Dansk 8

Dansk 8



Efter små 3 måneder hjemme, fik jeg pludselig et opkald fra en mand fra firmaet Greenland Contractors på Bomhusvej i Emdrup, der udfører arbejder på Thule-basen og Søndrestrømfjord i Grønland. Jeg fik adressen af Henrik (Dorthe og Henrik i Brisbane), som tidligere har arbejdet i Grønland.  Jeg havde så sendt et postkort fra Australien til firmaet og fortalt lidt om mig selv, hvis de kunne bruge sådan een som mig på flybaserne i kulden. 

Faktisk havde jeg ikke tænkt nærmere over det siden postkortet blev sendt, men pludselig sad jeg her på Bomhusvej i København og talte om mulige arbejdspladser i Grønland. Han tilbød mig et job som Supervisor på Centralværkstedet i Thule, men jeg sagde nejtak til tilbuddet fordi jeg tror mit Engelske ikke er godt nok til sådan en stilling, hvor der er mere direkte kontakt til U. S. Airforce og derfor mere brug for Engelsk kunnen.  Øv, t ænker jeg, men så forsvandt gutten lige ud af døren, for at komme tilbage med en frisk telex fra Thule, der fortalt at de skulle bruge en entreprenør mekaniker ved flybasen.
Hvis der var noget? 

Hvis det var!  Og jeg var omkring 2 sekunder om at takke ja og var allerede i gang med planlægningen.
Det var Mandag i dag og flyet forlod allerede Kastrup på Torsdag mod Thule-basen og jeg skulle igennem lægeundersøgelser og forskellige andre ting før afgang. 

Min samvittighed kunne være et meget lille sted, da jeg gik op til Chefen Poul Villy på De Blå Busser i Holte og jeg fortalte at jeg blev nødt til at forlade jobbet omgående.  Jeg havde ikke den bedste samvittighed, fordi netop Poul Villy havde hjulpet mig med hurtigt job, da jeg kom hjem fra Australien. Men han kendte mig jo og vi gav hånd på en god fremtid.
Tak skal Du have Poul Villy !

Så gik det ellers stærkt. Lægeundersøgelser og en masse papirarbejde skulle gøres.  Og så s use rundt og tale med familie og venner, som igen rystede på hovedet.  Nok ved tanken om at jeg ikke var helt rigtigt i hovedet med alle de rejser rundt omkring og så Grønland nu! 
Nå hvad ?  Jeg har da set noget nyt hver dag i stedet for at sidde stille. 
 
5.
November 1987 

Torsdag morgen og ud til lufthavnen igen, denne gang for at finde ud Gaten til den lange DC-8er der er chartret for turen til Thulebasen. Den er meget overfyldt i dag, hvor der er mange der skal tilbage til basen, efter en ferie i Danmark. Jeg var den eneste "newcommer", men jeg faldt snart i snak med de andre i tiden, hvor vi ventede i afgangshallen i Kastrup. Det var klokken 9 om morgenen og flere begyndte at drikke øl, men jeg holdt mig nu til vandet.
Det var nok bedst at forblive ædru og ikke optræde på slap line, allerede den første dag i firmaet.

Behagelig flyvetur over Atlanten, Island og Grønland med indlandsisen, der ser meget ufremkommelig ud dernede under os.  5 timer mod nordvest fra Danmark og klimaet er meget anderledes.  Har lige læst, at det er "First Night" på Thulebasen 22. November, dvs. den første dag når solen ikke er synlig fra basen mere og i de næste 3 måneder, hvor der er nat på basen.  Nysgerrig om hvordan det nu går, når jeg nu er så besat af sol og varme. 
Tilsvarende er der "First Light" den 22. februar, når solen vender tilbage til basen over Sydbjerget læser jeg.

Sidder her på flyet og ser ned i natten, mens vi flyver rundt om basen for at forberede sig til landing. Hvad i alverden er det nu jeg gør? Det ligner noget der er løgn dernede, med det mørke der omgiver de grå metal barakker og et par lys her og der.  Mon der lever nogen dér Nå, det går nok rigtig godt og det er for sent at ombestemme sig.  Så ned det går og flyet lander som et snefnug på banen, så jeg tror at føreren har prøvet det en gang før.  DC8eren taxier hen til en grå bygning, der vel skal være en slags velkomsthus til nye arbejdere og hjemvendte fra ferie.  Jeg troede jeg var den eneste "newcommer", men der er nogle flere med den samme vanvittige tanke som jeg, nemlig at begynde nyt arbejde her.
Tænker et øjeblik, om vi hellere skal have en mentalundersøgelse? 

Nå, men vi går ind og bliver hilst velkommen af en eller anden. Han mumler sit navn (mmuytrvh og velkommen til) og vi bliver vist ud til en bus, der kører os over til et sted kaldet "Recreation Center" som skiltet udenfor oplyser. 
Her bliver vi plantet ved et bord og der tilbydes kaffe, te og sodavand efter ønske. 

Velkommen til Thule Airbase!  Man er jo lidt spændt på  hvad der skal ske i dag, så vi alle er nødt til at holde ørerne stive, da der er mange sikkerheds informationer, fordi det er storm sæson i området.  Disse er meget kraftige storme, der kan komme fra ingenting på kort tid - får at vide at et tydelig varsel er hvis temperaturen stiger hurtigt (i løbet af 5-10 minutter) fra f.eks minus 30 til frysepunktet, er det bedst at være forberedt på storm. 
Alt her er meget anderledes fra livet hjemme ved mors beskyttende arme og altid lune madgryder.   Der går en time med sikkerheds oplysninger om livet i og omkring basen.

Det var de vigtigste ting vedrørende sikkerhed og så flytter vi fokus over på sult (endelig).  Afsted  til "Dundas Dininghall" hvor vi går op og får en tallerken fyldt med noget rigtig god mad.  Så sidde og spise til lidt snak om lidt af hvert.  For at kunne spise her , skal man blot skrive sit navn på en liste ved indgangen til de veludstyrede maddiske, hvor Du kan få al den mad Du kan have i Dig. 
Der er masser at vælge imellem, så jeg ser en fremtid uden sult og smerter i knæene af overvægt. 

Efter middagen kørte vi rundt på basen og fik vist og forklaret en del ting og fik fortalt hvad de forskellige bygninger indeholdt, som der er værd at vide noget om. Herunder gymnastiksalen, hvor næsten alle former for træning kan dyrkes.  Den danske klub, biografen,  flere hangarer og et lille smut ned i nærheden af havnen, som dog er
lukket nu fordi vandet er stift og skibende er væk. 

Solen er væk, men der er gadelys overalt. Alle bygninger her ligner hverandre til forveksling, fordi alle er bygget af aluminium.  Stort set ingen særlige kendetegn ud over husnummer, som senere viser sig gør basen forholdsvis nem at navigere rundt på.  Det samme system som i USA, med vejnumre der fortæller hvor vi er i rækkerne af huse, så det skal nu nok gå efterhånen.  Jeg skal bo i Barak 326.  Så det bliver 3. gade, 20er rækken og 6. barak. 
Hvor svært kan det være! 

Jeg er den eneste nye mekaniker, så det bliver en kort tur ned til værkstedet, der omtales som #580 (femfirs i daglig tale) hvor alt rullende materiel og køretøjer bliver vedligeholdt og repareret. Og så er der lagerbygninger og kontorer. Der er en overboss (Superintendent) på værkstedet der hedder Birger Jensen, men han har netop taget på ferie. Så er der er 2 Supervisorer, (navn senere) og Erik Lisner. Udover disse er der et par Crewchiefs,  som tager sig af lidt papirer og skruer biler samtidig, når det er tid til det.  
I alt ansat 28 personer i #580, så der er mange navne at huske i fremtiden. 

Puha, det var en lang dag. Er tilbage i barakken og har set på mit værelse.  Ikke noget særligt, men der er en seng, bord, nogle stole, et klædeskab og et TV.  Havde håbet på et køleskab, men her er  fælles køleskab i kuffertrummet. Jeg går op i BXen, som er et supermarked hvor basens beboere kan købe lidt af alt og alt af lidt. 
Tror jeg lige vil give et par runder øl, vand og nogle snacks til de andre beboere i barakken, når de kommer hjem fra arbejde. 

Jeg skal også have tømt kufferten og slappet en smule af, inden de 12 andre beboere kommer hjem.  Falder hurtigt i snak med et par stykker over en øl og vi går bagefter i "Dundas Dininghall" sammen og spiser middag.  Vældig fint og hjemme i barakken igen bliver det en god aften med snak og hygge.  Får at vide at barakken har en fælles kasse med salg af vand og øl, hvor overskuddet går til middage og fester.
Fint, så behøver vi ikke købe drikkevarer i BXen selv, men gør det i fælleskab.  Selv om priserne her er dobbelte, så det går til en god sag med barakfester med mere. 

Arbejdstiden er fra 600 til 1700, mandag til fredag og lørdag fra 600 til 1200, hvis der ikke er overarbejde ud over det sædvanlige.  På m in første dag i #580  får jeg arbejdstøj, beskyttelsestøj og parka, termoundertøj, elefant hue og "mukluks", som er specielle lærredsstøvler til brug i det arktiske område.  Here fter en tur rundt i værkstedet og få en lille snak med hver af mine fremtidige kolleger.  Og derefter en køretur omkring på basen,  for at se og gense hvad der er af muligheder her.  Der er også en længere tur (ca. 25 km) op til radarstationen,  "BMEWS" (Ballistic-Missile-Early-Warning-System) tidligere kaldet "J-Site",  hvor den store radar findes,  som kigger ned over det meste af verden her fra pladsen langt mod nord
.

På tilbage turen kører vi også ind omkring DET-3, som ligger lige uden for selve basen. DE T-3 (Detachment-3, 22.Space Operations Squadron) er et satellit-sporings og styre station,  hvor der er kontrol over mange af de forskellige satellitter, USA har sendt ud i rummet gennem tiderne for at passe os alle, siger de.  Også et spændende sted med et utal af ledninger og lamper, der blinker og bipper konstant.  Hører at man ikke bør være gravid og være her samtidig,  fordi det kan give "anderledes" børn i tilgift. 
En trøst at vide,  hvis jeg bliver gravid en dag. 

Tilbage i #580  får jeg en megastor værktøjskasse på hjul, som jeg bruger et par timer til at rydde op i og får suppleret det manglerne med nyt værktøj. Det var den dag og så går det hjem til #326,  ud i brusebad og finde spisesalen og få fyldt maverne. 
En spændende dag med mange indtryk og mange nye informationer. På een eller anden måde begynder jeg allerede at føle mig hjemme, hvor utroligt det end kan lyde efter så kort tid her. 

 Den f
ørste tid arbejder jeg i GP-afdelingen (GP - General Purpose) med reparation af biler og varevogne. Men efter de fandt ud af, at jeg også var busmekaniker, er det stortset ikke andet end busser jeg reparerer,  fordi de fleste andre helst er fri for det.  Der er ikke de store udsving, men efter et par uger skal der bruges en mand i SP afdelningen (SP - Special Purpose), som reparerer tungt udstyr såsom bulldozere, læssere, snerydningsudstyr og køretøjer, lastbiler, stenknusere, diverse maskiner og og ...
Ja, jeg kunne blive ved. 

Lyder spændende, så jeg stiller op og får jobbet, så jeg bevæger mig op i den tunge afdeling, hvor jeg er en måneds tid, indtil der skal bruges en mand i Hangar 6, hvor den nye stenknuser skal samles.
Det vil sige, at den netop er kommet fra USA i adskilt stand og skal samles til brug næste sommer til at fremstille blandt andet materialer til vejene. Finder også 2 landgangsbroer og 2 slæbebåde her, som er under renovering til brug næste sommer.

 Ligeledes er her en ny langarmet mobilkran, som iøvrigt senere bliver solgt og fragtet til Sverige til køberen.  Finder senere ud af, at det er min gamle ven Knut Jureen der har købt den ganske billigt. Der har Du sgu gjort et godt køb Knut, for selvom den er 5 år gammel, har den ikke været brugt så meget som et enkelt minut.  Skylder forresten lige at fortælle, at Knut Jureen er een af grundlæggerne at den Svenske Harley-Davidson klub.

Vi er kun 2 smede/mekanikere her i Hangar 6.  D en første måneds tid,  arbejder jeg sammen med Bjarne Bunk.  Af en eller anden grund vil Bjarne hjem til Sindal i Jylland og jeg får en ny partner, der hedder Aksel Sørensen Schiødt.  Aksel bliver også kaldt "Den kolde smed".  Et tilnavn han fik, fordi nogle kolleger ville joke med ham og satte ild til den evige tot twist, som Axel altid havde i baglommen.  Men i stedet for at hoppe op og suse rundt, som de fleste andre ville gøre, kiggede Aksel bare på ilden der brændte op langs ryggen og sagde på sit langsomme Jyske, "Jaaaa, kan I tænde ild, kan I vel også slukke den igen".  Og så han fortsatte med at arbejde og det var nogle, der fik travlt med at slukke ilden. 

Aksel og jeg arbejdede rigtig godt sammen og fik løst de mange og forskelligartede opgaver der kom op til os.  På samme tid skulle vi gennemgå landgangsbådene og de 2 slæbebåde,  så de var klar til næste sæson ved havnen.  Og næste år,  skulle den nye 32 tons stenknuser også gerne være klar til at gå igeng.  Ud over samlingen af stenknuseren, skulle alle svejsninger styrkes, så de blev dobbelt så store. En enorm opgave, hvor der skulle bruges store mængder af svejseelektroder.
Så hvis jeg ikke allerede havde erfaring med elsvejsning, så jeg fik det her. 

Nååja, så jeg fik også et lille ekstrajob i hangaren. Der skulle være en Crewchief til papirarbejdet, så det blev mig kom til at ordne det, så det var uptodate hele tiden.  Ikke en så stor opgave, men det tog da lidt tid at hente reservedele på lageret og skrive timesedler, foruden at arbejde sammen med Aksel også så han ikke kedede sig.  Samtidig havde jeg også det topansvarlige job at hente drikkevarer, kaffe, brød og andre super vigtige ting, så Aksel og jeg havde vores pauser dækket. 
Dette må aldrig svigte! 

 
Aksel og jeg gik og passede os selv.  Vi havde som regel kun et besøg een gang daglig af vores Superintendent,  Birger Jensen, der altid kom til fast tid.  Et par gange om dagen kom vores Supervisor, Erik Lisner, bare for at snakke og få lidt papirer med på ting, vi havde repareret. 
Birger kom altid snigende lydløst af een eller anden årsag, modsat Erik der altid kom højt fløjtede og larmende ind ad hangardøren ude fra Flightline.

Det blev en rigtig god tid i Hangar 6, hvor vi fik udført masser af arbejde, muligt og umuligt.   Jeg fandt også en gammel forladt cykel nede ved havnen, jeg reparerede og malede med en blå USAirforcefarve og "Harley-Davidson" skrevet på stellet.  Så blev  Harley da ikke helt glemt og jeg kørte faktisk en del på cykel, i stedet for at bruge  værkstedsbilen, når jeg skulle nede i #580 og hente dele til arbejdet.  Rigtig fint
 og jeg fik også rørt mig en smule. 

Efter en måned blev jeg inviteret til at flytte i Barak 243, hvilket passede mig fint.  Her boede nogle af mine kolleger fra #580 og det passede rigtig godt med det sociale liv, som var betydelig bedre her i #243. Der var næsten familiære tilstande i 243, med regelmæssige fælles middage og fester plus meget mere.  Fint
 med flytningen. 

Faktisk fik vi en masse udført på værkstedet i Hangar 6.  Ikke mindst fordi de forskellige afdelinger imellem havde et godt "Buddy" system.  Det var en temmelig langsommelig affære at bestille reservedele og andre gennem de officielle kanaler. Men o
mkring i de forskellige afdelinger og værksteder, var det en utrolig mængde af nye dele og nye materialer, som i årenes løb havde forladt systemet officielt og kun eksisterede i hukommelserne rundt omkring, fordi nogen havde reddet dem fra affaldscontaineren i stedet for at smide dem ud.

Ligeledes var "Buddy"systemet rigtig godt, når det brændte på for at få tingene gjort hurtigere.  I stedet for at vente på nye dele, var der næsten altid en eller anden i en shop et sted på basen, der muligvis havde noget eller kunne noget, så arbejdet blev afsluttet uden papirer, således at udstyret kom ud at arbejde, i stedet for det
hele stoppede unødigt. JaJa, ved godt det ikke var korrekt, men det fungerede fint og US.Airforce fik tingene ud at køre igen, så de kunne passe på verden. 

  
Det var ofte mange lange timer på job, 6 dage om ugen. Og arbejde og fritid flød nærmest sammen, især i vintermånederne, hvor mørket var der 24 timer i døgnet. Hovedet tænkte ikke så meget over hvad der var dag og nat, men kun at det var arbejde og fritid.
Værkstedet fra 6 til 17 man-fre med reperation og 6 til 12 om lørdagen, hvor de fleste timer gik med at rydde op og vaske hele gulvet i Hangar 6, inden weekenden satte ind.

  
Stormsæsonen er fra 15. september til 15.  Maj.  Det skete et par gange, at der er en smule mere "fritid", når vi på grund af storm var tvunget til at lukke værkstedet og gå hjem i barakken.  På basen opdeles stormene i Fase 1, 2 og 3.  Når det gik ind i "Fase-1" stoppede alt svejsning, men ellers fungerede resten normalt.  Men når der blev rapporteret "Fase-2" i højtalerne, standsedes alt arbejde og derefter skulle man hurtigt hjem i barakken. Ved
en hurtig opmelding til "Fase-3" skulle alt arbejde stoppes og vi skal blive dér, hvor man er og så ringe hjem til barakformanden og fortælle hvor man opholdt sig.

  
Der er en sikkerheds foranstaltning, så barakformanden snarest muligt skulle aflægger rapport til "Stormcentret" om at alle mennesker var tilbage i barakken og hvis ikke, så oplyse hvor de opholdt sig.  r Hvis de mangler folk under en storm, ville der blive iværksat en eftersøgning hurtigt.  Men det var heller ikke et vejr, der lige trak een udenfor på vandretur.  Disse arktiske  vinde får orkaner rundt om i verden til at ligne små blæsevejr. De arktiske storme er kraftigeste i verden og ofte med snefygning så tyk, at Du ikke er i tvivl om st det er bedst at blive indendøre,
hvor du nu er lige nu.

Jeg husker engang, hvor der blev meldt en Fase-2.   Aksel og jeg var på vej hjem til Barak 243.  Vi gik f ra Hangar-6 og langs bygningen, med Aksel få meter foran mig. Da vi lige kommet fri af bygningen, greb vinden fat i Aksel og han røg ned og rullede og gled hen ad vejen. Men 20 meter væk røg Aksel ind i en stang og holdt fast.  Nu var det jo, at Axel var en lille let mand der måske var et oplagt mål for stormen. Nu var jeg klar til vinden efter at have set Aksel's one-man show, så jeg kom ned på alle fire og kravle frem til Aksel, så vi sammen kunne kravle tilbage på vejen på samme måde som et par forelskede krabber gør. Men tilbage til hangaren kom vi da.  Puha, det er ikke noget du ønsker at prøve 2 gange, så det var bare om at ringe hjem til vores barakformand og fortælle, hvor vi var.  Barakf ormanden ringede til stormkontrollen og et par timer senere blev vi hentet af en bus, der kørte ud for at hente dem der var strandet rundt omkring på deres arbejdspladser.
Hjemme i barakken hørte vi at stormen blev meldt op i en Fase-3,  så det rykkede rigtig godt i barakken og enhver lyst til udeliv blev stoppet automatisk.

Puha, det var noget af en storm, vi fik i dag.   Jeg ved ikke, hvor stærk det blæste i dag, men de arktiske storme kan dog alt for kort tid til at komme fra nul og langt op over 300 km. i timen i vindhastighed. Ved sammenligning har en vanlig Dansk orkan, en vindstyrke på 12 og en vindhastighed på 120 km. en time. 
Så der er ikke noget man skal lege med heroppe - det gør man formentlig kun én gang. 

 
Ellers er her næsten altid klar blå himmel i sommertiden og en super stjerneklar nattehimmel i vintermånederne.  Metrologerne siger, at det rent faktisk sker meget tit at man kan se nordlys her, men desværre kun synligt på måleudstyr og ikke for det menneskelige øje, her i de højarktiske områder, med det utroligt klare vejr.
Vejret giver ikke meget sne, men når stormene raser kan sne i store mængder blive flyttet herud fra indlandet hvor der er sne i store mængder liggende på isen.

Men nok om vejret lige nu.  Skal også huske at fortælle lidt om fritidsaktiviteter hvor der er mange muligheder, hvis du ikke ønsker at blive i barakken og dovne.  Hvis du kan lide fysisk aktivitet i fritiden, er der et veludstyret motionsrum med bla. et stort lokale med vægttræning, som jeg dyrkede 5-6 dage om ugen.  Og ja, der kom faktisk en masse bobler på arme og ben dengang, så jeg skulle købe nye skjorter. 
Boldspil og alle former for gymnastik er her også og hvis dufår lyst, er der også en stor bowlinghal her.

Juleaftenen 1987 blev holdt i "Top of the World Club", som samlede mange af beboerne på basen.  Elegant middag og dans bagefter. 
Også Nytårsaften 87-88 afholdtes i klubben, med tilhørende musik, dans og det hele.

Og så er der den Danske klub, hvor det er muligt at spise og nyde en øl eller vand, eller se dansk tv.  Hæhæ, dvs. de Danske kanaler kan ses kun på video, med et par ugers forsinkelse, da de blev optaget i Danmark for så at blive fløjet op til baen.   Men der var mange, der kom hver dag for at se gamle nyheder og andre udsendelser fra hjemmet.   Lørdag aften blev ugens højdepunkt, ofte med gode mængder af god øl og måske en hyggelig middag i den Amerikanske klub, "Top of the World Club", efterfulgt af klog barsnak eller i festsalen, hvor der ofte var orkester eller band, der spillede op til dans. Ofte ender lørdag aften her, fordi det virker som en sikkerhedsventil efter en uge med lange arbejdstider, så du er nødt til at gå lidt amok tider.


Fortsættes i Dansk 9


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

20.01 | 14:17

Hej Sven, kig engang herind www.per-anne.dk find ferieture i menuen og Grønland 1989
Mvh. Per Skjødt, søn af den kolde smed

...
04.12 | 16:38

Tak for.. Der er også Thuletræf i Lundeborg, nu Du er fynbo. Mener det er fast Lørdagen efter 6/6 .. Det er godt
www.facebook.com/groups/36418208895/?fref=nf

...
04.12 | 11:25

OK.. Det vil jeg huske når vil skal besøge svigerfamilien, jeg bor ved Middelfart.. Din hk. Side er spændende og jeg er importeret over alt det du har set

...
04.12 | 09:47

deler minder, rygter og lignende over lidt drik og kloge ord. Dér er jeg kommet i mange år på denne dag og hygger. Duk op og fald i snak.. God fornøjelse og hyg

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE