1)
Vi har hørt at KIF Vejen Support sagde til dig at du ikke kunne være bekendt at rejse væk. Så hvorfor valgte du at skifte til SønderjyskE?
Jeg valgte, at skifte til Sønderjyske af personlige årsager. Det har i princippet ikke noget med KIF Vejen support at gøre. Det primære har været at fortsætte min spillemæssige udvikling og man udvikler sig kun ved mest mulig spilletid.
2)
Hvad er forskellen på at spille i SønderjyskE nu frem for sidst du spillede her?
Forskellen er først og fremmest at det er et helt andet hold. For det andet så er jeg blandt de ældre i den her omgang, hvor jeg sidste gang var en af de yngste. Derudover så har jeg fået en træner og sportschef som bakker mig op og tror på mit talent.
3) Hvordan er det at spille i SønderjyskE?
Det er dejligt med spilletid og pigerne er rigtig søde. Det kan dog til tider være hårdt at være på det tabende hold da jeg i sin tid i KIF efterhånden har vænnet mig til at vinde størstedelen af vores kampe.
4) Du spiller med nummer 88 – det gjorde du også sidst du spillede i SønderjyskE. Er der en speciel grund til at du har valgt det nummer?
8 er min families nummer og da jeg ikke har kunne få det begge gange så er det dobbelt så godt at have to 8 taller. Så derfor 88. Måske der også er lidt overtro og tryghed i det..:0)
5) Du blev, sammen med Krøyer, kåret til september måneds spiller. Hvad synes du om idéen med månedens spiller?
Jeg synes generelt at det er dejligt at man bliver bemærket, hvis man gør det godt. Ellers er man ikke altid klar over hvordan ens indsats har været. Dejligt at få et skulderklap når nu man bruger så mange timer på kamp og træning.
6) Sidst du spillede i SønderjyskE var der ingen supportergruppe. Det er der nu. Kan du mærke en forskel?
Det er altid dejligt med en ekstra spiller på banen i en supportergruppe. Selvfølgelig kan man mærke forskel og jeg håber at I vil blive ved med at støtte os.
7) I vandt den meget vigtige kamp mod Horsens og holder julepause over stregen. Hvad betyder det mentalt ikke at ligge sidst?
Det betød rigtig meget at ens anstrengelser udmøntede sig i 2 point. Det har givet holdet troen tilbage på egne evner og vi er alle kommet i bedre form og sammenspillet bliver bedre dag for dag. Synes at kampen mod SK Århus bekræfter at vi er et bedre hold mentalt end før. Vi kommer nærmere de bedste og forhåbentligt rammer vi snart en overraskelse.
8) Bliver SønderjyskE i ligaen?
Ja
9) Hvad laver du når du ikke spiller håndbold?
Jeg blev uddannet som kosmetolog i August måned 2009 og har valgt at fokuserer på håndbolden i år. Om jeg skal videre af kosmetolog vejen på et senere tidspunkt det kommer an på håndbolden. Lige nu går tiden med sy og design og derudover så er jeg meget sammen med veninderne og min familie.
10) Hvad laver du om 10 år?
Jeg har børn og er selvstændig. Måske bor jeg I udlandet..
11) Hvor lang tid har du kontrakt med SønderjyskE?
Det har jeg til sommeren 2011.
12) Hvad er SønderjyskEs styrke som hold?
Vi er unge og har det godt indbyrdes. Vi har ikke nogle store stjerner. Vi skal alle sammen være der på dagen for at få point. Det tror jeg vil udvikle os på sigt og være en styrke for Sønderjyske at mange spillere efterhånden har fået erfaring mht. at spille liga.
13) Hvad er din største håndboldoplevelse?
Min største håndbold oplevelse var pokal finalen med KIF Vejen mod Viborg sidste jul. Og alle de europacup ture, som vi var på med Kolding.
14) Hvad er dine personlige ambitioner som håndboldspiller?
Det er først og fremmest at blive en succes i Sønderjyske og tage titlen, som månedens spiller mere end 1 gang. :0)
15) Hvad er dine stærke og svage sider som håndboldspiller?
Svage sider er helt klart forsvarsspillet det defensive. Derudover har jeg brug for tillid for at performe og føler jeg ikke at jeg får det så spiller jeg knap så godt..
Stærke sider: Er det angrebsmæssige. Overblik, skudstyrke samt at jeg har en god gribeteknik. Jeg kan spille mange pladser.