Sundances Blog

23-03-2017

Tidlig op og til undervisning. Det er lige mig. 🙂 Det er bare så dejligt, at jeg kommer med i byen igen. 🙂 Jeg har ikke prøvet at være med til undervisning i Anne og Hans-Ottos ridehal, men jeg har hørt meget om, hvor hyggeligt det er 🙂 med kafffe i hjørnet af ridehallen og alt sådan noget. 🙂 Nåda da! Anny har sin pæne nyvaskede frakke på i dag. Nydeligt.🙂 Så er vi fremme og har fået seler og vogn på. 🙂 Bare det nu ikke er alt for tungt at slæbe vognen rundt inde i ridehallen. 🤔 Hovsa! For en god ridehusbund. 🙂 Vi traver ubesværet rundt og får så meget ros af underviseren! 🙂 Preben får også ros! ... Det er jo ellers Fidibus og mig der gør alt arbejdet. 🙂 Vi skal også træne galop. Fint nok. 🙂 Så er vi allerede færdige og får vogn og sele af igen. Nu glæder vi os til det der hygge og kage i ridehuset. 🤩 Hva´! Preben siger, at vi skal op i traileren med det samme, så vi kan nå hjem inden det bliver regnvejr. 🤨 Preben og Anny vil så lige smutte over i ridehuset og sige farvel og drikke en kop kaffe! ... Ahr! Hvaffor noget snyd! 🤨 Nå, jeg går pænt op i traileren. Men Fidibus! Han siger: "Nixen bixen!" 😠Og er hverken til at skubbe eller hive op! Han gik ellers først op, uden at tøve, hjemmefra. Men nu! ... Nu påberåber han sig hestevelfærd og rettigheder og jeg skal gí dig ská jeg ! ... Nå, nu giver Preben trækrebet til Anny og så vil Preben skubbe på. Hm. Anny kan da ikke holde eller trække noget. ... 😙 Hov! Vupti og Plask! Der tog Anny lige en flyvetur fra rampen og landede i et pladderhul bag Fidibus....! Nå, hun holdt da fast i rebet og fik stavret sig på benene igen... med pladderet løbende af sig. 😮  Anny, den frakke kommer du nok til at vaske igen... sammen med termobukserne! 😙 ... Så blev der rigget lange reb til. Et på hver side af Fidibus og så gik han ind.... Ikke for noget, men hvis I nu bare havde taget os med over til kaffe i ridehuset... det havde da været meget hurtigere... og så havde Anny ikke slået sig og pladret sin frakke og bukser til. Og Fidibus havde været tilfreds og gået pænt op i traileren. ...😉...

01-02-2017

Hm. Jeg skal trække Annys racer idag. 🤨 Preben har sat en plade på, så Anton kan være med uden risiko for at falde ud under sædet og ned under vognen. Anton skal sidde trygt og godt mellem Annys ben på turen, så han lider ingen nød. God udsigt har han også. 😉 Aneka skal med som groom bagpå. Ja ja, Anny er glad for vognen og den kører da også let, meeen sulkyen er altså lettere og der er kun en person på og så hunden. 🙂 Nå, det går jo meget godt og nu vender vi snart næsen hjem ad igen. Det er ved at blive mørkt. 😉 "VRIF VRIF VRUF!" ?? Hvá dælen er det for en larm? Nå, det er Anton! "VRIF VRUF VRAF!" Anny skælder på ham, Men Anton er ikke sådan at lukke munden på. Kan vi så få ro på de bagerste gemakker! Nå, det hjalp. Anton tror åbenbart at vi har brug for vagthund her på vognen. 😙  

01-02-2017

Dum di dum di dum! 🙂 Her går jeg med min sulky i dejligt solskin og rimfrost på buske og træer. Meget flot. 😎 Jeg har Anny og vores nye hund, Anton i sulkyen. Og Kirsten og Oliver er også med. Hyggeligt. 🙂 Vi skal bare skridte i dag, fordi skovvejene er frosne og hårde. Anny er ved at tage billeder. De bliver nok gode, så pænt som det hele er i dag. 🙂 Hov! Hvorfor hiver du i højre line, Anny? ... Hva! Det er hunden der kører mig! 😠 Nej, nu må det være nok! Jeg oplærer børn og gamle koner udi kørselens svære kunst! ... Med større eller mindre held! 😙 Men en hundehvalp! Der sætter jeg min hov ned. 😠 Slip Anton! Jeg kan sagtens styre mig selv! 😠

05-01-2017

Dum di dum di dum! 😉 Her går jeg i dejligt solskins- og frostvejr på vej i skoven med Anny og Anton. 🙂 Vi skridter mest, da skovvejene er meget hårde. Nu er vi nået hele skoven rundt og skal bare det sidste stykke ad "Solvej" og så til højre og ..... Hov! 🤨 Hvad er det for et dyr der går over vejen? 😮 Stivne stoppe! "Kom nu, Sundance! Det er bare et rådyr." ... Nu går der et til over vejen! Jeg bliver stående her, som frosset fast til vejen! Basta! 😥 "Hm! Sundance! Det bliver jo lidt koldt at holde her og hvis du gerne vil vende rundt, så skal vi jo heeele vejen tilbage gennem skoven!" ... "Jeg kan også give dig et par rap i rumpen og så går du fremad og forbi de søde rådyr". .... Hm! 🤨 Tænke tænke! 😙 Jeg tror, at jeg vælger at gå forbi, Anny! Jeg er jo strengt taget heller ikke bange for et par søde rådyr. 🤭 Det er bare så længe siden, at vi har set dem. ... Så rap du bare! 😉

30-12-2016

Kender I gyserfilmen, der hedder:  "The Plastic Bag that Flapped" ? En frygtelig uhyggelig film! 😮 Jeg troede jo, at handlingen med den uhyggelige plastikpose var det rene opdigt! 🤔 MEN! Så i dag, hvor jeg kommer kørende med Anny og min nye groomhund, Anton, oppe i sulkyen, så hænger den frygtelige plastikpose og blafrer i hækken, lige på den anden side af asfaltvejen. ARGH! 🤒 Hverken trusler eller bønner kunne få mig over i nærheden af den pose.  Jeg blev ved med at gå baglæns over vejen, så Anny måtte opgive og køre hjem igen. Jeg ved godt, at hun ikke er meget for at opgive, men Anton er jo for ung og uerfaren, til at slippe ned fra vognen og sende foran mig. 😙 Det var Jason dygtig til, så fulgte jeg bare med forbi farerne. 😉 Nå, helt opgive ville Anny, selvfølgelig, ikke. Hun fik fat på Preben og han fulgte med os på cykel tilbage til uhyret. Der smed han cyklen fra sig og kastede sig GYS 🤒over monsteret og efter nogen kamp, fik han bæstet krøllet sammen og smækket fast under baggagebæreren. Ha! Godt gået, 🤪 Preben. MIn helt! 🤩 Preben cyklede hjem og smed uhyret væk og Anny, Anton og jeg kørte en stille og rolig tur i skoven. Godt Nytår.