Hold da op… … Gaaab… Hvor sku’ vi tidligt op… klokken er kun 5!! Nå, morgenmad, sele på og så af sted. Der er ingen kære mor her.

Vi skulle starte kl. 8.30. Og efter dressuren stod vi lige for at vinde ”Vinterpokalen”. Men så kludrede Preben i det i keglerne og tog 2 bolde. ÆV!!

Og på vej mod mål i en af maratonforhindringerne, sprang der en sikring i Oliver, og han stæsede en helt forkert vej, og slæbte mig med. Så det kostede lige 10 sekunder… og po­kalen!!! SUK!!

Preben havde ellers trænet musik med Oliver, heldigvis! For de første gange Preben tændte for ”spillemaskinen” i stalden, stod Oliver på bagbenene og rullede med øjnene. Det var godt nok også noget frygteligt disko-dasko musik Preben havde lånt til formålet. Men det virkede da! Oliver fik da kun det ene blackout.

Nå, men bortset fra det, var det en rigtig dejlig dag. Vejret var fint og vi mødte alle ven­nerne. Og mig og Oliver hyggede os fint i traileren imellem ”runderne”. Et stort tak skal lyde herfra for et godt arrangement.

Juhuue! Mig og Oliver skal være med til SOK’s indendørsstævne I år. Så det er det vi har styrketrænet til. Vi er blevet kørt ca. 3 gange om ugen, mig og Oliver. Så nu er Sundance da kørt ud på et sidespor. Ha! Rødt styrer bare for vildt!! 

                                            

Jeg er blevet lidt tynd af al den træning, så min sekretær – Kirsten – har mailet til Jørn Laursen, Hippolyt-manden – angående min foderplan.

Og yes!! Min müsli ration blev sat op fra 300g til 400-500g om dagen. Og alt det hø jeg kan æde – og det er ikke så lidt, hidr hidr. Jørn Laursen siger også, at jeg godt må få Irish Mash… HVER dag..

YES! Jørn Laursen. My man!!       

Orv, jeg har været i Dyrehaven med Oliver, Anny, Preben og Kirsten i dag. Sikke en dejlig dag. Skoven var smuk i det flotte vejr.

Vi startede fra Bakkens P-Plads ca. kl. 11.30. Vi var 7 ekvipager. Min gode gamle veninde Eges Maj var også med. Hvor hyggeligt at se hende igen. Og hun er bare en suveræn kørepony. Altid stabil og venlig. Og Maj bliver kun hestegal, når hun ser mig, siger Hanne. Hidr, hidr. Det må jo være en ros!!

Og Gry, som jeg kender fra SOK, hun startede dagen med at prøve at stikke af fra P-pladsen. Pyh ha! Sikke en forskrækkelse. Husk at binde Jeres ponyer – ordentligt!! Gry’s ejer, Nathalie, ”mistede” så senere sine forældre, der ellers var med på turen. Vi havde Nathalies far med på vores vogn. Sikke sjovt han snakkede. Ja, noget ligesom Sundance – uforståeligt… …

Efter kaffepausen, som vi holdt i det grønne med kaffe og kage og gulerødder, kørte vi videre og kom forbi Eremitage slottet, meget flot. Sikke mange mennesker, barnevogne, hjorte og ryttere, der var alle vegne. Mig og Oliver var godt tændte. Og var rigtig flotte. Folk var meget begejstrede for at se alle de flotte ponyer og vogne. På tilbagevejen kom vi til at køre bag efter Ørnhøjs Fudge med Pernille og Louise på vognen – og en sød lille hund. Hold da op, hvor den hoppe kan skridte! 6 km i timen i gennemsnit! Vi måtte trave for at følge med! Og hvor er hun flot. Næsten ligeså flot som vores Bella-Bee. Æv, eller måske endnu flottere. Sysh!! Det må Kirsten og Anny ikke høre.

Vel tilbage på P-pladsen fandt vi Nathalies forældre igen. De havde været på Peter Lieps Hus. Vi blev spændt fra og fik vores medbragte irish mash. Uhm!! Og så fik vi lov at græsse lidt. Bagefter blev vi læsset, så menneskene ku’ få lidt frokost i fred?? Og ro. Og en hyggelig sludder med de andre mennesker. Jeg hørte bl.a. at de snakkede om at arrangere en tur i Dyrehaven den sidste søndag i oktober, hver år. Go’ idé, lyder det her fra traileren. Og tak til Jette Thelin, og Louise og Pernille for en dejlig tur.

Janny har været her og hente søde lille Tessa i dag, og hendes føl Topflight. Jeg håber, at vi ses igen. ARGHHH!!!!! Hva’ er nu det Janny slæber ud af traileren??? En sortbroget plag, der skal være selskabspony for Eskild!!?? Ja, ja min lille ven, du får indtil foråret. Så er det hjem igen. Hm, Eskild ser ud til at være glad for ham der den nye… … Hmm. Han ser lidt sølle ud. Han har vist haft en hård overfart… …

Kl. 10.00

ÆV! Anny står og vasker hale på ham der den nye. Pyhha…… det er vist også tiltrængt. Han har vist haft tyndsk…

Kl. 10.15

Nå! Nu står hun også og strigler ham…

Kl. 10.30

Ja tak… så er det vist også ved at være nok!!

Kl. 10.40

Neeeejjj!!!! Nu vælter hun en hel tube ”Cowboy Magic” ud i hans man og hale! ÆV! Det er altså MIN ”Cowboy Magic”. Bestil straks en ny hos Louise Skovmose til MIG… ALENE…

Anny og Preben har været en tur i Jylland på familiebesøg… Det er nu meget hyggeligt, når Kirsten passer os… Hva’? Har I også været på stutteribesøg derovre? Uden mig! Hrmff! De har besøgt ”Stutteri Bomlund” i Koldby. Der bor ca. 60 solide ponyer i den helt rigtige farve. Anny og Preben blev meget venligt modtaget af Dorthe Henriksen og Jens Christian, og fik en rundvisning på de store folde og i staldene. Hm hm hm… Nå, jeg håber, at Dorthe og Jens Christian kommer og besøger mig og min flok, når de engang kommer til Sjælland.

Bella er kommet over til os på vallakfolden. Det forlangte hun! Hun var så træt af at være på følfolden.

Bella var sådan set godt klar over, at den så stod på kørsel. Det har hun også klaret fint – både sulky og 2-spand. Jeg syntes at det var så hyggeligt at ha’ hende med igen. 
                                                                                           

Men Bella havde ikke lige regnet med, at hun skulle med ud og køre hver søndag. ÆV! Så kippede hun med (æsel)ørerne. Og det lige meget, hvor meget jeg prøvede at opmuntre hende med små puf og kåde tilråb. Hopper!! Rende og gøre sig til over for en fremmed hingst på vores fold. Det gider hun, men ordentligt fornuftigt arbejde. Nej tak! Det gider hun ikke, mukke mukke… … 

                                             

Hold da op! Nu bli’r der pudset seler og læsset bil. Hvad mon vi ska’ til? De internationale Shetlandspony mesterskaber i kørsel?? Hva’? Det er sulkyer de stuver i bilen? Hm, hm. Enspænder mesterskaber? Er Sundance ikke for ung til det??                                 

OK. Nu holder vi her på en P-plads ved Gribskov. Vi skal åbenbart på skovtur, juhu!! Jeg er meget spændt. Anny er glad og siger at jeg er ”oppe og ringe” ligesom i gamle dage. Nå, hvorfor kommer vi så ikke af sted? Vi holder 3 ekvipager her og bare holder. Mig og Anny, Sundance og Pia, og Gry og Natalie.  Rigtig sød lille hoppe, hende Gry, og for øvrigt den helt rigtige farve, Hi hi! Hopper er så skægge, når man prikker til dem, så hyyler de op!!     

Hold da op, nu kommer der 8 store vogne, med stoore heste for. Nej, hvor er de flotte. Og Vagabond med Sia, nej hvor hyggeligt!! Nu skal vi vel af sted. Ja, mon ikke. I fuld galop det går, op og ned ad bakker.  ”Af banen, her kommer jeg!!!” Anny har nok at gøre med at holde mig. Hun snyder lidt, for hun styrer mig lige mod bagsmækken af den forankørende vogn. Så har jeg jo ikke en chance for at høvle udenom dem alle sammen!!

Vel ankommet til Gribsø, bli’r Lotte noget bleg. Hun havde ikke lige regnet med at der var anbragt så mange store sten uden om plænen. Men heldigvis ku’ vi lige få alle vognene klemt igennem. Også os med de store vogne!!!

Vi havde en dejlig pause med kaffe og kage, og masser af græs! Og så har jeg lige glemt at fortælle at det var helt fantastisk vejr. Efter at alle havde drukket kaffe, og været en tur bag træerne?? Var det tid til at køre videre. Mig og Anny kom til at køre som nummer 3, meget passende!! Det gik rask derudaf i trav og galop, men lige pludselig blev jeg altså så trængende, og bum, så stoppede jeg altså bare og begyndte at lave ”stort”. Bum, krasj, klir, bum, sagde det bagved, og vist nok også nogle fæle bandeord!!!

Ja, ja, men altså når en pony ska’, så ska’ den altså!!! Og mig og Anny synes altså ikke, at det er dyre etisk korrekt, at man skal løbe og sk…. På en gang. Nå, vi fik en skideballe af Preben, da han nåede op til os… Se så at komme af sted!!! Æv, æv, æv. Du sku’ altså prøve det selv, Preben!!!

Vi skiltes så ved P-pladsen igen, Anny skyndte sig af sulkyen, og fik fat i mig, så jeg ikke skulle stikke efter de store heste. Vi blev spændt fra og fik mash, som Anny havde lavet til os hjemmefra, og vi fik masser af gulerødder af Gry’s mor Natalie. Det var dejligt!! Så blev vi læsset og kørte op til Lotte, hvor vi skulle ha’ boller og øl. Uhm! ÆV! Det var selvfølgelig det sædvanlige! Menneskene sku’ ha’ boller og øl, mens ponyerne måtte stå og sutte i noget tørt hø i traileren!! Nå, tak til Lotte, Sia og Vagabond for en rigtig dejlig dag. Jeg tror også nok, at Sundance havde en dejlig dag. Han fulgte da pænt med! Men han er altså ikke til at blive klog på. Pokeransigt og så det der hollandske kaudervælsk!! Ja, jeg forstår altså ikke et pluk!!

Nå, nu er man nok kommet til fornuft. Jeg har været ude og køre med Preben og Anny… og Sundance. Op til flere gange nu – skridt og trav – landevej og skov. 6, 8, 10 og 12 km. Jeg tror at vi træner til et eller andet spændende. 
                                                                                           

Nu er Anny, Preben og Pia endelig kommet hjem. Pløret til. Møgbeskidt vogn. Møgbeskidte seler … inklusive min!! Selv var de også møgbeskidte. Men hvor så de glade og tilfredse ud. Pontiac og Milton havde været så dygtige … hrmff … og så artige … heele weekenden … og så nemme at ha’ med og bla bla bla … …

Hov! Hva’ er det I prøver at snige med ind?? Hva’ har I vundet … 3 sløjfer!!?? Ja, ja, nydelige sløjfer. Nej tak! Jeg gider ikke høre mere om det. Men Jeres trofaste ponyer her mangler faktisk noget hø og … …! Hva’!! De stæser bare ind i huset for at se videooptagelser fra stævnet og drikke rødvin!! Æv, I har sikkert drukket nok i weekenden! Brokke, brokke, brokke … mumle … Nu må jeg vist se at komme på banen igen, så de ikke fylder hele stedet op med sortbrogede ponyer. Mukke, mukke… …
 
Søndag d. 17.07.05

Hmm!  Mona Møller er så flink at låne Preben sit pæne brogede 2-spand Pontiac og Milton.Så Preben og Anny alligevel kan komme til Revsø med ponyer....Ja, det er mig da en lille trøst her på mit sygeleje, at Sundance ihvertfald heller ikke kommer med til Revsø. Men hvem skà så skrive til "Bladet" når jeg ikke kommer med?? Ja, jeg spø`r bare? Jeg vil da også vædde på, at Anny vil savne mig hvert minut, og at turen ikke bli`r nær så sjov og hyggelig, når jeg ikke er med. Og hvà med alle mine ponyvenner og alle mine fans og........(uendelig jammer) (fork. af red.!)                                                         

Nå, Anny kører i hvert fald ingen steder uden mig ved roret. Men…hvem er nu det, der går ned ad vejen?... SUNDANCE… Med MIN LILLA sulky og MIN ANNY!!! STOP!!! Anny tør jo slet ikke køre nogen steder uden mig…! Nu er det vist på tide, at jeg bliver raskmeldt, inden det her fuldstændig tager overhånd!!

Tirsdag d. 24.05.05

Ikke så tosset med et par fridage… Hva’ er nu det?? Preben kører hestetraileren frem? Ja, ok, det er SOK undervisningsdag, men I har jo ikke nogen kørehest!! Hva’!! De tager Sundance med!!!...???

24.05.2005, sengetid.

Hrmff! Sundance har været ude og køre kegler med Preben og Anny, og det gik se’fø’li’ fint. Og bagefter stod Sundance tøjret ved cafeen mens Preben og Anny drak kaffe og øl. ÆV! Det er alligevel ikke så fedt at være sygemeldt. Og så på min 10 års fødselsdag!!  

Ude og køre 2-spand med Sundance.

Ha! Endelig noget Sundance ikke kan! Han er bange for vandpytter!! Ha. Men mig og Anny vidste så lige, hvor vi kunne finde den allerstørste af slagsen. Og hvor han sprællede Sundance. Han var ved at vælte både hække og små træer. Men til sidst stod mig og Anny midt ude i ”søen” med 2-spand og det hele. Anny stod i vand til anklerne i små sko, fnis. Vi øvede det derefter nogle gange. Så nu tror vi at Sundance kan gå gennem vand næste gang det har regnet.

Selvsamme regnvejr var så nok også skyld i, at jeg pludselig ikke ku’ tåle græsset mere. Vi er 2-3 timer på græs hver dag og resten på ”næsten” jordfold. Dyrlægen sagde, at jeg skulle stå i en uge, og så kommer han og kigger på mig på fredag.

Så ka’ I godt sige tillykke. Jeg er nemlig blevet onkel! Og nå… ja… Bella er blevet mor. Det var det den tykke mave gemte. Et kraftigt lille hingsteføl. Hold da op! Han kan allerede lave galop piruetter. Ja, det minder mig om, da jeg var et lille føl, og allerede på andendagen… …(fork. Af red.!)

Nå, nu kommer Anny og Kirsten… Jubiiee.. de tager mig. Klog af skade, hva’!? Hov, ska’ I ikke ha’ Oliver med, så vi kan køre med hver sin sulky. Nå ikke!! Æv, så skal jeg slæbe på dem begge 2. Nå, det er da bedre end at stå herhjemme.

Strigles og sele på, og så af sted. Hov, I glemte da vognen… Aha, vi går op mod Stutteri Stjernen. Hva’ ska’ vi? Hva’? Hva’? Skal jeg ha’ en fin ny sulky magen til Olivers – let, rød og elegant! YES!!

Hyyyyl! Den er jo lilla! Den skriger jo mod min fine røde pels. Arrghh!!! På med den Hannibal, og af sted…. Vi tager bagvejen hjem, ikke Anny!!?? Nej, vi skulle seføli’ igennem heele sommerhusområdet.

Nå, den ligger nu godt på vejen, følger kurverne fint. Og går langt på literen. Hidr, hidr. ”Den vil stå godt til Bellas mørke pels” siger de så!! Nej, hør stop nu. Er det min sulky eller hvad??

Uha! Hva’ er det for en mærkelig lyd? Ih ah! ih ah! Nej! – stivne – hva’ er det dog for en sølle stakkel, der står der? Hmf! Og så siger dommerne at Bella har store ører! Denne lille fyr her slipper vist aldrig igennem en kåring. Og det kryds!.. Og nej – staklen har kohale!! Stakkels fyr. Farvel og pøj, pøj med dig.

Vi kom hjem og Preben synes at sulkyen klæder mig godt, og at jeg går rigtig flot med den. Og når min ven Preben siger det, så er det rigtigt. Så de andre ponyer (Læs Bella) ka’ bare holde snitterne væk fra min sulky.

Jubiiee!! Nu kommer Anny og Kirsten. Så skal vi nok.....!! Hva’ba’!! De tager Bella!! Det var ligegodt…!! Nej, hvor bliver jeg edderspændt rasende. De spænder Bella for den lette røde sulky fra  www.mssulkys.dk… og går i skoven med hende. ÆV!! De skal få – alle 3 – i hvert fald Bella – når de kommer tilbage..

Dagen for store køretur

Dagen begyndte rigtig godt. Anny har jo brækket sin højre tommelfinger 2 steder (så nu har hun kun 9 andre tomler at gøre godt med). Så derfor stod Birgit og ordnede Oliver til turen, mens Anny stod og fumlede sele på mig.

Birgit havde en jakke på med en løs elastik forneden. Den fik jeg fat i. Og jeg trak den lige så langt jeg kunne. Birgit stod bøjet over Olivers hove, så da jeg slap, fik hun elastikken lige i r….!!!!!

Manner, hvor mig og Oliver og Harley grinede. En god start på en dejlig dag.

Det var nemlig dagen for store køretur i Tisvilde Hegn.

Vi mødtes i regnvejr og godt humør på den store parkeringsplads på Nyvej. Vi fik hilst på hinanden og spændt for og startede så på turen akkompagneret af et par ordentlige tordenskrald.

Men allerede inden vi nåede vores planlagte pause-sted ved Asserbo Slotsruin var det blevet fint solskinsvejr. Vi fik kaffe, kiks, brød og nød den fine udsigt over voldgravsanlægget og ruinen.

Turen tilbage til trailerne foregik også i fint vejr. Det var et flot syn, når ekvipagerne snoede sig hen ad skovvejene. Vi var 7 vogne og 1 lille rytter, Julie, på en rigtig flot og velopdragen hingst, Højlunds Mancini. Og 3 cyklister.

Alle var velgående/kørende og vi holdt et godt tempo.

Vi sluttede dagen hjemme hos mig, hvor menneskene gik ind i huset og spiste deres medbragte mad, og vi ponyer blev lukket på fold.

Vi ponyer talte meget om, at vi godt kunne tænke os flere af den slags hyggeture med familie og venner og madkurve. Men hvis ikke der er andre, der gør noget vil jeg da gerne arrangere en tur til næste år igen. Jeg synes nemlig at det er mega-sjovt.

Nå, nu vil jeg gå til ro og drømme sødt om en dejlig dag.

Eksteriørkursus , på Helsinge Hestehospital

Mig og Oliver har været på eksteriørkursus – sammen med Kirsten og Anny. Og ca. 30 andre mennesker og 5 andre ponyer.

Det var en rigtig hyggelig og lærerig dag.

Kurset blev holdt på Helsinge Hestehospital. Sikke et dejligt sted!! Vi ponyer stod i nogle store lyse bokse – i halm til maven!! Vi prøvede ihærdigt at gøre det til halm i maven!!!

Paul Andersen underviste i eksteriørbedømmelse i auditoriet ved siden af. Det var meget spændende sagde Anny og Kirsten (Vi ponyer måtte ikke komme ind på de ”bonede” gulve! ÆV!)

Efter frokostpausen fik vi ponyer trenser på og blev taget ud til bedømmelse. Og jeg fik sådan en fin bedømmelse. (Tænk hvad Shetlandsavlen er gået glip af!!) ”Desværre” sagde Paul at jeg var i prima foderstand. Så det gi’r ikke mere i kryb­ben.

Vi takker Janny Sørensen og Paul Andersen for en dejlig dag, og vi kommer gerne igen end anden gang.

Mig og Oliver har ikke lavet noget siden vi trak min flotte nye maratonvogn hjem oppe fra Stutteri Stjernen.

Men i dag kom Kirsten og Anny farende og gav mig og Oliver 2-spands selerne på. Hov! Hov! I slæber vel ikke min flotte nye vogn ud i det hersens snevejr??

Da vi kom ud på gårdspladsen stod der et…….køretøj?? Ha!! Der er jo ikke nogen hjul på den der!! ”Nej, det er en kane, Hannibal, og den kører på meder”. Ovenpå Sneen??

Ja, ja. Kører og kører!!! Den kørte på gruset gjorde den… og den var godt nok tung, meenn…det var nu sjovt alligevel, især der, hvor der var sne nok.

Der er blevet lovet mere sne i løbet af ugen. Og så skal vi ud og prøve igen. 
    
                                                             

Ikke noget med en ny grime eller en snoldet lille pose gulerødder. Næ, næ..

Jeg har fået en spritny maratonvogn!!!!

Jubii, jubii, jubii!! Og det er min, min, min…. Hov, jeg hører lige i min øresnegl, at Anny siger at det altså også er Olivers og Bellas???? Hva’ba…!! OK. De kan da godt få lov til at hjælpe mig med at trække den i 2-spand. Men ellers er det bare min, min, min…. JUBIIIII!!

Jeg tror at vi må lade Hannibal stå lidt ved sin nye vogn, så jeg fortæller resten.

Vi var til ”Åbent hus” på Stutteri Stjernen den 15. december. Et rigtig godt og hyggeligt arrangement med masser af besøgende. Vi købte nogle Aloe Vera produkter af Joan og Helle Schou, og så Hannibals julegave – Maratonvognen – af Ole og Ulla, Stutteri Nyløkke.

Svend Aage synes ikke, at det kommer ponyerne ved, hvad der foregår på vognen, så derfor skyklapper.

Meeenn…!! Det vil jeg nu slet ikke give ham ret i.    

F.eks. nu i går. Anny og Preben har lånt en maratonvogn af Lotte Støvlbæk, og Anny dristede sig til at hun ville køre en lille tur med den, selvom hun var alene hjemme.

Det gik fint med forspændingen. Jeg er jo så flink og rar. Men lidt morskab må en lille pony jo ha’ en gang imellem!!

Vognen er høj, og Anny er ikke så langbenet og tilmed noget tung i r….!!!! Så hver gang hun havde fået møvet det ene ben op i vognen, løb jeg lige et stykke frem.

Manner, hvor var det SJOVT!  

Så helt klart! Ponyen skal selvfølgelig ha’ frit udsyn til kuskesædet! Hidr!Hidr!

Om hun kom op? Jo da… Anny måtte gå ved siden af vognen, helt hen til nabo­konen, som så distraherede mig, mens Anny klavrede op i vognen!!!