Fra Lisas tur til Tyrkiet i sommeren 2010

Velkommen til Lisa og Lenas tur til Marmaris i Tyrkiet, sommeren 2010.

Lisa og Lena i Tyrkiet  -  Juni 2010 . 
( Billeder i undermappe )


Lørdag d.19-6


Endelig kom dagen hvor min dejlige veninde Lena og jeg skulle rejse til Tyrkiet. Vi havde været så heldige at få 2 billige billetter til Icmeler som er en lille by, ca. 8 km. fra Marmaris. Om de var billige, fordi vi skulle rejse kl. 06 om morgenen og tjekke ind 2 timer før ved jeg ikke, men vi skulle i hvert tilfælde op kl. 0300. Og når man som Lena og jeg ikke kan finde ud af at komme i ordentlig tid i seng,, ja, så hang vores øjne noget ned på kinderne da Sven ringede og vækkede os. Nå, men vi kom da i tøjet og så kom Lenas svigersøn Henrik og hentede os og kørte os i lufthavnen (tak for det søde Henrik). Tjek ind, ja, det gik hurtigt og smertefrit, så op i afgangshallen og kigge lidt på lukkede butikker og så finde Gate C32, hvor vi skulle flyve fra med SAS.
 
Jeg tror Lena var sulten, for hendes mave knurrede noget. Så da vi havde fløjet ca 1 time begyndte hun at spørge om der ikke snart var morgenmad og kaffe. Hun bliver rigtigt glad da hun får øje på en af de her rullevogne med mad, så hun siger nu kommer der madpakker jaaaa, men desværre Lena, det er til børnene så du må altså lige vente lidt endnu. Efter 3timer 23minutter lander vi i Dalaman Lufthavn. Så igennem paskontrollen og så hen og se hvor vores kufferter er. Joo, der står på skiltet at det var på bånd 2. Ok, vi stiller os op og venter, men der kommer ikke nogen kufferter til Lena og mig, så jeg finder en flink mand og han finder vores kufferter på bånd 1, tager dem og kører dem helt ud til bussen som vi skal med med, det er vel nok service. Men det er da kun lige indtil han siger hvor meget vil I give mig i drikkepenge? Nå, han får 10 kr. og så smutter han.

Lena og jeg troede jo hjemmefra at vi var rigtige smarte, at tage noget behageligt tøj og nogle gummisko på, altså noget som man kunne holde ud at have på og som ikke strammer de forkerte steder. Vi havde nok regnet lidt forkert, da vi opdager at der er 45 grader. uden for og at vi skulle ud at køre små 3 timer i bus. Det føltes som om vi havde store scooter støvler på og en vinterfrakke.

Selve busturen er ikke noget at skrive om, for vores Guide er lidt små sur, så vi får ikke rigtigt de informationer som man plejer at få i bussen til hotellet. Da vi spørger om noget, siger hun bare til os det kan I få at vide i morgen til informations mødet. Og det har de jo lavet så smart at det holdes på en båd. Hvis man syntes at det er lidt kedeligt, ja så kan man jo ikke bare lige gå. Nå, men vi beslutter at vi ikke vil med til det møde. Bussen gør så et lille hold på ca. 20 minutter, så man lige kan få lidt koldt vand og tisset af. Så stiger vores guide af og vi kører videre uden guide med en chauffør som ikke taler engelsk og kører forkert. Sikken en start på vores ferie. Endelig efter 3 timer i en varm bus kommer vi til vores hotel ”Ecem”. Det er et lille hotel med små lejligheder som drives af et ægtepar. Vi får da tjekket ind og som det allerførste vi gør er af med alt det tøj og de varme sko, hopper ned i badedragten og går ned i poolen. Nej, hvor er det skønt at blive kølet af. Så får vi en lille let frokost på hotellet og går så op for at pakke ud og lave os en tår kaffe. Men da vi kommer ind på vores værelse er strømmen gået. Nå, det var den kaffe, men så kan vi da være glade for at vi ikke tog elevatoren op. Sætter os på altanen og SMSer lidt med dem der hjemme og ligger lidt og slapper af og snakker om hvad vi skal nu. Vi tager ned til vores by og ser om der er lidt liv dernede. Hold da op hvor er der meget. En masse små boder med alt mellem himmel og jord. Lena får da købt 2 tasker og et par bukser til Frederik, Lenas barnebarn, og et flot smykkesæt til sig selv. Jeg får købt en rigtigt sød lyseblå badekåbe med Peter Plys til Malthe, som er mit barnebarn. Vi finder en lille restaurant og får noget koldt at drikke og noget salat. Vi får også en dum tjener som spørger om han må sige beautiful ladies til os. Ja, det må Du da godt siger vi og så spørger han hvad vores mænd siger til det og ævler en masse som vi ikke fatter en dyt af. Nå, nu må vi vist hellere finde vores hotel igen, for vi er godt trætte og klokken er ca. 22. På vejen hjem ser vi lige en der sælger kirsebær, så vi køber et kg. for ca 20 kr.

Vi går hjem på værelset og laver os en kop kaffe. Ja, strømmen er kommet igen nu, jubiii. Så vi spiser lidt kirsebær og så er det ellers godnat med os. Det har været en lang dag, med masser af nye og sjove indtryk.


Søndag d. 20-6


Jeg vågnede tidligt, stod op og satte mig på altanen og nød stilheden derude. Lena den lille syvsover, vågner først hen ad 07.30 og så får vi os en tår kaffe og blev enige om hvad dagens program skulle være.

Ja, jeg jo kommet i den alder hvor man skal have briller, fordi ens arme ikke er lange nok når man skal læse. Jeg havde fået at vide hjemmefra at det var meget billigere at købe briller her i Tyrkiet, så Lena og jeg ville tage ind til Marmaris i dag og prøve at finde en brillemand. Vi kommer ind til Marmaris og den første brillemand vi finder har selvfølgelig lukket. Nå, men vi finder hurtigt en anden og der står 2 unge knægte i butikken. Da vi kommer ind sætter den ene musik på og skruer så højt op at det næsten er umuligt at høre hvad man selv tænker. Så tager den anden nogle dame briller på og begynder at fjolle rundt. Nej Lena, det her gider jeg ikke, de tager jo slet ikke een seriøs. Kom, vi går igen. Vi går ind og får lidt frokost og kigger lidt butikker og så tager vi hjem og går ned og bliver kølet lidt af i pølen. Vi er kommet i snak med et ægtepar som hedder Pia og Bole, der har været her masser af gange og de anbefaler en brillemand, som vi så får adressen på. Vi hygger et par timer eller 3 ved pølen og går så op på værelset og drikker kaffe og slapper lidt af. Lena spørger om vi ikke skal gå hen på en restaurant der ligger lige ved siden af vores hotel og spise aftensmad. Jo, det lyder da hyggeligt. Vi bestiller noget hvidløgsbrød og kyllingesalat. Altså, jeg ved ikke om Lena havde en uheldig dag eller om hun bare er uheldig. For vi bestiller noget vand og de kommer i flasker med skruelåg. Det første der sker, er at Lena taber låget til flasken så hun må ind under bordet og lede efter låget. Så kommer vores mad og Lena vil gerne have lidt salt på men tager fejl af salt og peber, så hun får masser af peber på sin mad. Så da hun vil række efter saltet er det lige ved at hun vælter sit vandglas. Ja, det går godt for søde Lena, men man må sige at underholdnings værdien sandelig er i top.

Vi går en tur op i vores by for at se om vi kan finde en bestemt smykkebutik. Lena har forelsket sig i en ring som hun overhovedet ikke kan leve uden. Vi finder butikken og får den pruttet ned i en ordentlig pris. Så går vi videre til en anden butik, som Lena havde set i går. De har nogle fodbold skilte hvor man kan få skrevet navn på og Phillip, Leans barnebarn, er fan af fodboldklubben Liverpool. Så selvfølgelig skal han da have sådan et skilt og Lena går ind i butikken aftaler en pris med manden. Ja, jeg ved altså ikke hvordan Lena bærer sig ad, men på en eller anden måde har hun fået lænet sig op ad en væg i butikken og det er jo ikke lavet af beton, men af noget plade et eller andet, så væggen falder i hvert tilfælde ned og jeg bliver simpelthen nødt til at gå over på en bænk og sætte mig, jeg er helt færdig af grin. Nå, men i fællesskab får Lena og manden da rejst væggen op og jeg kan næsten ikke gå for bare grin. Nej, nu trænger jeg til en kop kaffe siger Lena, god ide vi finder en lille cafe og bestiller 2 kopper kaffe. Lena har det meget med varme og det forstår man da godt når der er 45g. Så hun tager noget servietter og dupper sig lidt i ansigtet og vil så smide servietten på bordet, men med Lenas held, ja, så rammer hun kaffekoppen og servietten dumper lige ned i hendes kaffekop, ja, det var den kop kaffe. Nå, men jeg siger til Lena at jeg havde set et ur som jeg godt lige ville se lidt nærmere på, så vi går hen til ur manden. Jeg kigge lidt på det og bliver så enig med mig selv om, at jeg jo har så mange ure derhjemme så jeg dropper det. På vej ud af butikken får Lena ramt en hylde, så den falder ned og alle urerne falder på gulvet. Lena, jeg tror det er på tide at vi får os en rom og cola nu. Da vi sætter os på baren får vi lige kigget os omkring og ser at vi faktisk ikke aner hvor vi er. Vi spørger tjeneren, men han ved heller ikke hvor vores hotel er. Pyt med det Lena, vi skal nok finde vores hotel. Så kommer der en anden tjener hen til os. Han er vel omkring de 20-25 år og han begynder at danse. Så siger Lena ”Du danser jo lige som Michael Jackson”. Det skulle hun vist ikke have sagt, for straks kommer han hen til vores bord og spørger om hvor vi bor og alt muligt, spørger mig om han må danse med Lena, ja værsågod. Men Lena har ikke lyst til at danse med ham. Så er han sgu så fræk at spørge om han må komme med Lena hjem og sove, men Lena siger pænt nejtak.

Vi må vel også hellere prøve at finde vores hotel. Lena har set at der er en taxa holdeplads lidt længere ned af vejen, så vi beslutter at tage en taxa hjem fordi vi ikke er helt klar over hvor vores hotel er og fordi at klokken er blevet hen ad midnat. Vi hopper ind i taxaen og han kører vel 500 m hen ad vejen, drejer til højre og kører 100-200 m ad den vej stopper og siger Ecem (vores hotel). Jo, den er god nok, vi er ved at falde om af grin over vi har været så tæt på vores hotel og alligevel ikke har kunne finde det. Taxameteret stod på lige knap 5 Lira (1Lira er 4 kr., så kan man jo selv regne ud hvor langt vi har kørt). Det er så varmt at vi bliver enige om at hoppe en tur i pølen. Åhh, det var vel nok dejligt lige at blive kølet lidt af. Nå, nu må vi vist hellere komme op på værelset og finde vores seng. Det har vel nok været en sjov dag og jeg har så ondt i min mave af al det grineri. Men det skulle jo også være så sundt at grine. Godnat.


Mandag d.21-6


I dag havde Lena og jeg bestemt os for at vi skulle prøve at finde den brillemand som vi var blevet anbefalet. Vi gør klar til at gå, men Lena har desværre fået en vabel på den ene tå, så hun tager et par andre sko på. Vi går ned ad trappen som er temmelig dum at gå på da det er marmor og den er smal og glat. Næsten nede, ryger Lena de sidste trapper ned. Jeg når lige at spørge om hun har slået sig og heldigvis nej og så begynder jeg at grine. Det er da bare typisk Lena, at lave sådan et stunt. Vi sætter os lige i sofaen nede i receptionen og ser om der der sket noget. En hudafskrabning og en negl der bløder og så kommer der nok et blåt mærke på låret.

Vi går ned og tager bussen og kommer da også rigtigt af. Vi finder hurtigt brillemanden og han er allertiders og virker meget professionel. Han tester mine øjne for at være helt sikker på hvad for en styrke jeg skal have, men han er i tvivl om jeg har en bygningsfejl. Så han synes at jeg skal op til deres øjenlæge, så han ringer med det samme og får en tid om 10 minutter. Ja, det her er jo ikke Danmark for så havde der jo nok været 3 måneders ventetid. Nå, men mens han ringer og aftaler, snakker Lena og jeg om det ikke ville være en god ide for Lena at få nye briller også da Lenas briller er 8-10 år gamle. Så vi finder også et rigtigt flot brillestel til Lena og så tager vi med brillemanden op til øjenlægen og han er bare sådan en sød og meget sympatisk mand. Det er først mig der bliver testet og jeg skal love for at man bliver testet her. Alle mulige test prøver han før han er sikker på hvad for en styrke jeg nu skal have og så til allersidst får jeg nogle briller på med den styrke i, han har målt sig frem til og så skal man lige læse lidt op fra en tyrkisk avis. Men da mit Tyrkiske jo ikke er det allerbedste, siger øjenlægen at det er helt i orden at jeg bare siger bogstaverne og så er jeg færdig.

Så er det Lenas tur og hun giver øjenlægen sine briller og han måler hvad for en styrke der sidder i. De er gode nok siger Lena, hun har selv lige været hos en øjenlæge i Danmark og hun siger at hendes briller er gode nok i styrken. Men for en sikkerheds skyld tager han lige en test på Lena og det er faktisk lidt skræmmende for Lenas gamle briller er +2,00 og nu skal hun faktisk have +3,00. Og så en helt anden ting er at Lena har tryk i øjet på 19-21 og et normalt er 13-16. Hvis man ikke får gjort noget ved det, kan man risikere at blive blind. Øjenlægen sagde flere gange at det var utroligt vigtigt at Lena kom til læge når hun kom hjem. Nå, men Lena mente jo at hendes gamle briller var gode nok så øjenlægen siger okay, så læs lige den linie på tavlen Lena! Hun får sine egne briller på og læser de bogstaver hun tror det er, men det er bare tal og ikke bogstaver. Ja, så er vi da overbevist om at det er på tide at Lena også får nye briller. Så tager vi hen i brille forretningen igen og finder ud af om vi skal have farveskift osv. i vores briller. Ja, jeg havde jo hørt hjemmefra at det var så billigt at få briller her, men inden jeg havde set mig om, var mine briller løbet op i 5500 kr. men så har jeg også fået flydende overgang til læsefelt, widescreen, antireflex, farveskift og jeg skal komme efter dig. Lenas briller blev lidt dyrere da hun skulle have mere styrke end jeg skulle. Ja, så fik vi da ordnet det, men det tog da også hele formiddagen.

Nu vil vi gerne hjem til hotellet igen og en tur i poolen, så vi finder vores bus og vi prøver virkelig begge to at sidde og holde øje med hvor vi skal af. Men vi syntes ikke lige der er noget der ligner der hvor vi stod på. Så siger buschaufføren at det her er sidste stop. Ja, så er vi jo kørt for langt, men pyt, vi går over på den anden side og tager en bus tilbage og siger til chaufføren ”kan du sige hvor vi skal af når vi skal til hotel Ecem”, vi kører lidt og så siger han det er her. Så står vi af på en eller anden plads vi ikke har set før. ØØØØH Lena, ved du hvor vi er ??? Vi går lidt frem og tilbage og kan ikke se den sidevej vi skal ned af. Ved du hvad Lena? Vi tager en taxa hjem. Som sagt så gjort. De taxachauffører må da tjene godt på os, for han kører kun lidt ned ad den store hovedvej og drejer til højre og så er vi hjemme 5 minuter efter. Ja, vi er blondiner når det kommer til stykket med at finde rundt, men vi klarer den sgu da meget godt.

En tur i poolen vil nok gøre underværker. Vi sludrer lidt med Pia og Bole som er et par rigtigt søde og sjove mennesker at være sammen med. Vi soler os lidt og hygger ved pølen. Vi går så op på vores værelse og drikker en tår kaffe og hygger lidt på altanen. Vi skal ned til byen senere og hente nogle Bjørn Borg underbukser til Phillip, Lenas barnebarn, som vi havde bestilt i går. Sjovt nok kan vi godt finde derhen uden problemer, men desværre har han ikke kunne skaffe dem lige i Phillips størrelse. Da vi er på vej ud af butikken giver han Lena et kram og spørger om hun vil have noget af drikke? Nejtak siger Lena, vi skal videre. Måske en anden dag siger han. Jaja siger Lena og går. Vi er kun lige kommet ud af butikken da han kommer efter os og spørger hvornår vi kan komme ? Øøøøøh Torsdag eller Fredag siger Lena bare for at slippe af med ham. Jeg tror nu at han meget gerne ville have en fræk aftale med Lena, men det er jo hans problem. Nå, men vi trasker videre på jagt efter de der underbukser til Phillip og vi finder da også en biks hvor de har dem, Lena går ind i butikken og undervejs, ja, hvad sker der så? Lena får væltet 3-4 flasker parfume. Hun er bare så ”heldig” altid og jeg er flad af grin. Nå, men det gode af det var jo at vi fik de der underbukser til Phillip. Så går vi videre og kigger lidt butikker og vi finder en butik med nogle rigtige flotte bluser med små stene på. Dem skal vi selvfrølig lige ind og se og hvad sker der så ? Kan det komme bag på nogen at Lena vælter en gine inde i forretningen? Jeg er meget glad for at Lena og jeg kun skal være på ferie sammen en uge, for jeg har så ondt i min mave af grin. Jeg tror at Lena er den mest uheldige person jeg kender. Altid sker der et eller andet uheldigt for hende. Hvis man har et rum med 100 stole og en af stolene havde et brækket ben, ja, så ville Lena sætte sig på den, så heldig er hun. Men Lena er det mest søde og dejlige menneske man kan tænke sig- Aldrig bange for at hjælpe andre mennesker. Det er en egenskab mange andre godt kunne bruge lidt af. Jeg syntes at i dagens Danmark har så mange mennesker nok i deres eget og har svært ved lige at rækken en hånd frem. Nå, det var bare lige et sidespring.

Nu går vi hjemad og får os en tår kaffe på værelset, slapper lidt af og snakker om dagen der er gået og hvad vores plan er for næste dag. Vi tager vores kaffe med ind i sengen og ligger og slapper af. Så er jeg bare så heldige at jeg kommer til at spilde en halv kop kaffe i sengen. Men pyt pyt, de tror jo alligevel det er Lena der har gjort det, for med hendes held, ja, så må det jo være Lena. Klokken er blevet hen ad 23, så mon ikke det er på tide at sige godnat.


Tirsdag d.22-6


I dag skal Lena og jeg have Tyrkisk bad og det er nok lidt grænse overskridende for mig. Nok lidt meget! Jeg talte med en kvinde på vores hotel og hun havde også været i tyrkisk bad og hun sagde det samme som Lena, at det var allerbedst hvis man var topløs. Hmmmm, det er muligt, men det er ikke lige noget for mig. Men som Lena siger, de ser kun dig den ene gang så du kan da være helt ligeglad. Okay okay Lena, jeg skal nok være topløs. Vi bliver hentet i en minibus og vi er vel en 6-8 stykker der skal have bad. Vi kommer til et meget flot hotel og bliver guidet igennem hvad vi skal af en sød dame. Lena og jeg kommer ind i damernes omklædningsrum, men der er selvfølgelig ikke nogen rum til vores tøj, da de er alle i brug. Nå, men så skal vi ind til mændenes omklædningsrum. Vi får da smidt tøjet undtagen trussen og så skal vi lige finde selve badet, ,for vi springer saunaen over, det er for varmt for os. Jeg går som den første ind i badet og bakker ud, for der sidder kun mænd og der er kun mænd til at vaske os. Uha Lena, det kan jeg ikke det her. Jo Du kan Lisa, kan du så komme ind! Går ind igen og bliver bedt om at lægge os på en varm marmor plade så bliver vi skrubbet med en grov handske, jeg må simpelthen knive øjnene sammen og prøve at glemme at det kun er mænd der sidder der. Ja, jeg var nok lidt naiv at tro at der var damer til damer og mænd til mænd. Nå, men vi bliver skrubbet og sæbet ind efter alle kunstens regler og så skal vi ud og have en mudder maske på så man bliver helt stiv i hovedet. Vi ligger så lidt og venter på at blive kaldt ind til massage. Heldigvis kommer vi ind sammen, hvor der er to til at massere på en gang. Ja, hvis Lena ikke havde været med, ja, så var jeg da løbet skrigene ud derfra. Vi fik den mest dejlige massage og de var bare så søde og stille og rolige de to mænd der skulle massere os. Da vi var færdige fik vi at vide at vi lige skulle ligge 5 minutter og slappe af. Ja, da der var gået ca. 25 minutter var der stadig ikke kommet nogen for at hente os. Vi kigger os lidt omkring og ser at vi faktisk er meget alene. Ja, med dit held Lena, så har de sgú nok glemt os, siger jeg i sjov. Men vi finder da hurtigt ud af at det faktisk er det der er sket. Nå, men vi må jo have tøj på, så vi skal ind i mændenes omklædningsrum og have fat i vores tøj. Vi får at vide af en tyrkisk mand at vi SKAL gå ind til damerne. Ja, det er meget godt, men vores tøj ligger inde hos mændene, men han henter det så til os. Vi får så vores tøj på og skal ud og finde den bus vi kom med. Ja, den er bare kørt! Så kommer der en anden tyrker i sin egen dyt som ligner noget der bliver brugt til jeep safari. Vi bliver proppet 4 ind i det lille vrag af bil og de første 2 bliver sat af 10 minutter efter. Vores hotel, kan han selvfølgelig ikke finde. Han kører rundt med os og stopper op flere gange og spørger om vej. Til sidst ender det med at han må ringe til en ven, så efter ½ times køren rundt finder han hotellet. Vi går ind på restauranten ved siden af og får en omelet. Så går vi hjem på værelset og går i bad for at få skyllet alt det olie af kroppen, som de har brugt til at give os massage med. Mens vi sidder med en kop kaffe, kommer Pia og spørger om vi vil med en tur i byen i aften og spise. Jo, det lyder da hyggeligt. Vi mødes med dem klokken 16 og tager båden ind til Marmaris, for det er bare sådan en skøn sejltur. I Marmaris skal vi ind til en guldsmed, som Pia og Bole kender. Jeg skal have lavet et smykke til min Sven i sølv. Det er Tigerens år i de Kinesiske stjernetegn. Jeg havde fået at vide der hjemme ville det komme til at koste ca. 1500 kr. og her fik jeg det noget billigere. Jeg glæder mig bare så meget til at give Sven det. Derefter går vi hen på en restaurant og får noget rigtigt dejligt mad og betjeningen er bare så sjove. De laver sjov med os alle 4, så da vi skal have kaffe kommer han med en bakke med 4 kopper kaffe den første kop han tager lader han som om han taber ned i skødet på Pia. Men der er slet ikke noget kaffe i, men vi tøser hyler op lige da han smider koppen i skødet på Pia. Da vi betaler får han selvfølgelig gode drikkepenge, for det første for god mad og for det andet for sjov underholdning. Vi går en lille tur igennem bazaren der er som Amagercenteret, altså bare 10 gange større. Vi tager bussen hjem og kommer rigtigt af denne gang, nok fordi det er Bole der er vejviser. De har noget i ærmet, noget vi skal se siger de, men vil ikke ud med hvad det er. Vi går lidt rundt i vores by og så lander vi på en bar. Men det er en lidt lidt anderledes bar. Anderledes fordi vore drinks bliver serveret af en tjener der render rundt med en bakke på hovedet med vores drinks. Der er underholdning med en tro kopi af Michael Jackson, han er vildt dygtigt. Danser ligesom Michael gjorde det og der er nok 5-6 unge fyre der danser og optræder, den ene er dygtigere end den anden og sjove er de samtidig. Ja, tiden løber når man er i godt selskab og klokken er over midnat før vi er på vej hjem for at sige godnat.


Onsdag d. 23-6


I dag skal vi tidligt op, for vi skal på marked. Vi må hellere komme derhen, inden der kommer alt for mange. Men inden vi tager på markedet, får vi lige fat i vores guide fordi Lena har fået noget udslæt på benene, som hun er lidt nervøs for. Så det var måske en god ide at lige at få en læge til at se på det. Guiden ringer til lægen og han mener vi lige skal komme op til ham, men vi skal jo lige huske at det gule sygesikringsbevis ikke virker her i Tyrkiet, så man skal betale 85 euro bare for at komme op og sige hej til lægen og skal han så behandle dig med noget, ja, så koster det mere. Nå, men så mente Lena at det ikke var så farligt, så hun kunne godt vente til hun kom hjem til Danmark. Så vi går ned til markedet som kun ligger 10 minutters gå afstand fra vores hotel. Det er et rimeligt stort marked med alt lige fra tomater til tasker og sovemedicin. Vi havde fået at vide af guiden at vi skulle prutte prisen ned til ca. det halve, for ikke at blive”snydt” alt for meget. Ja, der er jo en masse dejlige ting man kunne blive fristet af. Jeg er nok lidt sværere at lokke end Lena og jeg er nok også mere hård når vi skal prutte om prisen. Det kan de jo godt mærke, så det er altid Lena de vil prutte om prisen med, som fx da Lena skulle købe en taske i en butik og han starter på en pris som jeg siger til Lena, at det skal hun ikke give. Jamen det er billigt siger Lena. Ja, men hvis du kan få den for det halve eller lidt over, hvorfor så give fuld pris? Det ender med at jeg bliver smidt ud af hans butik og at han kun vil forhandle pris med Lena, da han godt kan mærke at Lena er vild med den taske og gerne vil give næsten fuld pris for den. Nå, men det ender da med at Lena får den pruttet ned til en okay pris. Nå, men vi går lidt rundt og kigger på alle de boder der er og shopper lidt. Men hen ad middagstid er der så mange mennesker, at det er umuligt at være der, så vi vender næsen hjemad. Det er nok også meget godt, for nu begynder det at regne, så vi bliver på vores hotel og slapper lidt af og hygger os. Det regner hele eftermiddagen og vi krydser fingre for at det bliver tørt vejr til i aften, for vi skal jo til Tyrkisk aften her på hotellet. Mens vi sidder inde i tør vejr og kigger ud på regnen, kan vi se den flottedes regnebue. Nå, men søreme om det ikke holder op med at regne til vi skal ned og spise. Det er rigtigt hyggeligt og der er dækket op med et langt bord og så er der ellers tagselv bord. Da vi havde spist kommer der en mavedanser og optræder lidt. Ja, det er da meget sjovt at se, men ikke noget at skrive hjem om. Da hun har danset og rystet brysterne i hovedet på mændne, ja, så går hatten rundt. Lidt efter kommer der 5 unge fyre, der danser hip hop. De er så lidt bedre end mavedanseren. Da de har danset færdig går hatten rundt igen. Til sidst kommer en Michael Jackson kopi og han er bare god. Han danser et par numre og giver den for fuld udblæsning som Michael Jackson. Da han er færdig går hatten rundt igen og her vil man gerne give lidt ekstra, da han var rigtigt god. Lena giver han en pengeseddel og siger ”and a Kiss” og det får hun så. Vi drikker en rom og cola mens vi sidder og snakker og laver sjov med de andre der er til Tyrkisk aften. Men da klokken bliver hen ad midnat, kan jeg godt mærke at jeg er ved at være træt og det er ved at blive lidt koldt. Jeg ved sgu ikke om Lena kører på Duracell batterier, for hun er aldrig træt. Jo, om morgenen kan hun da godt sove nogle timer længere end jeg. Nå, men alt i alt har vi da haft en dejlig dag hvor vi også har fået slappet lidt af og fået noget god mad og set lidt sjov underholdning.


Torsdag d.24-6


Ja, i dag er der så lige nøjagtig 6 måneder til Juleaften, så Glædelig Jul alle sammen! Lena og jeg skal ind og hente vores nye briller i dag. Det bliver da lidt spændende. Vi bliver enige om at tage bussen ind til Marmaris, for der kan vi da finde ud af hvor vi skal stå af bussen. Vi trasker over til vores brillemand for at høre om brillerne er færdige som lovet. Kan I ikke komme igen omkring ved 14 tiden? For der een af vores maskiner der er gået i stykker. Ååh nej, tænker man. Når vi nu at få vores briller? Nå, men vi går over til den barzar og fordriver tiden lidt og Lena får lige øje på en flodboldtrøje til Phillip med Brasilien på. Ja, den kan han da ikke leve uden. Det er heldigvis sådan en sød og sjov ung fyr, der ekspederer, så vi får lidt sjov med ham og får da også pruttet blusen ned til noget vi syntes er en okay pris. Kigger lidt flere butikker, spiser en dejlig omelet og drikker en kop kaffe. Nej Lisa, nu må vores briller da være færdige. Vi finder ”Karl Optik” igen og jo, mine briller er klar, mens Lena lige må vente et kvarters tid. Jeg skal godt nok lige vænne mig til at have flydende overgang til læsefelt i sine briller. Jeg føler at hele gulvet gynger. Ja, det er sgu en billig brandert. Vi er begge to meget glade og fuldt ud tilfredse med vores briller.
 
( Find "Kral Optik" i mappen "Links fra overalt". )

Nå, men vi må hellere se at komme hjemad, for i aften skal vi være sammen med Pia og Bole. Vi vil tage båden hjem, fordi det er sådan en dejlig sejltur og fordi der kan vi finde ud af at komme rigtigt af. Vi kommer lige som båden er sejlet. Ja, den er vel kommet et pænt stykke ud, men pyt, der kommer jo en båd igen om ½ time. Nææ nej, ham der står for bådtaxaen kalder på båden, så den kan komme tilbage og henter os. Vi skal da ikke stå her og vente i en ½ time siger han. Ja, den var jo ikke gået hjemme i lille Danmark. Vi nyder sejlturen tilbage, den er bare så smuk for der er meget frodigt her. Hjemme igen, går vi lige op på vores værelse og smider vores poser og hopper i badetøjet. En kold dukkert vil nok ikke skade i den her varme. Vi soler os lidt, men ikke for meget så Lena igen får ”børnesår” på sine pusselanker. Vi mødes med Pia, Bole og een som hedder Winnie, som er fodboldenke fordi hendes mand vil se fodboldkamp i fjernsynet. Vi har bestilt bord på den restaurant, som vi var på forleden hvor der var optræden med Michael Jackson. Vi får lige en lille sjus hver inden middagen. Lena og jeg bestiller noget kyllinge planke, som smager rigtigt godt. Der render en dværg rundt nede i restauranten, som er en rigtigt lille charmør, der laver så meget sjov og driller Lena lidt, men på den sjove måde. Endelig kommer aftenens højdepunkt, som er en af tjener der klæder sig ud som Michael Jackson og han danser så fantastik, at vi slet ikke kan forstå hvad han laver inde på den restaurant. Han burde være noget ved musikken. Vi skal lige til at gå, da en af tjenerne spørger om vi vil have en drinks på huset regning. Jo tak som byder, ja, vi er jo lidt naive alle sammen, hvis vi troede vi fik noget med procenter i. Vi fik solbær saft uhhmmm. Restauranten lukker nu, så vi tager hjem på hotellet. Der sidder alle de Danske mænd der har set fodbold med sørgebind, for Danmark er ude af VM, hvis jeg har forstået det rigtigt. Men det er vel ikke verdens undergang at vi ikke har vundet VM i fodbold. Vi tager lige en godnat sjus og siger godnat. Og så går vi to sprallebasser op på vores værelse. Skal vi lige tage en kop kaffe? Spørger Lena, joo, det kan vi da godt, så vi får da også lavet kaffe og tager den med ind i sengen. Med jeg når kun lige at røre hovedpuden med mit grødhoved, så snorker jeg. Nat nat Søde Lena.


Fredag d.25-6


Pia kommer lige forbi i dag og hører om vi vil med ud og spise den sidste aften vi er her. Men Lena og jeg bliver enige om at sige pænt nej tak, da vi gerne vil være lidt for os selv. Vi skal jo have pakket kuffert og se om alle vores indkøb kan være der eller om vi skal ud og leje en container. Vi tager en slapper på værelset og snakker lidt om hvor dejlig og sjov en ferie vi har haft sammen. Det er ikke sidste gang vi er på ferie sammen ( vel Sven ?). Vi drikker os en tår kaffe på altanen og aftaler så at vi vil gå en sidste tur ned til byen og shoppe de sidste feber indkøb. Vi spiser en dejlig frokost på en lille hyggelig restaurant og køber lidt brød, tomat og lidt godt til hygge med på værelset. Vi tager hjem igen og begynder at pakke kuffert. Lena er ikke nogen ørn til at pakke kuffert, når der er så meget der skal med hjem, så jeg går i gang med at pakke Lenas kuffert, mens Lena laver kaffe og smører nogle leverpostejs madder med tomat. Der er da stadig plads til noget mere, hvis det skulle være, Lena! Vi spiser vores madder og drikker en tår kaffe. Så siger Lena ”synes Du ikke vi skal tage ned og købe de der turkis bukser vi så i eftermiddags”? Jo, det kan vi da godt, men prøv lige at se hvordan vi ser ud, vi har morgenhår og lugter af gammel sved. Vi har en gamle forvasket T-shirt på og ikke nogen BH på, men det er da lige meget siger Lena, så ligner vi bare alle de andre der går rundt nede i byen. Og som sagt, så gjort.

Vi køber bukserne og så lige hjem. Nej, se lige de håndklæder der, ja, de er flotte Lena. Og så røg der lige 3 håndklæder ned i Lenas pose. Nu skal vi altså hjem! Næsten hjemme er der en lille bod med nogle smykker, som en ældre dame selv har lavet. Meget pæne, men vi har jo så meget. Men så hun giver Lena 2 armbånd på og siger de er så flotte til dig. Ja, så løber Lenas gode hjerte af med hende igen og køber det ene. Endelig hjemme på værelset igen. Jeg lægger de sidste ting i Lenas kuffert og går i gang med at pakke min egen kuffert, Lena går ud på toilettet for lige at vaske hænder. Nede i selve toilettet sidder er en slags vandhane som er til at skylle sin lille nummer, når man er færdig. Der sidder en knap på væggen, som man så trykker på og så kommer der en stråle med vand og så kan man skylle hvis det er det man har lyst til. Det er jo ikke noget vi Danskere bruger, så Lena og jeg har aldrig brugt det. Men Lena, den lille pilfinger, skulle absolut prøve at trykke på den knap så der kom vand ud, med det resultat at det sprøjter så meget at hun fik vandet lige i hovedet og op på sine nye briller. Hvad kan man så lære af det Lena? Lad være med at trykke på nogle knapper Du ikke skal trykke på! Jeg er blevet færdig med at pakke. Lena har ryddet op og tjekket en sidste gang om der var noget vi mangler at få ned i vores kufferter. Nu kan vi vist godt gå lidt tidligt i seng, for vi har jo en lang dag for os og vi skal tidligt afsted i morgen.


Lørdag d.26-6


Klokken er 0600 og vi skal op. Jeg laver den sidste tår kaffe til Lena og går i bad. Skønt! Der er kun koldt vand i dag. Ja, men så bliver man da også vågen. Vi kommer i tøjet og går ned med vores kufferter, drikker lige en hurtig kop kaffe og udveksler adresser med Pia og Bole og siger pænt farvel til George som er vores hotel vært. Så kommer bussen som skal køre os til lufthavnen og vi skal lige hente nogle flere, som også skal med hjem i dag. Det ene par vi skal hente, ja, de har sovet over sig og så der sidder vi og venter i ca. 20 minutter. Endelig kommer de, men ikke så meget som at man lige siger undskyld, der sidder jo bare 20 mennesker og venter. Vi skal køre nonstop 2 timer til lufthavnen. Tjekker ind og vi er jo lidt spændte på om vi har overvægt, da vi må have 40 kg. med hjem til sammen og vi har 38, 6 kg. Det var da meget godt ramt af os. Ind i transitten og gå lidt rundt, da vi lige vil finde et sted hvor vi kan købe en flaske med vand. Jeg ved ikke hvor de har tappet det vand, men to små flasker vand med ½ l. i hver, koster den rørene formue af 88 kr. Jeg tror ikke de sætter penge til. Så er der boarding og vi er på vej hjem ad. Flyveturen tager kun 3 timer så vi er hjemme ½ time før end forventet. Pia, Henrik, Phillip og lille Fredrik står og venter. Min Sven kører rundt og leder efter P-plads. Ja, så er det jo slut på vores ferie og der er kun en ting at sige, nemlig tusind tak for en skøn ferie Lena, det har bare været så dejligt og sjovt. Lena kører så med Pia og Henrik hjem og jeg går ud og finder min Sven. Nu kan jeg mærke hvor meget jeg har savnet ham. Der er han, kæmpe krammer og kys, hvor er det skønt at se ham igen. Ja, så går turen hjem ad mod Utterslev. Vi gør lige et lille hold på vejen for jeg kan ikke vente med at give Sven det vedhæng i Tigeren tegn, jeg har fået lavet til ham (vi er forresten begge født i Tigerens tegn). Han bliver da også rigtigt glad for det. Ja, så kan vi godt komme hjemad. Hjemme kommer min lille Pjuske (Kattenes Dronning) og tager imod mig, dejligt! Jeg snupper lige et hurtigt bad og så skal vi ellers ind til naboen for han er lige blevet student og det skal jo fejres. Klokken 23.30 siger vi godnat for jeg er dødtræt. Ja, man er jo ikke 20 år mere. Lige på hovedet i seng og drømme om alt det sjove der har været i den foregående uge.


Håber Du nød turen lige så meget som vi gjorde.


Hej fra Lisa

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.02 | 10:39

Kære Bente... Lyder da spændende. Du skal være velkommen til at kopiere og indsætte Ottos spændende livshistorie i Jeres slægtshistorie. Hygge fra Sven

...
12.02 | 13:37

Otto er min fætter som jeg ikke har set i mange år. Otto,s liv er efter det læste ualmindelig dramatisk. Ville gerne indsætte historien i vores slægtshistorie !

...
13.12 | 09:33

Kære Helle og Finn .. Ja, det er længe siden, men en rigtig god tid at tænke tilbage på. Håber I har det godt og passer på hinanden. Knuser med hygge.

...
12.12 | 20:41

Hej Sven, idag kom Finn og jeg til at snakke om 222 og vores unge år på Højløkken, med Faxe dåser i badebassinnet. 😃 Jeg har nydt din hjemmeside og billeder.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE