Mountainbike tur Harz uge 20 2011
Så skal 7130+ MTB piger og drengene med på tur i Harzen og det glæder vi os rigtig meget til...
Det bliver i St. bededags ferien og vi skal igen bo hos søde Frau Wolf i Clausthaler-Zellerfeld.
Vi kører selv derned efter fyraften torsdag d. 19/5 så vi er klar til Brocken Attack allerede om fredagen hvor Tysken ikke har helligdag og vi så kan få fuld fart på op til Brocken uden for mange fodgængere i vejen.
Tommy Rybka (www.123hjemmeside.dk/rybka ) og Ulla Olesen vil være guider på turene og den enkelte etape kan variere på dagen alt efter deltagernes form og tekniske færdigheder.
Vi kan enkelte steder dele op i to hold så Ulla Olesen tager en smutvej med de trætte og Tommy giver de skrappe ryttere nogle ”bonus” spor.
Ruterne vil være mellem 31 km og op til 85 km med 900 højdemeter og op til 1800 hm.
Fredag d. 20/5
"
·
· 20/5 ”BROCKEN ATTACK” hvor turens højeste punkt bliver Bloksbjerg på 1142 meter krydret med flotte søer og høje dæmninger. Vi smager på Kaiserweg og får et smil der går fra øre til øre når vi afprøver vores affjedring på deres ”brolægning”. Bonustrack 1 ”Wilde Ilse”. Bonustrack 2 ”Wolfswarte”.
De to bunus tracks er ruter vi kan tage med hvis folk er ekstra vilde i varmen
·
21/5 ”Hekseküche”. Det er lykkes at finde en rute hvor vi rigtig kan få nogle dejlige lange udsigter på både Stöberhai (722 m) og Ravensberg (645m). En kombination af lange seje op og nedkørsler giver både sved og fartvind i frisuren. En sti går ned til heksekøkkenet hvor selv den øvede rytter vil få sine udfordringer. En ”lille” bonus track kan så være en tur op til Bismarck Turm og selvom stigningen kun er få kilometer føles den lang, især når den stiger med 36% visse steder.
·
22/5 ”WILD MAN’S TRAIL” Sidste dag slutter med en af de fast opmærkede ruter der starter lige uden for hotellet. 31 km med hele 20% singletrails og en dejlig 20 % stigning op til Bockswiese. Flotte dale med udsigt til Kranieberg. Vi er tilbage på hotellet efter 3 timer og efter et bad kan vi sætte kurs mod Danmark igen.