Hvad er Patella Luxation ?

Patellar luxation (knæskals-forvridning) anses for at være arveligt. Hos arveligt disponerede hunde kan lidelsen ses allerede ved fødslen, hvor de fødes med en forkert vinkling af lårbenet, så muskler og sener trækker knæskallen ud til siden. Hos små hunde såsom Chihuahua, miniature- og toy puddel,  Pomeranian, Yorkshire Terrier, Pekingeser og andre hunderacer, smutter knæskallen ind på den indvendige side af knæet, mens den hos store hunde sidder på ydersiden.

Patellar luxation angriber begge knæ i 50% af alle diagnosticerede tilfælde.
Patellaren eller knæskallen er en lille knogle i en fordybning i lårmusklens sener. Senen er et bånd af kraftigt uelastisk materiale, som forbinder en muskel med dens tilsvarende kontaktpunkt på knoglen.
Fra denne beliggenhed kan knæskallen af og til smutte ud af fordybningen og derefter smutte tilbage igen.

Det er meget vigtigt, at hunden kommer i behandling så tidligt som muligt i forløbet. Mulighederne for en effektiv behandling bliver mindre, jo længere tid hunden går med den løse knæskal, og på længere sigt vil lidelsen være invaliderende for hunden.

Patellar luxation bliver inddelt i grader fra 1 til 4 i forhold til defektens alvor: 1 står for lejlighedsvis mild lammelse. Med den fremadskridende sygdom, både i varighed og voldsomhed, forekommer denne lammelse oftere og oftere og bliver til sidst kronisk. Hos unge hvalpe med alvorlig patellar luxation viser bagbenene sig tit som "hjulben", hvad der bliver værre under opvæksten.
Kirurgisk korrektion af patellar luxation af 1., 2. og 3. grad giver normalt et vellykket klinisk resultat,
hvorimod kirurgisk korrektion af 4. grad ikke altid er effektiv hos unge hunde.
 
Hvis luxationen forbliver ubehandlet, forårsager den deformitet og forstyrrelse i væksten af det angrebne ben. I alvorlige tilfælde kan benet helt holde op med at fungere eller bevirke andre degenerative følgesygdomme som f.eks. knoglearthritis. Rettidig kirurgisk korrektion er derfor absolut nødvendig, men ofte er ejerne ikke i stand til at opdage funktionsforstyrrelsen hos hvalpen i en tidlig alder, og kirurgisk indgreb finder oftest ikke sted før efter 6 måneders alderen.

Det er stadig uklart, hvad det præcist er, der forårsager dette ortopædiske problem. Mulige årsager kan være: Hofteledsdysplasi, afvigende funktion af muskler og knogler med forbindelse til knæskallen osv.
En undersøgelse, udført over en to-årig periode (1987 og1988) af 1679 hvalpe, der blev solgt i dyrehandeler, viste, at over 7% af hvalpe i 6 til 18 ugers alderen havde medfødt patellar luxation og andre defekter, som hjerte-mislyde, anormaliteter i forplantningsorganer, navlebrok osv.

Behandlingen af knæskals forvridning (Patellar Luxation) er operativ. Fordybningen i lårknoglen gøres dybere, knæskallen justeres/tilvirkes og de blødere brusk- og muskelvæv styrkes. Det er ind imellem nødvendigt at stabilisere leddets struktur med søm, plader og skruer. Hvilken operationsart der tages i brug afhænger af skadens grad og omfang.
Kirurgisk korrektion af patellar luxation af 1., 2. og 3. grad giver normalt et vellykket klinisk resultat,
hvorimod kirurgisk korrektion af 4. grad ikke altid er effektiv hos unge hunde.

1. GRAD
Knæskallen kan manuelt forskydes, men springer tilbage i normal position, når trykket slippes.

2. GRAD
Knæskallen kan forskydes manuelt, eller forskydes spontant, når leddet bøjes. Knæleddet forbliver forskudt indtil det manuelt sættes på plads, eller at leddet strækkes ud og drejes mod forskydningen indtil det falder på plads.

3. GRAD
Knæskallen er forskudt hele tiden, men kan manuelt sættes på plads når leddet er udstrakt. Ved bøjning og udstrækning af leddet forskydes knæskallen.

4. GRAD
Knæskallen er permanent forskudt og kan ikke sættes på plads manuelt. Fordybningen i lårknoglen er enten for flad eller mangler helt.

Kilde: National Library of Medicine. USA.

Den til venstre er normal

Den til højre er med Patella
Begge set forfra

Normal set bagfra

Patella Luxation set bagfra