Billeder fra Thulebasens fødsel...

Kortet viser et udsnit af World Aeronautical Chart (no. 20) Smith Sound fra januar 1948. Den gamle Navy Strip er angivet med et rødt mærke lige syd for handelsstationen Thule (Dundas). Nordøst for Thule ses Nunatarsuaq mellem de to gletschere i bunden af Wolstenholm fjord. Camp Century var en atombombesikker station under indlandsisen, hvortil der blev gjort tre forsøg på at etablere en sikker rute mellem sletten ved Thule Air Base og det revnefri område ca. 120 km inde på indlandsisen.

Fuld fart frem over indlandsisen. På taget af hver Weasel var der en ”dome”, hvorfra vi kunne foretage observation af solen til stedbestemmelse. Slæden bag den ene Weasel indeholdt telt, køkkengrej og stokke til markering af ruten. Hver Weasel havde desuden udstyr til evt. overlevelse, hvis uheldet var ude for et af køretøjerne. Foto: JJB.

En canadisk fabrik fremstillede nogle person- og lastkøretøjer, specielt egnede til arktisk kørsel. Det var denne ”lastvogn”, jeg skulle prøvekøre på indlandsisen. De bæltekøretøjer, som skulle trække lastslæderne ind over indlandsisen, havde fire bælter med træk på hvert bælte. ”Mit” køretøj havde kun træk på de bageste bælter, men af hensyn til den bløde sne var det også bælter foran i stedet for ski. Foto: JJB.

Der var snæver plads i det udbyggede køddepot, men bedre end ingenting. Det er dr. Holmes, der poserer foran indgangen, for at give en fornemmelse af stenhusets størrelse. Foto: JJB. (Desværre en sløret gengivelse)

Lasttrucks, bulldozers og udstyr til etablering af en lejr kom i en lind strøm fra Thule til Nunatarsuaq. Foto: JJB.

Vores interimistiske lejr, medens vi i næsten to døgn ventede på, at dr. Holmes og hans sergent skulle dukke op med mad og telte. Vand havde vi nok af fra en sø, men kun nogle få stykker tyggegummi og et stykke chokolade - til deling. Søen blev navngivet: ”Lady Winterbottom Lake”, efter en lidt vovet historie. Foto: JJB.

Oberst Butcher i lejren ved stranden. Det ser ud som om obersten er mindre tilfreds med et eller andet. Foruden telte til indkvartering, var der også et messetelt og en lille ”badeanstalt” med varmt vand, vi selv hældte op i en tønde med mindst ’1000’ sømhuller i bunden. Nogle beboelsesvogne på meder, skulle senere med ind på indlandsisen. Foto: JJ

Der fandtes intet detailkort over Nunatarsuaq, da vi startede vejarbejdet, hvorfor jeg med udgangspunkt i kortet fra 1948 ”Smith Sound 20” tegnede en kortskitse, som var det ”officielle” kort over vejarbejdet, indtil et rigtigt kort senere blev fremstillet. Den stiplede linje mellem stranden og indlandsisen er vejforløbet. Fotokopi fra JJB’s dagbog.

Som afslutning på vejarbejdet etablerede vi en lille lejr helt inde ved indlandsisen, hvor vi kunne foretage vejrobservationer af hensyn til besøg af helikoptere. Foto: JJB.

Inden vi ifølge planen i sensommeren 1953 skulle undersøge muligheden for at anlægge en kørevej mellem kanten af indlandsisen og Station Nord, foretog vi en rekoflyvning. På billedet ses Eigil Knuth og en amerikansk officer ved et af B17-flyets blister-vinduer, hvorfra vi havde god mulighed for i lav højde at vurdere terrænet. Det var på denne flyvning, at jeg i nærheden af ”Blå Sø” fra lav højde så slædespor i gruset. Foto: JJB.

Selv om der kun var sne, sne og atter sne i miles omkreds, måtte vi ikke tage fotos af teltlejren langt inde på indlandsisen. Foruden at fungere som en slags kontor, var det også muligt at overnatte i det store telt. Foto: JJB.

I min dagbog fra Nunatarsuaq, d. 8. august 1952, har jeg skitseret den lille spæklampe, fremstillet af en konservesdåse. Fra mange besøg i lokalbefolkningens huse vidste jeg lidt om, hvordan en spæklampe fungerer og, hvordan vægen af tørt mos skal plejes, og holdes under opsyn, for at flammen langs med ’lampens’ forkant ikke bliver for høj og ujævn. I et lille ”Tørvehus” på østsiden af Kap York, fortalte konen i huset, at man kunne se på en kvinde, om hun var en god kone for en mand, hvis hun kunne sy skindklæder med små sting, og holde en jævn og bred flamme i spæklampen, uden at der kom flammespidser op mod gryden over spæklampen. At holde flammen i jævn højde gøres bedst med en lille flad pind. Min dagbog var skrevet med blyant, og det skrevne var næsten forsvundet efter de mange år, hvorfor jeg har trukket både tegning og tekst op med tusch.

Her er 12 af Jørgen Junge Busch's  fotos fra Thulebasens første tid... 
Klik på første foto for bedre læsning af teksten til billederne.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.02 | 10:39

Kære Bente... Lyder da spændende. Du skal være velkommen til at kopiere og indsætte Ottos spændende livshistorie i Jeres slægtshistorie. Hygge fra Sven

...
12.02 | 13:37

Otto er min fætter som jeg ikke har set i mange år. Otto,s liv er efter det læste ualmindelig dramatisk. Ville gerne indsætte historien i vores slægtshistorie !

...
13.12 | 09:33

Kære Helle og Finn .. Ja, det er længe siden, men en rigtig god tid at tænke tilbage på. Håber I har det godt og passer på hinanden. Knuser med hygge.

...
12.12 | 20:41

Hej Sven, idag kom Finn og jeg til at snakke om 222 og vores unge år på Højløkken, med Faxe dåser i badebassinnet. 😃 Jeg har nydt din hjemmeside og billeder.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE