Farlige madvarer !

Du skal aldrig give din staff eller andre hunde chokolade eller noget, der indeholder chokolade, det er den rene gift for hunden.

Det er ikke selve chokoladen, der er farlig for hunde, men et stof der hedder, theobromine, som altså er en bestanddel af chokoladen.
Theobromin er et methylxanthin i samme familie som coffein og theophyllin. Mennesket fordøjer og udskiller let methylxanthin. Det samme er ikke tilfældet, når det drejer sig om hunde.

For det aktive stof theobromin gælder følgende:

Halveringstiden for theobromin (den tid det tager for halvdelen af den indtagne mængde theobromin at blive omsat og udskilt) er hos mennesket 2-3 timer. Halveringstiden for theobromin er hos hunde 17,5 timer.
Giftig mængde for hunde er 100-150 mg pr. kg. legemsvægt
Indholdskoncentrationen af theobromin i chokolade varierer efter produkttypen:

Fløde- eller mælkechokolader indeholder i gennemsnit 154mg pr. 100g.
Mørke chokolader indeholder i gennemsnit 528mg pr. 100g.
Kogechokolade indeholder i gennemsnit 1365 mg pr.100g.

Brug ALDRIG chokolade som godbidder, hunde kan godt lide det. Hunde kan ikke skelne smagsforskellen mellem flødechokolade og kogechokolade som mennesker, der i regelen helst undgår den bitre smag i kogechokoladen. Hunden synes bare det smager godt.

Pas på med at efterlade en åben chokoladeæske eller en plade chokolade på sofabordet foran fjernsynet mens du går ud i køkkenet for at lave kaffe.
Pas også når du arbejder med chokolade og konfekt med chokoladeovertræk i køkkenet. Udvis stor forsigtighed og undgå forglemmelser når du f.eks. går ind i en anden stue for at tage telefonen og glemmer overtrækschokoladen på køkkenbordet. Risikoen for at hunden spiser en skadelig mængde chokolade er stor. Det vil være uansvarligt ikke at tage enhver forholdsregel for at forhindre en sådan situation.

Hvor farligt er det?

En Chihuahua på 2 kg. kan dø af blot 17-18 g. kogechokolade.

Skemaet herunder viser de skadelige mængder for hunde fra 2,5 til 50 kg. Den skadelige mængde theobromin er som nævnt 100-150 mg pr. kilo legemsvægt.
Med andre ord, hos nogle hunde vil den skadelige mængde være 100 mg theobromin pr. kilo legemsvægt, mens andre hunde skal op på 150 mg theobromin pr. kilo legemsvægt.

Theobromine kan virke forskelligt på forskellige hunde. Har din hund helbredsproblemer, især epilepsi, vil den ofte være mere påvirkelig af theobromine end en sund hund.
Theobromine kan også direkte fremprovokere anfald hos hunde med epilepsi eller med tendenser til sygdommen.
 
Theobromine kan også være årsag til uregelmæssig hjerterytme, specielt hvis hunden bliver ophidset. Det kan gå så galt, at det kan medføre en blodprop i hjertet, som din hund kan dø af.
Også i mave-tarmkanalen er Theobromine en stor synder. Det kan give irriteret mave-tarmkanal og gå så galt, at der kan komme blødninger - og i nogle tilfælde så galt, at hunden kan dø af det i løbet af få dage.

Bemærk også, at jo mindre hunden er, jo mere påvirkelig er den over for theobromine!

Følgende symptomer kan skyldes indtagelse af chokolade:

Øget vandladning
Øget irritabilitet 
Muskelkramper
Opkastning
Diarré
Uregelmæssig hjerterytme
Rastløshed

Flødechokolade vil ofte give diarré 12-24 timer efter indtagelse. Dette kan behandles symptomatisk (væske etc.) for at forhindre dehydrering.

Hvad nu, hvis uheldet er sket?

Der er ingen specifik modgift mod denne forgiftning.
Skulle din hund have haft snuden i chokoladen, bør du så hurtigt som overhovedet muligt og helst inden for en - to timer prøve at få den til at kaste op.
Indgivelse af aktivt trækul kan hæmme absorption af theobromin som derefter udskilles med afføringen.
 
Er hunden synligt påvirket eller bevidsthedssløret, skal den straks til dyrlæge!
Ring evt. efter Falck - bare det går hurtigt!


Også andre fødemidler kan være farlige, f.eks. er valnødder er giftige for hunde og kan give forskellige former for anfald.
Generelt er nødder ikke gode for hunde. Nøddernes høje indhold af fosfor menes at kunne medføre blæresten hos hundene.

Heller ikke løg er det mest smarte at diske op med til sin hund. Løg, især rå, kan fremkalde hæmolytisk anæmi (alvorlig/ dødelig blodmangel) hos hunde.


 

Så lidt chokolade skal der til !

 

 

Hundens vægt

Fløde-chokolade (g)

Mørk chokolade (g)

Koge-chokolade (g)

Theobromin (Mg)

1,5 kg

90

26

10

135

2,5 kg

149

43

17

225

5 kg

292

85

34

450

7,5 kg

439

128

48

680

10 kg

587

173

65

910

15 kg

876

258

99

1360

20 kg

1174

343

133

1820

25 kg

1463

428

164

2270

30 kg

1752

513

198

2720

35 kg

2050

601

232

3180

40 kg

2345

689

264

3640

45 kg

2634

774

298

4090

50 kg

2931

859

332

4550

Andre farlige fødevare !

Avocado

Avocado indeholder det giftige stof persin, som kan skade hjerte, lunger og væv i dyr. Avocadoen er meget giftig for hunde, katte og de fleste andre dyr.

Øl

Alkoholiske drikkevarer forårsager de samme skader på dit kæledyrs lever og hjerne som på din egen. Men skaderne kan være dødelige, fordi dit kæledyr er meget mindre end dig. Selv ganske små mængder øl eller alkohol kan forårsage opkast og i værste fald lever- og hjerneskade.

Nødder

Valnødder og macadamia-nødder er særligt giftige. Konsekvensen kan være alt fra opkast og lammelser til død. Inden for 12 timer vil dit dyr udvikle forskellige symptomer, miste balanceevnen, feber, opkast og forhøjet puls. Symptomerne kan være voldsommere, hvis din hund har spist nødderne med chokolade. I så fald er der risiko for nyresvigt, og at hunden dør.

Chokolade

Chokolade indeholder theobromine, som kan gøre det af med din hund, hvis den spiser det i større doser. Mørk og usødet chokolade er særligt farlig. Hvis du giver din hund et stykke chokoladekage eller lader den må slikke glasuren på kagen, kan det være nok til, at hunden bliver syg. Theobromine kan også få din hund eller kats hjerte til at slå faretruende hurtigt og uregelmæssigt.

Slik

Slik eller alt muligt andet, som indeholder sødestoffet Xylitol, som er et almindeligt sødestof, der bruges i mange slanke- og sukkerfrie produkter, kan forårsage et pludseligt fald i dyrets blodsukker-niveau. Det kan betyde, at dyret mister sin koordinationsevne. Hvis tilstanden ikke bliver behandlet, risikerer du, at dyret dør.

Koffein

Kaffe, te og andre produkter, som indeholder koffein, påvirker kæledyrets centralnervesystem og hjerte. Det kan medføre rastløshed, hjerteproblemer og død, afhængig af hvor meget koffein dyret har indtaget.

Vindruer og rosiner

Hvis din hund spiser vindruer og rosiner, kan det medføre nyreproblemer. Blot en enkelt lille portion rosiner kan være dødbringende for en hund. Men mindre kan også gøre det. Effekten er nemlig akkumulerende. Det betyder, at giften ophober sig i dyret, hvis du giver den en enkelt rosin i ny og næ, og til sidst vil dyret dø af det.

Løg

Løg er en anden helt almindelig fødevare, som kan være meget giftig for dyr. Løg kan ødelægge dyrets røde blodlegemer og forårsage svækkelse, iltmangel og vejrtrækningsproblemer.

Medicin

Gem medicin væk for dyr - lige som du gør det for dine børn. En af de hyppigst forekommende forgiftninger af dyr er, når de får medicin, som er beregnet til mennesker. Og det er ikke fordi dyrene selv kaster sig over medicinskabet. Faktisk opstår forgiftningerne typisk, fordi dyreejere selv giver deres kæledyr en smertestillende tablet for at hjælpe dyret, hvis de kan se, at kaninen, hunden eller katten har smerter. Men det er en meget dårlig idé. Acetaminophen og ibuprofen, som er det aktive stof i mange smertestillende præparater, er ekstremt giftigt for dyr.

Denne mad kan du roligt give

Det er ikke al menneskeføde, som er ren gift for dyr. Her er nogle madvarer, som du roligt kan give dyret:

Magert kød

Ethvert stykke kogt, magert kød skulle være godt for de fleste hunde. Fedtholdige kødtyper, kyllingeskind eller fedt fra steaks og flæskestege kan derimod ikke anbefales. Det kan medføre maveproblemer. Og husk aldrig at give din hund kød med ben i. De kan splintre.

Grøntsager

Gulerodsstave, grønne bønner og agurkeskiver er alt sammen god kost for hunden.

Frugt

Skiver af æble, appelsin, banen og vandmelon er helt fin kost - fjern dog kernerne fra vandmelonen, før din hund spiser dem.

Bagte kartofler

Bagte kartofler er fine, men vær sikker på, at de er gennembagte.

Brød

Almindeligt brød er udmærket, men vær helt sikker på, at der ikke er rosiner i brødet.

Ris og pasta

Almindelig kogt pasta og hvide ris er ok - faktisk anbefaler dyrlæger ofte hvide ris med kogt kylling som et godt måltid.

Planter der kan være giftige for din hund !

Herunder finder du en liste over de mest almindelige planter, buske og løgvækster der gror i vore haver, og som for de flestes vedkommende er endog meget giftige:

Anemoner
Findes i løvskov og blandet skov. Blomstrer fra april til hen i maj. Giften findes i hele planten. De to giftarter hedder: protoanemonin og anemonin, som angriber centralnervesystemet. Hvis man tager hunde i at spise mere end en plante, skal man straks søge dyrlæge.
 
Clematis 
 

Erantis
Findes i de fleste villahaver og kan også findes enkelte steder i den frie natur. Den giftigste del af planten er rodknolden, som indeholder to forskellige glykosider. Der skal spises en del af knolden før forgiftning finder sted Søg straks dyrlæge hvis hunden spiser noget af rodknolden. Der findes ikke en specifik modgift, så opdager man det ikke med det samme, kan det kræve en tur på hospitalet.
 
Guldregn
En almindelig haveplante. Indeholder de meget giftige alkaloider cystein og metylcystein. Den største mængde giftstof findes i frøene. Hvis hunden har spist lidt af planten, bør man komme til dyrlægen så hurtig så muligt og få tømt hundens mave. Som ved Erantis findes der ikke en specifik modgift, hvis giftstofferne spredes i kroppen og der sker en forgiftning.
 
Hestekastanje
Kastanje træer vokser i haver, parker og skove. Husk der er to forskellige former for kastanjer. Den ene er spiselig, det er ikke hestekastanje. Spisekastanjen vokser specielt i Sydeuropa. Indeholder giften aesculin. Det er blomster, bark og unge blade der indeholder den største mængde gift. Selve kastanjefrugten er også giftig, men ikke så giftig som de tre andre ting. Dog er kastanjefrugten så stor, at den kan sætte sig fast i hunden mavetarmkanal, og må fjernes operativ. Hvis hunden har spist kastanjer eller dele af træet, bark eller blade, bør man søge dyrlæge så hurtig som muligt. Symptomerne for forgiftning viser sig som regel indenfor 2 dage.
 
Kartoffel
Meget almindelig her i Danmark. Hvis hunden færdes i en køkkenhave med kartofler eller en kartoffelmark er den særlig udsat. Plantens grønne dele, som blade, kartoffelæbler og grønne kartofler, er de mest giftige dele af kartoffelplanten. Giftstoffet hedder alkaloid solanin. Den største mængde gift findes i kartoffelæblerne. Hunden kan godt få kogte kartofler, disse er ikke giftige. Her findes heller ingen specifik modgift, men opdager man at hunden spiser af kartoffelplanten, så søge straks dyrlæge.

Klematis
Findes i de fleste haver, det er en meget alm. haveplanter, som de fleste danskere har. Indeholder samme giftstof, som ved anemoner, men i en mindre mængde. Kraftige forgiftninger ses ved indtagelse af mange planter. Ligesom ved anemoner, skal man søge dyrlæge straks, hvis man ser hunden spise flere planter.
 
Kristtorn
Mange folk har kristtorn i deres haver, men til jul bruges kristtorn også i mange dekorationer. Hele planten er giftig. Symptomerne viser sig som regel efter ½ til 3 timer. Kan være dødelig ved indtagelse af større mængder bær. Opdager man at hunden spiser af planten, skal man søge dyrlæge, så han kan tømme hundens mave.
 
Liguster
Bruges som hæk i mange haver. I bark og blade er det syringin og syringopicrin, men da bladene er bitre er det ret usandsynligt at hunden spiser dem. I bærrene er der et glykosid. Bærrene er søde, så dem vil hunden sikkert spise. Der findes ingen specifik modgift, hvis hunden er blevet forgiftet af ligusterbær. Det bedste man kan gøre er at købe de ligustersorter, som har få bær, og så holde hundehvalpe og børn væk fra ligusteren, så de ikke indtager nogle af bærrene.
 
Liljekonvaller
Vokser i hele Europa, dog ikke i de nordligste egne. Her i Danmark er det i lysåbne løv- og blandingsskove, samt i folks haver. Hele planten indeholder: convallatoxin, convallasid og saponin. Hunden skal spise så stor en mængde af planten, før det er dødeligt, at dødsfald ved indtagelse af planten er meget sjælden. Planten smager ikke særlig godt, så hunden vil ikke spise særlig meget af den. Hvis hunden har spist af planten, skal man søge dyrlæge, som kan give den et brækmiddel. Har man ikke opdaget det med det samme, kan det være nødvendigt at dyrlægen giver hunden hjerteregulerende medicin.
 
Mistelten
Planten er sjælden i den danske natur, men til jul tager flere folk den ind som pynt. Her skal man fjerne bær og blade, hvis de drysser ned på gulvet. Lectin, viskotoxiner, cholin og acetylcholin, som findes både i stængler, blade og bær. Det er som sagt meget sjældent man støder på mistelten i naturen, så hvis man sørger for at fjerne neddrysset blade og bær fra gulvet kan man sørge for at hunden eller børnene ikke blive forgiftet af mistelten.
 
Pinseliljer
Pinseliljer findes i de fleste villahaver og blomstrer lidt senere end påskeliljer. Den giftigste del er blomsterløget, som indeholder to forskellige slags gift, nemlig: narcissin og narcipoetin. Det siges at 15 gram af løget kan dræbe en middelstor hund. Så løget er meget giftig. Løget er gravet ned, men hunde der tit går på opdagelse, kan let grave det op og komme til at spise noget af det. Sørg for at fjerne opgravede løg, så de ikke ligger tilgængelig for hunden. Er skaden sket og hunden har spist lidt af løget, skal man straks søge dyrlæge.
 
Påskeliljer

Påskeliljen findes i de fleste villahaver og blomstrer fra april til først i juni. Mange bruger dem også i buketter indendørs. Den giftigste del er blomsterløget, som indeholder to forskellige slags gift, nemlig: narcissin og narcipoetin. Løget er gravet ned, men hunde der tit går på opdagelse, kan let grave det op og komme til at spise noget af det. Sørg for at fjerne opgravede løg, så de ikke ligger tilgængelig for hunden. Er skaden sket og hunden har spist lidt af løget, skal man straks søge dyrlæge.

Stormhat
Stormhat er en mere eller mindre almindelig plante, som findes i manges haver. Bruges også indendørs i buketter. Planten betragtes som en af de giftigste planter i Europa. Hele planten er giftig og indeholder giftstoffet akonitin. Selvom hunden kun spiser en smule af planten, kan det være dødeligt. Virkningen viser sig ofte meget hurtig, og døden indtræffer efter ca. ½ til 3 timer. Der findes ikke en specifik modgift, derfor bør man slet ikke have denne plante i sin have, hvis man har hund eller børn, og den bør heller ikke findes i ens hjem.

Tulipaner
Det er en af de mest almindelige haveplanter i Danmark. Bruges også meget i buketter. Indeholder tulipin, indholdet af tulipin er størst i løget. Hunden skal indtage meget store mængder af tulipan, før det bliver dødeligt, faktisk så store mængder, at det er urealistisk. Der findes ikke en specifik modgift. Dyrlægen sørger for en understøttende behandling, vha. væsketerapi og behandling af mave/tarmproblemer.

Vedbend/efeu
Findes overalt i naturen, og en del danskere har også vedbend i haven, eller indendørs i fx stuen. Indeholder hederagin. Det er dog kun planter med bær, der er farlige for dyr. Hvis hunden spiser mange bær, kan den risikere at gå i koma og dø indenfor 1-2 døgn. Ser du din hund spise nogle af bærrene fra en vedbend skal du straks tage til dyrlægen. Der findes ingen specifik modgift, hvis det ikke opdages i tide. Dyrlægen vil behandle hunden med væsketerapi eller en anden behandling. Men husk at søge dyrlæge så hurtig som muligt.

Også dine stueplanter er giftige:

Julestjernen
Meget almindelig stueplante her i Danmark. Indeholder euphorbin og euphorobon. Giftmængden er størst i blomsterne. Man kan lade være med at købe planten, hvis man har hunde eller børn i huset. Har man købt planten og hunden har spist lidt af den, skal man straks tage til dyrlægen, så den kan få et opkastmiddel.

Primula
Bruges ofte i sammenplantninger, så hunden kommer oftest i kontakt med planten indendørs. Denne plante hører til de mindre farlige giftplanter. Den indeholder primin. Denne gift kan virke ætsende, hvis man rører ved planten. Hvis hunden kommer i berøring af planten, skal den afsæbes omhyggeligt og derefter vaskes med æter eller stærk alkohol. Hvis det klør, kan man anvende zinkholdigt liniment, men spørg din dyrlæge om råd.