 |
 |
|
 |
 |
En af engene rundt om Tapdrup en kold januareftermiddag.
En af engene rundt om Tapdrup en kold januareftermiddag.
Mikkel til bordtennis
Den første weekend i januar 2012 stod i bordtennis´ tegn. Mikkel havde glædet sig til at skulle på badmintonskole med klubben hele lørdagen i Møllehøjhallen.
Søndag skulle der stå være stævne og Mikkel var så dygtig at vinde alle 4 kampe i hans indledende runder - og dét i betragtning af, at det var hans livs første bordtennisstævne. Desværre stoppede festen også dér, for i den videre runde tabte han......TIL EN PIGE!!! Det gjorde ondt - indtil han fandt ud af, at pigen var landsmester.
Stolt var forældrene også fordi træneren kom forbi os og fortalte, at han synes Mikkel var en fornøjelse af have fået med på holdet. Altid var han positiv og med til at skabe en rigtig god stemning på holdet. Og så var han oprigtig interesseret i at lære en masse om badmintonsporten til videre brug!
Velbekomme!
Dan var heldig at være én af de 16 udvalgte - ud af 68 personer - der over de næste 3 uger skulle på KOKKESKOLE på Restaurant 1A i Silkeborg sammen med Jyske Bank.
De 16 personer blev inddelt i 3 hold, som så skal lave forret én aften, hovedret næste aften og dessert 3. aften. Efter madlavningen i ca. 2½ timer nydes de 3 retter så over en hyggelig middag med skønne vine.
Det var rigtig hyggeligt og ekstremt lækker mad, så nu venter vi bare på herhjemme, om de nye færdigheder får lov at smitte af til glæde for resten af familien.
Mikkel til badminton
Lørdag den 14. januar var det igen tid til at fylde bilen op. Denne gang var Mikkel, som skulle til badmintonstævne i Sorring øst for Silkeborg. Der blev gået til den hele dagen i både single- og doublekampe.
Anders var også med i hallen, men synes hurtigt at det bliver kedeligt at sidde og se Mikkel spille badminton, så han fik lov til at tage compureten med i byen.
Der blev både set DVD-film og spillet computerspil og Anders så rigtig sød ud med de kæmpe hovedtelefoner, som Anders havde fået lov at låne af hans storebror.
Fordi vi var så længe væk hjemmefra, havde vi også valgt at tage Molly med i bilen. Så i én af spillepauserne tog vi Molly ud på en længere gåtur i det vinterkolde Sorring og Omegn.
Brunch i Tapdrup
Søndag den 15. januar kl. 10.00 havde vi inviteret Rikke og Niels + Line og Kenneth til lækker søndagsbrunch.
De havde naturligvis taget hele familien med og det var især dejligt at se de to yngste skud på stammen - nemlig Signe og Sally.
Traditionen tro havde Dan stået i køkkenet og kreeret masser af lækkerier, så ingen gik sultne fra bordet.
Ud i det blå
Efter en kæmpe omgang brunch og med lidt for fyldte maver - er det en rigtig god ider, at tage Molly i snoren og så komme ud at gå en dejlig tur i den friske luft.
Mikkel gik med på turen, mens Anders havde været smart og taget sin cykel med, så han kunne køre i forvejen. Vi endte nede på legepladsen i Tapdrup hvor Anders fik brændt sit sidste krudt af.
Thi kendes for ret
Dan er jo begyndt på sit nye studie - Eksamineret Finansrådgiver, Pension - og inden han skal på sine første kursusdage sidst i januar er der noget forberedelse, der skal være gennemført.
Dels skal han læse en række avisartikler og lave en forudgående opgave. Men hårdest er alt er nok de jurabøger (Familie- og arveret) som han skal læse inden kursusstart.
Nu kan Dan mærke, at det er længe siden han sidst har siddet rigtig på skolebænken, og han skal virkelig tage sig selv i nakken og finde motivationen frem for at jurabøgerne bliver åbnet. Men mon ikke at strabadserne i sidste ende betaler sig?
|
|
 |