Tospand 14. tur

18.05.2020 Dejlig morgen køretur med Spotify og Fidibus og en meget stolt groom, Anton. Vi kører nu små ture med dette dejlige tospand 2-3 gange om ugen. Og 3-4 gange om ugen kører Kirsten med Fidibus i skov og på bane. Jeg går så med, med Spotify eller er groom for Kirsten, hvis hun gerne vil køre lidt hurtigere. Ind imellem træner jeg også Spotify ved hånd på banen, enten med den Hvide Snor eller andet. Han laver noget hver dag medmindre vejret er helt umuligt.

20.05.20 I det dejlige vejr i dag var vi på 15. tur med tospandet. I dag en lidt længere tur. Dyrlægen ringede jo med alarmklokkerne og sagde, at Spotify har tillagt fedtdepoter. Så græsning er sat ned til højst 1 time, foder skåret ned til vitaminer/mineraler. Hø næsten væk. Vårbyghalm må de få ad libitum og en lille portion slankemash 2 gange om dagen, for at holde maven igang. I eftermiddag kommer der nye Joggingsko hjem til Spotify´s baghove og så kan vi køre længere ture.