Juni 2020

01.05.20 Så kom høet i hus i det skønneste sommervejr. Vi er begyndt at træne Spotify for sulkyen også, så vi var på 4. sulkytur med ham i dag. Dvs 2. gang i skoven. Det gik rigtig fint. Preben har selvfølgelig stadig snor i ham. Vi skridter hen til skoven og traver så den lille firkant, 3. km. og skridter hjem igen. Derefter kørte jeg med Kirsten og Fidibus en tur i skoven. Insekterne er kommet, så det er trav igennem skoven.

02.05.20 Igen den lille firkant med Spotify for sulkyen og Preben i snor. Vi kørte hjemmefra kl. 9 i den skønneste morgensol. Pony og Preben løb så fint. 🙂 Kl. 16 pakkede vi trailer og vogn og kørte med Kirsten og Fidibus til dressurundervisning i SOK. De er meget dygtige.

03. og 05.06.20 Kørte vi på banen med Spotify. Vi øver styrbarhed. Vi kører bare i skridt og jeg har Preben i snor. Det går så fint med Spotify, han er meget lærenem. Vi fik også besøg af Pinja, Lotte og Lise i dag. De trænede Pinja på banen. Hun gik så fint.

I går 04.06.20 lod vi sulkyen stå hjemme og gik en rask tur skoven rundt (med boots på). Jeg syntes at det blæste for meget til hestevognskørsel.

07.06.20 I går regnede det, meget og blæste og haglede og buldrede lidt, så der var dømt fridag til ponyerne. Men i dag var det fint vejr igen... fra morgenen af. Så Preben og jeg, Spotify og Anton var på en tidlig sulkytur i skoven. Denne gang hele skoven rundt i trav. Det gik så fint. Vi så ingen myg. Han var også sprayet og vi holdt traven. Derefter kom Kirsten, så var Anton og jeg grooms for Kirsten og Fidibus en tur i skoven og derefter kørte Kirsten kegler på banen.

08.06.20 I dag kørte vi på banen og trænede styrbarhed og trav. Det gik rigtig fint.

09.06.20 
Så brast mine drømme om Spotify som min trofaste enspænder pony, afløser for Sundance. Spotify har gået så fint 18 gange i tospand med Fidibus. Og i dag gik vi vores 10. tur med Spotify for sulky med mig på kuskesædet. Det gik igen så fint. Han var så afslappet og let på biddet og lydig osv. Og lige pludselig eksploderer han, springer op i luften og fortsætter i spring. Vi kommer i grøften og rundt i vilde cirkler. Preben bliver kørt over. Jeg falder ned i bunden af sulkyen og får min højre fod ud i klemme i egerne. Jeg kan ikke komme fri. Preben får så stoppet Spotify så meget, at jeg får foden hevet til mig og kommer ud af sulkyen. Vi humper hjemad med Spotify stadig spændt for. Spotify er ikke kommet noget til. Preben og jeg har en del skrammer på benene. Det værste er, at jeg ikke tør køre med Spotify mere, for "anfaldet" kom ud af det blå. Der var intet der kunne skræmme ham, ikke en gren der knækkede eller en fugl der fløj op og ingen insekter. Og noget helt andet er, at Spotify ikke plejer at være bange for noget som helst, cykler løbere, hunde osv. Jeg er meget trist. Billedet her er taget på første del af turen og jeg sad ikke og fumlede med kamera da uheldet skete.

13.06.20 Så havde vi Trine, en dygtig ung dýrlæge/kiropraktor til Spotify i eftermiddag. Hun fandt forskydninger i 3 lændehvirvler og højre hofte. Han fik behandling i dag og hun kommer igen om 14 dage. Det kan meget vel være det, der har givet ham smerter. Vi skal kun træne ham ved hånd de næste 14 dage og han kommer ikke for sulkyen igen. Behandler hedder Trine. Se mere her: https://www.moveinharmony.dk/ 

28.06.20 Vi havde kiropraktor til Spotify igen i går. Opfølgende behandling. Trine, kiropraktor, siger at Spotify er meget bedre. Vi skal stadig træne ham ved hånd på banen, men vi må sætte ham i tospand om nogle dage. Min fod har nu fået det så godt, at jeg selv kunne gå med ham i dag og Preben få fri til at tage billeder. Kirsten træner så samtidig Fidibus, så kunne vi også få snakket.