Hvad er en flåt ?

En flåt kaldes ofte for en tæge men dette er forkert. En tæge ligner en bille og har 6 ben, hvorimod en flåt har 8 ben.

I Danmark findes 2 arter nemlig skovflåten og husflåten.

Rådyret og musen er flåtens naturlige værter og i takt med et stigende antal af disse er antallet af flåter tilsyneladende steget voldsomt de seneste år. Det stigende antal kan også skyldes andre faktorer som man endnu ikke er helt klar over.

En flåt udvikler sig normalt fra æg til voksen på 3 år. Under gunstige vejrforhold kan udviklingen forkortes til 2 år, og under ugunstige vejrforhold kan der indtræffe en hviletilstand så dens livscyklus forlænges. Da flåten ikke tåler udtørring er dens naturlige levesteder områder med relativ høj fugtighed, hvorimod let frost ikke skader den. Falder temperaturen til under 9 grader går udviklingen langsommere, men den dør ikke.

Flåten gennemlever 4 stadier.


Den voksne hun flåt lægger i regelen sine æg i højt græs, krat eller lignende. Den lægger i ca. 2000 æg men det kan variere fra 200 - 6000. Når hun flåten har lagt sine æg dør hun.
I løbet af ca. 14 dage udklækkes æggene til larver.

Nu kravler de ud og lægger sig i græs eller krat og venter på en mus eller andet dyr de kan bide sig fast på. Her bliver de hængende i 2-3 dage og suger deres første blod. Når de har fået tilstrækkeligt blod, slipper de deres tag i værtsdyret og falder ned i græsset igen. I løbet af det næste år udvikler de sig til nymfer.

Når de er blevet nymfer sætter de sig i toppen af et strå, i et krat, eller på et blad og venter til der kommer en vært forbi som de bider sig fast på. Denne gang bliver de siddende og spiser/suger i 3-4 dage inden de igen slipper deres tag i værtsdyret. Vel tilbage i vegetationen gennemgår de nu udviklingen til voksenflåt i løbet af denne eller næste sommer.
Det er på dette nymfestadie at de udvikler sig til enten hunner eller hanner.


Når flåten er voksen bider hun flåten sig fast på et værtsdyr. Umiddelbart efter begynder parringen, hvis der er en han i nærheden. Man kan være heldig at se to flåter der hænger sammen, den ene er større og har en anden farve, det en han flåt og en hun flåt.
I løbet af de 8-12 dage, hvor hun flåten suger blod øges hendes kropsvægt flere hundrede gange.

I starten er flåterne mørkebrune næsten sorte, derefter bliver de brunlige og til sidst når de har suget tilstrækkeligt blod er de grå. En voksen blodfyldt flåt kan være op til 15 mm stor.
Når hun har suget tilstrækkeligt blod, slipper hun sit tag og falder af.
Året efter lægger hun tusindvis af nye æg.

Sygdomsoverførsel.

I Danmark kan skovflåter overføre flere forskellige sygdomme til både dyr og mennesker.
Danske flåter kan overføre en mikroorganisme kaldet Borrelia Burgdorferi. Danske undersøgelser viser, at op mod 1/5 af flåterne er inficeret med Borrelia Burgdorferi, men der er meget stor geografisk variation.

Hos hunde kan dette resultere i at sygdommen borreliose udvikles. Mellem 15 og 20% af danske hunde har antistoffer imod Borrelia Burgdorfer, som tegn på at de på et eller andet tidspunkt har haft smitten.
Når infektionen udvikler sig til klinisk sygdom, er de typiske symptomer: Feber, træthed, halt-hed, epilepsi, lammelse af ansigtsnerven, muskelsmerter og usikker gang.
Det er i dag muligt at vaccinere hunde mod Borrelia Burgdorferi. Denne vaccine beskytter ikke blot hunden, men vil også dræbe borreliabakterien i de flåter, som bider sig fast på hunden.
Da flåterne har flere værter i deres udvikling er vaccination med til at begrænse og nedbringe smitte i omgivelserne.

Mennesker kan udvikle sygdommen Lymes borreliose.Der er ca. 2000 mennesker der årligt pådrager sig en Borrelia infektion med kliniske symptomer i Danmark.

I Danmark kan skovflåter også overføre mikroorganismer kaldet Anaplasma phagocytophilia.
Sygdommen benævnes anaplasmose. Infektionen er vidt udbredt i hele Europa. Hos hunde, katte, heste og mennesker kan dette resultere i at sygdommen Anaplasmose udvikles.
En nyere dansk undersøgelse påviste, at op mod 25% af de undersøgte hunde havde antistoffer imod anaplasmose.
Symptomerne er meget variable: Vægttab, træthed, feber, nedsat appetit, ledsmerter, øget tørst, brækninger og luftvejssymptomer. I få tilfælde ses blødning på slimhinder, næseblod og nedsat blodprocent.

Danske flåter indeholder også det frygtede og farlige flavivirus, som giver anledning til TBE (Tick-borne encephalitis) som også kaldes europæisk hjernebetændelse.

Hos mennesker giver dette anledning til sygdommen, europæisk flåtbåren virus TBE, "Tick-borne-encephalitis". De typiske symptomer er her: Hovedpine, muskelsmerter, almindelig
mathed, åndedrætsbesvær, mavepine, diarre og varierende feber.
En dansk undersøgelse påviste forekomst af dette virus i 25 ud af 27 Statsskovdistrikter.
Tidligere var man kun opmærksom på problemet på Bornholm, og indtil sygdommen er klarlagt for resten af landet anbefaler statens Serum Institut ikke vaccination mod sygdommen, medmindre man tilhører en særlig udsat gruppe og er bosat på Bornholm.
I Sverige er der oplysninger om hunde med TBE, men sygdommen er endnu ikke diagnosticeret i Danmark.

Da bornholmske skovflåter kan overføre en mikroorganisme kaldet Rickettsia helvetica, må man formode at flåter fra andre dele af landet også kan indeholde denne mikroorganisme.
Der er endnu ikke oplysninger om, at det kan føre til veterinære sygdomme.
Hos mennesker giver en infektion anledning til sygdommen rickettsiose, som sandsynligvis er en langsomt forløbende sygdom, men med pludseligt dødsfald som følge af hjerteforstyrrelser.

Kan flåter fjernes og hvordan.

Ja, og de skal fjernes så snart de opdages! Det er vigtigt, at hele flåten fjernes.
Det er en alment kendt påstand, at hvis en flåt ikke har smittet dig inden for de første 24 timer, er du uden for smittefare. Dette gælder kun for borreliabakterien, men den gælder ikke for overførslen af TBE-virus.
En flåt fjernes nemmest med en flåttang, flåtfjerner eller en tægetang (kært barn har mange navne).
Grib om flåtens hoved nede i huden og fjern flåten ved at dreje tangen ubesværet rundt. Herved kommer flåten hel ud.
Man kan også tage fat om flåtens hoved med en pincet og derefter forsøge at få den til at slippe sit tag, ved enten at dreje den rundt eller ved at lave et langt sejt træk. Pas altid godt på at flåten ikke går i stykker.
Man skal ikke smøre flåten ind i olier eller andet som man hørte om i "gamle dage". Man risikerer i så fald, at flåten udtømmer sig og øger risikoen for at overføre borrelia.

Beskyttelse mod flåter !

Alle dyr som færdes i naturen får flåter. Dette gælder specielt hunde, f.eks. jagthunde som færdes meget i skov, krat og højt græs. Katte, som lever udendørs og fanger mus og andre smågnavere, inficeres også med flåter. De små larver og nymfestadier er kun ca 1-2 mm store og kan derfor nemt komme ind. Ofte opdager man slet ikke, at de har bidt sig fast.
Hunde kan behandles forebyggende mod flåter med flere forskellige midler der er på markedet. Læs grundigt på pakke og indlægsseddel eller spørg evt. din dyrlæge til råds om hvilket flåtmiddel du skal anvende.

BEMÆRK at der er naturligt fremstillede produkter på markedet. Du kan anvende hvidløg i hundens mad. Det gider flåter ikke bide i.

VI ANBEFALER de naturlige flåtmidler... alt andet er gift for vores hunde

Børn og voksne mennesker der færdes i naturen er selvfølgelig mest udsatte for flåtbid, men også tæt kontakt med families dyr og andre husdyr kan give infektion fra flåter der endnu ikke har bidt sig fast på værtsdyret.
Forældre skal være særlig opmærksomme på, at børnene kan have flåtbid, når de opholder eller har opholdt sig i naturen. De sidder oftest på overkroppen, omkring ørerne og i hovedbunden.
Voksne har oftere flåtbid på benene og langs med f.eks. bukselinningen, hvor skjorte og linning skiller. Forebyg ved at dække bar hud.

Ønsker du at vaccinere din hund mod borrelia skal du kontakte din dyrlæge. Det samme skal du gøre hvis din hund har haft en flåt og der udvikles en reaktion omkring bidsteddet og den viser tegn på feber, træthed, halthed, epilepsi, fascialis lammelse, muskelsmerter og usikker
gang.

Du skal kontakte din læge, hvis du får rødt udslæt omkring bidstedet som er mere end 4 cm i diameter. Det udvikles som regel mellem 3 og 21 dage efter flåtbiddet. Dette kan videreudvikle sig til influenzalignende symptomer som feber, utilpashed og smerter i muskler og led. Det kan opstå dage til uger efter flåtbid, og kan være et symptom på at borrelia-bakterien er ved at spede sig.

Behandling når hunden ikke er vaccineret:

Flåten fjernes, evt. med en tægetang
Stedet renses evt. nogle gange med en klorhexidinopløsning ell. med sæbevand.
Der vil næsten altid komme en lille hård hævelse på stedet, som er uden betydning.
Hold øje med om der opstår rødme, ømhed og hævelse omkring såret, i såfald bør der søges dyrlæge