30-05-2020

Enspænderpony

Nu er jeg også enspænderpony. Jubiie! Jeg har kørt to gange på kørebanen med sulky med Preben og Kirsten som hjælpere og Anny på kuskesædet og Anton som groom. I dag skulle vi så i skoven med bare Preben som hjælper. Kirsten kørte Fidibus og jeg kørte foran med Anny på kuskesædet og Preben i snor. Da vi er kommet et lille stykke ind i skoven, så ser vi en monster stor lastbil komme imod os. Anny bliver bange, men heldigvis begynder lastbilen at bakke. Og selvom Anny har sagt, at vi kun skulle trave i dag, hvis hun følte sig helt tryg, så sagde hun nu, at vi skulle trave, så vi kunne komme frem til sidevejen og dreje væk fra lastbilen. Det gjorde vi så og jeg travede så fint, lige forbi næsen af lastbilen. Så var vi fri for lastbilen, men Fidibus følte sig meget generet af insekter, så Anny sagde: vi traver den lille firkant rundt, så vi kan komme ud af skoven igen. Anny tog det pænt, men hold da op, hvor Anton pev, imens vi travede, han ville ha´været groom hos sin mor, men han var groom hos Kirsten og Fidibus. Piv piv og tude. Suk. Men jeg er bare SÅ dygtig og cool. Bare kald mig Super Kørepony! 😎