Frifelt og Gånager`s historie i korte træk

Lidt fra Frifelt og Gånsager

 

   

 

Frifelt 

Omkring  1840  var  der  kun  et  hus  - et  kådnersted , mindre  landbrug -  i  Frifelt .

Her  boede  tre  ugifte  brødre , Hans , Andreas  og  Christian  Schmidt , der  ved  siden  af  landbruget  drev  kro  med  rebslageri  og købmandshandel .

De  havde  desuden  2  karle  og  2  piger  til  at  hjælpe sig , så virksomheden  beskæftigede  7  voksne  mennesker .

Kroen  flyttedes  1859  til  krydset  overfor  den  nuværende  Frifelt  kro . 
Fra  1892 - 1901  havde  Johan  Mussmann  kroen , som  han  solgte  til  pastor  Schmidt , men  fortsatte  2  år  endnu  som  forpagter .

Da  opførte  han    den  anden  side  af  vejen  et  stort  hus , hvor  han  havde  kreaturstald  og  afholdsrestauration , for  hans  kone  var  efter  11  år     kroen  grundig  træt af  spiritus .

Den  gamle  kro  brændte  1920  og  blev  flyttet  til  den  anden  side  af  vejen .

 

Omkring  1895  var  der  i  Frifelt , foruden kroen , kun  et  enkelt  hus  hvor  der  boede  en  hjuler , men  kort  efter  byggedes  en  mindre  ejendom  vest  for  vejen  mod  Skærbæk ,som  pastor  Jacobsen  opkøbte  1998  og  oprettede  teglværket   stedet . 
  den  anden  side  af  vejen  byggedes  teglmestervillaen  og  arbejderkasernen ,
og  omkring  1900  var  teglværket  den  største  arbejdsplademellem  Skærbæk  og  grænsen .
Arbejderne  hentedes  i  stort  tal  fra  mellemtyskland , idet  virksomheden  gennem  denne  indvandring  også  skulle  virke  i  fortyskningens  tjeneste .

 I  de  følgende  år  voksede  en  lille  by  op  omkring  teglværket ,med  handlende  og  håndværkere , og  i  1911  førtes  jernbanen   gennem  Frifelt , med  billetsalg  og  posthus    kroen , og  i  1935  opførtes  en  egentlig  stationsbygning , som  dog  fik  en  kort  funktionstid , idet  jernbanen  nedlagdes  1937 .

Teglværket  fik  et  knæk  ved  pastorens  fallit  1904 , men  fortsatte  dog   nedsat  blus  til  1919 , hvor  det  hele  sluttede .



Gånsager

Kro / købmandsgården som blev 
opført i 1800-tallet , blev i 1902 købt af
 Pastor Jacobsen`s konsortium
og fik navnet
 " Zum Goldenen Karpfen "
efter karpedambruget i Renbæk .
Efter Jacobsen`s fallit  blev ejendommen købt  af Fridrich A. Lund , hvis enke Ingeborg Lund ,
i 1936 solgte til den nyoprettet
Gånsager brugsforening 
som havde forretning her ,
til den blev nedlagt 1985 .
Bag  købmandsgården    krosalen , som  brugsen  udlejede  til  1947 , da  Gånsager forsamlingshus  blev  stiftet og  overtog  salen .

Smedien    Elbækvej  har  siden  1700 – tallet  tilhørt  slægten  Beier  som , omkring  1910 , var  kendt  som  en  fremragende  lesmed , og  de  tre  mand  som  var  i  arbejde  fremstillede  hver  vinter  omkring  230  leer , som  blev  solgt    sommerens  markeder  til  en  pris  af  9  mark  .

Da  svingplovene  omkring  1900  kom  frem , startede  en  produktion  af  plove   og  der  blev  altid  påbegyndt  24  af  gangen  , nok  det  nærmeste  man  dengang  kunne  komme  egentlig  industri  i  en  landsby . 

Moserne  i  Gånsager  har  været  udnyttet  af  beboerne  til  tørveproduktion    langt  tilbage  som  nogen  kan  huske ,
både  til  eget  brug  og  til  salg .
Omkring  1900  blev  her  produkceret  ca.  1.8  million  tørv  om  året , og en  dygtig  arbejder  kunne  grave  10.000  tørv  om  dagen , som  blev  lagt  til  tørre ,og  nogle  dage  efter  blev  de  ringlet ( vendt ) .
Det  var  som  regel  kvinder , der  tog  sig  af  dette  arbejde ( at ringle ) , og  de  fik  10 - 15  pfennig  pr. 1000  tørv .

Et  læs  tørv  bestod  af  3000 stk .   

   

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

21.03 | 20:00

Alle oplysninger far interesse.

...
21.03 | 19:59

Hejsa.. Har du noget historie/oplysninger om den gamle købmandsgård i birkelev, der har vist også været drevet mølle fra gården?
Håber du kan hjælpe mig?

...
08.02 | 20:30

Flot hjemmeside og imponerende stykke arbejde..Sjovt at finde min oldefars Heinrich Otto Waldhauer`s forretning..

...
25.01 | 20:15

Flot side, må jeg bruge billederne i en bog jeg er på vej med?

...
Du kan lide denne side