Allergi

Hunden har et immunsystem, ligesom andre levende organismer. En allergisk reaktion opstår, fordi hunden overreagerer på et allergen, som den kommer i kontakt med, indånder eller spiser. 

Det fremmede allergen, er det fremmede stof som giver den allergiske reaktion/tilstand. Der findes flere forskellige allergisk betingede sygdomme hos hund. En af de mest almindelige er hudreaktioner, som kan blive kronisk og som ofte er livsvarig. I nogle særlige tilfælde kan en allergi være arveligt betinget.

De mest almindelige allergiformer er loppeallergi (se lopper), indåndingsallergi, hvor hunden udvikler allergener, som optages ved, at hunden indånder, det stof, som fremkalder allergien. Denne form for allergi er ofte arvelig, og vil ofte være til stede i hele hundens liv.

Under indåndingsallergi viser hunden kløe, men der er ikke tegn på hudforandringer i øvrigt. Kløen er dog kraftigst i hovedet, på potterne, i armhuler og lyske. De typiske symptomer vil starte fra det sene hvalpestadie til 1 - 2 års alderen.

Hvad kan jeg gøre?
Man kan evt. få foretaget en allergitest - enten i form af en priktest eller evt. ved undersøgelse af blodprøve. Det er ikke sikkert, at man får en sikker diagnose. Skulle det vise sig, at diagnosen er sikker, kan man sammen med dyrlægen overveje at få foretaget vaccinationer mod det pågældende allergen.

Fødemiddelallergi
Hunde med fødemiddelallergi kan få symptomer til det, der er beskrevet tidligere. Hundens allergi mod et fodermiddel starter oftest fra hunden er 5 måneder og kan opstå på et hvilket som helst tidspunkt i dens liv. Man har gjort den erfaring, at hunde, der har spist allergifremkaldende foder i mere end 2 år ofte vil udvikle en fødemiddelallergi.

Det er ikke almindeligt at se fodermiddelallergi overfor hunde, der er fodret med tørfoder.

Hvad kan jeg gøre?
Skulle man have mistanke om en fødemiddelallergi vil det være klogt, at fodre hunden med et helt andet foder som den ikke har fået tidligere. Resultatet af et foderskifte kan man ikke se fra den ene dag til den anden. Der vil typisk gå adskillige uger før man evt. kan se, at hundens tilstand bliver normal.

Det er ikke muligt at udføre en allergitest for foder.

Kontaktallergi
Kontaktallergi ses ikke ofte blandt hunde. Dette skyldes, at hunden sjældent kommer i kontakt med selve allergenet på grund af pelsen. Skulle det ske kan det f.eks. være halsbånd, foderskål, et tæppe som hunden ligger på, evt. plejemidler til pelsen.

Er der tale om en kontaktallergi vil symptomerne være en hudbetændelse med rødme.

Hvad kan jeg gøre?
Hvis man har mistanke om en kontaktallergi kan man fjerne og/eller skifte det emne som man har mistanke om forårsager allergien.

Hudproblemer

Huden skal betragtes som et organ, ligesom f.eks. hjerte og nyrer. Huden er blandt andet med til at påvirke dyrets kropstemperatur og blodtryk. Det er derfor afgørende for hundens sundhed, at hundens hud er fri for sygdom.

I øvrigt kan man ofte se på hundens almene tilstand se, hvordan hud og pels ser ud. Et af de første symptomer på, at hunden er syg kan være, at huden og pelsen har et mat, strittende udseende. 

Man bør i det daglige efterse hundens pels. Hvis hundens pels ser glansfuld ud, er der normalt ikke tegn på sygdom. Er huden/pelsen mat, fedtet, skællende og hunden i øvrigt viser tegn på kløe, da bør man straks overveje, om der er sygdom i huden.

Hvis hunden har mere kløe end normalt, når den indtager foder sygdom, allergi. Endvidere kan kløe være et tegn på lopper, eller andre ektoparasitter. Er der rødme i huden, knopper og/eller pigmentforandringer kunne det være et tegn på en akut opstået hudlidelse.

Hvad kan jeg gøre?
Opstår der pludselig en sygdom i huden, som man ikke har set tidligere, er det en god idé ikke selv at forsøge at behandle, men sikre en diagnose sammen med dyrlæge.

Lopper / Lus

Hunden plages af 2 slags lopper. Den oprindelige hundeloppe, der er ret lille, mørkebrun til næsten helt sort. Katteloppen er rødbrun og dobbelt så stor som hundeloppen. Katteloppen er i dag meget mere udbredt end hundeloppen, måske fordi katteloppen er mere modstandsdygtig over for bekæmpelsesmidler.
Lopperne opholder sig kun på hunden når den suger blod, hvorefter hunloppen bliver parret og lægger æg i revner og sprækker.
Lus er ikke særlig almindelig i landet, hvilket nok skyldes at de er meget lettere at udrydde end lopper.
Behandlingen er stort set den samme, om det gælder lus eller lopper. Man kan i dag købe utrolig mange forskellige bekæmpelsesmidler, men for de fleste gælder det heldigvis, at midler ikke kommer i hundens blod, men i stedet forbliver på hundens hud. Det vil sige loppen ikke "behøver" at suge blod før den dør, den skal bare på huden, hvorefter den vil dø.

Sarcoptes (skabmider)

Skab også kaldet ræveskab er meget smitsom og kan angribe alle varmblodige dyr, selv mennesker.
Skab diagnosticeres ved hudskrab og samtidig en mikroskopisk undersøgelse.
Frem for alt lokaliseres den på hundens ører, ansigt, ben samt albuer, og der findes ingen sygdom, som giver hunden en så intensiv kløe som denne.
Når hunden klør sig og bider de angrebne steder, går huden i stykker, så et sekret flyder ud. Håraffald og sårdannelse hører også med til symptomerne, ligesom en fortykkelse og mørkfarvning af det angrebne område. Skab er relativt nemt at udrydde, gennem gentagne bade i et utøjsmiddel (sebacil).

Demodicose - Hårsækmider

Demodicose er en betændelse i hårsækkene fremkaldt af hårsækmider. Hårsækmiden er en lille cigarformet mide, der lever i huden. Den er almindeligt forekommende hos sunde og raske hunde. Miden bosætter sig i hårsækkene allerede i hvalpealderen, hvor den tætte kontakt mellem tæve og hvalp letter overførslen af smitten. Miderne lever af afstødte hudceller, talg og lignende. 

Hvad er symptomerne på demodicose?
Sygdommen har to former, en lokal og en generaliseret: 
  • Ved den lokale form er der oftest læsioner i ansigtet og/eller på forbenene. Betændelsen medfører, at hunden taber hår, så der fremkommer hårløse partier. Der kan være kløe og skældannelse.
  • Ved den generaliserede form er store dele af kroppen angrebet. Den generaliserede form viser sig oftest ved store sammenhængende områder med voldsommere forandringer.
    Der kommer ofte en bakterieinfektion oveni, som kan medføre, at huden bliver fortykket. Det kan væske fra de ramte områder, så der dannes skorper, og af og til ser man små byldedannelser i huden.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen demodicose?
For at stille diagnosen demodicose er det nødvendigt, at dyrlægen påviser et relativt stort antal hårsækmider. Det gøres ved, at dyrlægen foretager et hudskrab, som undersøges i et mikroskop. Skrabet foretages med en skalpel eller en skarp ske, og hunden er enten lokalbedøvet eller under fuld narkose. Undertiden kan det være relevant at supplere hudskrabet med en vævsprøve (biopsi) fra huden, som undersøges af en patolog.

Hvordan behandles demodicose?
Den lokale form af demodicose kan  forsvinde af sig selv i løbet af 6-8 uger, men det kan være nødvendigt at behandle hunden mod samtidig bakterieinfektion med antiobiotika, ligesom hyppig vask med en hårsæksrensende shampo, f.eks Vetriderm® BP-shampoo, kan afkorte forløbet.

Den generaliserede form af demodicose er en alvorlig sygdom, der ofte kræver intens behandling. Der findes ingen medicin, som er godkendt til behandling af demodicose hos hunde i Danmark. Derfor må dyrlægen i samråd med ejeren ofte benytte lægemidler, som erfaringen viser har effekt, men som altså ikke er godkendt til behandlingen. Det er som regel nødvendigt at behandle i mere end 2-3 måneder, før der ikke længere kan findes hårsækmider i nye hudskrab.

Hvorfor får hunde demodicose?
Hvorfor visse hunde får problemer, og andre ikke gør, er endnu ikke klarlagt i alle detaljer, men man ved, at en nedsat funktion af immunforsvaret spiller en væsentlig rolle. Det er oftest unge hunde, der udvikler demodicose. Når der ses problemer hos voksne hunde, skyldes det i regelen, at en anden lidelse svækker hunden.



Generaliseret demodicosis

DKK skriver - et problem hos adskillige racer i Danmark.
Generaliseret demodicosis og arvelighed:

Demodicosis er væsentligt mere udbredt blandt racehunde end blandingshunde, og visse racer er langt hårdere belastet end andre

. Der kan tillige være store geografiske forskelle.
Således må man desværre sige, at hvis man anskaffer sig en hund fra Østeuropa (specielt mops og bulldogs) eller fra Grækenland, er der en uforholdsmæssig stor risiko for, at man køber en hund med demodicosis.

Det betyder ikke alene en langvarig sygdom for hunden, men det bliver også en kostbar affære. Det kommer let til at koste 20-40.000 kr. kroner i medicin og dyrlægeregninger.

Baggrunden for de nævnte observationer er utvivlsomt, at der foreligger en arvelig disposition. Selvom der fortsat er store mangler i vores viden om sygdommen, tyder flere studier på, at den arvelige form for generaliseret demodicosis følger en ikkekønsbunden vigende arvegang. Samtidigt har flere rapporter vist, at hvis man eablerer velkontrollerede avlsprogrammer, er det muligt at reducere problemets omfang, måske endda at løse problemerne. Forudsætningen er bare, at alle parter spiller med åbne kort, at uvidenhed elimineres og at man får etableret et diagnostisk apparat af høj kvalitet. Sker det, er chancerne for et godt resultat til stede.

Hårsækmide

Har vi problemer med Demodex og andre hudproblemer i vores race ?

Ja da. Vi har som alle andre racer problemer med hudsygdomme i mere eller mindre grad.
Allergi og demodex er frygteligt for den angrebne hund. Den klør sig og den lider. Den som ejer hunden skal bekymre sig og bruge mange penge på medicin og specialkost.

Kan vi gøre noget: JA SELVFØLGELIG - Vi kan jo teste vores avlsdyr før vi parre dem.
Det er jo klart at to individer uden den arvelige form for demodicosis til hverdag kaldet Demodex(hårsækmider) har en stor fordel som forældre til et kuld hvalpe. De giver ikke en sygdom videre til hvalpen. Selvfølgelig vil der altid være en chance for at hvalpen udvikler sygdommen selv men mon ikke en hver læser her kan se fordelen i at formindske dette ved at teste sine staffer før de anvendes i avl.

Vi har ikke krav på vores race om test for hudproblemer men mon ikke det en dag går op for alle at det er en nødvendighed.

Hundene lider og det er imod alt vi står for.
Se på disse billeder og tænk en ekstra gang over om du mener disse hunde har et godt liv.

Det kan man undgå at udsætte vores bedste ven for ved at avle på sunde raske dyr og ikke kun på champions og de fine udstillingspapir. Lad sundheden vægte og kan man så både få en staff der vinder det hele på udstillingerne og høster international anerkendelse samtidig med den er sund, stærk og kærlig så er det i vores verden nummer et.

Hund med den arvelige demodex.