Så oprandt dagen, hvor de små begyndte at flyve fra reden. Ákidrengen skulle faktisk ud og flyve rigtigt, han er flyttet til Frederiksværk, så vi hentede hans nye far i lufthavnen og fik tjekket den grundigt ud. Det var
han cool med, og han var lige så cool, da han skulle afsted, og fik charmeret alle på sin vej. Sej lille fyr. Held og lykke til dig, min lille skat 
Frøken Alma var den næste til at forlade familien. Hun bliver boende på Bornholm, ude i skoven, hos en stor familie, som har glædet sig helt vildt. Der får hun det godt med selskab af både
voksne, børn, kat og høns. Vi ses snart igen, min søde pige 
Pludselig var flokken af poter i huset
så reduceret til 40. Det lettede straks på rengøringen, men jeg måtte så også konstatere, at det er de frækkeste, som stadig bor hjemme.......
Da vi skulle i seng, var de 3 tøser utilfredse
med at blive efterladt alene i deres hvalpegård, de savnede helt klar de andre 2, så de lavede en frygtelig ballade. Mor Tjása blev lukket ind til dem, men de blev ved med at gø og hyle. Hmmmmmm....... det endte så med, at kennelmutter
kom slæbende med hovedpude og dyne, og indlogerede sig i hundenes seng, og så blev der ro! 