SVAR 6.-12.
Hej Klaus
Dit brev af 22-11-2011 er modtaget og det er ikke for
påtrængende med denne fornyede henvendelse.
Vi er enige om, at det var ønskeligt, om den tunge trafik
ville benytte det overordnede vejnet og ikke køre gennem hverken Sinding eller
Resdal. Men der skal andre begrundelser til for at lave et forbud for
gennemkørsel for lastbiler, fx en bro der ikke kan bære de tunge lastbiler.
Samtidig kan jeg oplyse, at Silkeborg Kommune har ikke for
nærværende planer om sideudvidelse af Sinding Hedevej.
Jeg ved ikke hvor du har mødt rumlestriber, som stadig er
intakte. I såvel Sorring som Katrinedal er de fjernet på grund af naboklager og
andre steder er de asfalteret over fordi asfalten smuldrede. Rumlestriberne
havde desværre ingen påviselig virkning på hastigheden.
Vejbredden er af stor betydning i forhold til, hvad der er
plads til at udføre. Brokbjergvej er ½-1 gang bredere end hhv. Sinding Hedevej
og Sindingvej.
I forbindelse med udarbejdelse af Trafiksikkerhedsplanen her
i efteråret har vi været ude og besigtige de 46 lokaliteter, hvor der er sket
flest politiregistrerede uheld. Der er også sket politiregistrerede uheld i og
omkring Sinding, men vi vil i første omgang søge at forbedre forholdene på de
steder, som var omfattet af besigtigelsen.
Venlig hilsen
Jane Næsborg
Ingeniør
Teknik- og Miljøafdelingen
Vej og Trafik, tlf.: 8970 1534
E-mail: jng@silkeborg.dk
RYKKER 4.-12.-11
Hej Jane
Jeg mailede dig 22.-11. med vores sædvanlige "brok" eller "smertensbarn": Trafikken i de små landsbyer.
Hvis det på nogen måde er muligt at jeg får et svar (evt. bare en bekræftelse på at du har læst mailen) senest 8.-12. vil det være dejligt.
Vi har deadline på vores lille blad, og jeg vil gerne kunne skrive lidt om sagen.
Venlig hilsen,
Klaus Hansen
Tandskov
Tandskov 22.-11.-11
Vedr. trafik i Sinding og Tandskov.
Til Jane Næsborg
Vej og trafik
Som lokalrådsrepræsentant for Sinding i Skægkærområdets
Lokalråd, har jeg flere gange været i dialog med dig om trafikken i området.
Først tak for midterstriberne på Resdal Bakke, som jeg
tidligere har henvendt mig om. Det vil uden tvivl forbedre
trafiksikkerheden på den uoverskuelige
bakke ud for nr. 54.
Dernæst til det sure:
Før udvidelsen af Resdal Bakke i forbindelse med pergulatledningsnedgravning,
havde beboerne og Lokalrådet et møde med Carsten Møller for et par år siden. Her
fremførte vi, at de påtænkte
kantforstærkninger = vejudvidelser vil føre til mere trafik og højere
hastigheder.
Og vi foreslog en regulering af den tunge trafik til
lossepladsen og grusgraven i Tandskov
ved skiltning: ”Ingen gennemkørsel over 3500 kg, ærindekørsel tilladt.” Det ville sikre, at den mere velegnede adgang
til anlæggene i Tandskov via Viborgvej/Tandskovvej, ville blive mere benyttet,
og at tung trafik i Resdal og Sinding ville blive reduceret. (jeg ved at det er
en politi- og ikke en kommunesag med skiltning).
Ret hurtigt herefter blev Tandskovvej kantforstærket/
udvidet, og for nylig er Nørhedevej fra Sinding til Jordkærvej blevet til en dejlig,
bred autostrada. . .
Siden 2006 har Lokalrådet henvendt sig om alt for meget
trafik og for høje hastigheder i Sinding. Når (hvis) Sinding Hedevej også
udvides, så er der fine, brede veje frem til de smalle og snørklede
landsbygader i den idylliske landsby (Sindingvej fra Skægkær er i forvejen en
hurtigrute, ganske vist med cykelstier).
Jeg håber ikke det er for påtrængende med denne fornyede
henvendelse, og ser frem til dit svar, helst med efterfølgende handling.
Venlig hilsen,
Klaus Hansen, Sindings repræsentant i Skægkærområdets
Lokalråd
Resdal Bakke 51
Tandskov
8600 Silkeborg, 8685 5502
p.s.
1) du har tidligere fortalt mig, at rumlestriber som i
Kragelund (nedfræsede riller) ikke er holdbare og derfor ikke bruges mere.
Siden har jeg mødt dem andre steder i kommunen, og de virker ganske godt.
2) du har tidligere fortalt mig, at tilkørslerne til Sinding
er for smalle til chikaner. På Brokbjergvej hen mod Silvan, er der kommet nogen
fine og billige, tror jeg, chikaner, som virker uden at fylde ret meget.
Fra:
Klaus Hansen [mailto:teamtandskov@mail.tele.dk]
Sendt: 18. februar 2011 09:07
Til:Jane Næsborg (15697)
Emne: trafikdæmpning i Sinding
Hej
Jane.
Så
nåede jeg ned i bunken og får taget mig sammen til at skrive til dig.
-
for at sige tak for de nye "by-portagtige" skilte på Sindingvej og
Sinding Hedevej.
Især
på Sinding Hedevej virker de godt, da vejen i forvejen er ret smal, og da
skiltene står de foreskrevne kun 50
cm fra asfaltkanten (som arbejdsmændene jeg talte med fortalte)
gør de nærmest vejen smallere. Det virker godt.
På
Sindingvej, hvor der er 2 cykelstier, har de ikke helt samme effekt. Men de er
tydeligere end de gamle.
Jeg
går ud fra at skiltene på Tandskovvej afventer den igangværende vejudvidelse
(som vi jo faktisk er kede af - gir' mulighed for hurtigere og mere
trafik...Men vi kan jo ikke være enige om alt).
I
Kragelund, når man kommer fra Øster Bording, har jeg bemærket nogle meget
virksomme rumlestriber. Det ser ud som om det blot er høvlede riller, og ikke
påmalede striber. Jeg forestiller mig det er billigt og meget holdbart.
Det
kunne være rigtig dejligt med sådan nogle høvlede riller ved indfaldsvejene til
Sinding også.
Hvordan
ser du muligheden for det?
Venlig
hilsen,
Klaus
Hansen, Tandskov
repr.
for Sinding i Skægkærområdets Lokalråd
------------------------------------------
Hej Klaus
Tak for positiv tilbagemelding.
Rumlerillerne på Kragelundvej, er sinusformede afhøvlinger, som ikke er billige. Desværre har de vist sig at være skadelige for asfaltens holdbarhed, især ved ældre OB-belægninger (dem hvor løse sten køres ned i tjæren), som på Kragelundvej ved Kragelund. Andre steder er der klaget over støj, som sinusudformningen netop skulle hindre.
Så med de erfaringer, bliver der ikke udført flere rumleriller pt.
Venlig hilsen
Jane Næsborg
Ingeniør
Teknik- og Miljøafdelingen
Vej og Trafik, tlf.: 8970 1534
E-mail:
jng@silkeborg.dk