 |
 |
|
 |
 |
Det er dejligt at være en lille hund i vores familie. Tænk at kunne ligge i armene på Dan og falde i søvn...
Det er dejligt at være en lille hund i vores familie. Tænk at kunne ligge i armene på Dan og falde i søvn...
Tillykke til Tina
Onsdag den 2. oktober fyldte Tina 42 år. Desværre havde hun glemt at bede om fri fra arbejde, så hun var booket til nattevagter og skulle således sove om dagen.
Drengene og Dan var dog stået tidligt op da hun kom hjem søndag morgen, så vi kunne synge fødselsdagsang og spise morgenmad sammen inden hun skulle ind at sove. Af gaver fik Tina bl.a. rollerblades, så hun nu skal til at gøre Banestien usikker.
Mikkel til håndbold
Søndag den 2. oktober var Mikkel blevet inviteret i Jyske Bank Boxen i Herning med Lucas og hans familie.
Sammen med 11.000 andre publikummer skulle de overvære Champions League-håndboldbraget mellem Bjerringbro-Silkeborg og det spanske storhold BM Atletico Madrid - tidligere Ciudad Real.
Børnene til arrangementer
Fredag den 7. oktober var vi med Anders i Møllehøjhallen, hvor der var Go´nat-idræt for alle skolebørn. Det er en halvårlig tradition, hvor unge fra Gymnastikhøjskolen i Viborg møder op en fredag aften fra 19 - 22 og laver forskellige gymnastiske aktiviteter med børnene.
Samtidig med at Anders var i Møllehøjhallen var Mikkel i "Kværnen" (klub på skolen) til Kværnens fødselsdagsfest.
Gymnastik på en lørdag aften
Den 8. oktober var Anders med sit gymnastikhold til Go´aftenminton fra 17.30 - 18.30 hvor der blev spillet badminton med de helt små. Bagefter samledes børnene i Caféteriet, hvor de spiser aftensmad sammen.
Fra kl. 18.30 og til søndag morgen kl. 8.00 var Mikkel så til Go´natminton med sine holdkammerater. Selv om drengene har sovepose med er det ikke meget den bliver brugt. Børnene spiller badminton, snakker og laver andre lege hele natten lang - og jeg skal love for at det er nogle trætte (men tilfredse) børn, som vi forældre kan hente i hallen næste morgen.
Anders på lejr
I uge 42 er der efterårsferie på skolen, men det hindrer ikke Anders´ SFO i at arrangere lejrtur, og Anders glædede sig meget til at komme med.
Mandag morgen blev børnene hentet i bus og så gik turen ellers til Gammelstruplejren mellem Viborg og Skive. Lejren ligger smukt placeret i naturskønt område med skov, hede, ådal og sø. Ungerne hyggede sig til vi hentede dem igen tirsdag eftermiddag, og havde leget, været på natløb, på søbadetur (ja - ungerne var i vandet i uge 42!!!), skattejagt og meget meget mere.
Selv om forældrene nok var de mest bekymrede over at "lillefyren" skulle sove ude for første gang. Men vores bekymring blev naturligvis gjort til skamme, da knægten havde hygget sig og var klar til at tage afsted igen.
Tirsdag aften havde vi Farfar Kurt til at passe drengene imens Tina og Dan tog på "kærestetur" til Viborgs nye spisested "Restaurant Republic" hvor vi nød en lækker 3 rettes gourmetmenu og lidt dejlig rødvin i stearinlysets skær.
På Københavnertur
Uge 42 var jo efterårsferie for børnene - og mon ikke også lige forældrene havde taget fri? Vi besluttede os for at tage til Hovedstaden fra den 20. - 23. oktober.
Den 20. oktober kørte vi først til Roskilde, hvor vi fik frokost på en mexicansk restaurant. Derefter havde Tina besluttet sig for at ville på Vikingeskibsmuseet og tilbragte således et par timer dér. Dan og drengene havde besluttet, at Vikingeskibsmuseet måtte være noget for PIGER, så derfor begav vi os til midtbyen, hvor vi besøgte Roskilde Domkirke. Mikkel og Dan synes at det var meget spændende at se de forskellige kongegrave (Margrethe II og Henriks kommende mosouleum så vi under opførelse). Sidst på rundturen synes Anders dog, at han havde hørt nok om døde, og fortalte derfor at han synes at det var uhyggeligt og næste gang vi skulle til Roskilde ville han med Tina på Vikingeskibsmuseet.
Bagefter kørte vi til Farmor Käthe i Kastrup, og da ungerne var lagt i seng tog Tina og Dan på spadseretur op og ned af Amagerbrogade - en tur vi ofte begav os ud på, da vi boede i Sundby.
Den 21. oktober tog vi i Fields og fik foretaget nogle indkøb, og bagefter tog vi ind til Strøget og gik tur + nød frokost på Restaurant Riz Raz.
Lørdag den 22. oktober var vi inviteret til Tårnby hos Tom og Britt. Mikkel og Amalie var efterhånden blevet så store så de sad og talte "voksensnak" med os, mens vi ikke så meget til Anders og Alexander der var optaget af fællesleg fra de så hinanden.
Pileflet i Tapdrup
I weekenden den 28. - 30. oktober havde vi fornøjelsen af dejligt besøg af Bedstemor Margit.
Tina og Margit var afsted til PILEFLET i Sognehuset i Tapdrup både fredag og lørdag og kom hjem med bl.a. nogle rigig flotte kurve.
Om lørdagen var Anders til fælles drengefødselsdag og bagefter hjemme hos en klassekammerat at lege. Mikkel og Dan var i Mønsted, hvor Mikkel var til badmintonstævne i både single og double.
Inden Bedstemor Margit skulle hjem søndag kørte vi til Viborg Golf Café hvor vi skulle indtage en skøn frokostbuffet.
Merhaba!!!
Tina og Dan har i et stykke tid talt om, at de godt kunne tænke sig en aften i hinandens selskab om en eller anden fællesinteresse. Det kommer nok ikke som den store overraskelse af valget faldt på tyrkisk undervisning.
Der er ikke undervisning i Tyrkisk i hverken Viborg eller Silkeborg, så vores valg stod mellem Århus eller Herning. Det betyder så at Tina hver tirsdag - når Farfar Kurt er kommet for at kigge til drengene - tager bussen fra Viborg til Silkeborg til når Dan har fri fra arbejde. Derefter går turen i bil til Herning, hvor der inden kursusstart skal indtages aftensmad på forskellige spisesteder. Klokken 19.45 er kurset slut og så går turen retur fra Herning til Viborg.
Men trods lidt tid på landevejene, så er det superfedt at komme igang med tyrkisk-undervisning igen. Vi har en fantastisk lærer, så vi føler virkelig, at vi har noget med i rygsækken hver gang vi afslutter en kursusaften.
|
|
 |