Mine tanker om avl

At lave et kuld hvalpe, er en stor beslutning at tage! Der er mange overvejelser at gøre, da det er et kæmpe arbejde der venter forude, (større end man forventer) ligesom man er med til at præge racens udvikling – så det er også et stort ansvar, man påtager sig.

Både han og tæve skal være sunde og raske med gode temperamenter og de skal opfylde racestandarden (ligne og opføre sig som en islandsk fårehund) og tilmed skal de være et godt match, både genetisk, temperamentsmæssigt, sundhedsmæssigt og exteriørmæssigt.

Jeg har således fokus på den hele hund, men for nu at være realistisk, så findes den perfekte hund ikke, sådan rent teknisk set, derfor må man gå på nogle kompromiser, da man ikke kan få det hele.

Alle hvalpekøbere ønsker sig en sund og rask hund, som lever længe og som er en fornøjelse af bo sammen med. Dette ønsker jeg også selv, og i mit opdræt vægter jeg således sundhed og trivsel højest. Dvs at jeg går ikke efter at lave udstillings champions, men er dog meget bevidst om, at mine hvalpe skal være racetypiske, så de ligner det de skal, en smuk islænder med krølle på halen og opretstående ører 🙂 Men for mig er det vigtigere at kunne aflevere en hvalp til sin nye familie og vide, at jeg har gjort mit bedste for at hvalpen kommer til at leve et godt og langt liv med en god sundhed og mentalitet, fremfor om en hale måske sidder ½ cm for lavt eller øjnene ikke er helt mandelformede.  

Mine tæver og deres avlspartnere er derfor inden parring som udgangspunkt både HD fotograferet, øjenlyst, exteriørbedømt og mentalbeskrevet.Såfremt jeg bliver nødt til at gå på kompromis med denne overbevisning, så ligger der mange overvejelser bag beslutningen om alligevel at lave kombinationen.

 

Hvalpene fødes inde, og de vokser op sammen med mig og mine voksne hunde, og bliver gradvis vænnet til, hvordan man er familiehund.

Jeg bruger meget tid på mine hvalpe, da det er hos opdrætteren hundens fundament bliver skabt. Jeg viser dem verden, efterhånden som de vokser, de kommer med ud og køre bil, de kommer med i skoven, til stranden og i byen. De får lov til at møde forskellige mennesker – både voksne og børn, og hunde af andre racer. Hvalpenes mor eller en anden af mine voksne hunde er altid med som rollemodel, de de viser de små, hvordan man forholder sig, når man går tur i byen og møder mange mennesker, indkøbsvogne, cykler, biler osv.

Hvis mine andre voksne hunde har lyst, så får de også lov til at være med i hvalpenes liv.

Jeg hvalpetester hvalpene når de fylder 7 uger. Hvalpetesten indeholder små øvelser der skal afdække, hvordan de reagerer på at være alene, at møde et fremmed menneske, høje lyde, nye ting, hvordan de samarbejder m.m. Formålet med testen er at finde ud af, hvor stærk hvalpen er mentalt, hvor nysgerrig den er, om den stresser over nye oplevelser og hvor samarbejdsvillig den er. Resultaterne bruger jeg, når hvalp og hvalpekøber skal matches, ud fra hvalpekøbernes erfaringer, forudsætninger og ønsker.

Efter du har fået hvalpen hjem, står jeg naturligvis til rådighed med gode råd og sparring resten af hundens liv.

 

Den islandske fårehund har været ved at uddø, og der ligger et stort og seriøst bevaringsarbejde bag den population vi har i dag. Hvis vi skal bevare den fremover, er det derfor vigtigt at være seriøs med sit opdræt, og kun anvende hunde, som er stambogsført i Dansk Kennel Klub eller andre landes kennel klubber, så vi har styr på anerne og kan reagere, såfremt racen skulle få problemer hen ad vejen.

Det ligger mig meget på sinde at være med til at bevare racen, derfor benytter jeg kun stambogsførte hunde i min avl, ligesom mine hvalpe også bliver stamborgførte i Dansk Kennel Klub. Jeg forventer at mine hvalpekøbere har samme indstilling. Lad os passe på vores fantastiske race sammen.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

06.10 | 08:36

var det forskel på dine kuld efter du havde anvendt biosensorprogram

...
29.04 | 22:53

Hej! Vi söker en tik valp i Sverige. Planerad kull gärna med inslag av svart. Mvh Viveka och Mats
Tel 0709482367

...
07.05 | 21:39

Fine lille Áki. Han er bare endnu sødere i dag <3

...
10.04 | 10:34

Hej vi er blevet meget optaget af racen islandsk fårhund. Bor på et stort
landsted i Halland med höns og kat. Vi kommer til Bornholm i påsken d. 16. og 17
.

...
Du kan lide denne side