13-06-2017

Søndag d. 11.06.2017 DressurCup/TopCup

Jeg er til DressurCup/TopCup i SOK i dag. 🙂 Vi er begavet med smukt vejr. Oliver og Kirsten er også med og vi har to søde (og lette) piger med som grooms, Aneka og Clara, så det skal nok gå. 🙂 Preben og Anton er også med. Preben styrer tidtageranlægget og Anton hjælper til... 😙

Vi er startet ud med dressuren! Gaaab! Nå, men det skal jo overståes! ... 😉 Anny prøver vist, at gøre noget af det, som Malene har lært hende.... Det prøver jeg også! Det går så vist også lidt bedre end det plejer. 🤭 Argh! Den her rykning! Jeg er bare så supergod til at rykke og så knækker den dumme vogn altid sammen, så jeg ikke kan komme ret langt. 😠 Jeg ville kunne rykke 20 m. hvis det skulle være!

Nå, færdig arbejde med dressuren! Lad os se at komme over på keglebanen. 🙃 Jeg kan høre på Anny, at hun nærmest har opgivet på forhånd. Hun tror ikke, at jeg kan trække vognen nede på engen. Vi får se! 😀 Jo, vist kan jeg da trække vognen og det i susende fart...🤪 Hov! Hvorfor stopper du nu, Anny? 🤨 Vi er kun lige startet på Port nr. 8, som åbenbart er en kombineret forhindring? 🤨 Du kigger efter Port nr.9? 😲 Og klappen er gået ned og du ved ikke hvor du er?? .... 🤔 Jamen dog! Her stæser jeg afsted det bedste jeg har lært, på en tung bane og uden at vælte (ret mange) kegler og så går du helt i sort! 😥 Kan jeg få en yngre kusk! 😙 Nå. lidt køren rundt og så starter vi igen på Port 8 og pludselig er vi på sporet igen. Men lige meget, hvor hurtigt jeg nu løber, så er Pokalen og sløjfen "over alle bjerge". En lille pause og så kører vi anden runde på keglebanen. Huhej! Hvor det går! 🤪 Og nu ved jeg, hvilken vej vi skal, så vi ender med en rigtig god tid og med æren i behold. 🙂