Klubmesterskab 2020

12.09.20 En dejlig dag til Klubmesterskab i SOK. Preben var banebygger og skriver for dommer. Jørgen Konge var Præsentationsdommer og kegledommer. Kirsten var stævneleder og startede også i konkurrencen med Fidibus og hentede frokosten. Så hun havde nok at se til. Jeg var groom for Kirsten og kørte med til Frederiksværk efter smørrebrød, hvor vi så samtidigt fik kørt Fidibus hjem til Escobar. Her er lidt billeder.

Prof. fotograf Ernst var til stede og tog billeder hele dagen. Jeg sætter link på her, når billederne bliver offentlig gjort.

Jeg havde tænkt at Anton skulle blive hjemme fra morgenen af, når han nu alligevel ikke må køre med på vognen. Men han græd så hjerteskærende da vi skulle køre, at jeg måtte låse ham ud og tage ham med. Han opførte sig også eksemplarisk, bortset fra at han hylede hjerteskærende, når Kirsten kørte på banen med Fidibus uden ham! Anton stod tøjret ved klubhuset. Jeg var jo groom på jorden for Kirsten. Lykken var stor, da Anton endelig fik lov til at komme på vognen til afskridtning.

Kirsten kørte en flot dressur og blev nr. 2 efter Arnild. Og samlet blev Kirsten også nr. 2. Tillykke. Anne Pedersen blev ny Klubmester tillykke. Lotte blev Junior mester med Pinja og Thomas vandt Hannibal Pokalen for dagens bedste shetlænder. (Fidibus var bedre placeret, men Thomas er lige begyndt at køre med Tik Tak og hun gjorde det godt på dagen.

Her er link til Ernst´ billeder fra dagen: https://photos.google.com/share/AF1QipMBthISMiXCRoOc3V5RjaiGZljPRZHeA92W7vRFjwGeq_mQvQ9-AfPzVH4zp-aaYg?key=N0JORENRZzB3anp5VzhoUVd1eE96ZWN0cnVmNlhR