HÓVRØKT

Hógvarnir eru fyrst og fremst stoytdoyvarar hjá hestinum og harnæst hjálpir hógvmekanisman (tað, at hógvurin víðkast tá hesturin traðkar) blóðreinslinum. Fyri at hógvurin kann upfylla sítt endamál, skal hesturin vera skóleysur. Strálan eigur at vera sunnur og umleið 2/3 av longdini á sólinum, so hann kann vera berandi, tá hesturin traðkar ígjøgnum. Sólin skal vera fastur og buga inneftir móti stráluni. Sóli og hógvveggur skal vera fast saman við eini hvíta linju ímillum og hógvveggurin skal hava eins tjúkd allastaðni.
Sí mynd av hógvmekanimuni her
MTJ

Nógv vilja vera við, at neyðugt er at verja hestahógvum við jarnskóm fyri at umganga at teir slítast, til dømis um hesturin skal ganga á asfalti. Les her úrdrag frá einum teksti um gransking av árinunum av jarnhestaskóm:

"Viden og forskning om sko
Teorien om at heste har det bedre uden sko har været kendt længe.  I Danmark har dyrlæge Hans Henrik Smedegaard i samarbejde med ingeniør Søren Vindris fra DTU,  lavet nogle forsøg med hesteskos egensvingninger, støddæmpning med og uden sko, samt hesteskoens indflydelse på hovmekanisme osv. Resultaterne her var ret tydelige, sko hæmmer den del af hovens egen mekanisme og støddæmpning. Anslaget mod underlaget mangedobbles med sko på hvis hesten bevæger sig i hurtige gangarter på asfalt, det må derfor frarådes at trave/galopere på asfalt med sko på. "