter Rasmussen.)

 

Marie Dorthea vender jeg også tilbage til.

 

Karen Frederikke Kirstine Rasmussen, får en ven i Jens Rasmus Nielsen som er Opsynsmand på Odense Fattiggård, sammen får de søn (uægte) Jens Kristian Nielsen den 30. juli 1901, han bliver sat i pleje Karen Frederikkes to søstre Ane Margrethe og Marie Dorthea.

 

I kirkebogen står der:

Anmærkning: Moderen opholdt sig paa 10 maanedersdagen før fødslen i fast Ophold paa Fattiggaarden i Odense.

Indført i Sct. Knuds Kirkes Ministerialbog ifølge Meddelelse fra Klokker Larsen.

 

Jens Kristian blev musiker og musiklærer senere også maler. Han blev aldrig gift og var ifølge udsagn, lidt af en eneboer. Han var maler og blev kaldt ”Jens maler” eller ”den lange maler”. Han underviste også i musik rundt i hjemmene.

 

Nu vender jeg tilbage til de to søstre.

De flyttede sammen og fik altså Jens Kristian med, de blev Dameskrædderinder begge to.

De to søstre og søstersønnen boede i huset Middelfartvej 350. men de har boet forskellige steder.

Middelfartvej 350 ligger på sydsiden af vejen i Blommenslyst mod Odense, Skråt over for Shell-tanken. Et mindre hvidt hus med store brændestabler.

 

Middelfartvej 389, Rosenlund ligger nærmere Odense på nordsiden af vejen, over for Vejruplundvej, som fører op til Blommenslyst Golfklub.

 

(jeg er ved at skabe kontakt med en dame, årgang 1919, som skulle kunne fortælle om søstrene Rasmussen og Jens Maler)
--------------------------------------------------------

Jens Fritzen Rods liv og familie.

 

Jens blev som skrevet før, født den 3. marts 1834, i kirkebogen kan jeg tyde af faderen hed Fritz Zimmermann, fra København, der findes ikke en Fritz Zimmermann i Danmark der passer til at skulle være faderen, kun en 16 årig dreng fra Maribo, men jeg har hørt fra andre slægtsforskere at det sagtens kan være at navnet Fritz kan være et mellemnavn eller at han hed noget andet med F, Frederik måske.

 

Fakta er at han bliver gift den 27. november 1857 med Ane Marie Jensen fra Næsbyhoved Broby sogn.

 

Desværre har jeg ikke kunnet finde rigtig noget på dem endnu, der må jeg en tur rundt om landsarkivet i Odense, men de boede i Morud, og havde ikke fået børn i 1890.

--------------------------------------------------------------------------
Hans Rods liv og familie

 

I Kirkebogen står at hans far skulle hedde Rasmus Hansen, men han hed Jensen, har jeg ved forskellige søgninger fundet frem til. Han var fraskilt og derfor ikke kunne blive gift igen, da præsten var af den overbevisning at Rasmus havde jo lovet gud at følge i med og modgang ind til døden, og da Rasmus ikke holde hvad han lovede gud, så må han forblive ugift.

 

I nogle folketællinger står der,

1850:

Nu er de flyttet til Katshegne,(?) , og her bor Hans og hans mor sammen ved Træsko mand Mads Jørgensen

 

1860:

Hans Roed er nu tjenestekarl hos Peder Andersen i Rue.

 

1880:

Odense, Skovby, Veflinge, ved Banggaard, i Veflinge sogn,

Hans Rod 41 Gift husfader og husejer, født i Vigerslev sogn

Anne Katrine Andersen 38 Gift hans kone, født i Veflinge

Anders Hansen Rod 11 Ugift deres børn, født i Veflinge

Maren Katrine Rod 9 Ugift deres børn, født i Veflinge *

Rasmine Jensine Rod 6 Ugift deres børn, født i Veflinge *

Karoline Magdalene Rod 3 Ugift deres børn, født i Veflinge *

Maren Johansdatter 74 Enke, husfaderens svigermoder, der forsørges af ham Vigerslev sogn,

 

Her er de tre piger Hans Peter skriver om som alle døde tidlig.

 

Her er lidt om Rasmus Jensen: født i 1802.

Dallund slot 1845

Rasmus Jensen 43 Ugift Ladefoged, født i Haarslev.

 

Dallund slot 1850

Rasmus Jensen 48 Gift Ladefoged, født i Haarslev. 
--------------------------------------------------------

Hans Rods uægte barn

 

Jens Peter Hansen, født 1. september 1864 i Vigerslev

Moderen er Anne Marie Nielsen, født den 13/5 1844, døbt 23/6 samme år

Hendes far hed Niels Rasmussen og er enten død lige efter Anne fødsel eller bor han ikke sammen med Annes Mor, Abelone Agatha Hansdatter, de bor i noget der hedder Nykjøbing i Vigerslev Sogn.

( Det ligger hvis man køre fra Rugårdsvej ned forbi den nedlagte kro, Komigenkro, og køre til venstre af Blæsbjergvej, det er Blæsbjergvej 15, lige efter den gamle jernbane.)

 

Hun bliver senere gift den 6/6 1874, i Langesø med Hans Poulsen, fra Trøstrup Sogn, Korup Sogn, søn af Pouls Simonsen og Karen Pedersdatter, og får mindst en søn mere, Niels Poulsen i 1877.

 

 Jens Peter Hansen, finder jeg i FT i 1880

Odense, Ubberud sogn, Hallingsmark, en gård, Ny Dyregravæde, FT-1880,

Jens Peder Hansen 15 år Ugift, Vigerslev sogn, Odense Amt

 

Det er hvad jeg hidtil har fundet frem om lige netop Hans Rod, min tipoldefar. Som vi ikke allerede ved om manden.

-------------------------------------------------------------------------- 

HANS ROEDs FAR

 

Der er vidt forskellige opfattelser om hvad Hans Roeds far hed og hvem han var.

 

Ifølge min morfars minder hed Hans Roeds far:

 

RASMUS JENSEN.

Og har var 28 år på Dallund slot som Ladefoged. Han skulle være skilt da han møder Anne Margrethe Jensdatter og de får Hans Roed. Min morfar skriver endvidere at Rasmus blev 64 år, så hvis han er den som jeg har fundet på Dallund slot, så må Rasmus være død i 1866, har ikke fundet nogle i kirkebøgerne.

Hvis det passer så har jeg følgende om ham:

 

Folketælling 1845:

Navn: Rasmus Jensen, Alder: 43 Civilstand: Ugift, Erhverv: ladefoged

Fødested: Haarslev, Odense Amt. Sogn: Søndersø. Herred: Skovby

Amt: Odense Stednavn: Dallund

 

Folketælling 1850:

Navn: Rasmus Jensen, Alder: 48 Civilstand: Gift, Erhverv: Ladefoged

Fødested: Haarslev. Sogn: Søndersø. Herred: Skovby, Amt: Odense Stednavn: Dallund

(her står at han er gift, men ikke med hvem, det var ikke en på Dallund og han er ikke gift i hverken Søndersø eller Vigerslev sogn)

 

 Endvidere skriver min morfar at Hans Roed kom i pleje hos sin faders moder: Ane Katrine Andersdatter. (det er rigtig nok at han kom i pleje, men det var ikke faders moder, men moders moder, Ane Katrine Andersdatter og Jens Pedersen, de havde både Hans Roed og hans 8 år ældre halvbror Rasmus Hansen Roed i pleje, den midterste bror Jens Fritzen Roed, var i pleje i Vissenbjerg sogn)

 

 Den Rasmus Jensen som min morfar mener, er hans oldefar, skulle så være født i Haarslev sogn i 1802, problemet her er at, i 1802 blev der født 2 drenge i Haarslev sogn, med få måneders mellemrum og de fik begge navnet Rasmus Jensen, jeg er ikke endnu i stand til at fastlægge hvem der er hvem, tvivlen er yderligere forøget da den Rasmus Jensen som IKKE kom til Dallund, døde i Veflinge som 64 årig, som min morfar skriver, var den alder som Rasmus Jensen havde da han døde, jeg kan ikke finde noget om Dallunds Rasmus efter 1855, jeg tror at han boede i et andet sogn end Søndersø.

 

Hvad siger kirkebøgerne:

Kirkebogen fra Vigerslev sogn den 15/3 1838 var født en dreng, der fik navnet HANS ROD,

Navnet Hans Rod er kun beskrevet dette sted i kirkebøgerne, ved konfirmation og ægteskab og børns dåb står der Hans Roed. Hans Roeds halvbrødre blev også døbt Rod og ikke Roed, men den beholdte Rod i hele deres liv, eller ændrede det til Roe (ved Jens Fritzen Rods død står der Jens Fritzen Roe) men til gengæld fik ingen af deres børn Rod navnet, Rasmus Hansen Rods børn fik efternavnet Rasmussen, Jens fik ingen børn

 

I kirkebogen står der:

Knippelskremmer Rasmus Hansen fra Holsten og tjenestepige Anne Margrethe Jensdatter af Taagerod.

 

Denne Rasmus Hansen kan komme to steder fra, enten fra Holsten i Tyskland eller Holstenshus ved Fåborg, der findes der en Rasmus Hansen i folketællingerne i 1834. + lige den bemærkning, at der findes nogle med navnet Holsten, på diverse slotte omkring Tågerod, der i blandt Langesø slot.

 

Rasmus Hansen, 26, Ugift, tjenestefolk, står der i folketællingen.

I Holsten i Tyskland har jeg ikke fundet nogen Rasmus Hansen, men i Sydslesvig er der en del, men alderen er alt for høje,

 

Min morfar skriver noget om at Hans Roeds mor stammede fra Ravnholdt gods, der har ikke så vidt jeg har kunnet se været nogen ved navn Anne Margrethe Jensdatter.

Min morfar har også blandet Anne Katrine Andersdatter (som er Hans Roeds mormor) og Anne Margrethe Jensdatter (som er Hans Roeds mor) i sætningen om Ravnholdt gods, jeg kan være lidt i tvivl om hvem han mener, når han skriver: Ana Katrine Jensdatter.

 

Rygte:

 

Min mors granfætter mener at han engang havde hørt om at Hans Roed var uægte barn af ejeren af Langesø slot, det er der vist ikke meget der peger på, skulle være sandt.  Og dog, hvem ved.

Hvor mange i alt fik navnet Rod?

Det arbejder jeg videre med, svarene findes måske i gamle kirkebøger, vi får se. 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

20.02 | 17:33

Billeder og avis artikler fra tiden omkring nytåret 1969 - 1970. Hvor John Lennon besøgte Danmark.

...
04.03 | 15:50
Lennon i Danmark har modtaget 1
28.02 | 19:48
SJOV har modtaget 1
26.02 | 23:41
JOHN LENNON har modtaget 1
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE