Velkommen til mit liv ..........

12. August 2008 - Siden er under opbygning i mange, mange år fremover .....

Mit liv og gøremål siden 7. August 1950 lidt sent på aftenen. ...............

Det var en mørk og stormfuld aften...... Næææ, forresten ved jeg ikke hvordan vejret var den aften jeg blev født.  Jeg var da vist ikke så forfærdelig gammel dengang.

 Men efter sigende var det da vist ret sent, da jeg besluttede at gøre mit indtog i denne verden.  Og så skulle jeg absolut også komme før tiden, da min jordemoder fik overbevist mine forældre, om at jeg var fuldt udviklet, her en månedstid før den ellers planlagte ankomst.  Om så lige dette tidlige spark i rø... , der hvor jeg er højest når jeg plukker jordbær, har påvirket mig til at blive slemt nysgerrig resten af mit liv, skal jeg da lade være usagt.  Men ihvertfald har min tilstedeværelse på Jorden ofte været præget af pludselige indfald jeg selvklart har måttet føre ud i livet, uden at tænke for længe, for lige at se om det nu også var en god idé jeg dér havde fået.

 Om så det var sundt og fremmende, sådan at blive en del af en fremskyndet fødsel - måske også godt hjulpet af jordemoderens iver for at score lidt ekstrabetaling - skal jeg ikke kunne tage stilling til.  Men ihvertfald har det da hjulpet fint på min naturlige nysgerrighed, der ofte har bragt mig vidt omkring eller har givet mig erfaring på anden vis undervejs hertil.  Måske ikke altid lige gennemtænkt, men så har det til gengæld ofte været sjovt og hel sikkert udviklende på lysten til at se mere.

 Lysten til at se mere - jaaa, det har vi vel alle.  Min nysgerrighed var bestemt ikke den mindste og bragte mig i uhyggelig nærhed af et par på hovedet af mine søster Lizzie, når jeg ikke kunne holde fingrene fra hendes ting og sager.  Ligeså blev nysgerrigheden næret fint, når den stod på rejser med familien til bla. Sverige, Norge, Tyskland samt Italien en enkelt gang. Ligeså husker jeg familieturene rundt i Danmark, som noget vi alle så frem til med spænding.  Her gik tiden ofte med diverse narrestreger sammen med min fætter Bent, der heller ikke gik af vejen for ret meget. Fætter Bent og jeg har set en del til hinanden siden, så han kommer til at optræde her et par gange undervejs i historien.

 Min tidlige barndom fra fødsel til skole, har jeg ikke meget om i huskeren. Men det er vel fordi jeg vel stortset har været beskyttet i hoved og r.. og det hele derfor har gledet let og smertefrit afsted.  Men det kan jeg jo takke mine dejlige forældre for.

 Men jeg kan da fint huske mit barndomshjem på Lundtoftevej 288 i Hjortekær. Dejligt stort hus, der lå på en meget stor grund, der omfattede nok til at der senere blev solgt flere grunde fra.

 Mit barndomshjem lå 2 minutters gang fra Kongens Dyrehave, Eremitagesletten med sommerslottet hvor Kong Frederik og Dronning Ingrid ofte kom ud. Sletten var og er en fantastisk legeplads for os børn (og voksne også) hvor jeg tit var ude blandt hjortene og andre dyr, ligesom Rådvadskoven og Jægersborg Hegn blev en stor del af min opvækst, hvor oplevelserne og legene herude i naturen har betydet utrolig meget for mig og på ingen måde kunne været byttet med guld, sølv og diamanter. Ligeså husker jeg også nogle af mine barndomsvenner, Franz fra Lundtoftevej og Preben plus hans lillesøster Birthe på Hjortekærbakken hvor jeg kom meget.

1957 og frem .....

 Så der er vel nok en stor del huller i hukommelsen, indtil jeg startede i 1.klasse på Raadvad Skole i August 1957.  Her fik jeg Hr. Brogård som klasselærer, ligesom jeg fint kan huske regnelærer Lebech, Hansen, Fru Hansen, Wallenström ligesom der vel har været andre undervejs på Raadvad, hvor der aldrig var flere end man stortset kendte alle på skolen, hvor mange var rigtig gode venner og veninder, man jævnt tænker tilbage på, fordi de hver især har påvirket een i de yngre år og på den måde givet ballast til at komme videre til hvor vi nu er i dag.

 Så mon ikke jeg skylder Anders, Annelise, Annette, Birgit, Bo, Charlotte, Dorthe, Elinor, Flemming, Gertrud, Jan, Jens, John, Jørgen, Kim og Kim, Kirsten, Mariann, Marianne, Ove, Peter, Poul, Steffen, Søren, Torben, Troels, Vibeke og Vibeke en stor tak for hvad de gav mig af oplevelser på Rådvad Skole og selvklart også i fritiden udenfor skolen.

 Jeg er overbevist om at hver og een af mine spændende skolekammerater og ligeså alle kammerater udenfor skolen, hver især har sået lige præcis deres frø, der har spiret og udviklet min person i den retning jeg har valgt når der var mere end een mulighed, hvis man nu kan udtrykke det sådan. Man tænker ikke meget på det som knægt, men som årene går er det da åbenlyst at vi alle kan give vore "hverdagsrødder", specielt i de helt unge år, æren for mange af de valg, eller fravalg, vi har gjort i livet. 

 Det var jo store klasser dengang, modsat nu hvor det nærmest ligner privatundervisning med egen lærer.  Måske det er bedre med små klasser, men jeg tror nu det forskellige hang meget godt fast dengang, da der ikke var så meget til at distrahere og hulle tankerne, såsom mobiltelefoner der bipper ustandselig med sms´er og hvad der ellers er af totalt uundværlige vidundere, til at forstyrre hverdagen overalt hvor man kommer i verden.

 Nå, men Raadvad Skole fyldte de første 5 skoleår og var som jeg husker det, et sted man kunne lide at være, fordi den ikke var større.  I tillæg havde vi Raadvadskoven, lige udenfor til fri afbenyttelse efter skolen.  Skoven med grusgraven, Raadvaddammen og de mange andre spændende steder, tror jeg nok næsten alle, ihvertfald drengene, brugte til leg og mange andre ting og underlige indfald vi kom på efter skoletid.

 Men som altid, varer intet ved. Og her blev det besluttet, at Raadvad Skole kun skulle rumme de første 5 klasser og vi skulle herefter flyttes til 6.klasse i både Trongårdsskolen og Lundtofte Skole, hvilket så betød en utidig opdeling og splittelse af klassen.

 Personligt var jeg fast besluttet på at komme til Trongårdsskolen.  Men af for mig uforståelige årsager, skulle jeg absolut flyttes til Lundtofte Skole, hvilket hel sikkert har fået store konsekvenser for mine valg gennem resten af mit liv.

 I Raadvad Skole så jeg mig selv komme i Realklassen og få mig en 3.Real som vel svarer til 10.klasse i dag. Jeg kan ikke helt huske, hvornår Realén blev fjernet reelt, men beslutningen om at jeg skulle til Lundtofte, betød for mig, at jeg gik helt i baglås og gjorde alt for at undgå at komme i skole.  Fra at være rigtig glad for at gå i skole og få en fin eksamen, vendte jeg helt om og ønskede mig blot væk fra skolen, hvilket også lykkedes med en 7.klasses eksamen, der reelt ikke kunne bruges til noget. Ihvertfald har den ikke båret mig frem, så jeg har måttet skubbe lidt på selv undervejs i erhvervslivet. Men ingen klage over det, da valget var mit eget og har passet mig hel fint.

 Det blev til 2 år med en masse pjæk og selvopfundne sygdomme der kunne holde mig hjemme.  Husker specielt den ene "sygdom" der gik så vidt at jeg måtte gå linen ud og blive indlagt på Gentofte Sygehus og dér fik fjernet blindtarmen. Den fejlede selvfølgelig intet, men tanken om at indrømme det var pjæk, faldt mig meget fjern. Dette "stunt" fra min side, førte desværre til flere følgesygdomme, bla. en voldsom gang tarmslyng, der var uhyggelig tæt på at gå galt. Så en gang mere eller mindre uskyldig gang pjæk, kan hurtig løbe af sporet og ende ud i at koste for meget, når det nu ligger meget fjernt at skulle indrømme det hele var følger af et skuespil, opfundet af en skoledreng der ikke ville lade sig styre.

 Så efter at have pjækket mig igennem 6. og 7. klasse, gik jeg ud af skolen, med et afgangsbevis der sagde: "Sven Eriks evner er gode, men da hans flid ikke er er overvældende stor, opnår han ikke de høje resultater".  Nem måde at få pakket ind, at man faktisk ikke mødte op til undervisningen og opnåede noget.  Men så kan man tænke lidt over, hvad resultatet var blevet og hvordan livet havde formet sig, hvis lærere og skolemyndigheder havde hørt på hvad eleverne ønskede. For mit vedkommende, havde det formentlig betydet 10 års skolegang, måske mere hvis succes havde næret bålet og skabt endnu mere flid, med hvad man kun kan forestille sig af eventuel videre uddannelse og måske anderledes sammensat liv.

 Af venner på Lundtofte Skole er en lidt tåget ting, da jeg jo som nævnt ikke ligefrem overbelastede skolen med mit nærvær.  Selvfølgelig var det dem der også skulle fortsætte skolegangen på Lundtofte, men der var også mange nye ansigter, vi skulle til at dele hverdagen med.  De "nye" kniber det med at finde frem i huskeren, men navne som Elmer, Vivi og Bent "Tyr" dukker op, men det var da vist fra parralelklassen, så vidt jeg mindes.  Elmer var jeg meget sammen med, da vi kørte knallerter (temmelig hurtige) sammen og søde Vivi, som var Elmers kæreste, der boede i Brede (cirka).

 For lige at genopfriske knallerttiden, så var mit foretrukne mærke Puch, som jeg havde flere af i årene 1964 til sommeren 1968. Hvorfor det lige var Puch, skal jeg ikke kunne sige, men mange havde på den tid og så var der rige muligheder for at trylle lidt med maskinen, så de blev mere end hurtige. Så vidt jeg husker, hed typen MS-50 og var med sort pladestel, der ustandselig var trukket skævt af for meget motorkraft. Men sjovt var det med suset.

 En anden ting der stadig står tydeligt i hukommelsen, er skibsforliset ved Grønland d. 30. Januar 1959, hvor "Hans Hedtoft" der blev kaldt skibet "der ikke kunne synke", forliste i orkanagtig storm efter at have ramt et isbjerg. 95 mennesker omkom ved forliset der blev kaldt Danmarks "Titanic" katastrofe, der kunne være undgået med fornuft, men den daværende Grønlandsminister Johannes Kjærbøl pressede sejladsen igennem, trods mange advarsler fra Kaptajner og andre sagkyndige i Grønlandstrafik. Og bagefter var der ingen grænser for hvor mange der vaskede deres hænder og frasagde sig ansvar for ulykken.

 Det var et sidespring, men alligevel en begivenhed der har brændt sig fast i hukommelsen, da katastrofen der på så kort tid, blev så omfattende og kom til at betyde utrolig meget for så mange i lang tid efter.  

1964 og frem ........

 Misforstå mig endelig ikke, jeg har været fuldt ud tilfreds med hvad jeg har opnået.  Måske ikke lige i form af høj løn og titler, men bestemt med hvad tilfældet undervejs har givet mig af oplevelser og valg fra tid til anden.  Valg der har ført mig sammen med en masse spændende mennesker og givet mig rigtig mange oplevelser og muligheder.  Det var altid spændende med nye ansigter i kredsen, fordi alle uden undtagelse jo sætter en lille tankestreg eller udråbstegn i eens tilværelse.  En streg eller et tegn, der jo på een eller anden måde får betydning i een handlinger senere i tilværelsen. Havde jeg istedet kommet til Trongårdsskolen og måske fulgt en målrettet uddannelse, med en titel i præmie, var jeg måske kommet til at sidde på et kontor et sted og gjort andre valg istedet og derfor levet et helt, helt andet liv. Men det får vi jo aldrig opklaret.

 Men nok om skolen.  Efter et par ugers ferie, fik jeg tilbuddet om at flytte til Haderslev.  Fint nok, så kom man jo ud at se andre ting. Fik mig først et job som arbejdsdreng på en varmerørsfabrik, hvor jeg ryddede op og rensede ting for de voksne ansatte.  Ikke lige et ønskejob, så da der pludselig var job på en BP-tank, sprang jeg til og arbejdede dér, så vidt jeg husker 3-4 måneder.  Havde en sjov og spændende tid, der gav mange Jydevenner og så tjente man jo penge.  HøHø, fik forresten også karsehår - så kan Du forestille Dig en kornbolle på 120 kilo, med strithåt og runde kinder.  Jeg var stor før jeg kom derover, men flødesovs og bøffer hver dag, satte sig som 25-30 kilo ekstra på det halve år jeg jeg var Jyde.  Det var tæt på, at jeg skulle have gult armbind, fordi kinderne voksede op foran øjnene.

 Jeg kørte også en tid som "Lillehjælp" på Tempo Bybud.  Det var en Christian Nebel, der boede på Fjordagerring. Han havde en Folkevogns Pickup, hvor han hentede grise hos bønderne og kørte dem til slagteriet i Haderslev. Faktisk rigtig sjovt, men mere end beskidt. HæHæ, husker engang i en svinestald i svinestien, hvor jeg skulle holde et stort svin i halen, og så gled jeg og slap selvfølgelig ikke, men blev hevet rundt efter svinet og rullede rundt på gulvet og blev fedtet ind fra yderst til inderst med svinelort.  Christien råbte at jeg skulle slippe den, men ikke om jeg ville lade svinet vinde og til sidst stoppede den og de voksne kom og tog over. Føj for en tur og så kaldte de mig for Latrindrengen bagefter! Og så ville Christian ikke have mig ind i vognen, så jeg måtte sidde oppe på ladet med de andre svin. Forstår man det?  Puha, det tog flere dage inden jeg holdt op med at lugte, ligegyldig hvor mange gange jeg gik i bad. Mens jeg var i Haderslev, boede jeg på et værelse ude på Vandlingevej, hvor søde Edith stod for madgryderne og jeg derfor fik ikke så få kilo sat på sidebenene i tiden jeg boede dér.

 Med Jylland som første reelle erfaring på jobscenen, rejste jeg hjem til Hjortekær, Mors madgryder og barndomshjemmet, med godt 120 kilo på badevægten,  hvor sengen og værelset stod klar til mig.  Har altid haft et par kanondejlige forældre, der altid stod klar med støtte og hjælp hvis det var nødvendigt.

 Gik hjemme et stykke tid, indtil jeg hørte der manglede arbejdsdrenge på Atlas køleskabsfabrik i Lundtofte.  Startede op med godt humør, men arbejdsdrenge blev behandlet som noget man trådte på dér, så glæden forsvandt hurtigt og jeg holdt op efter kort tid.  Hvem havde lyst til at blive råbt af og talt ned til hele dagen ?  Ikke en trodsig 14-års knægt ihvertfald !

 Men så skulle min far bruge en arbejdsdreng i firmaet. "J.W.Hansen & Søn" i Store Regnegade 26 i København. Det var en snedker- og tømrervirksomhed, med trælistefabrik og træudsalg, hvor jeg gik og slog mine folder et års tid.  Lærte mange mennesker at kende og fik mange venner iblandt, selvom jeg kun var knægt.  De Københavnske gader og stræder, kom også fint ind i huskeren, da jeg også kørte som svajer på den 3-hjulede budcykel, med varer til kunderne.  HæHæ, der var også en trækvogn, til de tunge ordrer. Kan huske en gang, jeg ikke var opmærksom, hvor hjulene løb ned i sporvognssporet og jeg bare blev nødt til at futte afsted, med linie 1 i hælene.  Han var godt nok negativ, ham sporvognsføreren, men han sendte dog billetsælgeren ud for at hjælpe mig op af sporet, så han kunne komme forbi og jeg kunne komme på mit rette spor på den bytur, ding-ding!!  Fik også ofte lov til, lige at smutte over på den anden side af gaden, for at kigge ind i det daværende "Jazzhus Montmartre", hvor mange kendte navne øvede sig om dagen, inden det gik løs om aftenen.  Fik mangen en god snak med musikerne, der syntes det var skægt, at en så ung knægt sad dér med åben mund og polypper og lyttede til deres lidenskab Jazz.

Fra efteråret 1965 og frem ........

 Men selvom jeg var ud af en træfamilie, hvor muligheder for en fremtid lå lige for, var min interesse for mekanik den stærkeste.  Så efter et års tid i "træet", gik jeg en dag rundt i Kgs.Lyngby og søgte læreplads på de forskellige værksteder i byen.  Og pludselig havnede jeg i "Lyngby Motor & Mekaniske værksted" på Hovedgaden 80, hvor jeg lige dumpede ind i hold øldrikkende mekanikere og gæster.  Heriblandt var værkføreren, det sendte mig over til Carl F. Jensen som var chef og indehaver af firmaet.

 Han kaldte på værkføreren, Leif Christensen - "Letter" blandt ølvennerne - der spurgte hvornår jeg kunne starte. Ikke så meget pjat, der var job som arbejdsdreng fra mandag morgen og hvis det gik godt efter nogle måneder, kunne det blive til en læreplads på værkstedet.   Bingo! Det var lige hvad jeg ønskede og så var banen kridtet op for mig en tid fremover.

 Som svend på værkstedet var kun værkføreren. Men vi var 5-6 læredrenge, der hjalp hinanden med lærdommen. Som yngstelærling stod den på olieskift og service dagen lang, samt oprydning og byture efter mad og selvfølgelig de mange øl, der blev drukket på værkstedet af værkfører og venner.

 Der var også et andet værksted på Buddingevej 82, hvor de større reparationer, såsom motorrenovering samt gearkasser og lastbiler blev henvist til.  Her var Leif Christensens far Henry værkfører.  Hos ham gik ældstelærlingen Jens Holm og så var vi andre skiftende deroppe for at lære "rigtig" mekanik.  Da jeg blev ældre lærling, gik jeg i lange perioder på Buddingevej og lærte mange ting, ligesom man fik suget lidt  lærdom på naboværkstedet, Kofoeds Autoelektro.  Det var en rigtig god tid.

 Lønnen gav jo i sig selv begrænsninger i indkøbene, så jeg måtte takke nej til mesters tilbud, om at købe en næsten køreklar Nimbus for 25 Kroner.  Kan huske det eneste den fejlede, var en hængende ventil som ikke havde givet problemer for en stjernemekaniker. Men det var altså økonomien der sagde nejtak.  Idag kan man da godt se, at det var tåbeligt at sige fra, men hvad skulle man gøre når pengene var små ?  Havde dengang en fiks idé om at jeg ikke ville låne penge, men senere i livet fik jeg da rettet op på den vildfarelse. HøHø !

 Det var jo ikke det hel store, man kunne indkøbe for lærlingelønnen.  Første år fik jeg Kr. 39.- om ugen og så steg den til fyrstelige Kr. 65.- på andet år.  Kan ikke huske hvad 3. og 4. år gav i posen, men de sidste 4 måneder gav den halv Svendeløn, så vidt jeg husker. Ihvertfald var det vist noget med Kr. 400.- om ugen, så der var råd til det hele dengang. 

 Det var også midt i tresserne jeg fik min første knallert. En splinterny sort Puch MS50 til den fyrstelige sum af Kr. 1295 kontant.  Men det var kun starten, på en række af meget forskellig art, der stortset alle blev kørt døde af uhæmmet tuning, som der nu hørte sig til, med efterfølgende bøder og skideballer af forskellige betjente. I de år kørte jeg meget sammen med Ole "Lillebror" fra Hjortekær og Elmer Petersen fra Lundtofteparken, hvis vi ikke var nede hos Elmers forlovede Sødevivi i Brede. Selvsagt var der mange flere venner dengang, men i skrivende stund kniber det lidt med navnehukommelsen og det er jo lidt svært at skrive ansigter ned. Mindes at Vivi og Elmer flyttede til Solrød senere.

 Det blev også til megen grusgravs kørsel i banegraven, langs motorvejen i Lundtofte. Det udviklede sig også til motorcykler, hvor ikke mindst Præstens søn Poul-Erik spillede en rolle, med hans dobbelt stemplede Puch 250cc og hans BSA Empire Star der også optrådte i samme banegrav, selvom den måske var lidt klodset til lige motocross.

 Af lærekammerater kan jeg udover Jens Holm, huske Jan "Magnus" Sørensen, Leif "Lifte" Petersen (kaldet "Lifte" fordi han altid snakkede om en vognlift på værkstedet), Torben "Daffy", Hasse, Erik Walker Saxling, Lars Christian Borg der efter uddannelsen ville være Politimand og Ole Olsen der lige var blevet udlært og så tog til Cypern som soldat, samt et par ansigter der ikke rigtig kan finde navn i skrivende stund, men måske de dukker op senere. Sælger i firmaet var Niels Kærsgaard.  Her var et kanon sammenhold og alle hjalp hinanden med alt, så vi hver især fik en masse med i rygsækken til det videre liv i branchen.

 Efter 4 år og 4 måneder var det Svendeprøve på værkstedet. Prøven var en teoretisk på en times tid, sammen med en fremmed Skuemester, som var Jørgen Jensen fra Smedeforbundet der også bagefter gav en mekanisk opgave at udføre, på en tilfældig bil der var på værkstedet.  Alt gik hel fint og Svendebrevet som udlært Automekaniker var hjemme. Men nu skulle man så først til at lære rigtigt.

 Fik også nogle gode venner de gange, jeg var på Teknisk Skole og her husker jeg specielt Dan Heising og hans forlovede Birgit, som jeg fik mange dejlige timer sammen med, enten hjemme hos mig eller på Østerbro i Løgstørgade hvor Dan boede.

 På dette tidspunkt havde jeg allerede haft motorcykel i et par år.  Den første var en Yamaha 250ér der, der aldrig fik anden nr.plade end den hjemmegjorte med et 7-tal på. På den futtede jeg lidt rundt i landskabet, sammen med min dengang superven Mikkel Bo og hans dejlige Sussanne. Mikkel og Sussanne havde en Triumph, som de desværre forulykkede på en dag vi var på vej hjem fra Ålholm Bilmuseum og et kvaj i en bil klemte dem ind over en mark under en overhaling. Mikkel klarede frisag, men Sussanne fik nogle svære skader på det ene ben.  Senere blev Yamahaén skiftet ud med en helt ny Norton Atlas 750cc, der ofte blev kørt lidt overstadigt på vejene dengang.  Kom også meget i København, med nogle gutter og gutinder inde på Vesterbro, hvor aftenerne blev brugt til kørsel rundt i gaderne, hvor det nu kunne larme mest.  Ikke noget der var rasende populært derinde, men skidt, vi morede os gevaldigt med diverse gaderæs og fester hvor de nu var.  Der var flere mc-grupper dengang i København, uden man dog gik hinanden i bedene.  Jeg kørte sammen med nogle gutter, der holdt til på et lille cafeteria midt på Vesterbrogade, hvorfra vi havde vore "togter" rundt i byen.  Ikke sjældent besøgte vi datidens "De vilde Engle" der for en stor del holdt til på et cafeteria, på Vesterbrogade oppe ved Rådhuspladsen, ligesom der blev mange køreture til og omkring et cafetéria på Nærum Hovedgade, indtil der blev lukket for motorcykelkørsel på gaden. Der havde simpelthen været for mange støjklager fra beboerne. Ikke til at forstå, for der gik da nemt 5-10 minutter mellem hvert lille ræs ned eller op ad Nærum Hovedgade, så hvad klagede de over ?

Helt tilbage fra midttredserne, hvor jeg kørte knallert og senere Norton Atlas, og op mod 1967-70 husker jeg også een af mine nære venner Kenneth Piil, der boede i Lyngby. Vi var meget sammen, ikke mindst i Hvidovre hos hans søde kæreste Irene hvis ikke landevejene lokkede.  Han havde en Yamaha YDS3 250-cc.  Vi delte mange timer på vejene hvor det vel nærmest gjaldt om at komme først, ligegyldig hvorhen det drejede sig om. Jeg havde også en Yahama af samme slags en kort tid, men det blev senere Norton for mig. Kan også huske en anden af mine gode venner, Søren Grasto fra Holte, som også kørte Yahama YDS3 dengang. Vi tre delte mange timer og oplevelser til at bygge videre på i livet. Jeg kendte Søren Grasto helt fra knallerttiden, hvor han boede i Lundtofteparken, sammen med hans forældre Esther og Odd og hans brødre Jens og Nils. 

Selvfølgelig dukker mange navne op, fra tiden sidst i 19-tredserne hvor det hele gik hurtigt på mange måder. Det var ikke mindst Kenneth Pill, Søren Grasto, Ole Bülow fra Holte, Jan "Lauer" og Bente, Dion Bertil Schutze fra Vangede, Fru Helt fra pølsevognen i Vangede, Steinar fra Taarbæk, Steen "Stonie" fra Fortunbyen, Ole "Lillebror" fra Hjortekær, Elmer og Vivi fra Lundtofte samt mange flere der hver især satte krøller på hverdagen så tiden bestemt ikke stod stille ret længe af gangen.

Min første Harley.......  

 Det var i efteråret 1969 jeg købte min første Harley-Davidson, af en skolelærer i Svogerslev ved Roskilde. Prisen var så høj som Kr. 3600.- synet og indregistreret i mit navn.  Det var en totalrenoveret rigtig flot 750cc WLC i millitærfarver,  jeg dog hurtigt fik "skrællet" af og ombygget til hvad der kaldtes en Chopper dengang, med oplagt udstødning og hvad der nu var vovet på det tidspunkt.

 Jeg kørte dengang meget sammen med en anden Harleykører der hed Peer og var fra Asminderød, senere Allerød.  Vi havde mange supergode timer sammen og nød livet på vejene.  Samme Peer har jeg kendt siden og nu bor han og Sødebente i Hundested, hvor de er faldet til ro og hygger, ikke mindst når de tager landev ejene på deres store Suzuki Cruiser motorcykel. Deres superdrenge hedder Sune og Lasse og er altid i nærheden. HæHæ, det var nu sjovt med Peer,  for efter at have færdiggjort uddannelsen som kok på Rudersdal Kro, næsten samtidig som Ole Bülow og Søren Grasto, begyndte Peer at arbejde som automaler og mekaniker i Allerød.  Men hvad, det er jo også meget nærliggende efter at have fået uddannelse som kok, ikke?  Men skal huske at fortælle, at han ikke har glemt at lave mad, for der er hver gang spændende lækkerting til ganen, når Peer står ved komfuret.

 Mit første job som udlært mekaniker var på et Morrisværksted i Birkerød, hvor jeg blev et stykke tid, hvorefter jeg var på gæsteoptræden hos en plattenslager i Allerød, hvor også min kammerat Peer arbejdede.  Her skruede jeg lidt biler en tid, indtil der dukkede et job op i "Dansk Bilgasservice" i København, hvor jeg monterede gasanlæg i biler med benzinmotor, der var et alternativ til dieselbilerne. Noget der var populært i Amerikanerbilerne, fordi bilgas var billigt som diesel.   Her fungerede jeg indtil jeg skulle møde op på Bülows Kaserne i Fredericia, for at aftjene min værnepligt i Hærens Materielkommando.

Fra November 1970 og frem ......

 Det blev til 3 måneders rekrutskole og derefter 3 måneders feltmæssig Sergentskole, hvadenten man nu ville det eller ej. Godt negativ i starten fordi det var tvunget, men det udviklede sig hurtigt til et rigtig godt kammeratskab, samt fin respekt begge veje med "Scarface", vores Oversergent Tommy Hansen, samt vores Premierløjtnant jeg dog ikke kan huske navnet på bortset fra "Onkel Anders", men han var der nu også kun sjældent. Der var et stærkt venskab på Sergentskolen og ikke mindst Bent Haureholm Nielsen fra Kastrup var jeg meget sammen med, også efter soldatertiden.

 Efter den feltmæssige del, kom vi til København på Artillerivejens Kaserne, for at gennemgå den fagmæssige del at Sergent uddannelsen.  Også en fin tid her, selvom det vel nærmest var at sammenligne med et hvilehjem, ovenpå tiden på Bülows Kaserne.  Det var så også her på Artillerivej, vi fik vores udnævnelse under lidt formelle forhold, som det nu hører sig til indenfor den ildsprudende Kongelige Danske armé.

 Så var der valg af tjenestested som Sergent.  Her blev stortset alle tilgodeset hvad ny kaserne angik og jeg var heldig at få Farum Kaserne.  Her var jeg yderligere heldig, da jeg fik Smedeværkstedet i bygning 19 som "mit" sted.  Jeg havde en Premierløjtnant - Leif Johansen - som nærmeste chef, men det var nu sjælden han var dér, så jeg ledede stortset værkstedet selv.  Men det var nu ikke det store, da der foruden mig selv, kun var een civilt ansat smed, Egon Gildberg (læs: rasende dygtig), samt 2 menige der hed Kjeld Hansen og Preben Reib. Alle dygtige og behagelige mennesker, der hel klart medvirkede til, at jeg fik en rigtig god tid i Forsvaret.

 Jeg havde en Kollegasergent på Garnisonsværkstedet, som min øverste chef, Kaptajn Runefeldt, ofte brugte som fint eksempel i pressefolder og pudsede støvler, når jeg blev kaldt til samtale om min påklædning, eller måske rettere min temmelig afslappede holdning til samme.

 Men nu var der ikke noget uniformskrav på værkstedet, så jeg fik lov til stadig at gemme mig i en lyseblå civilarbejder kedeldragt og træsko, blot jeg ville "skilte" tydeligt med at jeg nu engang var sergent, hvilket der var blevet klaget over man ikke kunne se jeg var.  OK - Jeg tog så et stykke træ og satte 3 velpudsede messing tråde bøjet i vinkel og hængte det i den ene skjortelomme knap og så susede jeg ned på kontoret, for at vise den til Kaptajnen.  Jeg tror nok at Runefeldt sad og bare kiggede på mig et minut, hvorefter han rystede på hovedet og vinkede mig af.  Jeg var vel formentlig lige dér blevet opgivet i millitær korrekt sammenhæng i hans verden.

 Men så kunne jeg leve endnu mere i min egen verden, der bestemt ikke var styret af millitær korrekthed og hvad deraf følger.  Mit liv var tabt til motorcykler og her specielt til Harley-Davidson, der jo kom ind i min verden i 1969 med WLCén jeg købte af skolelæreren i Svogerslev ved Roskilde.

 Sjov cykel, jeg også kørte på, da jeg omkring 1970 begyndte at komme i Holte, nærmere bestemt ved Vejlesø sammen med et hold motorcykelrødder der holdt til dér.  Da var jeg stadig tjenestegørende som Sergent på Farum Kaserne, eller rettere så var jeg lige blevet overflyttet dertil.

 Tiden ved Vejlesø var fyldt med liv, delt med de mange der kom her. Tænker lige på lidt navne der dukkede op:  Svendsen, Storejørgen, Finn, Kjeld "Vild", Kirsten, Ole Bülow, "Rise", Bent "Laban", Volvobent, Britta, Jon, Hans og Nille i kiosken, Pernille, Erik Saxling (min lærekammerat der lokkede mig til Vejlesø), Vibeke, Marianne, Kurt,Kenn, Kim, Britta og hendes Kim, ligesom 2 dejlige piger, Fie og Dorthe, der i fin stil satte kulør på dagene ved søen med deres altid super humør og sprælske idéer og ikke mindst Knut Langmack også kaldet "Valnød", som jeg har delt utrolig mange oplevelser med siden i Harley verdenen, ligesom med Kim "Måsse" Mågensen og hans søde kæreste Anette der også kørte Harley. Og forresten var også "Måsses" far "Kartoffelmanden" i Søllerød, hvor vi altid kunne hente øl stortset døgnet rundt. Mindes også at Sødekirsten og "Rise" der tidlig slog plalterne sammen og forresten også emigrerede til Færøerne et stykke tid, indtil "De Grønne Lunde" trak dem tilbage til Dannevang. Selvfølgelig var der mange flere ved Vejlesø, men i skrivende stund kan jeg kun huske ansigterne, men navnene dukker måske op senere.

 Det var en helt speciel verden på pladsen ved Bådudlejningen ved Vejlesø i Holte, som Hans og Nille ejede. Så godt som hver dag mødtes vennerne dér og hyggede sammen og en hel del "udflugter" gik derfra, hvis ikke weekenden stod på øl og sjov, hvad den nu ofte gjorde. Hæ, jeg mindes også Flæsk og Brunkål i store mængder, som Kurts Mor bød på en gang imellem, hjemme hos hende på Sofievej. Bare lækkert !

 I samme periode købte jeg også en Triumph Bonneville af Kjeld "Vild", som jeg kørte en tid på, indtil den blev stjålet foran Gentofte Bio, en aften vi var inde at se film.  Derefter købte jeg en Norton Atlas brugt, i Gladsaxe hos een eller anden forhandler jeg ikke husker navnet på. Den blev nu hurtigt solgt igen, da jeg kunne tjene godt på den. 

 Det var også Knut "Valnød" og jeg, der hver købte en ny Harley-Davidson "Sportster" i foråret 72, hos Røveraxel i Søborg. Det var så heldigt, at Knut havde et studielån, som jeg nok så mageligt kunne låne lidt af, til at lægge på den nye Sportster.  Jeg hentede min allerede d. 17.marts og futtede ud i verden, stolt som en Pave - hvis ellers nu en sådan størrelse er stolt. Knut hentede sin lidt senere og tror Du lige at vi var "King´s of the roads og biveje" ? 

 Det holdt nu kun til d. 17.april, hvor jeg på vej til Farum Kaserne om morgenen, fik spærret min vej dertil af en tumpe der bremsede sin bil op lige på tværs i min kørebane, hvilket afstedkom et unaturligt hurtigt stop i fremfærd af Harleyen, medførende en 35 meters flyvetur for mig, med påfølgende mange knoglebrud, samt hul i kraniet og hjerne- (jojo, jeg har skam een) blødning og ferieophold på intensiv i 7 dages bevistløshed samt de nødvendige påfølgende lapperier og rekreation i godt 3 måneder. Jeg må have set spændende ud, for jeg har senere fået at vide, at da hele venneholdet fra Vejlesø i Holte kom på besøg, fik kun een (1) lov at komme ind og så bagefter fortælle de andre, hvordan det stod til med mig.  Er aldrig kommet til at huske selve ulykken eller noget fra den bevidstløse uge på Gentofte Sygehus, men det er måske godt det samme, da ulykker vel sjældent er et særskilt smukt syn.

 I øvrigt tog det cirka den samme tid at istandsætte Sportsteren, da det jo kneb gevaldigt med Harley reservedele på den tid.  Faktisk kostede det Kr. 24,50 mere at sætte den istand efter ulykken, end jeg havde givet for den som ny, Kr. 24.732,-  der jo var en pæn sum penge for en MC på den tid, når man tænker på at min nye Norton Atlas kun 3-ethalvt år før, kun kostede Kr. 12.123.-

 Men igang kom den da. Og faktisk var det på den, jeg trillede ud af porten på, den sidste dag da jeg forlod millitæret i slutningen af Juli 72.  Ud i den virkelige verden, istedet for den beskyttede Verden i Forsvarets tjeneste som Sergent og smed på Farum Kaserne.

Fortsætter i mappen "Dansk 2"


.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Kurt Løfquist | Svar 31.07.2015 22.26

Hej,

ved du om der findes skolebilleder af elever fra Raadvad skole? Jeg har søgt på nettet uden held. Min mor er født i Raadvad i 1929 og gik på skolen.

Sven 06.08.2015 20.59

Hej Kurt
Jeg har selv søgt lidt med held, efter mine gamle skolekammerater Årgang 1957. Prøv søgning i Google oa søgemaskiner...

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

18.09 | 02:07

Hejsa. Jeg vil høre om du kendte min far, Poul Larsen. Han var fællestillidsmand,deroppe i 70erne samt 80erne. Hvis du har billeder!h christina

...
13.02 | 10:39

Kære Bente... Lyder da spændende. Du skal være velkommen til at kopiere og indsætte Ottos spændende livshistorie i Jeres slægtshistorie. Hygge fra Sven

...
12.02 | 13:37

Otto er min fætter som jeg ikke har set i mange år. Otto,s liv er efter det læste ualmindelig dramatisk. Ville gerne indsætte historien i vores slægtshistorie !

...
15.05 | 11:02

Thank You Leila, hope You have enjoyed it. I think too You've already seen that my story is also written in English... Take care

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE