Mandag d. 22.06.2015

ARGH!  Jeg mødte Dræberræven i dag!  Face to face! 🤒 Nøj! Hvor blev jeg bange! 😮 Jeg bakkede og bakkede og drejede og... bump! 🤨 Der kørte jeg vist ind i siden på Sundances vogn! ... Ups!  Bare den ikke blev skrammet, for så bliver Sundance godt nok sur og ikke mindst Anny ... og det er Anny der sidder på fodersækken 🤨 såeee! .. Nå, jeg har vigtigere ting, at tænke på. Jeg er jo ved at panikke! 😥 ... Bakke bakke rykke rykke dreje... Og Kirsten sidder bare og råber op og gør ved. Hold nu bøtte, Kirsten! 😠 Jeg er jo ved at redde os væk fra Dræberræven... Nå nu fik Anny rettet sin vogn ligeud igen og kom uden om os...🤔 Sundance, pas nu på! ... Hm. 🤔 ... Han traver bare derudaf ... så må jeg jo hellere se at komme med. 🤔 ... Hvorfor jeg er så bange for en sølle ræv! 🤨 ... Jo, det skal jeg fortælle jer, kære læsere! 😉 ... I går kom Fidibus og Sundance tilbage fra en skovtur og fortalte, at de havde haft en gruopvækkende oplevelse. De havde set Dræberræven angribe og snuppe et lille kid ... lige for næsen af dens mor og kiddet hylede hjerteskærende.   Derefter spiste ræven vist nok også moderen ... og faderen og farfa.....  "Oliver! ... Du overdriver!" ... Jamen, den spiser sikkert også små lækre røde shetlandsponyer! 😥 Og ponyens kusk, Kirsten. 😥 ... Tænk lige lidt over det, inden du håner mig for at være for hurtig til at få vendt rundt og komme væk ved store farer! 😠 Jeg har faktisk reddet dit liv, Kirsten! ... Det må give mere i krybben!

Lørdag d. 14.06.2014

Hej Speaker!
Nu har jeg vundet over Sundance i Top Cup i mange mange år! 🙂 Og det skulle jeg jo gerne blive ved med! 😉 Jeg har ikke trænet så meget som Sundance, for Kirsten har også travlt med arbejde og familie! 😥 ... Såee! Jeg kører sejren hjem på charme, selvtillid og lækkert hår! 😎 ... Og masser af talent. 😎 .. Sundance døjer med noget overvægt i år, men jeg... jeg er bare smækker lækker... 🤩 men min kusk er...æeh... 🤔 ... meget meget dygtig! 🤭 ... Så det skal nok gå alt sammen! 🙂
 
Med mange hilsener fra
Eges Oliver rød shetlandspony!

ps. Hvis ... imod al forventning, Sundance skulle klare sig bedre end mig i dag, kunne du, kære speaker, så ikke råbe ud i højtaleren: "Oliver er på vej ind i traileren og kører hjem!" Så farer Sundance ud af banen eller går helt i stå!  Sundance ææælsker nemlig Oliver! 🙃 Han er bare ikke meget for at indrømme det! 😉 

En lille skrivelse som Oliver har tænkt sig at aflevere til speakeren på selve dagen for Top Cup i SOK, nemlig d. 22.06.2014

Mandag d. 17.03.2014

Vi har fået en ny pony på parcellen! ... En stor sort én. Sundance kom slæbende hjem med ham for en uges tid siden! 🤨 Sundance har så højlydt brokket sig over ham siden.... men han kunne jo bare há ladet være med at tá ham med hjem! 🤨 Den første nat var det kun Sundance, der var ude på folden sammen med ham. Mig og Apache blev lukket ind i vores indebokse. 🤨 Men næste formiddag blev vi så lukket ud til Sundance og ham den nye. Og hold da op!  Sikke en ballade! 😮 Apache spillede op og ham den nye fik fat i nakken på ham og væltet ham om på jorden.  Og så fik han øje på lille mig! 😮 Og pga. af mit gode udseende, min blonde man og store dådyrøjne, troede fjolset, at jeg var en hoppe ... og ville tá min dyd!  ... Mage til fjols! 😠 Men jeg kæmpede så voldsomt for min dyd, at han opgav og så blev vi gode venner og begyndte at gnubbe hinanden i stedet for. Godt så! 🙂 ... Dyrlægen var her så den anden dag og kastrere ham. 🤒 ... Så kan jeg vel få fred! 😉 Og nu har vi faktisk også fået fred og ro på folden igen. ... Sundance har været nødt til at affinde sig med ham den nye! ... Det er nemlig lidt sjovt, 😉 for ham den nye er lige glad med, hvor meget Sundance skaber sig og hviner og sparker. Han bliver lige ved siden af Sundance alligevel. Lidt morsomt. 😉 ... Sundance er vist ved at miste grebet! 😉 ... Uhm! Der ligger noget dejligt hø der i høhækken. Det napper jeg lige. 🙂 ... Hov! Der kommer ham den nye rundt om hjørnet ...🤔 ... uden at Sundance passer ham op! ... "Hej, Olivia! Skal vi ikke lige hygge os lidt?" ... Argh! Åh nej! ... Jeg hedder altså ikke Olivia! Og lad mig så være! ... Hjælp! Hjælp! ... Sundance! hjææælp mig!  ... Pyha! Sundance kom og gav ham et ordentlig fur og reddede min røv! 🤭 ... Sundance passer faktisk rigtig godt på lille mig! 🙂 Min helt! ... "Væk fra det hø, Oliver! Det spiser jeg lige!" .... Suk! ... Træerne vokser ikke ind i himlen! 😠 

Mandag d. 17.02.2014

Dum di dum di dum! 🙂 Mig, Voksen-Oliver, står her og er parat til endnu en alene tur i skoven. 😉 Er du og hunden klar til at følge med, Preben? 😉 Så af sted det går. 🙂 Rask ned af vejen! Og over asfaltvejen. Hvor er jeg bare dygtig! 😀 "Bzzzzz! bzzzzz!" Argh! Hvá er det for en lyd bag det her krat? 😮 Gyse! Hoppe! Danse! Springe! Sundance! Preben Kirsten! HJÆLP! 😮 Så nu råber Kirsten op! Jeg kan godt høre at hun også er bange for de uhyrer i krattet!  Er det mon nogen der spiser små røde ponyer? 🤒 "Vil I godt stoppe bilerne, mens vi kommer forbi!" Siger Kirsten så! Biler? 🤨 Jeg kan da ikke se nogen biler? 🤔 "Det er sådan nogen små hidsige fjernstyrede nogen, Oliver!" ... "Hør! Nu har drengene stoppet dem og undskyldt mange gange, at de gjorde dig så bange! Nu kan vi godt køre videre!" ... Åh! Bange og bange! 🤔 Visse vasse! Jeg dansede jo bare lidt på vejen, for at turen ikke skulle blive for kedelig for dig, Kirsten! ..... Puha!

Søndag d. 09.02.2014

He he! Anny sidder derinde og snotter og hoster, så Sundance skal bare ikke med på skovtur i dag! 😉 Næh! Mig og Kirsten skal på alene tur i skoven. 😉 Voksen Oliver slår til igen! 😎 Er du klar Kirsten? Er du endelig i vognen og har fået fat i linerne? Godt! Så kører vi!  ...... Æh! .... Preben! Tager du og hunden ikke med? ... Sådan bare for hyggens skyld? 🤭 Preben og Jason gik med. Men nede i skoven kørte Oliver og Kirsten en fin omgang, helt alene!

Tirsdag d. 24.09.2013

Jeg står lige og spekulerer over dette billede igen! ...🤔 Jeg kan altså ikke forstå at Sundance kan gå så flot her? 🤔 Sikken en holdning, samling, benløft og bøjet halespids...! Hov! 🤨 Hvá er det der står med småt nede i hjørnet... læse læse ... en dato! ... Hvá billedet er taget d. 26.08.2006. 🤨 Så forstår jeg alting meget bedre! 🤭 Det er et ungdomsbillede af Sundance....🤭 Så jeg behøver altså ikke at være nervøs for at blive slået af Sundance i en dressur konkurrence.  Hej Sundance, gamle dreng, jeg kommer ud til dig nu! 🤭 ... Se også videoen: http://www.123hjemmeside.dk/stutterienghaven/2946571  

Mandag d. 16.09.2013

Dum di dum di dum! Her kommer lille mig glad gående ind i stalden. 🙂 Jeg har set at Kirsten er kommet og så skal vi nok ud og køre en lille tur. 🙂 Anny har lagt nogle godbidder i vores krybber og åbnet stalddøren for os. 😉 I forbifarten tjekker jeg lige vores lille cafébord, for om der skulle ligge nogle æbler e.l. Det gør der nogen gange. 🙂 ... Argh! chocking! Sundance med krummet hals og bøjet halespids! 😮 Jeg har altså ikke gjort noget, Sundance! 🤔 ... Nå! Pyha! ... Det er bare et stort billede, som Anny har stillet på bordet.... Hvá er der nu i vejen med det flotte billede af mig, i fuld fart på keglebanen? 🤔 Nåeh, det hænger heldigvis stadigvæk på væggen. 🤭  Mig og Sundance er ellers mægtig gode venner nu, hvor vi går sammen kun os to. Ja, Sundance er faktisk helt afhængig af mig! 😉 ...Men det er, desværre, stadig helt klart Sundance der bestemmer på folden. 🤨 Ja, han behøver bare at sende mig blikket, så klapper jeg hovene sammen og lader Sundance komme forbi.   ... Forbløffende at se Sundance gå så flot på det billede der! ... Han kan jo åbenbart godt når han tager sig sammen! ... Hvis han begynder at vise sig sådan, på dressurbanen sammen med Anny, så kunne det da godt være, at mig og Kirsten ville få svært ved at slå ham! ... 🤨 ... Argh! 😮 Nu kommer Sundance ind af døren, så jeg må hellere få hummet mig over på min plads i en fart ... 🤔 ... Sikke et pænt billede Anny har sat op af dig, Sundance! 🤭 Det ligner dig da ... ahemn ... godt! 

Onsdag d. 20.03.2013

Dum di dum di dum! 🙂 Jeg er på vej ind og læse det nye nr. af: "Køresporten". 🙂 Og denne gang er der et billede i af mig og Sundance, siger Anny. ... Bladre bladre bladre... Ja, her på side 11 er der en artikel af Jørgen Konge om vinterkørsel: "Kuske og vinter". Det ser godt ud! 🙂 Fint billede af mig og... nåja... Sundance! ... Men det er mig der lyser op i sneen! 😎 Nå, læse læse læse... Aha! Kurt Klindt træner til VM. Jamen, han er godt nok også dygtig. Læse videre.... Sundance og ??? Jason? Argh! 😮 Mit navn er ikke kommet på! Argh!  Det er da mig der er berømt på keglebanerne! Og så er det hundens navn der er kommet på! Tude! 😥 ...Hmn! ... Men det andet Jørgen Konge skriver, at Anny og Kirsten kører med os dejlige shetlandsponyer, fordi de slet ikke kan undvære det! Og fordi det er smadder sjovt! Ja, det er rigtigt nok. 😀 ... Nå, jeg starter snart til undervisning hos Jørgen Konge og så glemmer han nok ikke mit navn mere! Det skal jeg nok sørge for. 🙃

Onsdag d. 06.03.2013

Jubiee! 😀 Vi køreponyer fik spritnye sko på for et par dage siden og nu er mig og Sundance på vej til skoven med Kirsten og Anny på slæb! 😉 Og hvor vi bare skridter derudaf, 5 km i timen går vi. 😎 Jeg glæder mig til at få nogle ordentlige spurter på galopstierne.  Nu har vi lusket afsted i skridt og småtrav de (få) gange vi har været ude og køre i vinter. Mine hove kan ikke rigtig lí at gå på den frosne jord. 🤨 ... Sundance er jo så forkælet, at han har Jogging-sko til forbenene. Men jeg kan ikke få nogen, fordi Kirsten ikke har råd til det 😥 og/eller fordi jeg har sådan nogle små fikse hove. 😉 ... Nå, tøser! Nu har vi da vist skridtet længe nok! 😉 Lá os se at komme i omdrejninger! Bruuum!  Hov, hvá hyler du op for, Kirsten? Og hvorfor stopper du mig? 🤨 Det ene hjul er faldet af! 😮 Jamen, kan du ikke bare rykke hen over det andet og så fortsætter vi da bare på ét hjul. Nu var det jo lige ved at blive sjovt.  ... Nej? ... 😥 Ok. Du spænder fra og prøver at sætte det på igen! 🤔 ... Hmn! Det kan Kirsten jo ikke finde  ud af med alle sine tomler. 😥 ... Nå, nu skal Tom há skylden!  Han har ikke efterspændt hjulene, da sulkyen blev malet i efteråret... 🤔 æeh... skal kusken ikke selv tjekke det Kirsten? Nå, det skulle jeg vist ikke há sagt. ... Og nu skal jeg lide den tort, at gå heeele turen hjem i lange liner... som en anden plag! 😠 Og min sulky bliver stillet ud i grøften til senere afhentning med bil. 😥 Bare der ikke er nogen der tager min fine røde sulky! 😮 Traske traske...! Puh, hvor er det træls, at gå hjem på denne måde! 😠 ... Og Kirsten havde taget tidligt fri og alting. 😥 Det eneste sjove ved det her er, at Kirsten bliver mere og mere rød i tomaten, for hun havde taget mega-meget tøj på, så hun ikke skulle sidde og fryse på sulkyen. Så nu trasker hun afsted i skiundertøj, thermokedeldragt og bælgvanter. Fnis... Hyp hyp! Farten op, Kirsten! 🤩 

Tirsdag 29.01.2013

I dag er det tid til det årlige sundhedstjek af os firbenede her på parcellen. Vi skal stikkes 😥 og há tjekket tænder osv. 😥 Suk! Så vi står herinde i den "rigtige" stald og venter! 🤔 ... Hov! Ind af døren træder nu den sødeste dyrlæge dame. 🙂 Hun så på mig og mærkede på mig og så sagde hun, at jeg bare er den smukkeste, flotteste og mest charmerende shetlandspony, som at hun nogensinde har set! 😎 ... Og med den fineste pels og i helt perfekt foderstand!  ... (den eneste bagdel ved den sidste bemærkning er så lige, at det giver ikke mere mad i krybben).  ... Ja, hun roste mig så meget, at Sundance begyndte at se sur ud, såeee... det kan godt være at jeg får høvl, når vi kommer ud på folden igen.... meeen... det var det værd! At få så meget ros, det er bare skønt! 😎 For jeg er bare den flotteste, smukkeste, dejligste...! 🤩 Stukket? Det ved jeg ikke? Det mærkede jeg ikke noget til. 😉 Og tænderne var helt i orden. 🙂 Så næste gang at mig og Kirsten bliver moppet på en stævneplads, med at jeg er altfor rund, så kan vi bare sige "Æv bæv! Det passer slet ikke, det siger min dyrlæge bare selv!"

Torsdag d. 29.03. 2012

Dim di dim di dim! 😎 Her står jeg og bliver klargjort til en køretur. 😎 ... Sundance er jo desværre sygemeldt med allergi hoste.... 😥 Men så skal jeg, voksen Oliver, 😉 bare ud og vise Pianjan, hvordan man kører i skoven! 😉 Det skal nok blive sjovt Pianjan! Lad mig lige fortælle dig strategien for køreturen! 🙂 Jeg hvisker dig lige noget i øret, som Kirsten og Anny ikke behøver at høre! ... Pianjan afviser al kontakt og siger: "Tak! Jeg har været i skoven mange gange sammen med Sundance, så du behøver ikke at gøre dig nogen ulejlighed! ... Åh! For pokker da, hvor er han sur det gamle fjols! Han vil slet ikke snakke med mig! 😠 Nå! Vi kom afsted ... og vi havde også en dejlig tur. 🙂 Vi skiftedes til at gå forrest... men der er da godt nok ikke meget sjov ved ham Pianjan. 😠 ... Han har da overhovedet ingen humoristisk sans...  Det har Sundance da.  Sundance er meget bestemt og sur på folden, men når vi er ude og køre, så er det fis og ballade med mig og ham! 🙃 I gamle dage var Sundance også sur på mig, når vi kørte med vogne, 🤨 men nu er han meget glad for at gå sammen med mig. 🙂 Og vi har det bare så sjovt! 🙃 ... Ja! Stakkels Sundance står faktisk og hyler efter mig, når jeg går i skoven, som fører, for nogle af de andre ponyer...! 🤨 Synd for ham, siger jeg bare! 🤔 ... Såeee... held og lykke med din medicin kur, Sundance, så kommer vi nok snart ud og køre sammen igen! 🤩  Ikke også, Sundnance? Hva! Hva! Hva! 🙃  "Flyt dig, Oliver! Du står i vejen for mig!"  ...😠 ... Suk! 😠 ... Skumle skumle! 😠 Utaknemmelige krukke! ... Mumle mumle! 😠 ... Flyt dig Apache! Du står bare meget i vejen for mig! 😠

Fredag d. 23.03.2012

"Frisk kusk søges for sæsonen!" ... 😉 Kirsten skal opereres i øjet ... 😲...igen....! Så nok engang skal jeg gå og vente i uger og måneder, 🤔 før hun må komme i stalden igen. ... 😠 Hun må ikke komme i støvede miljøer, når hun er opereret i øjet! ... Jeg er da, ved hest, ikke støvet! 😠 Så ingen undervisning i SOK til mig i år! 😠 Og ingen små stævner! 😠 ... Og "Åben Hus" dagen hos Klonaris d. 28. april, hvor jeg rigtig skulle há brillet med alle mine færdigheder på en keglebane! ...  Aflyst!  ... Æv! Det er bare så ondt og uretfærdigt! 😠 ... Og hvad laver Kirsten mon, når der er TopCup i Nyvang, hvor vi plejer at have det sjovt, mig og Sundance!  ... Joe, da er Kirsten taget på ferie... uden at tage mig med! 😥 ... Så da sidder hun nok, med et glas rødvin i hånden, ved et telt i Italien! 😠 Æv æv æv! 😠 ... "Oliver! Hvad laver du? ... (Kirsten: læse læse læse) ?? "Oliver, der er altså ikke andre, der får lov til at køre med dig! ... Det kan jeg slet ikke tåle at se på. Så du må bare vente til jeg bliver frisk igen!" ... "Så snupper vi bare Klubmesterskabet sidst på sommeren, ikke lille Oliver?" ... Jo, 🤩 og 50+stævnet ikke også, Kirsten?  ...  Så bliver det måske alligevel en god sommer. 🙂 Nu skal jeg bare gå og spise mig stor og stærk her i foråret/forsommeren 😎 ... og så slår jeg til senere! 🙃 Wroom ... derudaf på keglebanerne!  

Mandag d. 14.11. 2011

Jibiee! 🙃 Kirsten kom sørme alligevel senere på søndagen og kørte en tur med lille mig! ... 🤭 Hun havde været på ridetur i 2½ time... Hidr! Hidr!  I skulle há set hendes gangart!  Fnis! Hidr! Hidr! 🙃 ... Det var dejligt at køre en rask tur sammen med Sundance og Anny, 🙂 uden at skulle tage hensyn til Pianjan, som er så gammel og stivbe ... "Oliver! Tal pænt! Pianjan er 11 år gammel, nøjagtig ligesom dig!" ... Hm! Han ser altså meget ældre ud!  "Vent du bare til foråret, Oliver! Når Pianjan først er kommet i form igen, så kan det være, at du skal stå tidligt op for at følge med ham!" ... Ha! 😠 Så skal han da godt nok stå meget tidligt op, hvis han skal følge med mig i min super duper turbo form! 🙃 Bruuuum! ... Så I lige baghjulene!  

Søndag d. 13.11. 2011

Vi havde en dejlig køretur igår! 🙂 Alle os ponyer for vogn på én gang!  ... Vi er nu alle voksne køreponyer, der bor her hos Anny og Preben. 🙂 ... Og idag skal mig og Sundance og Bailey ud og køre en rask tur med vores sulkyer. 🙂 Jeg glæder mig! Turen gik lidt meget langsomt igår, fordi Kirsten og Anette skulle snakke så meget.  Og så skulle vi også øve parader, fordi ham den nye skal lære at stå stille i paraderne!  ... Men nu venter jeg bare på Kirsten! 🤩 "Hun kommer ikke idag, Oliver!" "Kirsten skal ud og ride med en veninde!" ...🤨 Argh!  Ud og ride! Hun må da være blevet tosset! Hun kommer da aldrig op på sådan et stort rideskrummel!  ...Hvis hun gerne vil ride, kan det da være, at hun kan låne ham den nye sortbrogede her! Han er da stor!  ... Mér argh!  Tænk hvis hun nu bliver glad for det der ride-noget 🤔 så skal jeg bare stå her og vente på hende... altid 🤔 ..ligesom Brumme altid venter på Trine! 😥 ... Hulke hulke! ... Suk! Jamen kan I så há en god skovtur, Bailey og Sundance. 😥 ... Jeg går over og banker hovedet ind i muren... eller noget andet sjovt.... 😥 ... Men det siger jeg dig, Kirsten! 😠 Du skal ikke begynde at putte hverken blå eller røde gamasher dimser på mig, 😠 når du så endelig kommer og besøger lille mig! 😠 

Søndag d. 13.08. 2011

Har I hørt det? Har I hørt det? 🙃 Jeg har bare vundet en Pokal! Pokal! Pokal!  "Hannibal Pokalen"! Jeg har vundet "Hannibal Pokalen", som bliver givet til bedste shetlandspony ekvipage ved Klubmesterskabet i SOK. Og den er bare flot! 🙃 Den hedder "Hannibal Pokalen" fordi den er oprettet til minde for Hannibal, Anny og Prebens første shetlandspony. Hannibal var min mentor og kammerat i mange år, indtil Hannibal alt for tidligt måtte aflives pga. forfangenhed. 😥 Den grimme grimme sygdom, som er skyld i så mange ponyers altfor tidlige død (og skyld i at vi næsten ikke må komme på græs). 😠 ... Nu skal jeg fortælle jer, hvordan jeg med iver og flid og godt humør, vandt denne Pokal. 🙂 Jo ser I min strategi var simpelthen at .... (forkortet af red.) .... og derfor, kære venner, blev jeg Pokal vinder! 🙂

Onsdag d. 10.08. 2011

Hrmf! 😠 Jeg har været udsat for sex chikane. 😠 Jo ser I, jeg kommer glad gående sammen med Kirsten, vi er ovre til undervisning, mig og Kirsten, og vi skal hen og tage sele og vogn på. 🙂 Men så står der ved en anden trailer, som vi skal forbi, denne hingste dims (Duo) og gør sig til og stabler sig op og ruller "slangen ud for øjnene af mig! 🤒 Nej! Hvor pinligt og frygteligt!  Jeg holder halen tæt til kroppen og Kirsten og jeg skynder os forbi. 🤔 Jeg er altså ikke nogen lækker lille buttet hoppe! 😠 Nej! Jeg er en flot fyr med lækkert hår, charme og selvtillid! 🤩 Nemlig! ... At jeg så ser lidt rund ud skyldes bare min muskuløse krop! ... Kirsten siger, at hun havde rykket ørene af ham, hvis han havde gjort mig noget! 🙂 ... Tak Kirsten! 🙂 ... Men det var så vist noget andet du skulle há rykket af ham! 🤭 ...  

Tirsdag d. 25.01. 2011

Argh! 😥 Jeg har fået det afskyeligste, grimmeste skiddengrønne Heste-pas! 🤒 Og jeg står opført som Uregistreret pony... af Blandingsrace... Ikke engang shetlænder må jeg kalde mig mere! 😥 Så i daglig tale kaldes jeg nu: "Ureg. pony"!  ... HYYYLE! Hvor er det bare surt og uretfærdigt.... Dumme dumme dumme EU- regler eller dumme dumme Anny. Det er bare hendes skyld. 😠 Hun sørgede ikke for, at jeg fik mine papirer i orden, den gang jeg var et charmerende lille hingsteføl.😥 Hun skulle holde sin 50 års fødselsdag, undskylder hun sig med! 😠 PHU! 😠... Den kunne hun da bare há holdt en anden dag og ikke lige netop den dag, som at jeg skulle med min smukke søde mor til fremvisning og chipsning. 😠... Ja, nu er min mor, Kærhaven Maj, vel ikke engang min mor mere? Og min far, Kirkebakkens Sartre, ikke min far?  Jeg er blevet FORÆLDRELØS! ARGH!  Og mine bedsteforældre! 😥 Alt er pist væk. Hulke, snøfte jamre..... Og det pas jeg har fået er bare så grimt! Tude! 🤒 Hvá så til stævner, siger de så i højtaleren: "Her kommer "Ureg. Oliver?"  ARGH! Jeg er en SHETLÆNDER! Endda et usædvanlig velbygget exemplar af racen! Og charmerende og dygtig....... osv.  ... ... Hvá siger du, Apache? ... Kunne Kirsten há fået et rigtigt pas ligesom jeres, hvis bare hun ville há ofret 3.000kr. på mig? 🤔 .... Og det ville hun ikke!  KIRSTEN! 😠 ...Jeg har en høne at plukke med dig! 😠Jeg er da så  rigelig 3.000kr. værd i extra udgifter! 😠... Det tør du ikke risikere? 🤨 Hvis jeg nu stikker hovedet i en kalkespand eller lignende? 😲 Årh! Visse vasse! 😠 Jeg er altså stadig sur... 😠 ... ja, jeg bliver faktisk surere og surere! 😠... ... 🤔 Hvornår skal vi spise? 🤔 ... Nu! ... Yes! 🙂 😀 

Tirsdag d. 18.01. 2011

Endelig! Endelig! Endelig! 🙃 Sundance og jeg skal med Kirsten og Anny i skoven. Yubie!  Vi skal ikke have vogne på. Vi skal bare ned og se om skovvejene er isfri. 🙂 Ja ja! Lad os nu komme afsted. Se hunden er også helt ellevild.  Flyt nu gangvorterne, Kirsten! 🙃 Det her smøleri er da ikke til at holde ud! 😠 (Oliver farer rundt om Kirsten og viser hele skolen over jorden!) .... Så nu er vi nede i skoven. Hvornår skal vi gallopere, Kirsten?  ... Vi skal bare skridte! 🤨 Du ved da, at jeg hader, når vi bare skal skridte! 😠 Det er kedeligt! 😠 Kom nu, Kirsten! Fart på! Fart på!... "Hold nu op, Oliver!" "Det skulle jo gerne være sådan, at jeg tør gå en tur med dig en anden gang!"  La la la la la! Jeg kan ikke høre hvad du siger, Kirsten. Du må tale lidt tydeligere!  Argghh! Hvá er det for en trold, der står der? 😮 (Oliver hiver Kirsten rundt i tøjlerne!) "Oliver! Hold nu op! Se hvor pænt Sundance går!" ...  Øeh! Hvem? 🤔 Nåeh ja, Sundance!  Jamen han er da også så kedelig, så det næsten gør ondt! ... Hoppe springe tumle hive 🙃 ... Hov! Skal vi allerede hjem igen? 😥 Der er is på skovvejene? 🤔 Det har jeg da overhovedet ikke lagt mærke til? 🤔 "Det er da fordi, at du slet ikke har hovene på jorden, Oliver! Men nu går vi hjem igen, Anny og jeg har ikke kræfter til mere!"... Nå... jamen jeg er da også blevet helt svedt. 🤭 Hvá med dig Sundance?... Du sveder slet ikke? 🤨

Mandag d. 17.01. 2011

Argh! Kirsten har været til noget hun kalder: "Hest i vand"! Og nu tror hun, at det er noget, som at jeg kunne tænke mig at prøve! ... Hun må da være bindegal! 😲 Næeh! Ellers tak!  Det er vand nok for mig, når Kirsten synes, at vi skal prøve vand forhindringen i SOK... Og det er da kun fordi, at jeg får lov til at galoppere, at jeg overhovedet går med til det. 🤭 ... Så ned i et kæmpestort uhyggeligt bassin med tusindvis af liter vand ... Ellers tak! 🤒 ... Næeh! Min Kirsten! Hvis du vil glæde din søde lille pony, så skulle du tá og melde os til Top-Cup. Det er noget med fart på og det er super skægt! 🙃... Billedet her er af en anden stakkels pony, der er blevet lokket ud på det dybe vand. Hmn! Den ser faktisk ud til at kunne lide det! 🤔 Foto lånt fra: www.hestivand.nu  Kirsten siger, at det er sådan nogle flinke damer, der arbejder på det der vand-dims sted og at man får godbidder hele tiden. Så det ville lige være noget for mig! 🤔 Hrmf! Hvem skal så svømme foran mig, hvis jeg skal have godbidder hele tiden? Dig? Kirsten? Så måske jeg ville overveje det! 😉 He he! ... Der er også et spændende vand løbebånd til at skridte på, siger Kirsten så! ... Skridte! 😠 Du ved da godt, at jeg ikke gider at skridte! 😠 Så medmindre maskinen kan indstilles til, at jeg kan galoppere, så gider jeg overhovedet ikke! At du ved det. 😠 Så du skal ikke sende mig derover på sommerferie eller noget, mens du hygger dig i Italien. 😠 ... Tag du hellere med mig rundt til alle Top-Cupperne! 🙃 Det ville være meget billigere og garanteret meget sjovere..... for mig i hvertfald! 🤩

Tirsdag d. 28.12. 2010

Æv! De forkælede sortbrogede de fiser i skoven gang på gang med kanen. 🤔 Og jeg står bare her og fryser fast i sneen. 😲... Nu må det altså snart være min tur til at komme med foran den kane. 😠 Jeg vil bare så gerne. 🙂 Og Apache, han gider det ikke engang. 😠 Han trækker overhovedet ikke, siger Sundance og Preben. 😠 ...Jamen, jeg vil da så frygtelig gerne trække! Så!  😉 Tag mig! Tag mig!   ...Åh nej! ... Jeg tør jo ikke gå ved siden af stygge stygge Sundance!  ... Jamen, så sæt mig sammen med Brumme, for han vil også vældig gerne frem i søen.... æeeh! He he... sneen! 🤭 Sikke en kanetur vi to raske fyre kunne gí menneskene. 🙃 Eller også kunne jeg jo lære Bailey op! 😉 Så kunne Preben få sig et flot rødt 2-spand igen.... 🤩   

Søndag d. 11.07. 2010

Di da di da di da! 😀 Jeg har bare været til Top Cup i Nyvang i dag og fået en 2. plads og en fin sløjfe!  Hi hi! ... Der fik jeg godt nok slået Sundance! Han fik kun en 4. plads i SOK. Og slet ingen placering i dag. Ham og Anny kludrede rundt på banen og kunne ikke finde portene i første gennemkørsel. Solstik! Siger Anny! 😲 Ja ja da!  ... He he! Men jeg tør ikke drille ham..... ikke når han hører det i hvert fald!  Jeg er så glad for, at Kirsten endelig fik taget sig sammen til, at melde mig til noget sjovt. 🙃 Ja, jeg var fuldstændig oppe og køre, mens vi ventede på at få lov til at køre ind.  Det varede bare længe! Men så skal jeg også love for, at jeg kørte til, da jeg langt om længe fik lov til at køre ind på banen. Og denne gang lykkedes det Kirsten, at styre ordentlig igennem keglerne. 😀 Hi hi! Jeg charmerede fuldstændig speakeren. 🤭 Hun kaldte mig en glad galoperende rullepølse! 🙃 Ja, større ros kan man da vist ikke få! 🤩 Der var også nogen, der ville købe mig. Men da sagde Kirsten heldigvis meget bestemt: "Nej! Oliver er IKKE til salg!"...😀 Nu håber jeg snart, at Kirsten melder os til en kegle konkurrence igen. For det er godt nok sjovt!

Mandag d. 23.11. 2009

Læg nøje mærke til det billede her! 🙂 Hvá ser I? ... Ok. Ja... men bortset fra en usædvanlig smuk og velbygget RØD pony (nemlí mig) på tur i den smukke efterårsskov... 😉 Hvá ser I så? ... I ser mig, som den rolige og fornuftige førerpony, der så og sige må trække heeele læsset, mens Sundance går bagved og hygger sig med, at lære én af de unge, at gå i 2-spand. Når Revel eller Brumme er med som enspænder, så er det også lille mig, der må træde i karakter. 🤭 Det gør jeg så på smukkeste og dygtigste vis. 😎 Den eneste minus ved det her ér, at jeg så skal slæbe på 2 bredbagede madammer i stedet for kun én.  Anny hun sætter sig nemlig op på min vogn også! 😥 ...Nå, det gode ved dét, er at hun så kan tá sådan et fint billede af min rumpe, som det her. 🤩

Lørdag d. 14.11. 2009

Vi har stået inde i nat. Vi skal til Indendørsstævne på Lokelund. 🤩 De sortbrogede er blevet pudset og poleret, så jeg venter bare på, at Kirsten kommer og shiner lille mig op til den helt store guldmedalje. 😀 .... Hvá! Nu står jeg pludselig her i pladderet, helt alene, mens Anny og Preben kører afsted kun med Apache og Sundance!  ....😮 KIRSTEEEEN! Kom Straks!  ... Efter en frygtelig lang og ensom dag  kommer de endelig hjem igen! 🙂 Nå, hvordan gik det så? 🤩 Hvor er jeres sløjfer og pokaler?  Hvá! Vandt I ikke noget som helst, fordi Preben ikke kunne køre dressur idag, og I så forøvrigt væltede 6 bolde ned på keglebanen... ??? 😲... Såeee ... I blev nr. sjok ... igen?? Ja, så kunne I jo ligeså godt være blevet hjemme hos mig. 😠 Næste gang tager Preben nok mig med. i stedet for jer to. 🙂 Jeg er MEGET bedre til at tá kegler end jer! 🙃 Dengang mig og Hannibal kørte for Preben, da blev der kørt noget ordentlig keglelørsel! 😉 Jeg mindes især dengang da ... (forkortet af Red.)  
foto af Hannibal og Oliver fra undervisning i SOK 25.04.2006

Fredag d. 18.09. 2009

Øv! ... Kirsten er taget til Sverige, så nu skal jeg gå og keeede mig heeele weekenden! 😠 .... Hvá bá! Annys søster Mona har fået lov til at låne mig til en tur! 😀 Yes! Så skal vi rigtig ud og høvle!  Jeg har hørt at Mona er SÅ dygtig til noget med heste! 😉 .... ?? ... Traske traske?... Nå, hun vil nok starte stille op. 🤭 Men nu er vi kommet til forhindringen. 🙃 Så nu skal den ikke há for lidt, Mona! Fuld skrue og så derudaf!  Hvá! Hun lusketraver! 🤨 Og nu parér hun mig! Og så SKRIDTER hun mig ud af forhindringen!  ARGGHH! Hele min dag... Ja, hele min weekend er ødelagt! 😥 KIRSTEN! KOM SÅ HJEEEM!

Søndag d. 16.08. 2009 kl. 8-


Æv! 😥 Anny og Preben tager afsted med Apache og Sundance til Klubmesterskab i SOK idag!... Igår blev de badet og sprayet, (Altså Apache og Sundance) så de lugter som et helt parfumeri! 🤒 Føj! Ja, jeg ved det ,for vi skulle alle 3 sove inde i den rigtige stald inat, fordi de 2 endelig ikke måtte grise sig!  Nå! Men jeg er så nu blevet lukket ud på græsmarken.  Det er jo heller ikke dårligt! Så nu kan jeg gå og mæske mig, mens Apache og Sundance må slæbe på vogne hele dagen! Sundance skal gå i 2-spandet for Preben og enspænder for Anny. 😉 Pøj pøj med jer, I to sortbrogede. Ja ja! Nogle må knokle mens andre mæsker sig i græsset! Men jeg ville nu meget hellere há været med! 🤨

Halløjsa! Der kommer Kirsten susende.  Juhuee! Så skal jeg alligevel med! 😀 Så skal vi bare vise dem baghjul! 🙃 Ikke også, Kirsten!  Men hør nu. Hvad sker der. Hun kommer bare susende – og kører igen!  Aarrgghh… Med trailer og hestevogn. Kiirsten veeent på miiig. Du har glemt mig! Hulke snøfte hikste… Kirsten du glemte mig!!! Kiirrssteenn….. Øv altså. Hun kørte uden mig…

 

Søndag d. 16. august kl. 15.00

Jubii!! Nu kommer de endelig hjem igen. Og der kommer Sundance og Apache.   Nå! Har I fået noget godt at spise? Masser af Mash og sådan? 🤩 Hvá hvá hvá?? Og har I nogen Pokaler og nogle sløjfer med hjem? ?? ... Hvá! Ingenting! ??... I blev nr. sjok og næstsjok!!! ... 🤨 Ja, det kunne jeg da há klaret mindst ligeså godt! 😠 ... Såeee! Kirsten, husk lige at tá mig med til næste år, så vi to kan redde Stutteri Enghavens ære! 😎

 

Tirsdag d. 02.12. 2008

Åh! Sundance han brokker sig gevaldigt over, at vi var ude og gå med rensdyrnissehuer igår.  Vi går jo med nissehuer hvert år i december måned. Og når nu konerne finder så stor fornøjelse i at klæde os ud. Så lad dem dog.  Og d. 24. da får vi jo vores julegaver.  "Fjols! Disse rædsler det ER vores julegaver for iår". Neeej Sundance! Det kan da ikke være rigtigt? 😮 Du gør grin med mig ikke? 😥 "Desværre Oliver! Jeg har selv hørt dem sige det."  Jamen, jeg ville da meget hellere há haft nogle hestebolsjer en sæk Mash eller...ARGGH...  KIRSTEN....

Tirsdag d. 23.09. 2008

Hm! 🤨 Sundance er langsom til at komme ind og spise idag! Og lille mig er slet ikke bundet endnu. 🤭 Såeee... he he! Jeg rækker lige over og smager på hans mad.  ... ARGH!!! 😮 Nu kommer Sundance ind af døren! 😮 Hjælp! Hjælp! Jeg har altså næsten ikke rørt din mad!!! (Oliver farer hysterisk rundt, mens Sundance stille og roligt går op på sin plads). Tumle og tumult! Hov! Der røg jeg ind i Fies boks. Og Anny lukkede døren efter mig. 🤨 Nå! Godt så! 😉 Her kan Stygge Sundance heller ikke nå mig.  Og måske han har glemt min lille forseelse, når vi kommer ud på marken igen. 🤭 ... Sundance er måske træt idag, efter at han og Apache var til 50+Stævne igår. De slæbte hjem med røde og blå sløjfer og en sølvmedalje havde de også fået. ... Phu!  Det kunne jeg da også nemt há vundet!...  Jeg havde da bare kunnet høvle meget hurtigere igennem de forhindringer end jer to! 😠 ...GLUP! Var der vandforhindring med SÅ meget vand i ??  😥 Puha!.... Og I havde orange svømmevinger på forbenene, siér I! ..... Og Anny havde en plettet badering på med girafhovede, fordi hun ikke kan svømme!!! 🤔 ...... Hvá griner I af??? ... I gør nar af mig. 😠 ... Æv, vi gider ikke at snakke mere med de opblæste sortbrogede ponyer! Vel Eskild!... ESKILD!  ......
 

Torsdag d. 18.09. 2008

Tude, hyle, hikste! 😥 Ja, jeg laver lige "en Fie", fordi at Kirsten hun tager sig meget mere af sine andre 3 drenge, end at hun tager sig af lille mig. 😥 Æv! 😠 Nu f.eks. idag, da skal Apache og Sundance ud og gå en dejlig aftenstur i 2-spandet med Preben. 😠 Der kunne mig og Kirsten jo lissegodt há været med! 😠 Men næ nej!  De andre drenge skal bare til fodbold! 😠 Æv, æv, æv! 😠 Og på søndag, da skal Apache og Sundance til 50+stævne i SOK. Og jeg ville SÅ gerne há været med. Tænk de skal køre forhindringer og alting. 🤩 Jeg tager lige en Fie mere!  Tude, hyle, hikste! 😥

Mandag d. 23.06. 2008

Æv æv æv! Sundance vandt (stort) over mig i keglerne i går. 😠 Ja, jeg blev faktisk nr. sjok! 😠 Og jeg var ellers så s....god. 🙂 Jeg fløj rundt inde på bane, med min hvide man og hale flagrende i vinden. 😀 Ja, jeg lyste hele banen op med min charme og selvtillid. 🙃 ... Men med kegler og bolde flyvende om ørene på mig.  Det var også bare Kirsten skyld! 😠 Det er jo hendes job at holde øje med det.  Men av av hovede!  Kirsten havde været i byen og drikke gajolvand lørdag aften...🤒... såee... hun havde det ikke så godt. 🤔 Og det skal så gå ud over lille mig, for nu vil Sundance drille mig og sige: "Æv! Bæv!" til mig. Han blev nemlig nr. 2 og 3 i keglerne. 😠 Æv æv æv!

Mandag d. 25.05. 2008

Mega-grineren!  Jeg har slået Sundance! 🙂 ...Ja! Altså ikke sådan slået slået. Næeh! Lammetævet ud af konkurrencebanerne til L-Stævne i SOK, igår.  Hidr! Hidr! Jeg blev nr. 6 i dressuren og Sundance blev.. fnis... nr. 10. 🙃 Og i keglerne blev jeg ... Tratraterattratra... nr. 5 ... og Sundance blev nr. 11 .. dvs. nr. absolut sjok!... mega-fnis!  ... Så  phy  😉 hans fine vogn og meget opreklamerede gode gangarter, hjælper ham ikke en fis mod charme selvtillid og lækkert hår. 🙃 Åh! Det er en dejlig dag idag... Åh! Det er en dejl ....  Ups! ... 😥... Øh!... Hej Sundance!... Jeg tror lige jeg smutter...

Torsdag d. 08.05. 2008

Yihaee! Jeg har været med Kirsten til Maratontræning igår.  Og det var bare Mega-sjovt!  Ok. Ikke så meget de to første forhindringer, for der lugter så fælt... men de sidste to... og især ud af forhindringerne! Yihaae!  BRUUUMMM! og røven i vejret. He he! Nu kører det bare for os, Kirsten! "Nu må vi hellere slutte mens legen er god," siger Charlotte så! Jeg troede da ikke, at hun var sådan en kylling? 😠 Æv! Nu var jeg ellers lige kommet op i det røde felt. Hrmff! 😠 Ja, ja! Jeg kunne godt mærke det, da Charlotte, efter megen plagen, fik lov til at køre lidt med mig. Der var ikke megen fremdrift i hende!  Skridte ville hun kun og snakke  snakke  snakke... Ps. Det går ikke så godt med min erstatningssag... 🤔 Jeg kom til at træde Preben gevaldigt over tæerne igår! 🤨 Han fik ikke flyttet konvolutterne hurtig nok, da jeg skulle skynde mig op i traileren og afsted til træning ...

Onsdag d. 07.05. 2008

Læse ... læse ... (i "Sundances Dagbog") ... Ups! 😥  Åh nej! "Erstatningssag!" ... Puha!  Så er der da nóget godt ved, at Kirsten arbejder hele tiden (og aldrig har tid til lille mig), hun må da tjene en masse penge! 🙂  ... læse .. læse.. "Svie og smerte"? Det lille hap! 🤨 Anny kunne da bare há ladet være med at stikke hele hånden ind i munden på mig! 🤭 Og så ellers bare há skyndt sig, at slippe det lille bitte stykke brød, som hun ville gí mig. ... Læse ... læse... Nå, nå! Sundance kan godt vågne! Ser man det!  Ja, han er da aldrig med på noget som helst sjov, når jeg foreslår det! 😠 Tørvetriller! .... Træhest! ... hf hf... og ... Arggh! Nu kommer Sundance høvlende rundt om hjørnet! 😮 Jeg er den der er smuttet....

Fredag d. 15.02. 2008

 Æv! Nu havde jeg glædet mig sådan til at deltage i Top-Cup i år. Og så skal Kirsten til Konfirmation, når der er Top-Cup i SOK. 😠 Og hun er taget på sommerferie, når der er Top-Cup i Nyvang.😠 Æv! Æv! Æv!  Sundance har snakket SÅ meget om, hvor hyggeligt det er, at være til Top-cup i den Gamle Landsby i Nyvang.

 

Nå, men Pony 3 Stævnet glæder jeg mig til. Da SKAL jeg bare vinde over Sundance og Mozart. Det skulle vel heller ikke være så svært! hi! hi! Og vi skal da også med til Klubmesteskabet, ikke også Kirsten? Og så er der 50+stævnet, som Sundance siger var sidste års hyggeligste stævne. Jamen, det vil jeg da også med til. Der bliver kørt forhindringer og alting, som jeg bare ELSKER! Men det kan jeg bare ikke komme med til, siger Kirsten, for hun er ikke nær gammel nok? ..? Åh pyt! Kirsten det er der da ingen der kan se. 🙃 Så vi stiller da bare op! .. Nå! Hvá blev hun nu så sur over? 🤨

 

Ellers går det meget godt her, bortset fra Sundances mopperier 😥 (som jeg straks lader gå videre til Apache) 🙂og at Kirsten bruger ALT for meget tid på hendes 3 drenge. Tid som hun kunne há brugt meget bedre på lille mig! 🤩

 

Nå! Der kommer Fie spankulerende og spejler sig i vandkarret.. .. igen. Hun skal til ”Skønheds-konkurrence” i april måned. Og hun glæder sig. ”Jeg er bare den skønneste af alle de 2 års tøseplage”… (Det gik vist ikke så godt sidste år).   Hidr! Hidr!   Hov, hov Fie! Ikke række tunge. Men denne gang vil hun ikke hænges op i det ene bagben i traileren, siger hun??? Hvá éret hun vrøvler om? Jeg har da kørt SÅ meget i trailer og jeg er da, ved hest, aldrig blevet bundet op i det ene bagben!

 

Aha! Jeg får lige at vide at der også er Top-Cup i september til Store Hestedag. 🙃 Der skal vi bare med. Ikke også Kirsten? ”Hov! Hov! Jeg skal bruge traileren til Store Hestedag. For der er nemlig også en skønhedskonkurrence for MIG den dag. Og jeg skal da há vist min smukke sommerpels frem. Ved Skønhedskonkurrencen i april, da er det jo min vinterpels jeg viser frem. Den er selvfølgelig også smuk! Men alligevel.. og snikke og snakke..”  ARGGHH!  Fie! Din forkælede teenager! Du skal da ikke há traileren den dag! Skal hun vel, Kirsten?  KIRSTEN… 😥

 

Nå for søren! Nu kommer Anny med vores middagshø. Så skal jeg være parat til at høvle rundt efter Apache med tænderne fremme, så han ikke får den næstbedste bunke. Den bedste? Ja, den er Sundance da gået i gang med.  😥

 

Søndag d. 11.11. 2007

 

 

Kære Dagbog. Nu skal du bare høre. Kirsten kom ned til mig i eftermiddags, og hentede mig ind fra marken. Lidt underligt, at hun ikke bare kaldte os alle tre ind, men jeg fulgte da med, artig som jeg er. Så kom Anny ind i stalden, og sagde at de alle gik i skoven, om ikke vi ville med. Jo det vil vi da rigtig gerne, men hvorfor kommer Sundance så ikke ind i stalden og bliver selet op? Nå skidt med det, artige Verner står nok allerede ude på gårdspladsen og er spændt for, tihi…

 Jeg må så indrømme, at jeg blev noget overrasket, da jeg selv kom ud på gårdspladsen, og der var ingen Sundance, og kun min vogn!? Hm hm.. Gad vide hvad de har gang i her. Jeg fandt mig dog velopdragent i at blive spændt for, og så gik det i al sin gru op for mig!!! Jeg skal ALENE i skoven. UDEN Sundance. Aarrgghh…. Nå, min ven Preben gik heldigvis ved siden af mig sammen med hunden, så jeg blev da ikke helt bange. Da vi gik forbi marken, fik Sundance og Apache øje på os. Og hvad tror du der skete. Sundance vrinskede efter mig!! Jaeh han kom endda løbende helt hen til hegnet og kaldte på mig. Hehe.. Han er afsløret er han. Han kan godt li’ mig… Nå dygtig som jeg er, så gik jeg da bare med de andre ned i skoven. Og kom 2 omgange rundt i skoven heelt alene, uden uartigheder og stop. Yes! Kirsten roste mig også hele vejen, og blev rigtig glad. På hjemvejen fik jeg så lige lidt ekstra fart på skridtene. Jeg ville jo gerne hjem til vennerne. Og da vi så nærmede os marken igen, ja…. Så vrinskede Sundance efter mig én gang til. Ha! Han er afsløret igen, er han! Det er helt sikkert han kan li’ mig. Rødt styrer!!

 

Onsdag d. 24.10. 2007

Kære Dagbog!
Ja! Nu kan jeg ikke holde mule mere! Nu må det frem! Sundance er LUDDOVEN.. Pyha! Der slap det ud! Se nu bare i søndags, hvor vi skulle op ad den skønne bakke. Sundance sagde at det var et bjerg! Og Preben måtte slæbe ham det sidste stykke. Tsk! Tsk! Så siger Sundance, at hans vogn er meget tungere end min! OK. Godt så! Men min kusk er så til gengæld meget tungere end hans, så det kan vist gå lige op! Næeh han gider ikke. Det er vist det der er forklaringen.

Søndag d. 21.10. 2007

Kære Dagbog

I dag var en rigtig god dag. Vi var nemlig på vores årlige løvfaldstur i Tisvilde Hegn. Og wauwww for en tur. Vi var nemlig op ad en rigtig god bakke. Jep… Bakken!. Nå vi startede turen fra den store parkeringsplads som vi plejer. I stille og roligt tempo, læs adstadigt… Men jeg vidste vi ville komme derhen. Der var mange gange jeg foreslog nogle sideveje, men Kirsten sagde hele tiden jeg skulle vente. Og ja… Det var det hele værd.

Vi var ellers lige ved at misse den, for Mona Møller var ikke sikker på de kunne (turde) køre op af bakken, så jeg var godt nok ved at blive noget nervøs. Heldigvis var Preben løbet i forvejen, så bordet fangede. Heldigvis! Nå, Sundance fik da langt om længe slæbt sig deropad, og Mona og Pianjan efter. Jeg var godt nok ved at blive noget utålmodig, men jeg tog det meget pænt. Da Kirsten så – endelig – sagde ”JA” (vores hemmelige kodeord for at høvle!) så satte jeg i galop. Og nøj for en galop.. Det var med vinden susende i håret, og Kirsten grinede og grinede i sulkyen, imens jeg bare løb stærkere og stærkere. Det er ærgerligt Kirsten ikke har en fartmåler på sulkyen, for jeg er altså ret sikker på, at jeg aldrig har løbet stærkere… De andre stod på toppen og pustede og hev efter vejret, men jeg var faktisk klar til at tage den endnu engang. Nøj hvor var det sjovt… Da de andre havde fået vejret, kørte vi stille og roligt videre, og tilbage til den store parkeringsplads.

Bare vi snart skal derover igen!!

   

Tirsdag d. 16.10. 2007

Sysh!  Jeg har gemt mig herinde i løsdriftstalden for Anny og Preben er ude og gå med Eskild og Apache igen. Og Sundance er edder-hysterisk. 😥 Han farer rundt og hyler og skaber sig. Og så er det bedst ikke at komme i vejen for ham. Sidste gang da høvlede han rundt efter lille mig.  Og jeg kan da for pokker ikke gøre for, at han ikke har fået lov at komme med! 😠 Han er jaloux er han bare! Arggh! Nu ser han herind!

Onsdag d. 10.10. 2007

Hidr! Hidr! I søndags, da vi skulle afsted på køretur med Morris og Anne Sofie, ville Anny lige blære sig med, at Sundance kan ?? tisse på komando. Anny stod så ovre på græshjørnet med Sundance og sagde: "tisse!" "tisse!" "tisse"! Sundance stod og anstrengte sig, og anstrengte sig, og anstrengte sig. Til sidst kvitterede han så... .. med en bunke hestepærer!  Nej, hvor Kirsten og mig bare grinede! Hidr! Hidr!

Søndag d. 13.05. 2007

I dag har mig og Kirsten været til undervisning igen. Det var ikke med Jørgen Konge i dag. Og det var også meget godt, for Kirsten er godt nok blevet lidt streng efter Jørgen underviste os sidste gang. Så må jeg ikke dit og så må jeg ikke dat. ”Og Jørgen siger også”! Siger hun hele tiden. Jeg ved ikke rigtig hvor godt jeg kan li’ ham Jørgen Konge alligevel, selvom han også roste mig. Men det behøver jo ikke at være så kedeligt og seriøst når vi bare kører nede i skoven sammen med Sundance og Anny, vel. Så må der da godt være lidt gang i den. Derfor blev jeg glad da jeg så det var Charlotte Dani. Jubii. Maratontræning. Det gik også rigtig godt. Både Kirsten og Charlotte roste mig og syntes begge to at jeg var meget dygtig. Kirsten lod mig også sætte lidt mere fart på ud af forhindringerne, så det var rigtig sjovt. Sundance syntes ikke det var så sjovt. Han ville ikke engang hen til forhindringerne, fnis… Bare fordi der lugtede en lille smule grimt oppe fra bygningen. Sådan noget må man jo ligesom lade være med at tænke på, når man er en super dygtig kørepony, ikk’? Ligesom mig. Hva’? Hvorfor jeg blev bange for Preben? Nåeh, det… Joe, det var sådan set ikke Preben, men den der farlige tingest de kalder en klapvogn, som Preben stod sammen med. Den var uhyggelig!!! Man ved aldrig hvad der kan gemme sig i sådan en! Bagefter fik jeg alligevel min velfortjente mash. Uhm… Jeg glæder mig til næste gang vi skal til træning, så kan det være at Kirsten lader mig bestemme farten lidt mere. Nu når hun kan se, at jeg sagtens kan klare det. Rødt styrer!!

 

Torsdag d. 26.04. 2007

Jubiie!  🙂
Jeg har været med Kirsten til Køre-undervisning i Sok. Og jeg var bare så dygtig. Jeg var meget dygtigere end Sundance, der ellers fører sig frem med flot ny vogn og alting. Jørgen Konge sagde også til Kirsten, at sådan en vogn skulle jeg også bare have. Og han sagde også, at det ikke passer, at jeg har en "pil igennem hovedet". Den har jeg da heller aldrig selv kunnet få øje på!  🤩 Nu glæder jeg mig bare til at Kirsten (og Tom) får sparet sammen til sådan en vogn.  

Onsdag d. 28.03. 2007

Puha for en uhyggelig oplevelse jeg har haft i dag. Det startede med, at Kirsten kom ned til mig som hun plejer. Fint nok, så skal vi ud og køre sammen alle 4. Dvs. mig og Kirsten, Anny og Sundance. Jeg har fået meget ros de sidste par gange vi har været ude og køre og har også været dygtig både til at gå forrest og alt muligt. Sikkert lige så Sundance kan se, hvordan en rigtig kørepony skal opføre sig!! Kirsten og Anny har også snakket meget om ”at nu er Oliver måske ved at være voksen!”. Hvad de lige mener med det, det aner jeg virkelig ikke…

Nå, men vi blev alle taget ind, og jeg kom ned på staldgangen for at blive børstet og selet op. Sundance stod stadig på sin plads, men der er nogle gange, han ikke er så hurtig til at komme i selen, så jeg tog det stadig helt roligt. Kirsten trak mig ud og spændte mig for. Og jeg må indrømme, jeg kunne ikke lige forstå hvor Sundances vogn var henne. Det var kun min vogn der var kørt frem. Så kom Anny ud. Heldigvis. Men hva’ er nu det… Med hunden!!!! Det ka’ da ikke være rigtigt… Jeg kan dog godt li’ at følges med Anny, så jeg gik glad med hende ned ad markvejen, selvom  jeg kiggede efter Sundance nogle gange.

Da vi så nåede et godt stykke ned i skoven, sagde Kirsten, at nu skulle vi trave, og Anny sku’ bare gå tilbage til bænken. Jeg satte i trav, artig som jeg er, men da det så gik op for mig, at Anny ikke løb med…. Så sagde jeg altså stop. Og nej tak…. Jeg skyndte mig at vende rundt. 3 gange endda, for ligesom at fortælle at jeg mente det alvorligt. Men så blev Kirsten sur, og Anny blev helt bleg, og sagde ”skal vi ikke opgive”? Go’ idé siger jeg bare… Hvem pokker har fået den tåbelige idé at jeg skal gå alene i skoven? Det lærer Sundance da ikke noget af! Men Kirsten er godt nok en hård nyser, for hun sagde meget bestemt ”Nej. Så kører vi Oliver”. Uha da tænkte jeg bare. Med det tonefald bliver jeg da godt nok nødt til at makke ret, eller så er hun da ikke til at være i nærheden af det næste lange stykke tid… Så jeg travede derudaf. Og lige pludselig syntes jeg altså at skoven var rigtig uhyggelig. Jeg va meget anspændt, men Kirsten roste mig meget, faktisk uafbrudt! og det hjalp. Så turde jeg godt gå hele vejen som Kirsten havde planlagt fra starten af. Efterhånden som jeg kunne se, at vi var på vej tilbage til Anny, ja så satte jeg også go’ fart på. Ikke helt så meget som jeg gerne ville have gjort. Det ville Kirsten ikke give mig lov til. Så himlede hun lidt op om, at så ville hun jo ikke kunne styre mig. Det gør hun jo ikke i forvejen. Jeg lader jo bare som om!

Nej hvor blev jeg glad for at se Anny igen. Og så var det heldigvis slut med at køre alene rundt i skoven for denne gang. Jeg håber da godt nok ikke at Kirsten får sådan en tåbelig idé igen foreløbig. Jeg må jo indrømme, at det er mest hyggeligt, når Sundance også er med.

Mandag d. 05.03. 2007

Kære Dagbog

 

Så kom vi endelig ud at køre en tur igen. Det var dejligt og jeg var rigtig frisk og i godt humør.. Det kan selvfølgelig også være på grund af det dejlige forårsvejr vi havde i går, men mit humør kom altså helt i top, da Sundance blev bange på vej ned til skoven, tihi…                      🙂                             Æv! Bæv! Sundance!

                                                  

Preben og Apache tog med mig og Kirsten, og Anny og Sundance ned i skoven. Apache gik forrest, så kom Sundance og så mig til sidst.. Det var jeg lidt utilfreds med, så jeg måtte lige slå lidt med hovedet og trippe lidt, så Kirsten kunne forstå at jeg altså IKKE er tilfreds med at gå efter Sundance.. Det er jo nok at han styrer hvilken bunke hø jeg skal spise af, ikk’? Og om jeg skal opdrage lidt på Apache eller ej… Bare fordi Sundance er blevet Anny’s yndling behøver han jo ikke være grov!!! Nå, nok om det… Da vi var halvt nede af markvejen bliver Sundance bange tihi… Han zigger og zagger lidt og er liige ved at få vendt rundt… Da Anny så får stoppet ham, så går mig og Kirsten bare lige så stille forbi… Jeg vidste jo godt at det bare var en jordbunke naboen havde fået lavet…. Det var lige før Sundance rullede med øjnene, men jeg… jeg var kold var jeg…. Kirsten roste mig også (jeg synes hun lød lidt overrasket, og det forstår jeg jo slet ikke!!) men jeg kunne mærke Sundances surmuleri hele vejen ned til skoven. For da jeg først var kommet forbi ham, ja så holdt jeg jo min plads, lige indtil vi kom ned i skoven… ti hi… han var lidt knotten… fnis… Nå turen nede i skoven gik godt, med et rigtig fint tempo, men så var jeg jo blevet lidt svedt da vi kom hjem… Og så må jeg jo indrømme, at jeg var noget utålmodig…. For det kløede bare rigtig meget, men jeg ville jo også gerne ind og have min velfortjent mash… Anny fik så den gode idé at vi tre køreponyer lige skulle have lov at komme ud på den store mark og trille os… Det gjorde vi… og så tog vi en høvler…. Vi susede marken rundt, og frem og tilbage mellem marken og jordfolden mellem bygningerne… det var lige før vi lå ned i svingene… hold da op hvor var det dejligt at få lov at få lidt luft underne hovene… Det er jo ikke så tit vi får høvlet når vi er på tur med Kirsten og Anny…. De begynder jo straks at himle op om, ”at nu bliver det for vildt”, og ”nej ikke så hurtigt” og sådan… så jeg får jo aldrig lov til at løbe som jeg gerne vil…. Men det kan være at Kirsten godt tør nu, når hun har set hvor dygtig jeg er til at komme rundt i svingene i fuld fart… tihi… Rødt styrer!!!  
                                                       🙂

Søndag d.18.02. 2007

🤨  Kære Dagbog

Psst… Sundance er ikke i nærheden, vel? Godt, så kan jeg godt liige nå at skrive lidt…. For nu skal I bare høre… Sundance siger jo at Jeg er både uintelligent og fjollet, men det der med uintelligent, det må han altså æde i sig igen, tihi… Nu skal I bare høre..
                                                     🤭          

Anny, Preben og Kirsten tog Fie og Eskild med på en gåtur i skoven i dag, så da de blev taget ind åbnede Anny bare for hegnet, så vi 3 køreponyer kunne komme ud på græsset. Den fangede mig og Apache selvfølgelig lynhurtigt, skarpe som vi er, men Sundance… Fnis…. Han stod bare og glanede ovre ved vores udekrybber og ventede…. Fnis… Så da de andre gik forbi marken på vej ned til skoven, ja så stod Sundance og hylede efter dem… Fnis… Jeg lod jo selvfølgelig som ingenting lige på det tidspunkt, jeg havde jo ligesom vigtigere ting at tage mig til… Spise f.eks… Efter et stykke tid fandt han jo så endelig ud af at gå på den rigtige side af hegnet, så der er da håb for ham alligevel…

Da Fie og Eskild kom tilbage fra skoven skulle vi alle sammen ind og have vores velfortjente mash, nu når vi havde arbejdet så hårdt… og så fik jeg lige møvet mig ind foran Sundance, så både mig og Apache kom ind før ham. Tihi… Og da vi så skulle lukkes ud igen, ja så fik jeg liige møvet mig foran ham én gang til så jeg også kom først ud.. tihi… Nu er det snart slut med Sundances grove behandling af lille søde mig…. Jeg kan mærke at jeg er ved at komme igen… Rødt styrer!!!!
                                                                    🙂