Dansk 7

Dansk 7

7   

Willi og jeg har endnu en rigtig dejlig eftermiddag, med bøffer og pølser med salat og Colaer til.  Desværre var det sidste gang, vi ser hinanden, i hvert fald for denne gang. Willi tager på en længere ferie til Cairns i morgen og når han er hjemme igen, er jeg er formentlig rejst ud af landet.  Tak for denne gang Willi, håber at se dig senere! 

 
Godt! Nu har jeg da set en masse steder og ting, siden jeg begyndte min tur rundt i landet.  175 timer i bus,  tog det at køre 13.129 km rundt Australien i østlandet.
Det har sat nogle ting på plads og flyttet rundt på idéerne om, hvad der har været turen værd at besøge. De for længst forældede bøger jeg har læst forud for rejsen, har absolut ike fortalt om det moderne land jeg har besøgt. 

Tilbage i Brisbane, er jeg blevet indbudt af Vibeke og Peter i Holland Park, til at overnatte indtil den endelige rejse hjem til Danmark.   Medmindre der sker noget uventet, er 1. August  afrejsedagen fra Brisbane.
De sidste par uger skal bruges til total afslapning og tænke over mine rejser rundt i landet, ligesom jeg da gerne skulle se så meget som muligt inden min endelige afrejse. 

 
Og her var Dorthe og Henrik bare rigtig hjælpsomme. De lægger bil til og vi kører rundt og ser rigtig mange steder. Blandt andet fandt vi en dag til Coolangatta, hvor vi fandt et stille hjørne på den sydlige ende af stranden,  for at få nogle solstråler på de dovne kroppe.
Det var faktisk også meningen, at vi skulle have været ud på at plaske i havet en smule, men hajflagene var oppe og 2 helikoptere flyver rundt, ikke langt væk for at spotte hajerne.  Så vi tænker det nok er fornuftigt at holde os på stranden idag.

Dorthe, Henrik og jeg har også spist sammen med deres bord som samlingspunkt.  Liden søde Dorthe er rigtig god til det der med at lave vidunderlig mad og bage. Hun er vel ikke fra Jylland for ingenting.  Bare super


Der boede også to andre "indvandrere" i Holland Park. Det var nogle af Vibeke og Peters bekendte.  De tjener til livets ophold ved at bygge huse nær Alice Springs. Og nu skal de hjem til Danmark på ferie. Gunnar og Per hedder de.  T
o superflinke fyre med et super humør og en stor tør plet i halsen. 

Jeg er ikke særlig fintfølende, men i alle tilfælde for en af dem har sæbe og vand, været et ukendt fænomen i løbet af deres ophold i baglandet. Der spreder sig en gennemtrængende lugt af sved og bush land. Denne særlige lugt, som mange indfødte i bushen har om sig og måske også fordi deres tøj ikke er blevet særligt slidt i vaskemaskinen det sidste års tid.  Ligeledes gravede den ene Corn Flakes ud af posen med de fedtede fingre, selvom ham Newton, som opfandt tyngdekraften, også havde lavet en lov der rent faktisk siger, at Cornflakes selv kan falde ud af posen, hvis du vender bunden opad. 
Så derfor skulle jeg ikke have mere morgenmad der. 

Men det ændrer ikke ved, at begge fyrene var super rare at være sammen med. Jeg vil bare gerne ændre mine kostvaner eller gå på slankekur. Bare ikke i aften, når Dorthe og Henrik tryllede en bøf med tilbehør. Der er ingen vej udenom og jeg får naturligvis ondt i maven igen af for megen god mad. Dorthe!
Det er din skyld, med al den lækre mad!

 
Og slankekur, bliver det nok heller ikke lige her og nu. Det skal Jette og Henrik (der er 2 Henrikker) nok være garanter for.  På grund af den noget trange plads der er blevet hos Vibeke og Peter efter indtog fra ødemarken,  har Henrik og Jette inviteret mig til at sove den sidste tid hos på dem på Haig Street. Det var da bare et super tilbud og er bare det sidste der skulle til for at gøre de sidste dage super gode. Knus til Jette og Henrik


 
Min sidste aften i Australien, som blev afholdt i Haig Street, hvor Jette og Dorthe havde tryllet og lavet en lækker bøf med udstyr, som Henrik og Henrik havde købt øl og vin i rigelige mængder til.  Det var en rigtig dejlig aften, hvor verdens problemer blev mindre og venskaber større.
Det blev ret sent, inden vi trak gardinerne ned den aften.

 
Afgangsstunden om morgenen den 1.
August, med rundstykker og kage, inden Dorthe, Henrik og Henrik kører mig til lufthavnen, hvor jeg har afgivet min bagage og får ordnet papirerene og betaler $ 20 i afrejseskat. 

 
Desværre er Jette ikke med, da hun skulle på arbejde i IKEA, hvor hun er sælger. 
Så vi tager en varm afsked hjemme i Coorpaaroo før hun tog på jobbet. 

 
Og ikke om Dorthe og Henrik har købt en tidlig fødselsdags gave til mig. En rigtig "Aussie" hat, som straks bliver bøjet i facon og monteret på mit buldne hoved og vi tager en "farveløl" i Take-off baren, før vi hånder og krammer og jeg forsvinder ind og ordner formaliteterne ved afgangsto
lden. 

 
Der er kun kort tid før den næstsidste passagerer går ud til Jumboen fra Thai International. 
Jeg er den sidste mand som rosinen i pølseenden på trappen og vinker til vennerne på "udkiggen". 

 Afsted det går fra
 Brisbane!  Ud på det  første lille spring til Sydney, hvor flere passagerer kommer på flyet og rejsen fortsætter mod nordvest. 
En time, hvor jeg tænker tilbage på mit ophold i Australien og tiden i Emigrant Centret i Wacol, der var uden den store succes, men i stedet blev til en beslutning om at være turist i stedet for indvandrer i landet. 
  
Og mange tanker om de byer og steder jeg havde set i dette enorme land. Tanker bare ikke lige stopper og allerede skaber idéer om genoplevelser! Tanker om menneskerne her, der er en nation af indvandrere, hvor mange efter mit indtryk ikke rigtig ved, hvor de hører hjemme.
Men selvfølgelig er det en idé helt for egen regning.

 
Utroligt venlige og hjælpsomme, de Australiere. Ingen tvivl om det.
Hvis du er i nød eller har brug for hjælp ligegyldig hvad,  er der altid nogen der vil give en hånd. 

 
Mange tanker om de Danske venner, jeg fik undervejs. Willi, Dorthe, Henrik, Jette, Henrik  og Elly fra Valby. Det alt for korte bekendtskab med Kirsten, Hanne og Claudia i indlandet. Timerne med Morten, Mark og Christian i Sydney.
Og ikke at forglemme Louisa (min frisør i Stones Corner) og Jasmine, som jeg har lovet en guidende hånd hvis deres vej går til Danmark. 

 
Farvel Australien!  Efter en times ophold på Kingsford Smith Airport i Sydney, letter flyet på vej mod Singapore. Thai International har givet alle passagere et rutekort, så man kan følge turen. Australien ser helt øde og tomt ud her fra oven. Jeg ser en lille by dernede og jeg er sikker på at det ikke kan være andet end Alice Springs.  Det må det være, med bjergkæden omkring byen, men jeg er selvfølgelig ikke sikker.
Du kan også se små farme på de store sletter dernede. 

 
Flyet går langt ud over Timorhavet og Det Indiske Ocean. Derfra over Indonesien med de tusindvis små øer drysset ud over havet med en generøs hånd.
Det kan nemt ligne et paradis for en flyvende turist der hedder Sven. 

 
Der bliver en times stop i Singapore, hvor knoglerne nyder at gå rundt i ventesalen og blæren glæder sig over tømningen, før turen går til Bangkok, som bliver nået omkring 22-tiden.
Sikken trykkende varme her er, nu hvor regntiden lige er startet.

Og nu må vi arbejde for at få de forskellige papirer gennem toldvæsenet her i Bangkok.
Det er ikke de langsomste toldere jeg har set, men de minder mistænkeligt om dem. 

Well, jeg er nysgerrig om transporten til hotellet er klar, som jeg har bestilt sammen med billetten. Bingo, det var den!  Et stykke limosine fra Thai venter med et klimaanlæg, der kører på fuld kraft.
Simpelthen det bedste der kunne ske efter den ulidelige varme i lufthavnen. 

Så afsted det gik med god hastighed ind i byen. Det blev en halv time med hornet i bund. Jeg troede, jeg havde set nok stressende byer og trafik, men Bangkok slå dem alle. Der køres på andres frygt for buler den og færdselsregler er et ukendt fænomen her omkring.
Men jeg nåede da hotellet sikkert og fandt mit værelse med en smuk orkidé på puden.

  
Alt fint og jeg får et hurtigt brusebad, før jeg går lidt ud og ser på byen i den hede nat. 
Goddag til nogle mennesker, mens jeg nyder en øl på en bar, men trætheden inviterer mig til at finde sengen og den kølige luft i rummet.

  
Tidligt op, morgenmad og så på Tempeltur. Jeg går ned i receptionen, hvor jeg bliver hentet af en Thailandsk pige der skal være min guide på turen, der finder sted i en lækker limousine med chauffør.  Guiden hedder Puangpetc Petchundkrit.  Let navn, ikke Nå, hun vil hellere kaldes Pom og det blev hun så.
Endnu nemmere.

  
Templer!  Fantastiske bygninger med spir, søjler og Buddhaér i alle afskygninger. En Buddha ligger ned og er 64 meter lang.  Han er blevet bygger først fra benenden og så har man bygget templet omkring ham fra benenden også, rigtig smart.  Men der var ikke målt lige så smart, fordi man begyndte at bygge ved foden, for da det kom til hovedet, var der ikke tilstrækkelig loftshøjde til ører og hat, så der er et pænt hul i taget i stedet.
Enkel måde at løse problemet.

  
Og hvilken lyd der er her. Der er 108 spande rundt om Buddhaen og de repræsenterer hver af de 108 bedste ting i Buddhismen.
Og så kan folk købe det samme antal kobber mønter og drys dem i spandene sammen med en bøn.

  
Jeg har også set nogle statskontrollerede perlefabrikker.  Der laves meget smukke ting her og havde jeg penge nok,  tror jeg nu nok, at jeg kunne gøre et rigtig godt køb her.
Lønnen er lav her, så der er næsten kun værdien af stenene, Du betaler for.

  
I eftermiddag vil jeg tage ud til "Rose Garden". Dejligt sted, som navnet antyder og j eg vil også deltage i et show, med forskellige danse og se, hvordan en Thailandsk bryllup finder sted. 
Der er noget Thai boksning og andre ting, før en gruppe  elefanter skal vise hvad de duer til.

  
De er ikke specielt dumme, de store dyr.
Et lille tryk bag øret og de udfører med det samme, hvad Mahuten på ryggen giver den besked på. 
Der var også en baby elefant på kun 250 kg, som smertefrit trak afsted med 20 publikummer, der blev bedt om at trække tov med lille Dumbo. 

  
Sent på dagen besøgte jeg en mindre fabrik, som fremstillede håndskårne møbler, malede elefanter og mere Thailandsk kunsthåndværk. Her var jeg så nødt til at købe en lille malet elefant og en æske et eller andet.   Ingen idé om hvad jeg skal bruge det til, men .......
Ja, jeg måtte have det.

  
Ingen bytur i aften. Den nådige himlen beslutter, at det nu er Bangkok, der skal vaskes med et kolosalt tropiske regnskyl. Wow, hvor vandet falder ned i tove. Har aldrig set noget lignende. Næææ, så jeg kunne lige så godt sætte mig i hotellets bar og se på nogle iskolde Singha øl, som let løb ned i halsen.
Sandsynligheden for,  at de indeholder rigelig alkohol er jeg næsten overbevist om, fordi jeg kun drikker 7-8 stykker, men føler at jeg har fået over 20 - Ja, det var så den aften. 

  Bangkoks flydende marked er selvfølgelig i vandet. Og vandet her er floden og efter en halv times sejlads er jeg på markedet, hvor små forhandlere tilbyder lidt af hvert for alle og enhver. 

  
I den intense varme her vokser min tørst enormt.  Jeg er nødt til at gå til en bar og få mig (Du tænker straks, at der er en øl, ikke?) Næææ, En iskold frisk kokos, som skalperes og serveres med sugerør af en sød rynket Thaidame.  Smager super og når mælken er slut, kan det ferske kød skrabes ud med en ske.
Det smager bare fint, så jeg bliver nødt til at have een til for sjov skyld og så lige se hendes smilende rynker een gang til.

  
Flodvandet her er næsten sort af forurening og det hjælper fint til når alle motorbådene konstant mudrer vand op.  Forureningen er næsten total her hvor man får det indtryk, at alt affald bliver smidt i floden. 
Det er nok ikke sådan naturligvis, men det ser sådan ud (diplomatisk sagt). 

  
Ud i en anden båd og begive sig til "Thonburi Snake Farm", som er en lille zoologisk have med Bengalske tigre, aber, krokodiller og slanger, herunder Cobra, Viper Racing og Copperhead.  Yderligere er der også kvælerslanger, bla. en på næsten 7 meter. Helt ærligt, det ser lidt farligt ud med dyrepasserne, der behandler dyrene som de ønsker.   Ved afslutningen af showet, bliver der tappet gift fra slangerne foran publikum.
Tanken opstår,  selvfølgelig "kun"  af sikkerhedsmæssige årsager, at  jeg måske havde foretrukket, at det var sket før showet.

  
Som tilskuere sad man med kun en dyrepasser som eneste "rækværk" til slangerne.  Manegen er ca. 6-7 meter i diameter. Hvis en slange "løb" væk fra passeren, var det bare om at trække sig hurtigt tilbage.  Specielt  en "Racer Viper" var lynhurtig, da den næsten sprang hen over gulvet, hvilket den gjorde næsten hele tiden.  Må nok indrømme, at der kom stive hår på benene, så man næsten ikke rørte gulvet.
Efter showet fandt jeg ind i Bangkoks centrum igen.

  
Og her som andre steder i verden måtte jeg ud på mine gåture, den ene kilometer efter den anden, førte mig rundt i byen, hvor jeg specielt nyder at gå ind i baggyderne, hvor de aldrig havde set en turist før med 46 i skostørrelse. 

 Jeg tror nok at børnene smilte til mig eller også lo
ad mit ellers perfekte udseende, mens jeg får stillet tørsten med en iskold øl.  Når sulten blev stor, finder jeg altid et spisested hvor menu kortet kun skrives på Thai.  Så er det bare om at se lokal ud, for ikke at falde igennem.  Bare kigge kortet igennem og finde nogle sjove tegn og pege på teksten.
Har ingen idé om, hvad jeg bestilte, men det smagte supergodt og kun een af saucene havde en smule for meget turist krydderier.

 Har fundet ud af, at hvis maden bestilles i madsteder der ligger på de "oplyste" gader med turistting, så er der alt for meget turistkrydderi puttet i, sikker for at opfylde turistens idé om at Thaimad er stærkt. I baggaderne hvor Thaierne spiser er maden kun "normalt" krydret.  Og jeg er sikker på at bakterierne er væk fra maden, med alle de flammer der koger maden op. Ihvertfald har jeg da meget sjældent maveproblemer.

  
Trafikken er uhyggeligt tæt her i Bangkok. En tur på kun 15 km tog næsten 2 timer, så hvis jeg ellers kunne læse de tegn på vejskiltene, kunne jeg lige så godt have gået turen her. Men det lykkedes alligevel at komme ud på "Samutprakarn Crocodilefarm",  som er den største af sin art i verden, med op mod 30.000 krokodiller, hvis vi skal tro brochuren. 
Jeg har ikke helt overblikket, men dillerne er overalt, sammen med løver (hører da vist kun hjemme i Afrika, ikke?), Tigre, slanger, aber og fugle.

  
Her er så min egen mening, som jeg tror er ganske rimelig. Det kan ikke være meningen, at en 6-meters saltvandskrokodille skal bøje halen, for at leve i et lille aflukke og at i en gård på omkring 50 kvadratmeter, skal der leve omkring 200 styks 1 år gamle krokodiller. Og når en voksen Bengalsk tiger skal dele et bur på 5-6 kvadratmeter med en lille hund. 
Ja, der er der alt for en lille plads, hvis det er meningen at dyrene skal leve med værdighed.

  
Der var også et show, hvor en Fhailandsk mand bryder lidt med en krokodille og stikke hovedet i munden på den og trækker et par andre i halen for at gøre dem gale.   Og så slår han dem i hovedet med en stok, underlig idé.  Jeg ville gerne have set ham gøre det samme, med en af de voksne på 7-8 meter. 
Så havde han nok ikke været så kæphøj.

  
Der var også en sektion med "freaks".  Krokodiller med  krum ryg, manglende hale og andre abnormiteter, sikkert på grund af indavl.  Disse dyr fik tydeligvis langt mindre plads end de andre.
Og ja,  jeg har selv købt en billet til at komme til at se det hele, men jeg var ikke forberedt på dette.  Mon ikke det var en opgave for Greenpeace ?? 

  
Bangkok! En travl by.  Så travl, at man sjældent så det berømte Thailandske smil, der reklameres så meget for. Faktisk er det kun dem, der bliver betalt for det, der smiler.
Resten ser nu lige så trætte ud som alle andre folkeslag.

  
Men smilet findes i gaderne, hvor der er Live-shows og Striptease overalt. Inden man når at reagere , er man hurtigt trukket ind i lokalet af en dørpige og plantet i en stol. Lige så hurtigt, kommer en storsmilende ung dame og sætter sig på skødet af mig.  Her er der piger, transvestitter og homofile.
Sjovt og livligt med musik, dans og smilende mennesker - ihvertfald udadtil.

  
Men begejstningen falder nu hurtigt. Det bliver for meget og alt for påtrængende efter min smag, så efter en times tid, lister jeg ud i den friske natteluft igen. Det var for meget med for meget tæt sidden, malede smil og dyre drinks.  Det er næsten skræmmende og jeg havde lidt ondt af pigerne der kæmper for opmærksomheden, men hvad kan jeg gøre?  Jeg
kan og vil ikke gøre noget som helst, så jeg siger pænt nejtak, finder døren og mit hotel med luftkonditioneringen kørende på fuld tryk på værelse.

  
Næste dag gryr og jeg vandrer rundt i Bangkoks gader hvor j eg mødte en Vestaustralier der hedder Geoffrey,  fra byen Perth i Vestaustralien. Vi mødtes en lokal bar, men lette piger og ikke mindst hvor øllet var billigt.  Vi havde ikke de store penge, men en god rundtur med mange barer og Thailandsk øl i vældige mængder blev det til.  Det smager godt, øllet.  Men Du kan godt have reddet Dig en fæl hovedpine dagen efter, når solen står op i vinduet og spejlet afslører læbestift over hele hovedet og på skjorten.  Kan
ikke rigtig huske, hvornår og hvordan det kom på, men jeg har en svag mistanke.

  
Men nok om det. Jeg fandt en skrædder, der ville fremstille 2 par bukser til mig for ca. 130 kroner. Og så de passede nøjagtigt. Man kan undre sig lidt over, hvordan en Dansk skrædder kan bruge 4-5 uger på det samme arbejde og til de priser. 
Turister hænger på skræddere her fra morgen til aften, så jeg har dem mistænkt for ikke at sove om natten og istedet sy tøj.

  
Sidste dag!   Den blev brugt til at få lidt farve på kroppen.  Jeg ville da ligne een, der har været på ferie i 5-6 måneder. Men jeg der elsker solen, må give op fordi den er simpelthen for stærk. 
Efter en halv time må jeg opgive fordi varmen får sveden til at løbe af mig.

  
Indendørs med mig og finde luftkøleren og få noget søvn.
Men hurtig lysvågen igen, må jeg endnu en gang ud i byen for at vandre rundt i skyggerne, indtil det er tid at finde lufthavnen. 

  
Flyet afgår først ved midnat, men jeg er også i god tid så jeg kan nok finde mig et koldt brusebad i lufthavnen.  Ja, så meget for den gode idé.  Der er er ingen bademuligheder i Bangkok lufthavn. Virker en smule dårligt, men måske det kommer på et tidspunkt i fremtiden.  Jeg har svedt godt i dag og til aften i den trykkende varme her. Der er ikke rigtig n
oget at gøre ved det, bortset fra at finde en koldluft kanal og stå der, indtil der kaldes ud til flyet.

  
Endelig afrejse, med udsigt til 11 ½ times flyvning der for en stor del foregår over Sovjetunionen. Kan ikke se noget, men ved, at vi kommer i nærheden af Moskva, så jeg spekulerer på, om den røde mand nok kigger dybt i radaren, om vi nu skulle være spioner på togt?  
Det bliver til nogle gode måltider undervejs og jeg ser på noget af en rasende kedelig film, når jeg da ikke sover, hvilket det er lykkedes mig 6-7 timer, tror jeg da nok.

   
I de vågne timer,  tænker  jeg lidt på oplevelserne i Bangkok og omegn.  J eg har fået set en masse og talt med mange sjove mennesker. Skal byen ses igen?
Så afgjort!  Og jeg spekulerer på om det ikke sker en dag, måske på vej ud et andet sted i verden, så mine indtryk af denne by bliver yderligere fyldte med oplevelser døgnet rundt.

  
Kaptajnen siger, at det er kun 15 minutter til Kastrup nu, så  selen skal lige strammes til og jeg ser fem til sidste øjeblik, hvor hjulene tager banen.
En gammel drøm er gået i opfyldelse for mig.

7.
August 1987 - Jeg har rejst rundt om Jorden!

 Sidder lidt og venter til alle de travle maser sig ud af flyet
, tager  så min håndtaske og derefter ned for at finde mine kufferter på båndet. Utroligt meget jeg har fået fyldt i dem og lige så utroligt, at jeg ikke er kommet til at betale ekstra gebyrer for overvægt nogen steder. Jeg var lidt nervøs for det skulle ske, fordi jeg havde ingen penge tilbage da jeg har brugt stortset alt på turen, så jeg nu kun har 200 kroner, jeg af en eller anden grund har haft liggende dybt i tegnebogen, siden jeg forlod Danmark for godt 5 måneder siden. 
Godt, så har jeg penge til en taxa hjem til Hjortekær og en gang fin Dansk  (jeg fylder 37 i dag)  fødselsdags morgenmad med min mor.  HaHa, hun blev noget overrasket, da jeg pludselig stod i døren og sagde hej!

  
Jeg havde sendt et postkort fra Australien til Poul Villy, der er chef ved de Den Blå Busser i Holte.  Jeg havde skrevet til ham at jeg kom hjem i dag og nok var lidt sulten efter et job. Så jeg ringede til ham og hørte om han havde modtaget min hilsen.   JaJa og der var et job til mig han satsede på, at jeg kunne starte mandag morgen. Superfint!
Det kunne ikke være bedre for min tegnebog og jeg ser frem til at tjene nogle penge igen, nu min pengebeholdning var suget helt flad af at rejse ud og rundt i verden. Men det er jo ikke den værste måde at bruge penge på, for oplevelser og minder lever evigt. 

  
Og fint med en Dansk eftersommer, når varmen fra Australien og især Thailand, som kan stoppe enhver aktivitet af bar sved, hvis du bevæger dig lidt for meget.  Dejligt ude, men som Dansker af hjertet, er hjemme altid bedst.


Fortsættes i Dansk 8.
 



.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

20.01 | 14:17

Hej Sven, kig engang herind www.per-anne.dk find ferieture i menuen og Grønland 1989
Mvh. Per Skjødt, søn af den kolde smed

...
04.12 | 16:38

Tak for.. Der er også Thuletræf i Lundeborg, nu Du er fynbo. Mener det er fast Lørdagen efter 6/6 .. Det er godt
www.facebook.com/groups/36418208895/?fref=nf

...
04.12 | 11:25

OK.. Det vil jeg huske når vil skal besøge svigerfamilien, jeg bor ved Middelfart.. Din hk. Side er spændende og jeg er importeret over alt det du har set

...
04.12 | 09:47

deler minder, rygter og lignende over lidt drik og kloge ord. Dér er jeg kommet i mange år på denne dag og hygger. Duk op og fald i snak.. God fornøjelse og hyg

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE