Selvom sunde heste nemt kan bære en rytter og sadel, har de deres begrænsninger. Forskere har nu identificeret en tærskel for hvornår en rytter er for tung til at en hest kan bære denne komfortabelt.

Forskerne baserer deres resultater på detaljerede målinger af otte heste, der blev redet med fra 15 til 30% af deres kropsvægt. Hestene varierede i størrelse fra 400 til 625 kg (885 til 1375 pounds).

Når de bar 15 og 20% af deres kropsvægt, viste hestene relativt lidt tegn på stress. Det var når vægten var 25% af deres kropsvægt, at de fysiske tegn ændrede sig markant, og disse blev forstærket under 30% belastninger.

Hestene havde mærkbart hurtigere vejrtrækning og højere hjerte rytme når rytter og udstyr vejede 25% eller mere af deres kropsvægt. En dag efter trav og galop med disse vægte viste hestenes muskler væsentligt større ømhed og træthed. De heste, der var mindst ømme fra øvelsen havde bredere lænd, den del af en hests ryg der ligger mellem dens sidste ribben og kryds.

Baseret på disse resultater, anbefaler undersøgelsens forfattere, at heste ikke bliver belæsset med mere end 20% af deres kropsvægt.

Interessant nok er denne forskning fra Ohio State University kommet til samme konklusion som amerikanske kavalleri håndbøger om hestehåndtering offentliggjort i 1920.

Legg til merkis, at tá tú ríðir í trafikkinum skal tú fylgja ferðslureglum hjá akførum. Hetta merkir, at tú eigur at vera á koyribreytini (ikki á gongubreyt ella súkklurás) og at tú skalt ríða í høgru síðu. Tú mást ikki tosa í telefon ella vera ávirkaður og tá myrkt er, eigur tú at brúka lykt og refleksir.

Når du rider i trafikken

Som rytter er der en række gode råd, du skal følge, for at du og din hest kan færdes sikkert i trafikken.

• Du må ikke ride på cykel- og gangstier.  Rid i højre side af vejen, medmindre der er en særskilt ridesti. 
• Husk altid din ridehjelm.
• Rid én og én i højre side af vejen. Kun, hvis I er mange, skal I ride to og to.  
• Rid aldrig for løse tøjler.  
• En ung og urolig hest bør følges med en erfaren og rolig hest. Den erfarne hest bør gå tættest på trafikken.  
• Giv tegn i god tid, så de andre trafikanter er forberedte på, hvad du vil gøre.  
• Kryds vejen samtidig og hold samling på gruppen. Lad aldrig heste vente på hinanden på hver sin side af vejen. Heste er flokdyr, og en ventende hest kan finde på at løbe efter de heste, der allerede er kommet over vejen.
• Kryds altid vejen, hvor der er godt overblik.
• Rider du, når det er mørkt, skal du have en lygte på venstre ben. Lygten skal lyse hvidt fremad, rødt bagud, og være synlig på mindst 150 m afstand. Hesten skal have refleksbånd på alle fire ben, og de skal være mindst fem cm brede. Vil du være mere synlig, kan du tage en refleks- eller diodevest på, og give hesten et lyst dækken på, gerne med påsyede refleksbånd.
• Fodgængere skal altid passeres i skridt.
• Hvis en cyklist ønsker at overhale, så tag ned i skridt.

Hvordan skal du forholde dig, når du skal forbi en hest enten i bil eller på cykel?

I bil

• Sæt farten ned og kør forbi i god afstand.
• Kan du ikke komme forbi, så hold afstand til hesten, indtil du kan passere.
• Heste bliver ofte bange for uvante lyde og ting, den ikke kender. Hvis du kører med en last, der rasler eller flagrer, skal du være ekstra forsigtig.
• Holder du stille og lader hesten passere, så vent med at starte og speede op til hesten er et stykke væk.
• Vær opmærksom på, om rytteren giver tegn til dig, f.eks. om at sænke farten eller stoppe op.
• Blænd lyset ned, når du møder en hest i mørket.

På cykel

• Cyklen er næsten lydløs. Derfor opdager hest og rytter ofte først cyklen, når den er meget tæt på. Det kan overraske og skræmme hesten. Vær sikker på, at hest og rytter ved, du nærmer dig. Kald på rytteren fra god afstand eller brug evt. ringklokken. 
• Hold god afstand, når du kører forbi.
• Vær opmærksom på, om rytteren giver tegn til dig, f.eks. at sænke farten eller stoppe op.

kelda: https://www.sikkertrafik.dk

I færdselsloven, som hedder LBK nr 1055 af 09/11/2012 står der følgende:

i § 2, som forklarer definitioner på ting med relation til færdselsloven står der i stk. 9:

Køretøj:

indretning på hjul, bælter, valser, meder eller andet, som er indrettet til kørsel på vej, og som ikke løber på skinner. Færdselsreglerne for kørende gælder, i den udstrækning de kan anvendes, også for ridende samt dem, der fører heste eller driver kreaturer.

Mht. lygteføring, så skal man hen i en bekendtgørelse i medfør af færdselsloven. BKG nr. 22 af 20. januar 1977, hvori der står: 

Bekendtgørelse om afmærkning af ridende.

I medfør af færdselslov nr. 287 af 10. juni 1976 § 34, stk. 2, og § 118, stk. 3, fastsættes:

§ 1

I lygtetændingstiden skal ridende være afmærket i overensstemmelse med stk. 2 og stk. 3.

Stk. 2. Ved rytterens venstre ben skal være anbragt en lygte, der lyser hvidt fremad og rødt bagud. Lyset skal være synligt i mindst <st1:metricconverter w:st="on" productid="150 meters">150 meters afstand.

Stk. 3. Hesten skal om hvert ben være forsynet med et reflekterende bånd af mindst <st1:metricconverter w:st="on" productid="5 cm">5 cm's bredde.

LØGTINGSLÓGARKUNNGERÐ NR. 14 FRÁ 2. MARS 1988 UM FERÐSLU, SUM SEINAST BROYTT VIÐ LØGTINGSLÓG NR. 36 FRÁ 30 APRÍL 2012 ^*)

IV Ferðslureglur

A. Inngangsfyriskipanir.

   § 22. Reglurnar, sum í hesum bólki eru givnar fyri akfør, akstur ella akandi, galda eisini súkkluakstur, akstur við handvogni og ríðing so langt tað ber til. Undir somu reglu er eisini leiðsla av rossi og stórdýrum. Tey skulu vera undir tryggiligari eftiransing. 

Tað er neyðugt við refleksum tá myrkt er.  Tá tú ríðir, er tað gott at hesturin hevur refleks á øllum fýra beinum og at ryttarin hevur trygdarvest á. Ein ríðilykt á vinstru stylvu (ein eigur at ríða í høgru síðu av vegnum) við hvítt ljós frameftir og reytt ljós afturút og ein pannulykt hevði verið hent. Tíverri selur MBM ikki ríðilyktir, men refleks og trygdarvest er lætt at fáa fatur á. :-)

Træleysur saðil er helst bleytari enn vanligur saðil og kann glíða, um vektin hongur í ein bøjla. Tó er ein máta at gera hetta uppá, útyvir at leita sær okkurt at traðka á, so tú ikki skal brúka bøjlan at stíga upp.
Stilla teg til dømis á vinstru síðu hjá hestinum. Hav teymurnar í hondunum, sum tá tú ríðir, tak við høgru hond um saðilin høgrumegin omanfyri knæpútan og koyr við vinstru hond vinstru fót í bøjlan og tak í faxið ein triðing uppi. Tá tú skumpar frá við høgru bein, skiftar tú vektin til høgru arm og kann seta teg í saðilin uttan at hann glíður. 

Træleysir saðlar eru, sum skilst, ikki gjørdir úr træði. Teir eru ofta gjørdir úr skúmi ella úr leðri við skúm panelum. Fyrimunir fyri hestinum við træleysum saðlum eru, at hann fær rásarúm, við tað at saðilin er fleksibul og tilpassast hestinum uttan at trýsta nakrastaðni. Haraftrat tilpassast hann eisini ymiskt skap hjá ymiskum hestum ella hjá tí einstaka hestinum. Hjá ryttaranum gevur træleysur saðil tætt samband við hestinum og veitir góða stoytdoyving, stutt sagt verða ryttari og hestur eitt.
Tó eigur man at umhugsa góðsku og kanna, hvussu upphang til búkreim og stigbøjlar er gjørt, hvussu kopjarn (fremst á saðlinum) er gjørt og hvat panelir eru gjørd úr og um rúm er fyri rygginum.

Og so er træleysur saðil sera lættur, so einki við at dragsa.........

Á myndini er ein Sensation Harmony saðil.

Eitt gott alternativ til meyl er LG høvuðtoy. Hesturin fær einkið meyl í munnin og er soleiðis spart fyri óneyðug pínu. Kenslan hjá ryttaranum í hondunum er stórt sæð tann sama sum at ríða við meyl. LG kann brúkast bæði til skúlaríðing (dressur) og á túr.

Um hesturin roynir at umganga, at tú situr upp, illa vil ganga ella gumpar, kann orsøkin vera, at saðilin ikki passar. Tað kann eisini vísa seg í stuttum ella ólíkum rørslum. Tá saðilin ikki passar, kann hesturin blíva eymur í rygg og økslum og fáa skaða. Men hvussu veitst tú, saðilin passar hestinum?

Fyrst mást tú finna punktini í kropsbygnaðinum hjá hestinum, ið hevur týdning fyri saðiltilpassing:

1. aksla - saðillega byrjar tveir fingrar aftanfyri aksluni ella har, sum akslan er, tá beinið er lyft fram og upp
2. síðsta rivjabeinið - saðillegan endar her. Punktið kann finnast við eina beina linju har frá, sum hárlagið frá ryggi og lendum møtast og upp á ryggin, ella frá eini beina linju frá síðstu rivjabeinið upp á ryggin og 8 cm móti høvdinum.
3. breidd á rygginum - skal svara til breiddin á kamarinum á saðlinum

Tá saðilin liggur á hestinum, kannast:
 
1. kopfjarn - vinkulin skal passa hestinum
2. saðilin skal liggja til hestin frammi og undir - saðilin skal vera beinur ella hava svaggj, eftir hestinum. Er luft onkurstaðni millum rygg og saðil, skapast eina "brúgv" og merkir hetta, at saðilin hvílir á 1 ella 2 punktum í staðin fyri á allari saðilspútuni.
3. Tyngdarpunktið skal vera mitt í saðilin - saðilin má iki liggja í framvekt ella bakvekt, soleiðis at hann trýstir hestin framman ella aftan og ryttarin situr skeivt. 
4. Liggur saðilin rætt aftanfyri økslunum, liggur búkreimin á bringubeininum eina hondsbreitt frá alboganum.
5. Tryggjast skal at saðilin altíð passar hestinum, eisini tá hann broytast við árstíðunum ella aldrinum.

Sera stutt saðillega er avbjóðingin hjá íslandshestaeigarum og øðrum við stuttum hestum. Hetta má hugsast um, tí um ikki bæði hestur og hestmaður passar saðilin, er illa vorðið.
Hvussu løgi tað ljóðar hevur netupp íslandshestaheimurin traditión fyri langum søðlum og at leggja saðilin langt aftur á hestinum. Men, sum saðilsmiður Tanja Lange sigur, "í Íslandi eta teir hestin, tá hann ikki kann meira og teirra máti at halda hest er sostatt ikki sum okkara".
Saðillegan hjá íslandshestum er akkurát tann sama sum hjá øðrum hestum, nevniliga frá eitt punkt eitt sindur aftanfyri aksluni og til síðsta rivjabeinið. Tó má hon viðganga at tað ofta vil vera ómøguligt at finna so stutta saðil og tí er ein neyðsemja ofta ein sindur longri saðil. Tó má saðilin bara vera eitt sindur ov langur og tá skal hann vera avrundaður ella lyftur upp soleiðis, at hann ikki kemur at liggja í bakvekt (tvs. at tyndarpunkt hjá ryttaranum er aftast í saðlinum). Saðil við vangum (ið stingur út aftanfyri) verður púra avvíst. Búkreimin skal liggja á bringubeininum, har tað er hart og absolut ikki longri aftur, har tað er bleytt og hon kan klemma og vera til stór ampa fyri hestinum.