SIDEN SIDST

Om et par dage er det årets store begivenhed i shetter foreningen - hingstekåringen. Held og lykke til alle deltagerne - der sikkert er noget spændte :o) Glæder mig til en dag med herlige shetter folk fra hele landet

Stubbens Evy (billedet) er meldt til Landsskuet i Herning.  

Eurodicke er taget over Storebælt for at komme på herre besøg  hos Annagård og deres kønne brune hingst.

Søndag d.15-4 var jeg til min første marsvin udstilling i 2012 - der er nok kun en udstilling mere i år jeg kommer med.
Men det er heller ikke det store udstilling team jeg har mere - da jeg ikke har haft nogle kuld i over et år nu.
Havde meldt 6 dyr til - dog måtte Solbær blive hjemme for hun havde fået en rift på øret ( selvfølgelig efter hun var vasket ) 
På billede er det Georgine som lige kigger på sin fine roset :o) Hun er nu 4,5 år og kommet i veteran klassen - hun fik en rigtig god beskrivelse og et CERT. Det er over tre år siden hun har været på udstilling - men så ud til at nyde at blive forkælet med masser af lækkerier. 

Lørdag i påsken var jeg til årets første skue. Havde meldt Stubbens Evy til i to års holdet og det gik over alt forventning :o) Evy tog fløjen ud af 9 dejlige tøser og fik en billet til finalen med sine 40 p. !!
Evy har alle dage været lidt af en udfordring - for hun kan mange kunster og finder gerne på nye. Hvilket hun viste en del af i finalen - men da hun kun er to år vælger jeg at se lidt igennem finger med hendes kunster. Hun skulle gerne synes det er sjovt at komme med i byen fremover også !!

Tillykke med alle jeres dejlige ponyer og deres resultater - glæder mig til at se mere til jer alle !
Tak til Stald Vedtofte for billeder af min bette "møg-unge" i trav - sjovt selv at se !!
Tak til Lone for hyggeligt selskab og forplejning - vi glemte altså desserten :o)

Jubi så blev det forår og lige i disse dage er det flot vejr :o) Så nu er det dejligt at komme ud med mulerne. Har været i skoven med Evy, som skal prøve at være alene afsted.

Jeg har meldt nogle grise til udstilling i april - det er ikke det store udstillings team jeg har mere - men lige nogle stykker som gerne måtte få et par cert til !!

Mulerne er allerede  kommet på sommer folden - for noget af det skal pløjes op på grund af mælkebøtter som naboen ikke er så glad for !

Så her sidst i januar blev det vinter i Danmark og væk var alt mudder. Nu et måne landskab af frossen mudder huller.
men det ser nu bedre ud - selvom mulerne ikke kommer så meget rundt men holder sig ved hø hækken.

Hos marsvinene har jeg bare travelt med at holde vandet frost frit og give dem masser af mad så de kan holde varmen.

Så kom nu forår og sommer - jeg savner jer :o)

Årets første begivenhed med shetter var en tur til Hollands hingste kåring.
Første gang jeg var med til dette - en super hyggelig tur og spændende at se deres hingste og hvordan de holder hingste kåring dernede.
Tak for godt selskab til de andre shetterfolk :o)