13-10-2017

Torsdag d. 05.10.2017 Fidibus, en rigtig shetlænder

He he! ... I dag tog Fidibus rigtig fusen på Preben. 😉 Preben kan godt lide, at lade Fidibus gå ud af sin boks, uden at han har grime og snor på ham og derefter børste ham og lægge sele på, også uden at han er bundet. Anny skynder sig så, at sætte snore i begge sider af min grime, for så mener hun ikke, at Fidibus kan komme forbi og ud. 🙂 Anny og Preben begynder så, at stå og snakke om, at Fidibus da vist ikke er en rigtig shetlænder, for så var han da bare smuttet under snorene og ud af døren! Det skulle de aldrig há sagt! 😙 Da Preben kom med selen og skulle til at lægge den på Fidibus, så bukkede Fidibus sig ned og smuttede under den snor jeg var bundet i og ud af døren. 😙 Hi hi! ... I skulle há set deres ansigter. 🤪 Nå, Anny snuppede grime og en træksnor og et stykke brød og gik ud efter ham. Det blev så en lidt længere tur, for hegnet stod åbent ud til græsfolden. 🙂 Anny fik nemt fat i ham og fik trukket ham ind og bundet ham, så han kunne få sele på og vi kunne komme afsted på en skovtur. 🙂 Vi havde en god skovtur, selvom Fidibus da lige skulle speede galoppen vildt op og krydre det med et bukkespring også. Mig? ... Jo jo, jeg fulgte da godt med i farten! 😉 He he... men jeg lavede ingen bukkespring! 🙂Da vi kom hjem igen og var blevet spændt fra og var på vej ind i stalden, var Preben lige uopmærksom et øjeblik. Haps! Så snuppede Fidibus den flotte sammenplantning, som Anny har fået af Kirsten, sådan en pæn en med lyng og grønt, som står i en fin spand foran døren. Smut! Så fik lyng og spand lige en ordentlig luft tur, så der var barkflis over det hele. 😙 ... Så han var godt nok en "rigtig" shetlænder idag, Fidibus. 🤪 ... Mig! ....🤨 Jeg står skam altid pænt og artigt, imens Anny fumler selen på og jeg kaster bestemt ikke rundt med potteplanter eller lignende. 😉 Bare kald mig "Artige Verner"! He he! 😉